Modtaget d. 8.04.10 fra SOS mod racisme <sos@ sosmodracisme.dk>
Uopfordret høringssvar til Forslag til
lov om ændring af udlændingeloven(L187, L188 og L189)
- fra SOS Mod Racisme
(og nederst tilføjet SD+SFs, RA+Els og DFs
afstemningsbegrundelser til omtalte L87 der vedtages d. 13. april)
SOS mod Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
sos@sosmodracisme.dk
www.sosmodracisme.dk
København d. 7. april 2010
Uopfordret
høringssvar om L187, L188 og L189 fra SOS mod Racisme, Danmark.
De nævnte nye lovforslag har
ikke været sendt til høring hos vores organisation på trods af, at SOS mod
Racismes formål er at bekæmpe racisme og fremmedhad og at arbejde for dialog og
forståelse mellem folk. Vi afleverer alligevel et kort høringssvar inden for
den ultrakorte høringsfrist, der er givet.
På trods af en lang række
plus-ord i bemærkningerne til lovforslagene, ikke mindst til L187 – som: "fast og fair udlændingepolitik",
" Det har givet mulighed for at føre en mere konsekvent og mere positiv
integrationspolitik", "initiativerne i aftalen for at tilskynde til
integration og medborgerskab", er der først og fremmest tale om et
håndfast "serviceeftersyn", dvs. en maksimal stramning af
udlændingeloven og integrationsloven, så at det herefter bliver ulideligt for
udlændinge at bo i Danmark. Og selvom overskriften til L189 er "Afbureaukratisering" er der
tale om en lang række uoverskuelige dekreter, som må være vanskelige at forstå
og administrere efter!
Udlændingepolitikken har længe ikke været fair – og den er bestemt
heller ikke fast, men ændres konstant. Desuden er den helt uoverskuelig i
øjeblikket med 101 gældende forskrifter bare på Udlændingelovens område (se
bilag). De tre nye lovforslag er desuden uoverskuelige, før L87, som lapper
indover dem, er færdigbehandlet. L87 skal 2. behandles d. 8. april og 3.
behandles d. 13. april af Folketinget.
De nye stramninger vil gøre
tilværelsen endnu mere utålelig for udlændinge i Danmark, og de markerer en
udlændingepolitik, der lader hånt om familiens enhed, og som vil bruge enhver
mulighed for at udvise udlændinge, der ikke kan arbejde, eller som modtager
støtte fra det danske samfund. Udlændinge deles op i to klasser: "de
stærke" arbejdsimmigranter, der kan arbejde hårdt, og som må være her, så
længe de yder noget, og "de svage flygtninge og familiesammenførte",
som skal ud af landet hurtigst muligt.
Skønt der anvises en hurtigere
vej til tidsubegrænset opholdstilladelse til brug for arbejdsimmigranter, der
får adgang til landet, vil selv den hurtige vej være utroligt stressende og
ikke have andet formål end at genere immigranterne. Det er ekskluderende,
ulogisk og antidemokratisk at forholde udlændinge valgret til kommunalvalg og
til regionsrådsvalg i 4 år, mod nu kun i 3 år, og samtidig tale om
"medborgerskab" og " danske
demokratiske principper". Det er useriøst at linke det til, at det
vil tage mindst 4 år at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Før VK-regeringen
kom til, kunne tidsubegrænset opholdstilladelse opnås efter 3 år - og uden krav
om beståelse af Dansk Prøve 2 og en medborgerskabsprøve. I forvejen vil det
være umuligt for mange udlændinge at få dansk statsborgerskab og dermed få
valgret og kunne blive inddraget fuldt i det danske samfund.
Der er ikke nogen som helst idé
i at indføre en medborgerskabsprøve, udover at det vil forhindre mange
udlændinge i at bosætte sig i Danmark. Formentlig vil det gøre det nødvendigt
for en del dansk-udenlandske ægtepar igen at flytte til Sverige, hvis parret
vil bo sammen. Efter at Metock-dommen har gjort det sværere for regeringen at
udelukke dansk-udenlandske ægteskaber i Danmark, ønsker man åbenbart at hindre
disse ægteskaber på andre måder. Hvorfor må man fx ikke have fået sociale
ydelser i de sidste 3 år inden en familiesammenføring – i disse krisetider?
Regeringens og Dansk Folkepartis tale om "grundlæggende
danske værdier" er useriøs: er danske værdier virkelig selvforsørgelse,
ligestilling, demokrati og ytringsfrihed, sådan som det har været nævnt i
Folketingets udlændingelovdebat? Selvforsørgelse forstås jo her som det
modsatte af den solidaritet, som det danske velfærdssamfund bygger på;
ligestilling ses her kun som kønsligestilling, ikke som ligestilling uanset
etnicitet, sprog, handicap, religion eller race; demokrati som noget, der kun
skal gælde for danskere. Og ytringsfrihed her som retten til at mobbe etniske
minoriteter, mens fx journalister og redaktører i DR, der ikke makker ret over
for Dansk Folkeparti, risikerer fyring eller forflyttelse. Er udelukkelse af
andre og den stærkes ret nu blevet "grundlæggende danske værdier"?
L188 gør det lettere at udvise
udlændinge for alle grader af kriminalitet, og med "Lømmelpakken" er
blot det at bruge sin forsamlingsfrihed og deltage i en demonstration, der
bliver opløst af politiet, blevet gjort kriminelt. Der bliver tale om et enormt
spild af menneskelige ressourcer på trods af, at der står noget andet i
fremsættelsestalerne og bemærkningerne til lovforslagene! Udvisninger af
ubetydelige grunde bliver mulige i et endnu større omfang end i dag bl.a. ved
systematiske registersammenkørsler om udlændinge.
Den grundighed, med hvilken alle udvisningsmuligheder synes
at blive gennemgået, og selve mængden af dekreter og bestemmelser om udlændinge
i dansk lovgivning, har en parallel i den tyske lovgivning mod uønskede racer i
årene op mod 2. verdenskrig. Kort sagt: der er ved at være tale om etnisk
udrensning af statsborgere fra lande uden for EU og Norden!
På trods af hvad regeringen hævder,
overholder den førte udlændingepolitik ikke en lang række
menneskerettighedskonventioner, f.eks. den europæiske menneskerettighedskonventions
artikel om familiens ret til at bo sammen, børnekonventionens aldersgrænse for
børn på 18 år, da børn over 15 år ikke har ret til familiesammenføring, foruden
forbudet mod tilbagesendelse til tortur og umenneskelig behandling. Regeringen
overholder ikke asylbørns ret til en grundskoleuddannelse i folkeskolen, selv
om den er sikret i Grundloven. FN's definition af en flygtning, som ses i
Flygtningekonventionen, anvendes ikke, i stedet for bruges i praksis en skærpet
formulering om, at man skal være individuelt og konkret forfulgt for at kunne
opnå flygtningestatus. Og forslaget om at oprette danske modtagefaciliteter for
uledsagede asylbørn i Irak og Afghanistan er langt ude i forhold til
folkeretten og Flygtningekonventionen, da hverken Danmark, Irak eller
Afghanistan vil kunne garantere børnenes liv dér. Regeringen overholder ikke
forbudet mod diskrimination (fx starthjælpen). Og endnu værre bliver situationen, hvis racismeparagraffen
afskaffes, sådan som Dansk Folkeparti har lagt op til det ved de kommende finanslovsforhandlinger.
De nye lovforslag er udslag af dansk nationalisme og
fremmedfrygt. De sætter skel og vil underminere trygheden og tilhørsforholdet
til Danmark for de fleste udlændinge.
Vi vil opfordre alle i Folketinget til at stemme imod de tre fremsatte
lovforslag. Ændringerne er simpelt hen ikke Danmark værdige!
Vi vil desuden opfordre til, at Danmark begynder at lytte til de
internationale organisationer, der indtil nu har kritiseret dansk udlændinge-
og asylpolitik.
Og vi opfordrer til,
at Folketinget igen bringer Danmarks lovgivning i overensstemmelse med
Grundloven og med de menneskerettighedskonventioner, vi har tilsluttet os.
Anne Nielsen
Formand
SOS mod
Racisme, Danmark
|
Birgitte Olesen
Næstformand
|
Bilag: Gældende
love/bekendtgørelser på udlændingelovens område. Kilde: Retsinformation
|
Dokumentets bekendtgørelser og cirkulærer
BEK nr 996 af 06/10/2009 - Gældende
Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009 om
ændring af retsplejeloven og udlændingeloven
|
BEK nr 1265 af 04/12/2006 - Gældende
Bekendtgørelse om ikrafttræden af bestemmelse i lov nr. 532 af 8. juni 2006
om ændring af udlændingeloven
|
BEK nr 235 af 17/03/2006 - Gældende
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af udlændingeloven
(Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordningen på
mellemstatsligt grundlag m.v.)
|
BEK nr 610 af 01/07/1997 - Gældende
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov nr. 387 af 6. juni 1991 om ændring af
udlændingeloven (EF-asylkonventionen)
|
BEK nr 682 af 17/08/1995 - Gældende
Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af
udlændingeloven
|
BEK nr 788 af 14/12/1988 - Gældende
Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 59 a i udlændingeloven
|
BEK nr 270 af 22/03/2010 - Gældende
Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelsen)
|
BEK nr 1183 af 30/11/2009 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven
|
BEK nr 1089 af 25/11/2009 - Gældende
Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet
|
BEK nr 831 af 02/09/2009 - Gældende
Bekendtgørelse om betaling af udgifter til underhold af asylansøgere m.fl.
|
BEK nr 627 af 25/06/2009 - Gældende
Bekendtgørelse om særlige advokater, der beskikkes i visse sager om
administrativ udvisning af udlændinge
|
BEK nr 393 af 04/05/2009 - Gældende
Bekendtgørelse om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område
|
BEK nr 322 af 21/04/2009 - Gældende
Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den
Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen)
|
BEK nr 1417 af 27/12/2008 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven
|
BEK nr 1376 af 18/12/2008 - Gældende
Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
|
BEK nr 1177 af 09/12/2008 - Gældende
Bekendtgørelse om anvendelse af visse regler i udlændingeloven over for
Schweiz (Eurodac-forordningen og Dublinforordningen)
|
BEK nr 964 af 09/09/2008 - Gældende
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om kommunernes deltagelse i
finansieringen af tilvejebringelsen og driften af indkvarteringssteder for
visse udlændinge, herunder statens adgang til at yde tilskud
|
BEK nr 640 af 25/06/2008 - Gældende
Bekendtgørelse om greencardordningens pointsystem
|
BEK nr 1402 af 04/12/2007 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven
|
BEK nr 1001 af 13/08/2007 - Gældende
Bekendtgørelse om kontraktordning for afviste asylansøgere, der samarbejder
om udrejse
|
BEK nr 904 af 04/07/2007 - Gældende
Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende
|
BEK nr 822 af 03/07/2007 - Gældende
Bekendtgørelse om visse udlændinges fritagelse for arbejdstilladelse for et
tidsrum af tre måneder fra indrejsen på Færøerne
|
BEK nr 807 af 29/06/2007 - Gældende
Bekendtgørelse om vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut til
Udlændingeservice i forbindelse med sager om meddelelse af opholdstilladelse
|
BEK nr 231 af 12/03/2007 - Gældende
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om beregningen af
forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens
udtalelse om referencens forsørgelsesevne
|
BEK nr 1098 af 08/11/2006 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven
|
BEK nr 934 af 05/09/2006 - Gældende
Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9,
stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
social politik eller integrationsloven
|
BEK nr 384 af 25/04/2006 - Gældende
Bekendtgørelse om statens hæftelsesansvar for skader, som udlændinge, der
opholder sig her i landet og er omfattet af udlændingelovens § 42 a,
stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, forvolder på andre eller andres
ejendele
|
BEK nr 327 af 18/04/2006 - Gældende
Bekendtgørelse om anvendelse af visse regler i udlændingeloven over for Norge
og Island (Eurodac-forordningen og Dublinforordningen)
|
BEK nr 1358 af 15/12/2005 - Gældende
Bekendtgørelse om udlevering af naturalieydelser til asylansøgere m.fl.
|
BEK nr 1124 af 17/11/2005 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til udlændingelovens
§ 4, stk. 2, § 9, stk. 4, 1. pkt., § 42 a,
stk. 12, § 42 b, stk. 2, 4-6, 10 og 12, og 43 a, stk. 5,
nr. 3 og stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og
beløbet i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001.
|
BEK nr 1262 af 10/12/2004 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til udlændingelovens
§ 4, stk. 2, § 9, stk. 4, 1. pkt., § 42 b,
stk. 2, 4-6, 10 og 12, og § 43 a, stk. 5, nr. 3 og stk. 6, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9.
juni 2004, og beløbet i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 5,
nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001
|
BEK nr 926 af 07/09/2004 - Gældende
Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 4,
stk. 2, i forbindelse med udstedelse af visum og om betaling af beløb,
der er forfaldet til betaling efter udlændingelovens § 4, stk. 3 og
4
|
BEK nr 814 af 20/07/2004 - Gældende
Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om
kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold
(Boligkravsbekendtgørelsen)
|
BEK nr 1085 af 12/12/2003 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbet i henhold til udlændingelovens
§ 9, stk. 4, 1. pkt., og af beløbet i henhold til udlændingelovens
§ 11, stk. 5, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august
2001
|
BEK nr 622 af 30/06/2003 - Gældende
Bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.
|
BEK nr 201 af 25/03/2003 - Gældende
Bekendtgørelse om beskikkelse af advokat til uledsagede mindreårige
asylansøgere, hvis asylsag søges afgjort i åbenbart grundløs-proceduren
|
BEK
nr 193 af 20/03/2003 - Gældende
Bekendtgørelse om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede
mindreårige asylansøgere
|
BEK nr 173 af 14/03/2003 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbet i henhold til udlændingelovens
§ 9, stk. 4, 1. pkt.
|
BEK nr 1012 af 12/12/2001 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbet i henhold til udlændingelovens
§ 11, stk. 5, nr. 3
|
BEK
nr 1152 af 14/12/2000 - Gældende
Bekendtgørelse om regulering af beløbet i henhold til udlændingelovens
§ 11, stk. 5, nr. 3
|
CIR
nr 10131 af 30/11/2006 - Gældende
Cirkulære om Meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af
udlændigelovens § 59
(Cirkulære om Meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af
udlændigelovens § 59)
|
CIR
nr 10129 af 31/10/2006 - Gældende
Cirkulære om Meddelelse om behandlingen af sager med udlændinge, hvor der er
spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold
(Cirkulære om Meddelelse om behandlingen af sager med udlændinge, hvor der er
spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold)
|
CIR nr 21 af 17/03/2006 - Gældende
Cirkulære om ophævelse af cirkulære om sagsbehandlingstiden for afgørelser i
henhold til udlændingelovens §§ 48 a, stk. 1, eller 48 b
|
CIR
nr 9638 af 24/09/1997 - Gældende
Kundgørelse om Politiets optagelse og brug af fingeraftryk og personfotografi
i medfør af udlændingeloven
|
CIR
nr 10687 af 12/03/1997 - Gældende
Kundgørelse om forkyndelser og udrejsekontrol i asylsager
|
CIR nr 50 af 24/07/2007 - Gældende
Cirkulære om opholdstilladelse i forbindelse med adoption
|
CIR nr 31 af 07/06/2007 - Gældende
Cirkulære om behandling af sager om ophold for udlændinge, der er omfattet af
EU-opholdsbekendtgørelsen eller EU/EØS-bekendtgørelsen
|
CIR nr 105 af 11/12/2006 - Gældende
Cirkulære om politiets udrejsekontrol i opholdssager
(Til Rigspolitichefen og samtlige politidirektører)
|
CIR nr 65 af 15/08/2006 - Gældende
Cirkulære om forkyndelser og udrejsekontrol i asylsager m.v.
(Til Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og samtlige politimestre)
|
CIR nr 7 af 31/01/2002 - Gældende
Cirkulære om udstedelse af visum ved indrejsen til visumpligtige sømænd i
transit
|
CIR
nr 33 af 23/03/2001 - Gældende
Cirkulære om udstedelse af visum ved indrejse i Danmark
|
CIR
nr 123 af 13/07/2000 - Gældende
Cirkulæreskrivelse om Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af
sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4
|
CIR
nr 64 af 17/03/1998 - Gældende
Cirkulære om de regionale arbejdsmarkedsråds behandling af ansøgninger om
arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i
et EF/EØS-land
(RAR-cirkulæret)
|
VEJ nr 36 af 14/05/2009 - Gældende
Vejledning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
|
VEJ nr 9758 af 06/07/2007 - Gældende
Vejledning om de regionale beskæftigelsesråds besvarelser af høringer fra
Udlændingeservice
(Om arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, for
arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet,
Slovenien, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn)
|
VEJ
nr 122 af 13/07/2000 - Gældende
Vejledning om behandlingen af sager om opholdstilladelse på grund af
udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
|
VEJ
nr 127 af 04/07/2000 - Gældende
Vejledning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
|
SKR nr 9412 af 23/06/2006 - Gældende
Forlængelse af Østaftalen og betydningen for de regionale arbejdsmarkedsråds
behandling af høringer fra Udlændingestyrelsen
|
SKR nr 60286 af 18/12/1998 - Gældende
Orienteringsskrivelse om ændring af lov om aktiv socialpolitik og
udlændingeloven - ændrede regler for personer, som søger om asyl eller
familiesammenføring, samt personer, som er varetægtsfængslet eller indsat til
afsoning i fængsel eller arresthus
|
SKR nr 11113 af 30/01/1985 - Gældende
Skrivelse om indlogering af asylansøgere.
|
CIS nr 19 af 21/03/2007 - Gældende
Cirkulæreskrivelse om politiets og Udlændingeservices behandling af sager om
blindpassagerer
(til politidirektørerne og Udlændingeservice)
|
CIS
nr 9126 af 26/03/2003 - Gældende
Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, herunder Københavns
Overpræsidium, om udpegning af repræsentanter for uledsagede mindreårige
asylansøgere
|
CIS
nr 11852 af 23/03/2001 - Gældende
Om politiets opgaver i tilfælde, hvor en visumpligtig udlænding ansøger om
visum ved indrejsen i Danmark, og om ændring af reglerne om afvisning af
udlændinge, som er meddelt indrejseforbud af et andet nordisk land
|
CIS
nr 11851 af 20/03/2001 - Gældende
Godkendte grænseovergangssteder
|
CIS
nr 11834 af 05/07/2000 - Gældende
Nye retningslinjer for behandlimgen af blindpassagerer
|
CIS
nr 11830 af 14/06/2000 - Gældende
Cirkulære om udenlandske pas fundet ved ransagning og spørgsmål om udlevering
af disse
|
CIS
nr 10460 af 11/08/1999 - Gældende
Vedrørende bisidderordning ved afhøring af uledsagede asylansøgere under 18
år.
|
CIS
nr 10464 af 14/07/1999 - Gældende
Vedrørende udsendelse af asylansøgere og andre udlændinge.
|
CIS
nr 10469 af 21/04/1999 - Gældende
Vedrørende udsendelse af asylansøgere og andre udlændinge.
|
CIS
nr 10465 af 31/03/1999 - Gældende
Vedrørende tidspunktet for et indrejseforbuds gyldighed.
|
CIS
nr 10565 af 02/12/1998 - Gældende
Behandling af sager om udvisning af udlændinge.
|
CIS
nr 10597 af 29/07/1998 - Gældende
Nye maskinelt udskrevne opholdskort i kreditkortformat.
|
CIS
nr 10474 af 22/07/1998 - Gældende
Vedrørende mulighederne for at anbringe frihedsberøvede asylansøgere med små
børn i Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere i Sandholmlejren.
|
CIS
nr 10461 af 24/06/1998 - Gældende
Retningslinier vedrørende bisidderordning ved afhøring af uledsagede
asylansøgere.
|
CIS
nr 10473 af 06/01/1998 - Gældende
Vedrørende udstedelse af nye legitimationskort til asylansøgere.
|
CIS
nr 10564 af 28/08/1997 - Gældende
Behandling af sager, hvor en udlænding søger om asyl.
|
CIS
nr 10563 af 23/07/1997 - Gældende
Politiets behandling af ansøgninger om opholdstilladelse fra udlændinge
omfattet af Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, jf.
EF/EØF-bekendtgørelsen.
|
CIS
nr 10562 af 16/07/1997 - Gældende
Om politiets anvendelse af meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 2.
|
CIS
nr 10472 af 17/04/1996 - Gældende
Vedrørende rejselempelser for skoleelever, der ikke er statsborgere i et
EU-medlemsland, men som har lovlig bopæl i et EU-medlemsland.
|
CIS
nr 10561 af 31/01/1996 - Gældende
Om behandlingen af sager om illegal grænseoverskridelse i henhold til den
dansk-tyske grænseløberoverenskomst af 31. maj 1954.
|
CIS
nr 10471 af 21/09/1995 - Gældende
Vedrørende frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 af udlændinge, der
søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
|
CIS
nr 10571 af 23/08/1995 - Gældende
Om forelæggelse for Direktoratet for Udlændinge (DFU) af udsendelsessager,
hvor udsendelse af asylansøger for tiden ikke er mulig.
|
CIS
nr 10470 af 23/08/1995 - Gældende
Vedrørende en hurtigere og smidigere behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse for udenlandske studerende og gæsteforskere.
|
CIS
nr 10468 af 15/06/1995 - Gældende
Vedrørende retningslinier ved beslutning om administrativ frihedsberøvelse
efter udlændingelovens § 36, stk. 1,3. pkt.
|
CIS
nr 10560 af 01/03/1995 - Gældende
Om indrejsekontrol og afvisning efter indrejsen af EF- eller EØS-statsborgere
eller udlændinge, der i øvrigt er omfattet af EF-reglerne (§ 2, stk. 3, i
udlændingeloven).
|
CIS
nr 10559 af 28/12/1994 - Gældende
Om samlivskontrol i familiesammenføringssager.
|
CIS
nr 10558 af 21/12/1994 - Gældende
Om indrejsekontrol af EF- eller EØS-statsborgere eller udlændinge, der i
øvrigt er omfattet af EF-reglerne (§ 2, stk. 3, i udlændingeloven).
|
CIS
nr 10557 af 17/08/1994 - Gældende
Vejledning af asylansøgere i sager, hvor der kan blive tale om administrativ
afvisning eller udvisning.
|
CIS
nr 10550 af 15/12/1993 - Gældende
Om anbringelse af frihedsberøvede/varetægtsfængslede asylansøgere i
institutionen for frilhedsberøvede asylansøgere i Sandholm og i arresthusene.
|
CIS
nr 10549 af 08/12/1993 - Gældende
Om behandling af sager om udvisning eller afvisning af udlændinge (incl.
asylansøgere).
|
CIS
nr 10548 af 24/11/1993 - Gældende
Om frihedsberøvelse af udlændinge under 18 år i medfør af udlændingelovens §
36, stk. 1 og 2.
|
CIS
nr 10467 af 24/11/1993 - Gældende
Vedrørende bisidderordning ved afhøring af uledsagede asylansøgere under 18
år.
|
CIS
nr 10547 af 15/09/1993 - Gældende
Om behandlingen af sager om tilbagetagelse efter den nordiske
paskontroloverenskomst.
|
CIS
nr 10540 af 19/06/1991 - Gældende
Om korresspondance til asylansøgere i hjemlandet.
|
CIS
nr 10538 af 22/05/1991 - Gældende
Om udrejsekontrol for tilmeldte udlændinge - DFU's retningslinier.
|
CIS
nr 10456 af 10/08/1988 - Gældende
Om pas/legitimationsfrihed for unge under 18 år fra ikke nordisk land.
|
CIS
nr 10424 af 27/01/1988 - Gældende
Om samarbejde indenfor EF omkring bekæmpelsen af anvendelsen af falske
rejsedokumenter og pas.
|
CIS nr 11300 af 08/09/1987 - Gældende
Cirkulærskrivelse om forkyndelse af udrejsefrist for visse udlændinge. (* 1)
|
CIS nr 11129 af 24/01/1973 - Gældende
Cirkulæreskrivelse om påstand i sager vedrørende overtrædelse af lov om
udlændinge. (* 1)
|
MED nr 11065 af 04/02/1998 - Gældende
Meddelelse om behandlingen af straffesager efter udlændingelovens § 59 a om
transportørers pligt til ikke at medtage passagerer uden rejselegitimation og
visum til Danmark (* 1)
|
MED nr 11035 af 17/01/1989 - Gældende
Meddelelse om udlændingelovens § 59 a. (* 1)
|
(Kommentar af Arne
Hansen)
Til forståelse af situationens alvor kan interesserede måske
have god hjælp af at studere og sammenligne hhv. SF og Socialdemokratiets, contra
Radikale Venstres contra Dansk
Folkepartis begrundelser for deres forventede afstemning om et tidligere
lovforslag L 87 som kommer til 3.
behandling d. 13. april og specielt kan man spørge ud fra empirisk grundlag, hvorvidt
afstanden er størst imellem SF+SD og DF eller mellem SF+SD og Radikale+EL jf
også at SF+SD tilsyneladende vælger at stemme sammen med Dansk Folkeparti+VK d.
13. april!
Og bruge det som baggrund for at tage stilling til de seneste
lovforslag på udlændingeområdet, jf ovenfor omtalte høringsudtalelse fra SOS Mod Racisme til L187, L188 og L189 - samt flere høringsudtalelser som er på vej.
Dokumentation fra www.ft.dk lovforslag L87 (og L187, L188 og L189 ) findes under http://www.ft.dk/Dokumenter/Vis_efter_type/Lovforslag.aspx
Til lovforslag nr.L
87
Folketinget 2009 - 10
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 16. marts 2010
Betænkning over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændinge loven
og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven (Ændring af reglerne om
indvandringsprøven, advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere,
ændring af ydelsessystemet for asylansøgere m.v.)[af integrationsministeren
(Birthe Rønn Hornbech)]
1. Udvalgsarbejdet. Lovforslaget blev fremsat den 10.
december 2009 og var til 1. behandling den 19.januar 2010. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik.
........
”Socialdemokratiets
og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er optaget af, at de, der
kommer her til Danmark, uanset om det er som indvandrere, flygtninge eller familiesammenførte,
får en god modtagelse, en ordentlig behandling og en reel mulighed for at blive
en del af og bidrage til det danske samfund via en ordentligintroduktion til,
hvad det vil sige at være i Danmark, og hvad der forventes af dem. Det er
ifølge S og SF afgørende for integrationen og for det enkelte menneskes mulighed
for at blive en del af det danske samfund, at man ikke er totalt afhængig af den
ægtefælle, man er familiesammenført med, eller hans eller hendes familie. S og SF
ser på den baggrund indvandringsprøven som en klar beskyttelse af de ægtefællesammenførte.
Derfor vælger S og SF med baggrund i debatten ved 1. behandling af lovforslaget
og svarene på de under udvalgsbehandlingen stillede spørgsmål at støtte forslaget i sin helhed. Dog vil
S og SF følge udviklingen meget nøje i forhold til ansøgernes udgifter ved at
gå op til indvandringsprøven og ligeledes imødese ministerens redegørelse 1 år efter
lovforslagets ikrafttræden om, hvorvidt loven virker efter hensigten, når det gælder
udlændinges muligheder for at bestå indvandringsprøven uden særlige skolemæssige
forudsætninger, jf. integrationsministerens svar på spørgsmål 16.
Et mindretal i
udvalget (RV og EL) indstiller forslaget til forkastelse ved 3.behandling. Det
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener ikke, at det er
et rimeligt forlangende at kræve en bestået indvandringsprøve, der tilmed skal aflægges
i Danmark, uanset hvor i verden ansøgeren til ægtefællesammenføring kommer fra.
Der eksisterer ifølge RV og EL ikke reelle tilbud om hjælp til forberedelse af
testen og, som bl.a. Institut for Menneskerettigheder påpeger i sit høringssvar
af 2. december 2009, vil der være en stor risiko for diskrimination, idet det
primært vil være udlændinge med en akademisk baggrund, der har mulighed for at tilegne
sig de sproglige færdigheder, det kræver at bestå prøven. Dansk er et svært sprog
at lære, og ønsker man, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal blive bedre
til dansk, bør man forbedre mulighederne for danskundervisning frem for at indføre
en test, som man ikke lærer dansk af. At lære dansk gør man langt bedre ved at
leve i Danmark. Dette er bl.a. grunden til, at vi i Danmark anbefaler vores
unge at tage noget af deres uddannelse i et andet land. RV og EL bemærker, at
der også er positive tiltag i lovforslaget. Bl.a. er det positivt, at
uledsagede børn, der søger asyl, kan få en advokat beskikket, som barnet kan
beholde, i tilfælde af at der bliver givet afslag på ansøgningen om asyl. De positive
elementer opvejer imidlertid ikke kravet om indvandringsprøven, hvorfor RV og EL er imod lovforslaget.
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker, at det oprindelig blev aftalt mellem regeringen
og DF, at indvandringsprøven skulle aflægges, inden de omfattede udlændinge kom
her til landet. Denne model for afvikling af prøven har vist sig at være
urimeligt besværlig og dyr. Derfor er det ifølge DF fornuftigt at indføre en
nytype nationalt begrænset visum af kortere varighed, som giver mulighed for, at
udlændinge kan komme ind i landet og aflægge prøven. Det foreslås bl.a., at de
omfattede udlændinge først skal kunne aflægge prøven, når Udlændingeservice har
vurderet, at en række øvrige betingelser for opholdstilladelse er opfyldt.
Dette tiltag finder DF fornuftigt. DF har med tilfredshed noteret sig
ministerens besvarelser af både mundtlige og skriftlige spørgsmål vedrørende
hjemsendelse af afviste asylansøgere, der er i gang med en ungdomsuddannelse.
Ministeren udtalte bl.a. under 1. behandling af
lovforslaget følgende: »Så udgangspunktet er, at man
selvfølgelig på ingen måde kan forlænge sit ophold i Danmark ved at komme under
uddannelse.« Dette mundtlige svar sammenholdt med ministerens skriftlige
besvarelse på spørgsmål 12 hilser DF velkommen. Endelig mener DF, at det er en
god idé at stramme reglerne for at ramme dem, der misbruger au pair-ordningen.”
Se også 08.04.10
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af udlændingeloven - fra Komiteen
Flygtninge Under Jorden m.fl. frivilliggrupper. På
http://www.arnehansen.net/100408Hoeringssvar,serviceeftersyn_FUJmunderskrivere.doc
Tilbage til forsiden