18-03-2010.

 

ORDENLIGE HOSPITALER OG SKOLER ELLER MILITÆR

 

På Randers Sygehus bliver der nu fyret 70 medarbejdere og det samme sker på

landets øvrige sygehuse og på skolerne. Angiveligt har landet ikke råd til en optimal

behandling af vore syge og den bedst tænkelige undervisning til vore børn. Begge dele bliver på

langt sigt dyrt for de kommende generationer.

 

De manglende penge bør i stedet skaffes ved simpelhen at nedlægge

det under enhver synsvinkel samfundsskadelige militærvæsen. Dette

koster statskassen 21 milliarder kr. årligt. Det vil have den side-

gevinst, at vi følgeligt må trække os ud af den vanvittige krig i Afghanistan.

En af de der i min ungdom viste mig det der for mig blev livets

retning var folketingsmand for Det Radikale Venstre,højskolelærer

Kristian Nygaard, Høng (1888-1954). Hans valgsprog var "Hver krone

der er givet ud til militær er givet forkert ud". Se dengang var

der radikale til. Samme Kristian Nygaard var for øvrigt i årene

1947 til 52 en af mine forgængere i Danmarks Afholdsforenings

Formandsstol.

 

Henning Sørensen

Forfatter, fvh. Skraldemand

Villa Pax

Irisvej 17, 8500 Grenaa

Tlf./Fax 86 3216 79

 

 

 



 

Tilbage til forsiden