Stem så nu i det mindste imod den næste
antidemokratiske og fremmedfjendske lov som er på vej!
17.03.10 fra Anne Nielsen SOS mod Racisme <helge.olesen@ email.dk>
Folketinget har d. 16. marts vedtaget en ændring af
"Repatrieringsloven". Det var den lovændring, som Dansk Folkeparti
havde betinget sig, for at de overhovedet ville forhandle med regeringen om
finansloven for 2010. Loven handlede om "frivillig hjemsendelse" -
frivilligheden må dog anfægtes, idet der samtidig blev afsat et stort beløb til
at få kommunerne til at propagandere for hjemsendelse. Samtidig blev kommunerne
tilskyndet til at presse på, ved at de kunne tjene penge på at få udlændinge,
der modtog offentlige ydelser, til at rejse, idet staten refunderer alle
omkostninger herved. For loven stemte V, K, O, S og SF, imod stemte de
Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance. Lovens vedtagelse er sammen med
tvangsdeportationerne af irakiske flygtninge et udtryk for at dansk
nationalisme og fremmedhad er ved at kamme over i etnisk udrensning.
Lovforslaget som fremsat sidste efterår:
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/lovforslag/L87/som_fremsat.htm
Betænkningen (dnr 2) om forslaget kan ses her:
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/lovforslag/l87/bilag/6/812689/index.htm
Stem så nu i det mindste
imod den næste antidemokratiske og fremmedfjendske lov som er på vej!
Man behøver ikke spekulere længe over, hvad de næste
fremmedfjendske lovændringer bliver, for nu bliver der debatteret nye
stramninger af Udlændingeloven. Og også her vil S og SF stemme for: at alle
familiesammenførte ægtefæller samt forkyndere skal aflægge en indvandringsprøve
i dansk sprog og viden om det danske samfund, ellers må de ikke bo sammen med
deres ægtefælle i Danmark, uanset hvad den Europæiske
Menneskerettighedskonvention siger! Og man skal i hvert fald ikke kunne få
familiesammenføring, hvis man har modtaget offentlig hjælp inden for de sidste
3 år – uanset at det jo ikke har noget med ens aktuelle forsørgerevne at gøre!
Og man skal nu have haft opholdstilladelse i 4 år i stedet
for som før 3 år for at kunne stemme til kommunevalg – det er da
antidemokratisk!
Desuden vil man lave en anti-Politiken-lov med tilbagevirkende
kraft, for at være sikker på, at man kan tvangsudsende de 4 irakere, der er
ansat ved Politikens Irak-center. Udlændinge"service" har efter 3
måneder stadig ikke givet dem opholdstilladelse og arbejdstilladelse, fordi
styrelsen har afventet en ny lovfor at kunne nægte dem disse tilladelser. Og
det selv om lovgivning med tilbagevirkende kraft ikke har noget med et
retssamfund at gøre! Og selv om det er en overtrædelse af
menneskerettighederne, herunder Flygtningekonventionen, at tvangsudsende mennesker
til et land, hvor de risikerer forfølgelse, hvilket de gør i Irak.
Og så vil de "stærke udlændinge" kunne samle 100
points for at opnå permanent opholdstilladelse efter 4 år i stedet for 7 år,
ved at arbejde, lave frivilligt arbejde og bestå danskprøver! Men, for
ikke så mange år siden fik bl. a. FN-flygtninge permanent opholdstilladelse
næsten med det samme, de ankom, og ventetiden på at få permanent
opholdstilladelse for andre var nogle få år. Nu vil mange FN-flygtninge ikke
have store chancer for at få permanent opholdstilladelse nogensinde, det samme
gælder andre, der ikke kommer med en lang uddannelse, eller som er
torturoverlevere. For dem vil ændringen opleves som diskrimination og
udelukkelse.
Umiddelbart kunne man tro, at de politiske partier pånær
Dansk Folkeparti ville stemme imod det aktuelle forslag: for det er
antidemokratisk, urimeligt, diskriminerende, i modstrid med
menneskerettighederne. Det truer retsstaten ved at indføre en særlov med
tilbagevirkende kraft – Lex Politiken! I tilgift spilder både myndigheder og
udlændinge tiden med indvandringsprøver og pointsystemer og kontrol heraf!
Men til nu er det kun de Radikale og Enhedslisten, der vil
stemme imod, mens lovforslaget støttes af nøjagtig de samme partier, som stemte
for den vedtagne hjemsendelseslov.
Jeg vil opfordre de folketingsmedlemmer i SF, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative og andre partier, for hvem demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed stadig betyder noget, til at stemme imod!
Anne Nielsen SOS mod Racisme (slut)
Man kan læse flere kommentarer til de nyeste stramningforslag , hvor den evt tilforladelige indpakning er gennemskuet under
http://www.arnehansen.net/index2.htm#2 og man kan også her følge med i evt nye
Tilbage til forsiden