D. 29.05.10 klippet fra http://www.information.dk/234649

Den systematiske hjerteløshed

Forligets åbenlyse forskelsbehandling åbner nye foruroligende veje mod det

etnisk opdelte samfund

Af: Georg Metz

28. maj 2010 | 5. Bragt i den trykte udgave 29. maj 2010 på side 18 i 1.

sektion.

For et autoritært politisk parti er det bekvemt at udstyre sig med en ideel

overbygning. Selv de nedrigste indfald kan herved dækkes ind under det højere

formål. Et sådant kan være folket og fædrelandet der i den optik trues af

skeptikere, kritikere, og/eller politiske modstandere, samt af personer og

grupper der opfattes som uønskede, fædrelandsfremmede eller som fjender.

Alt hvad der rejser tvivl om lødigheden i partiets holdninger og udæsker dets

position er pr. definition ondt og truende. Fremmede folk, andre idéer,

gudsopfattelser eller det modsatte, andre forestillinger, nuancer, forstyrrende

viden, samarbejde og hensyn til andre, kort sagt, hvad der går partiet på tværs,

skal væk. Kritik afvises som udansk og nedbrydende, hvilket sammenfattes som det

forskruede og falske og pudsigt nok: politisk korrekte. Folket derimod, det

jævne snusfornuftige folk er kernesundt og purt. En elementær påstand i denne

særegne nationale ideologisk forskruede selvoplevelse. I det jævne almindelige

småborgerskab, som ophøjes i nationens rigsvåben og erstatter vildmændene,

dyrkes magtgrundlaget. Det uskyldsrene folk, hvori magten beror, må derfor

værnes mod alle anslag og med alle til rådighed stående midler. Også sådanne

hensigten helliger.

I kriselovene rejste Dansk Folkeparti en række krav - i princippet med mindelser

om Nürnberg-lovene i Tyskland 1930’erne og senere i Sydafrikas apartheid. VK

godkendte vel at mærke disse krav, og i love og bestemmelser ses resultatet

vendt mod særlige befolkningsgrupper og personer. Læs: folk af ikke-vestlig

herkomst. Der er tale om udspecificerede chikanerende forringelser af vilkårene

for familier med flere end to børn, mod folk der ikke kan klare sig forsvarligt

på dansk og mod personer der søger om familiesammenføring eller blot ønsker at

klage over servicen i den såkaldte Udlændingeservice. Altså klage over den

offentlige forvaltning. Det pålægges afgifter inden for det område, hvor en anke

kan betyde liv eller død.

Tobarnsstrategi

Hvad angår børnechecken, inddrages denne ved det tredje barn og rammer således

familier, der traditionelt - men i øvrigt i aftagende - lever efter en

alternativ reproduktionstradition til den for tiden herskende danske

tobarns-strategi. Det drejer sig om godt 95.000 familier, familier på over fem

individer, aftagende i børneantal opefter. Få familier er over otte individer,

tallet angives ikke umiddelbart i statistikken, men det er småt.

Som om det skulle være galt at sætte børn i verden i et land, hvor

befolkningsudviklingen er vigende.

DF har her indført etnisk fødselskontrol, hvilket DF, og dermed regeringen, ikke

lægger skjul på. »De har jo syv og otte og ti børn«, som Pia Kjærsgaard sagde i

tv. » … det ser vi jo mange gange«. Om den hjerteløse parti- leder mente at de

pågældende familier mange gange får disse syv, otte eller ti børn, stod i hendes

rapmundede sproglige armod ikke klart.

Tolkning for dansksvage medborgere, må socialt svage personer fremover selv

betale, hvilket de som regel ikke kan. Klage- og ansøgningsgebyrerne taler for

sig selv. VKO gennemtvinger forskelsbehandling i en ond tradition, de færreste

vist forestillede sig ville blive fulgt så utvetydigt.

Legitimitetens figenblad er at dansk-danske familier naturligvis også kan få

mere end to børn, men sigtet er klart vendt mod indvandrerfamilier. Kernedanske

familier søger sjældent familiesammenføring og har almindeligvis ikke behov for

farsi eller arabisk tolkebistand hos lægen.

Ældre sprogligt usikre personer med netop det behov har næppe glæde af yngre

slægtninge som tolke. Modersmålsundervisningen blev jo ved VKO’s tiltræden mod

alle sagkyndiges råd kvalt. Besparelserne ved således at stryge ‘gratis’

tolkebistand er minimal; fejl og misforståelser der opstår uden forsvarlig

tolkning koster bondegårde. For ikke at tale om de ulemper og lidelser, sproglig

forbistring medfører.

Det administrative åbenlyse makværk mange oplever ved kontakt med den

Komiske-Ali-Udlændingeservice, og som har gjort Danmark berygtet, kan nu under

flertallets jubel med disse håndfaste diskriminerende forhindringer i

klagegangen danne vognborg om den skandaløse forvaltning.

Click here

VKO er nu med støvler og skrårem trådt et syvmileskridt ind på apartheidens

glidebane.

Man skal vare sig for sammenligninger, men man skal med lige så god ret vare sig

for at undlade dem, når de som nu har relevans.

De nazistiske indgreb over for Tysklands jøder og andre mindretal kom ikke alle

på én gang, de kom drypvis, de fleste administrativt - dag for dag.

Folk der afveg fra nationalnormen, os og dem, måtte se sig forskelsbehandlede

med love og bestemmelser beregnet på at ramme hårdt. Langsomt men sikkert blev

den mistænkeliggjorte minoritets retsstilling udhulet.

Den slags begynder altid med inddelingen i 1. og 2. klasses borgere; det

udvikler sig, når det først er begyndt, og ender med et kronisk retstab og

katastrofer. Såvel for de diskriminerede som for de diskriminerende. VKO’s

dispositioner er ikke alene umulige i grundlæggende retslig fortand, de er

lodret ubegavede.

Ikke en vindersag for DF

DF er selvsagt hovedskurken i dette her, al den stund partiet ulykkeligvis

sidder på den politiske magt. Men VK har tilladt dem at gøre det. Denne form for

antidemokratisk lovbud med et 90 mandaters-regime ligger samtidig parlamentarisk

inden for det ikke-totalitæres rammer. Unægteligt.

DF’s vælgere bryder sig ikke om indvandrere og slet om de af dem der taler

underligt og er af islamisk tro. Men DF’s vælgere bryder sig endnu mindre om

forringede dagpenge og om nedhøvlingen af samfundet, som forliget unægteligt

også drejer sig om. Derfor er indvandrerspørgsmål af den art lige nu ikke

nødvendigvis en vindersag for DF. Det kan man jo så, hvis det holder stik, og

man har den holdning, glæde sig over. Dette er imidlertid en ringe trøst, al den

stund disse diskriminerende tiltag overhovedet er mulige i Danmark.

Den store tysk-amerikansk filosof Hannah Arendt skrev banebrydende i bogen

Antisemitismen (1951/68) om diskriminationens teknik og natur. Arendt påviste at

forudsætningen for antisemitisme og lignende strømninger af fremmedhad eller

-angst, hvor diskriminationen går fra passiv til aktiv - altså som her og nu -

ikke er det totalitære samfund, diktaturet. Dette, det totalitære, opstår

snarere og konsolideres i hvert fald ved diskriminationens proces. Hitler fik

magt ved at diskriminere.

At indskrænke klage- adgang over forvaltningen med økonomiske forhindringer er

tegn på totalitarisme og materiel ytringsbegrænsning - i fin stil med

integrationsministerens - Rønn Hornbech er navnet, husk det nu - overfald på

direktøren for Menneskerettighedsinstituttet.

Forudsætningerne for diskrimination og forfølgelse af mindretal er ifølge Arendt

heller ikke disses styrkeposition, som det for eksempel blev hævdet om jøderne i

Tyskland; snarere er det mindretallets mere eller mindre påtvungne svaghed, hvor

de udsatte under integration ikke mere kan definere sig som gruppe endsige som

magtfaktor; kun ved ydre karaktertegn: kalot, tørklæde, burka, samt den

påtvungne jødestjerne. Så er der til gengæld frit slag i en økonomisk nedtur, så

kan syndebukken dynges til.

Det er hvad vi nu oplever.

Skam få det landsskadende DF, der i stupid magtbrynde dømmer os til at gentage

fortidens frygtind- gydende fejl. Skam få dem der lader det ske.

Georg Metz i Information d. 29.05.10

……..

Og jeg vil tilføje:..Ja og skam få de oppositionspolitikere som også

fremover fortier VKO-genopretningsforligets åbenbare diskrimination og chikane også

af etniske minoriteter, som især går ud over de mest sårbare!

Og det sker samtidigt med den seneste

umenneskelige stramning af udlændingeloven jf

http://www.arnehansen.net/100516UdlStramning.htm

Arne H.

Tilbage til forsiden