(med DR-svar og gensvar anført nederst)
D. 25.04.10 afleveredes nedenstående tekst som klage til DR:
Jeg hørte i aftes d. 25.04.10 "stjernereporteren"
Reimer Bo Christensen i
DR-Søndagsavisen holde mikrofonen for Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaards
forargelse over nogle få karikaturtegninger,
hvor topfolk inkl. Pia Kjærsgaard var påklistret nazisymboler.
Det skete uden at Søndagsavisens journalist på noget
tidspunkt orienterede om baggrunden for
Facebooksiden " Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod DF's
besættelsesmagt"
og konfrontere Pia K med begrundelserne herfor, - endsige hentede en af de
oprindelige stiftere journalisterne Flemming Chr. Nielsen og Malene Grøndahl og
forfatteren Rune Engelbreth Larsen ind i studiet til en yderst relevant debat
med udgangspunkt i Pia K's forargelse.
På denne ensidige og unuancerede baggrund skulle Reimer Bo's
og Søndagsavisens
hovedpointe åbenbart være efterfølgende at stille SF-folketingsmedlem og
tidligere udlændingeordfører Steen Gade samt SFs menneskerettighedsordfører
Kamal Qureishi til ansvar for, at et par medlemmer desværre havde misbrugt
siden ved at bruge samme nazi-kort mod DFere
som alle ved at endog ledende DFere, i årevis har brugt mod muslimer i Danmark og verden som sådan.
Jf http://www.humanisme.dk/hate-speech/samlet.php
(søg på nazi)
Og det på trods af 2 SFere og de øvrige 32.256 medlemmer af facebookgruppen
ingen andel har heri.
Og man må virkelig sige at listen lykkedes for det licensfinansierede
publicservice-medie.
I stedet for at bede om mere tid til selv at undersøge sagen (som Kamal gjorde)
så går Sten Gade, SFs tidligere udlændingeordfører og derfor om nogen må kende
til Dansk Folkepartis fremmedhad, vel presset af DRs Reimer Bo og SFs
mediestrategi
åbenbart i panik og undsiger hele Facebooksiden og dens 32.256 andre medlemmer
ved offentligt at sige undskyld og erklære at han har meldt sig helt ud
af
gruppen. Altså den gruppe, som DR ikke engang har leveret research på i en
nyhedsudsendelse i primetime.
Men at Sten Gade ikke holdt hovedet koldt i det af DR opfundne dilemma er dog primært hans eget ansvar.
Men det viser hvor svært det er for DF-kritiske at begå sig når medierne med DRs toneangivende programmer i spidsen
tilsyneladende har overtaget Dansk Folkepartis diskurs og gjort den til den herskende.
Nå der var forhåbentligt seriøse kræfter i DR’s andre
programmer som kunne gøre skaden god igen.
Men så i dag d. 26.04.10 hørte jeg i middagsradioavisen på DRs P1, vores
fornemste public
service medie, gentage sine undladelsessynder og give en fortsat misvisende
fremstilling og dermed udhængning af facebookgruppen " Danmarks Løver -
modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt". Eller som Danmarks Radio
åbenbart
opfatter det "forfølge succesen" idet vi allerede i
indholdsoversigten skal høre
om Gades undskyldning for sit medlemskab i facebookgruppen. Og senere får man
SF-politikeren til at sige, at han aldrig mere vil melde sig ind i en
Facebookgruppe.
Tillykke, DR, med at I har lykkedes med jeres hetz mod det altovervejende
flertal af de 32.000 samfundsansvarlige medlemmer,
som tynget af demokratisk medansvar for den muslim- og flygtningefjendske politik , hurtigt meldte sig ind i dette åndehul
– og altså i dette tilfælde eksemplificeret i 2 SF-MFer, hvoraf den ene nu har følt sig presset af den postulerede situation DR har sat ham i
til for åben mikrofon at begrænse sin ytringsfrihed .
DR har her (atter engang) vist sit knæfald for
Dansk Folkepartis fremmedfjendskhed og kynisme med virkelig mange udviste
flygtninge og splittede familiers kranke menenskeskæbner på sin
samvittighed.
Der har jo for nylig været et eksempel på en lignende situation, hvor man inviterede Pia Kjærsgård i
studiet som den eneste for at kommentere på "de farlige læger".
Da Danmarks Radios public service forpligtethed til nuanceret saglighed og
alsidighed i fremstillingen er vor alles ansvar med DR som en i sidste ende
politisk styret medie-gigant, så føler jeg mig her forpligtet til at rette en
formel klage
til DR i håb om at det ikke gentager sig i fremtiden.
Og jeg forventer, at få et grundigt svar snarest. Og håber oprigtigt på at DR følger op med en undersøgelse af hvem der kan have lagt nazi-billederne på Facebooksiden. Der er nemlig også nu blevet fremført den konspirationsteori, at det skulle være et par DFere/højreorienterede som havde meldt sig ind i Facebookgruppen" Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt" på skrømt for på denne måde at kunne miskreditere den?
Og i den forbindelse hvem var de første til at offentliggøre nazi-karikaturerne af DF-ledelsen, og henvende sig til DR?
Med venlig hilsen
Arne Hansen. Sønderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn
Arne Hansen post@arnehansen.net, mobil 30420818
Den 28.04.10 modtog jeg følgende svar fra DR:
Jacob Kwon Henriksen DR Nyheder skrev:
Kære Arne Hansen
Tak for din mail.
I det pågældende indslag fortæller vi, at to folketingsmedlemmer fra SF er medlem af en Facebook-gruppe, hvor Pia Kjærsgaard og andre fra DF bliver sammenlignet med nazister. Det er helt i overensstemmelse med sandheden.
Om det er stifterne af gruppen eller andre, der har lagt billederne på nettet, ved vi ikke. Vi mener heller ikke, at det er det, historien handler om. Den handler nemlig om, at to folketingsmedlemmer støtter en gruppe, hvor ledende medlemmer af DF bliver sammenlignet med nazister. Hvis ikke de pågældende folketingsmedlemmer ønsker at støtte sådan en gruppe, er de i deres gode ret til at forlade gruppen.
Undskyldningen om, at de ikke havde kendskab til billederne fratager dem ikke deres ansvar.
Mvh
--
--------------------------------------------------------------------------------------------
Jacob Kwon Henriksen
Souschef
TV
Avisen & 21 Søndag
DR
Nyheder
DR
Byen
DK-0999 København C
T +45 3520 3040
D +45 3520 4580
M +45 2854 0060
won@dr.dk
www.dr.dk/nyheder
http://www.arnehansen.net/920114WESTERSTAAHL.doc
Svar
d. 6.05.10 af Arne Hansen:
Kære Jacob Kwon Henriksen DR Nyheder
Tak for det hurtige svar, men til gengæld er jeg meget meget skuffet over dit
svar, (som jeg desværre først opdager i dag d. 6.05.10.)
Er det virkeligt det goddag-økseskaft-svar DR vil give en licensbetaler og
trofast lytter der gerne vil hjælpe jer med at forbedre jeres praktisering af
jeres public service forpligtelse, som I bør være ydmyge overfor, som hele
befolkningens tjener og som financierer jer?
Jeg håber virkeligt at I er interesseret i at bevare seernes respekt ved at
give seriøse svar på seriøse henvendelser Prøv f.eks. at bruge Westerståhls
”objektivitetsmodel” jf
http://www.arnehansen.net/920114WESTERSTAAHL.doc ,
som til dels ligger bag min analyse af TV-indslaget og som
jeg har brugt i mange års samfundsfagsundervisning i medier i gymnasiet
OG der er jo mange andre end mig der har klaget over jeres ensidighed med jeres
ukritiske holdning og misvisende eksponering af Pia Kjærsgaards og DFs diskurs
hvor DF-folk åbenbart fortsat uantastet af medierne skal have lov at have
eneret på at kunne trække nazikortet siden DR ikke benytter lejligheden til at
gøre opmærksom på at Pia Kjærsgaard selv bor i et glashus Og heller ikke i
forbindelse med håndteringen af Søren Espersens angreb på Ole Sohn for at være
kommunist som for Espersen er ligeså slemt som at være nazist blev fremtrædende
DFeres nazisympatier og naziretorik trukket frem og problematiseret. ER I
virkelig så bange for Ole Hyldtoft?
Kære Jacob Kwon Henriksen, DR Nyheder
Det er altså en ommer - for DRs egen skyld.
Og jeg afventer stadig et svar fra middagsradioavisen d. 26/4
Med venlig hilsen
Arne Hansen næsten daglig seer af TV-avisen og især trofast p1-lytter og
licensbetaler
D
7.05.10 Gensvar fra Jacob
Kwon Henriksen:
Kære Arne Hansen
Jeg beklager, men jeg kan
desværre ikke give dig et bedre svar.
Du fremsætter en præmis om,
at vi er ukritiske overfor DF og Pia Kjærsgaard, som vi konstant giver taletid
til. Derefter ophøjer du den præmis til fakta, som du så kritiserer os for. Men
jeg anerkender ikke præmissen, og derfor har jeg svært ved at give dig andet
svar, end det jeg allerede har givet.
Mvh
Jacob Kwon Henriksen
Souschef
TV Avisen & 21 Søndag
Svar fra Arne Hansen d. 8.05.10
Kære Jacob
Jeg forstår at du
ikke vil gå ind og konkret og seriøst kommentere min argumentation i mit første
indlæg, og så må vi jo stoppe her, idet jeg alligevel håber at dette sammen med
andre klager kan inspirere jer i jeres arbejde i DR.
Jeg må forstå at du også repræsenterer radioavisen i denne sag, så det
altså ikke tjener noget formål at rykke for svar der?
Med venlig hilsen
Arne Hansen
Tilbage til forsiden