Lagt på d. 22.01.10:
D. 18.01.10 indsendt til Nordjyske:
Åbent brev til Dansk Folkepartis
folketingskandidat Rikke Karlsson.
Tak for at du værdsætter ytringsfriheden i dit indlæg i Nordjyske d. 18.01.10. (jf her nederst). En ytringsfrihed som i øjeblikket også trues ovenfra
gennem angreb på den fulde ytringsrets forudsætning, informationsretten.
Tænk bare på den nye mediebetænknig, hvor embedsmændene vil forringe mediernes mulighed for at kontrollere statsforvaltningerne på vores vegne.
Det er der jo ellers lige dokumenteret behov for jf Cavlingprisen for afdækning af uregelmæssigheder i daværende beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksens ministerium i den såkaldte kontanthjælpssag .
Og vi husker alle militærets og -ministeriets manipulation med Thomas Rathzacks ytringsfrihed og dermed vor alles informationsret i forbindelse med
bogen "Jæger i krig med eliten".
Det var nylige eksempler på hvordan flertallet i et repræsentativt demokrati misforvalter informationsretten og ytringsfriheden, hvilket viser,
at du har ret i at den er truet.
Men pas nu på, at du ikke forveksler ytringsfrihed for alle under ansvar, med det magthavende flertals ubegrænsede ret til at mobbe et forsvarsløst
mindretal til begå desperate handlinger!. Og det gælder på såvel samfunds- som gruppeplan. Ellers kan det få fatale følger jf det nylige økseoverfald
og nødværget med kniv. For gør du ikke netop det, når du forbigår, at den vanvittige og afskyvækkende reaktion overfor Kurt Vestergaard antageligt
skyldes, at det faktisk var ham der tegnede profeten Muhammed med en bombe påskrevet et citat fra den islamiske trosbekendelse, hvilket gør at
tegningen kan opleves af alle muslimer som en hån mod selve deres religion? Og når desuden det store toneangivende dagblad Jyllandsposten i sin
udbasunering i sin tid brugte ordet hån, som noget muslimerne måtte lære at acceptere?
Og husk også Rikke Karlsson - ikke mindst som folkevalgt for Dansk Folkeparti, at også sammenhængen man ytrer sig i, vil være afgørende for læsernes
fortolkning af budskabet. Undertegnede har faktisk i flere år haft Westergaards karikaturtegning liggende på nettet – side om side med en af nazitidens
hæslige karikaturtegninger af en jøde med en stabel raketter i favnen – og det helt uantastet.
Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn, post@arnehansen.net
(Mht optagelse i Nordjyske: Se venligst allernederst)
Nordjyske Stiftstidendes papirudgave d. 18.01.10 (her fra Nordjyske.dk E-avis)
Udsalg på
ytringsfriheden
Af Rikke Karlsson regions- og byrådspolitiker, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Bavnebakken 41, 9530 Støvring
KAMP:
Efter at øksemanden forsøgte at slå muhammedtegneren Kurt Westergaard
ihjel, har flere kunstnere stillet sig op og forklaret offentligheden,
at de nu er begyndt at pålægge sig selv censur for ikke at blive det næste
offer for en voldsmand. De forklarer sig med, at de er bange for følgerne,
hvis de skriver eller maler det, de egentlig havde tænkt sig. Man må håbe,
at det ikke er noget af større vigtighed, de brænder inde med.
Men
jeg har svært ved at forstå tankegangen. At man som kunstner eller for
den sags skyld som journalist eller politiker kan tilbageholde, hvad
man virkelig mener, uden at få problemer med troværdigheden. Og hvad
med den moralske side af sagen eller solidariteten med de kunstnere,
som ikke har tænkt sig at svigte.
Jeg tilbageviser ikke, at man kan være bange og ængstelig. Mon ikke politi,
brandfolk og soldaterne i Afghanistan og Libanon er bange indimellem.
Det vil være naturligt. Alligevel bliver de fleste på deres post, og vi
andre kan hvile nogenlunde trygt i vore senge. Og alle ville mærke følgerne
øjeblikkelig, hvis politi, brandfolk og soldater svigtede deres opgaver.
Når kunstnerne nu begynder at pålægge sig selv censur og skrive og male
på en måde, som de mener, naboen og det halve kongerige vil synes om,
så har de fået et problem på halsen. Og det har vi andre også. Hvorfor så
det, om man må spørge? Det er der mange gode grunde til.
For det første kan man spørge sig selv, om man kan stole på en kunstner, politiker
eller journalist, der vælger at fortie sandheden. Hvilket samfund vil
vi få den dag, flertallet af kunstnere, politikere og journalister
fylder os med halve sandheder for ikke at sige løgne eller forstillelse?
Mon ikke vi vil blive ført tilbage til den mørke middelalder, blive et
åndeligt uland eller få russiske
eller kinesiske forhold.
Derfor mener jeg, at vi må sige fra over for det manglende åndelige mod
og den faneflugt, disse kunstnere udviser. Hvis vi ikke står sammen om
vores frihedsrettigheder, lader vi disse åndsformørkede galninge bestemme,
hvilket samfund vi skal leve i.
Der er mange fortalere for at begrænse ytringsfriheden og sælge ud
af frihedsrettighederne. Hvad sker der ved, at man skærer lidt ned på
kritikken og meningerne? Sådan mener i al fald Uffe Ellemann-Jensen
og Tøger Seidenfaden og mange andre mennesker i dette land, at vi bør
gøre.
Det mener jeg ikke. Tværtimod mener jeg, at de saver den gren over, vi alle
sidder på. Jeg mener bestemt, at mennesker skal bruge ytringsfriheden
med omtanke og altid under ansvar, men begrænse den. Nej!
Ligesom sandheden ikke kan gradbøjes og beskæres, har ytringsfriheden
det på nøjagtig samme måde. Hvis man beskærer ytringsfriheden, vil det
få samme fatale virkning, som hvis man hugger hovedet af en høne og tror
på, at den stadig kan lægge æg. Med andre ord, hvis man fjerner noget af
ytringsfriheden for at begrænse den, vil den være død og ikke-eksisterende.
Demokratiet lever og består af frie meningsudvekslinger. Selv kritik
af samfundet er vigtigt, for at det kan bestå. Ytringsfriheden er vigtig
for samfundet og vores behov for meningsudveksling. Den er også en forudsætning
for et demokratisk samfund. Når vi bliver forhindret i at ytre os, vil
vi opleve, at demokratiet bliver meningsløst og grinagtigt, og valg
og afstemninger vil være uden betydning. Derfor skal vi værne om ytringsfriheden
med næb og klør og ikke lade nogen i denne verden tage den fra os. Selv ikke
radikale fundamentalister skal kunne vriste den ud af hænderne på
os.
Frederikshavn d. 21.0110 af Arne Hansen
til Nordjyskes debatredaktør og chefredaktør.
D. 18.01.10 indsendte jeg et svar på Rikke Karlssons læserbrev ” Udsalg på ytringsfriheden” fra samme dag med overskriften:
Åbent brev til Dansk Folkepartis folketingskandidat
Rikke Karlsson.
D. 21.01.10 bragte Nordjyskes papirudgave
dog kun 1/8 af teksten under rubrikken ”på nettet”:
”Ytringsfrihed – mobning?
Åbent brev til Dansk Folkepartis folketingskandidat Rikke Karlsson: … pas nu på, at du ikke forveksler ytringsfrihed for alle under ansvar, med det magthavende flertals ubegrænsede ret til at mobbe et forsvarsløst mindretal til begå desperate handlinger! …. Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn.” (citat slut)
Det vil jeg bogstavelig talt kalde for amputeret ytringsfrihed i praksis.
Når der kun var plads til de 10 spaltelinjer det fyldte, så er udplukket med min almene formaning, dog velvalgt. Men det er jeg forhåbentligt ikke den første der har påpeget. Det udeladte om nødvendigheden af at forsvare informationsretten for at sikre åbenhed i flertallets forvaltning i et repræsentative demokrati, som er forudsætning for reel ytringsret, vil jeg heller ikke hævde, at jeg er den første i Danmark der har fremført, men måske nok den første i Nordjyske?.
Derimod erindrer jeg altså ikke andre end Rune Engelbreth, der har fremført, at karikaturtegningens citat på arabisk, som man ser på bomben på profeten Muhammeds hoved, faktisk er fra den islamiske trosbekendelse. Dette faktum gør at tegningen kan opleves af alle muslimer som en hån mod selve deres religion? Efter at have hørt om det i Runes foredrag i 2007 og haft foredraget liggende på Dialogs hjemmeside siden( jf http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/070324runeengelbrethl64kbps.htm sidste del), så har jeg altså aldrig set dette væsentlige fakta nævnt i Nordjyske Stiftstidende. På trods af at det er en forudsætning for at forstå sine modparter i debatten og dermed gøre deltagelse i debatten konstruktiv.
Derfor føler jeg min ytringsret beskåret, når jeg prøver at informere Nordjyskes læsere om et ukendt men væsentligt faktum i karikatursagen og ikke får lov til at bruge min højstbesungne demokratiske ytringsret hertil i monopolavisens debatspalter!
Nordjyske kan dog undskylde sig med at hele mit indlæg kan læses på nettet. Ja men det kan de fleste ældre nordjyder vel ikke og måske 1 % af læserne gør det. Men hvis der skulle være balance i debatten , hvorfor gjorde man så ikke det samme med DF-indlægget?
Men så falder al begrundelse for at betale over 4.000 kr for papirudgaven jo væk.
I øvrigt er det ikke første gang. Mit tidligere svar til Carsten Lauritzen, dolkestødslegenden, fik samme behandling og det sker også at korte indlæg helt ignoreres – i modsætning til de daglige indlæg fra debatredaktørens Carl Salomon?
Jeg har også tidligere henvendt mig til chefredaktionen i anledning af at jeg ikke fik optaget et læserbrug der skulle rette misforståelse i en leder vedr. Foghs hustrus udtalelse om behandling flygtningebøn, men uden nogensinde at få noget svar.
Jeg vil gerne kende Nordjyskes kriterier for optagelse af læserbreve? Udover den nævnte balance og upartiskhed ved udvælgelsen af læserbreve, så håber jeg det især drejer sig om at læserbreve skal indeholde væsentlige nye facts eller sammenstillinger, der kan bidrage til at vi alle hver dag kan blive lidt klogere på det samfund vi lever i og som vi har et demokratisk ansvar for at deltage i når der er behov. Eller kort sagt: Alle debattens parter bør komme til orde, så længe de tilfører debatten noget væsentligt nyt. Det er vel derfor vi abonnerer på Nordjyske?
Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn.
Svar fra Nordjyskes debatredaktør
Mail modtaget d. 22.01.10:
Kære Arne Hansen -
tak for henvendelsen.
Jeg/vi skal se, hvad jeg/vi
kan gøre for at gentage indlægget i avisen en af de nærmeste dage.
Når nogle indlæg bliver lagt
på nettet med et kort uddrag i avisen, sådan som det er sket med dit, skyldes
det alene pladshensyn.
Ikke alt kan finde vej til
avisens spalter, og noget er derfor nødt til at at placeret dér - med et kort
uddrag i avisen og hele teksten på nettet.
At få noget bragt på nettet
- hvor der i øvrigt er en ganske flittig trafik - er et alternativ til at få
sit indlæg returneret.
Udvælgelsen af indlæg sker
ud fra aktualitet og relevans - ikke ud fra nøje fastlagte politiske hensyn.
Avisens politiske holdninger
står udelukkende at læse i den daglige leder.
vh
Ove Nørhave
debatred.
SIDSTE:
Dagen efter d. 23.01.10 bragte Nordjyske så svaret fra Arne Hansen til Rikke Karlsson fra Dansk Folkeparti i sin helhed på debatside 4 under overskriften ”Ytringsfrihed - ikke mobning”
Og d. 4.02.10 bragte Nordjyske følgende svar til Arne Hansen fra Kirsten Madsen:
Ytringsfrihed på vej mod endeligt
Af Kirsten Madsen Overgade 17, 9800 Hjørring kirsten.madsen@lite.dk
MUSLIMER: På vej mod ytringsfrihedens endeligt åbner vejen
sig for diktaturets indmarch. Rikke Karlsson, regions- og byrådspolitiker DF
skrev en virkelig god artikel (18.1.): Udsalg på ytringsfriheden.
Ligesom sandheden kan ytringsfriheden ikke gradbøjes.
Den ytringsfrihed, der blev ramt af en storm, der gik hen over den hjemlige
korrekte andegård, da Kurt Westergaard som en faglig opgave i forbindelse med
en bogudgivelse af Kåre Bluitgen, fremlagde den humoristiske tegning af en
krigsførende m.v. Muhammed, der fik en bombe i sin turban og blev den muslimske
Allahs sendebud. Et typisk eksempel på dansk humor, når et hvilket som helst
emne er til debat og til tider er ved at løbe af sporet.
I den muslimske verden blev tegningen som bekendt en særdeles kærkommen
lejlighed - ved hjælp af imamer med ophold i Danmark - til med hysteriske og
voldelige virkemidler at skræmme og true danskerne til underdanighed og dermed
befæste islams position i Danmark, som det helt uacceptabelt siden er lykkedes
at fastholde med samme midler.
23.1. svarer Arne Hansen Rikke Karlsson: Men pas nu på, at du ikke
forveksler ytringsfrihed for alle med det magthavende flertals ubegrænsede ret
til at mobbe et forsvarsløst mindretal, der så nødvendigvis må begå desperate
handlinger. Yderligere indikerer A.H., at Muhammed-tegningen tangerer
nazisme. Mon ikke, at det kan formuleres som at forvilde sig ud af fiktive
tangenter, Arne Hansen!
Kunne det tænkes, at Arne Hansens såvel som flere andres krampagtige godhed og
omsorg for det forsvarsløse mindretal, som den danske såvel som de
øvrige europæiske befolkninger ikke har bedt om at få indført ad
bagdøren i sine lande - på nuværende tidspunkt kan anslås samlet at være
omkring 60 millioner - foruden en selvdyrkelse, bunder i frygten for den
konfrontation, der kommer, når synligheden og ikke mindst de omfattende
mangeartede følger af EU politikernes gigantiske bedrag i Stormagt-drømmenes
tjeneste, islamiseringen af Europa og nu ratificeringen af EURO-MED, den
endelige udradering af Europa, som bliver en del af Euriabia, spidser endnu
mere til, og de dresserede befolkninger samlet siger nok er nok og går til
modstand.
Men så længe man kan stå ved halen af krokodillen og fodre den redder man da
sit eget skind! (slut)
Kommentar af Arne Hansen:
En efterfølgende opringning til Kirsten Madsen for at påpege en fejlcitering gav anledning til halvanden times åbenhjertig og for det meste fordragelig snak om mange ting og hvor det er en stor fordel at kunne berette om konkrete erfaringer fra mange års kendskab til muslimske flygtninge, når det var relevant, når man ikke som den åbenbart meget belæste Kirsten har læst Lars Hedegaards koranfortolkning, som for hende er blevet den skinbarlige sandhed om hvordan muslimerne er og at der er virkelig grund til at frygte at de vil overtage Danmark og indføre islamisk lov for alle. Og at Kirstens læserbrev er skrevet af et ærligt hjerte der virkelig var blevet skræmt fra vid og sans af at læse Hedegaard og andre af Trykkefrihedsselskabets udgivelser. Derfor må det, at hun prøver at gøre noget ved det, umiddelbart aftvinge respekt.
92.01.14. Westerståhl's model til analyse af massemedier (med tillempninger).
"OBJEKTIVITET"
/ |
/ |
"SAGLIGHED" mht. nyheder UPARTISKHED i konflikter
/ | / |
/ | / |
SANDHED VÆSENTLIGHED BALANCE NEUTRAL
- nærhed i tid
Kræver valg af Hvem er modparter? PRÆSENTATION
og rum?
Værdipræmis: BØR: Med lige distance
-samsvar med fremme
mod- -balance i udvalg til parterne mht:
andre trovær- tagers verdensbil- blandt parternes
dige kilder? lede i realistisk egne materialetil -overskrift,
retning for at bud:
- går i hak med øge
samfundsbor- -billedbaggrund,
vores alm. op- gerens opfattelse -ligelig fordeling
fattelse af af virkeligheden af
TV-tid -lydbaggrund
virkeligheden? i realistisk ret- /avisspalteplads
ning - for at - og UDEN ensidig
- evt. eksemplers kunne deltage:
- og indholdet er værdiladning
(stikprøvers) -alle væsentlige parternes egen
og virkeligheds-
repræsentativitet hændelser er emneprioritering beskrivelse?
i forhold til bragt frem?
hele den
gruppe, -og rimeligt prio- - Interview-spørgs-
som den er
taget riteret ud fra mål er lige
ud af? deres konsekvenser kritiske?
- også for seere/læsere?
-og perspektiveret
og analyseret al-
sidigt med henblik
på at finde
bæredyg-
tige løsninger, som
er både effektive og
etisk forsvarlige?
Tilbage til forsiden