Modtaget mandag d. 19. april 2010 Fra Gerd Gottlieb <Gerdg@ mail.dk>
28 Bedsteforældre for Asyl har i dag
afsunget Barndommens Land i Folketingssalen
som bilag til deres
høringssvar af 7.4. i forbindelse med Forslag til lov om
ændring af Integrationsloven.
Aktionen var forinden meddelt
til både pressen og til alle Folketingets
medlemmer med den vedlagte
motivering.
Med venlig hilsen
Gerd Gottlieb
Til Folketingets medlemmer 18.4.10
Bilag til Bedsteforældre for
Asyls høringssvar til forslag til Lov om ændring af
inte- grationsloven, L187,
L188 og L189
Der findes børn, der må flygte,
men du har intet at frygte,
ingen skal mishandle dig,
håber jeg.
Sådan udtrykker digteren
Benny Andersen sig i sin sang Barndommens land, som vi
i Bedsteforældre for Asyl nu
132 søndage i træk har sunget foran Sandholm.
Vi står i Bedsteforældre for
Asyl hver søndag foran de tre asylcentre Avnstrup,
Kongelunden og Sandholm med
vores budskab om en anstændig asylpolitik i forhold
til de børn og voksne, der
som flygtninge har søgt beskyttelse i Danmark.
Vores krav er blevet uddybet
i utallige andre sammenhænge: ved demonstrationer i
København, i læserbreve,
debatindlæg, møder og foredrag. Vi har afholdt høring
på Christiansborg og udgivet
en bog om emnet. Samtidig har vi engageret os i
asylansøgernes sager og
praktiske hverdag i centrene, så vi hele vejen igennem
har haft dokumentationen i
orden.
Men uanset hvad, lykkes det
os ikke at få jer, de ansvarlige politikere i tale.
Tværtimod fortsætter I i tavs
majestæt med at stramme Europas i forvejen
strammeste asylpolitik. Det
nye lovforslag til udlændingeloven, som I behandler
i folketingssalen 19.4., er
kronen på værket.
Det har vi den 7.4.2010
afgivet skriftligt høringssvar på
(www.bedsteforaeldreforasyl.dk)
med vægt på behandling af de uledsagede unge
flygtninge samt mulighederne
for integration af kvinderne og de syge og
torturramte.
Vi ønsker ikke til vores
børnebørn at efterlade et barndomsland, som af al magt
og på trods af alle
internationale konventioner arbejder på at ekskludere netop
de allersvageste af vores
flygtninge. Hvordan vil I have, at vi skal forklare
dem det?
Sangen Barndommens land
bliver afsunget mandag d. 19.4. som bilag til vores
høringssvar.
Med venlig hilsen
Bedsteforældre for Asyl
--------
(videresendt efter at man ikke blev klogere af 21-DR-TVavisen på hvorfor
Bedsteforældre for asyl følte sig provokeret til at demonstrere i Folketinget i
dag. Og hvor vi seere over det ganske land som i sidste ende bærer ansvaret for
hvad vores folketingspolitikere bruger deres lovgivningsmagt til måske uden
hensyn til mindretals menenskerettigheder. Og vi blev også snydt for en eneste
stump af Benny Andersens smukke sang Barndommens land : Forhåbentligt lykkes det
senere i aften at få et interview med en repræsentant fra bedsteforældrene for
at rode bod på DR's svigt overfor den brede danske offentlighed.
Sidste: Ja der vil blive lagt et interview med Else Lidegaard fra Bedsteforældre
for asyl på Frederikshavn Dialog-programs hjememside
http://www.arnehansen.net/dialog/ i nat engang. Mvh ah
Hør også interviewet med Else Lidegård http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/100419BedsteElseLidegomDemoiFT64.htm
Tilbage til forsiden