Af:
23. februar 2010 | Historik
Lagt på information.dk 23. februar 2010 kl. 21:40. Bragt i den trykte udgave 24. februar 2010 på side 24 i 1. sektion. Senest opdateret 24. februar 2010 kl. 15:20.
TIRSDAG BLEV ALLE på nær fire erstattet i regeringen Løkke. Svaghedstegn pressede nogle ud. Behovet for nye ansigter fik statsministeren til at flytte rundt på andre. Og enkelte blev tvunget fra deres poster på grund af større eller mindre skandaler. Men nogle skandaler er tilsyneladende vigtigere end andre. For Birthe Rønn Hornbech blev siddende som integrationsminister.
Ser man tilbage på det seneste år af Rønns ministertid, blinker en række sager alarmerende, særlig når det kommer til de afviste irakiske asylansøgere. Tag for eksempel historien om den dansk-irakiske hjemsendelsesaftale. I aftaleteksten blev der efter ønske fra den irakiske regering tilføjet et tillæg, hvor Danmark forpligter sig til fortsat at yde økonomisk støtte til de afviste asylansøgere, der vælger at vende frivilligt tilbage til Irak. Men dagen efter aftalen bliver indgået, oversender Rønn en besked til Integrationsudvalget. Det fremgår, at hun har besluttet at indstille støtten til frivilligt hjemvendende irakere, hvilket hele tiden har været et krav fra Dansk Folkeparti. Samtidig modtager udvalget aftaleteksten, men den del af aftalen, som netop er blevet brudt, tilbageholder Rønn, og dermed skjuler ministeren det lodrette aftalebrud for Folketinget.
I LANDE, HVOR kvalificerede mindretal kan kræve undersøgelseskommissioner nedsat, vælter sådanne sager ofte ministre. Det samme kunne man sige om sagen om den irakiske delegation, der i strid med dansk lov fik lov at afhøre afviste irakiske asylansøgere på dansk jord uden bisidder, og som ifølge en af Rigspolitiets tolke truede irakerne. Men de eneste hensyn, Løkke behøver at tage, er til regeringens støtteparti og til vælgerne, mens begreber som ministrenes politiske integritet i sig selv forekommer naive i rokadesammenhæng.
Hvad Rønn angår, behøver Løkke ikke bekymre sig om Dansk Folkeparti. Én ting er danske soldaters liv eller danske børns madpakker. Ender sagerne som alt for store skandaler, skal DF nok rasle med sablen. Noget andet er afviste asylansøgere. Så længe Rønn ikke falder tilbage til den borgerlige humanisme, hun engang var kendt for, men fortsætter den hårde stil, giver støttepartiet hende carte blanche til hvad som helst på udlændingeområdet.
VÆLGERNES REAKTION foruroliger næppe heller Løkke. Han ved, at den borgerlige regering har vundet de seneste valg på hård udlændingepolitik, og han ved, at befolkningen ikke er optaget af de skandaler, Rønn bærer ansvaret for. Mens de synligste kritikere af ministeren er dem, der bevidstløst insisterer på »asyl til alle, her og nu!«, fremstår Rønn i den almindelige danskers øjne som det ansvarlige kompromis mellem kynisme og grænseløs humanisme.
Andet ser ikke ud til at betyde noget for Løkke. Og det er måske den største skandale af dem alle.
Tilbage til forsiden