D 4.06.10 i Politiken her fra http://www.sf.dk/default.aspx?site=auken&func=weblog.entryview&eid=94128

Margrethe Auken: SF skal turde lave støj over regeringens udlændingepolitik

Jeg synes vi mere støjende skal markedsføre vores politik. Ikke så, der kan spredes det rygte, at vi bare vil åbne grænserne, for det har vi aldrig ment. Det er en gammel kampagne mod os, som er blevet markedsført så effektivt af de borgerlige, at jeg pludselig hører nogle af vores egne unge sige, at tidligere var det sådan, at SF bare ville åbne grænserne. Hvis man tror, at SF i firserne og halvfemserne bare gik ind for at åbne grænserne, så må jeg sige nej, nej, nej.

Læs her den lange udgave af mit interview med Politiken:

SFs udlændingepolitik fremstår uklar. Så uklar, at Margrete Auken har råbt højt i partiet og sagt at der nu skal råbes rigtig højt. Ud af megafonen skal lyde: SF blåstempler ikke VKOs udlændingepolitik

OLAV HERGEL


Egentlig var det meningen, at det skulle være internt. Men direkte adspurgt vil SFs europaparlamentariker og præst Margrete Auken ikke benægte, at hun for nylig talte meget højt til sin egen folketingsgruppe. Hvad hun præcist sagde er privat, mener hun, men hun talte på en måde, så der var folk i SF, der opfattede det, som om hun efter 38 år truede med at melde sig ud af partiet. Årsagen var en udtalelse fra partiets udlændingepolitiske ordfører Astrid Krag, der i Politiken den 16. maj, sagde:
»Vi har jo indgået en aftale med Socialdemokraterne. Den går ind og giver bedre forhold til asylansøgerne hvilket jeg synes er utrolig vigtigt. Så slår den samtidig fast, at der ikke bliver ændret på regeringens grundlæggende tilstrømningspolitik. På den måde freder vi udlændingepolitikken. Det ligger fast«, sagde Astrid Krag, da Politiken bragte historien om den gravide Savan på 23, der sad i en lejlighed med sin lille søn, men uden sin mand, der efter 10 år blev sendt til Irak, fordi han var afvist asylansøger, og fordi parrets samlede tilknytning var større til Irak end til Danmark.
Så sagde Margrete Auken fra.
»Hvis SF overtager regeringsfabrikerede kampagneord som »tilstrømningspolitik«, så ser det ud som om SF er enige med regeringens udlændingepolitik, og det er vi ikke.«
Hun gider ikke »den der med at lege splittelse i SF«, men på spørgsmålet om, hvorfor hun talte dunder til sin egen folketingsgruppe, siger hun.
»Fordi jeg synes, vi skal blive tydeligere om vores vedtagne politik. Vi har måttet acceptere ikke at gøre tilknytningskravet og 24 års reglen til kardinalpunkter ved en regeringsdannelse. Men vi har udtrykkeligt ikke lovet nogen - hverken hinanden eller Socialdemokraterne - at vi ikke må tale mod tilknytningskravet. Vi bliver nødt til at finde os i det, indtil vi har fået overtalt et flertal til at få det afskaffet. Det synes jeg, vi skal gøre meget mere ud af at sige. Jeg har været utrolig ked af, at det ser ud som om vi lægger os i rumpen på VKO og bare makker ret«.

Splittede familier

Fælles for de familier Politiken har skrevet om i serien »Splittede familier,« er, at ingen af dem er kriminelle, at de er stærkt tilknyttede til Danmark, at der er tale om reelle kærlighedsforhold, og at enten moren eller faren er smidt ud, mens den tilbageblevne sidder med børnene. Havde man for to år siden ringet til SF ville partiet have protesteret højlydt mod udvisningerne. Det sker ikke længere.
»Jeg gør jo«, siger Margrete Auken, og »jeg synes, vi skulle gøre det meget mere. Jeg tror rigtig mange også i Venstres og konservatives rækker kan se, at det her er for syret. Den fortolkning, der er i øjeblikket af tilknytningskravet, er så snæver, så man får helt ondt.«
Det kan se ud som om I siger: Det er ikke rigtigt, at udvise de mennesker, men fordi vi skal have en chance for at vælte den borgerlige regering, så er vi nødt til at acceptere det.«
»Ja. Det er selvfølgelig der, vi har et stort problem. Men aftalen er ikke, at vi skal frede regeringen. Jeg kan også høre, at jeg er enig med Villy Søvndal og Astrid Krag i, at det ikke er meningen. Men der er fra andre sider en stor interesse i at fortælle, at SF bare er blevet lige som VKO. Det er Villy og Astrid oppe i mod. Kampagnen uden for vores egne cirkler om SFs politik er hidsigt markedsført sådan, at SF bare har lagt sig flade overfor VKO«, siger Margrete Auken der flere gange henviser til socialdemokraternes og SFs forslag til en integrationsreform for Danmark. Reformudspillet hedder »PLADS TIL ALLE DER VIL«, og her står:

»DET ER EN KENDT SAG, AT SF IKKE ER ENIGE I 24-ÅRSREGEL OG TILKNYTNINGSKRAV. DET ER EN LIGESÅ KENDT SAG, AT SF IKKE HAR STILLET ULTIMATIVE KRAV I FORBINDELSE MED SKABELSE AF EN POLITISK PLATFORM FOR ET NYT FLERTAL. VI HAR DERFOR IKKE VILLET LADE DENNE UENIGHED SPÆRRE FOR EN INTEGRATIONSREFORM TIL GAVN FOR DANMARK.«
Men hvordan vil du forklare tilknytningskravet til to unge mødre, som har permanent opholdstilladelse i Danmark, som har været her i ti år og hvis mænd er sendt til Irak, mens mødrene sidder tilbage med børnene? Hvordan skal de forstå SFs politik?
»De skal forstå det sådan, at det er SF uenig i. Udover at man kan diskutere grundlaget for, at de har fået nægtet asyl, (deres mænd) kan man se, at de er udsat for det der bøvlede tilknytningskrav, der gør, at man blander sig i folks familieliv på en ulidelig måde. Det får vi forhåbentlig mulighed for at se grundigere på, når vi kommer til. Vi kan ikke forlange, at tilknytningskravet ophæves, for det har vi ikke flertal for, men man kunne måske få en rimeligere fortolkning af det, så flere af disse mennesker kunne blive.«

De to tunger

Både de radikale og Dansk Folkepartis har sagt, at SF taler med to tunger og Pia Kjærsgaard (DF) mener, at når SF kommer til magten, så vil de udhule de stramme regler.
»SF taler ikke med to tunger. De er bare dårlige til at bruge den tunge de har, rigtigt og tydeligt. Det har gjort det for let for både vores modstandere og vores konkurrenter - især de radikale - at sige: Se de klistrer sig bare op ad VKO. Men jeg synes man skylder sig selv at se på, hvordan vi har stemt i Folketinget. Gør man det, så har Pia Kjærsgaard ikke ret i, at vi taler med to tunger, men hun har ret i, at vi ikke har skiftet politik«.
Hvorfor ser det så ud som om i taler med to tunger?
»Jeg synes vi mere støjende skal markedsføre vores politik. Ikke så, der kan spredes det rygte, at vi bare vil åbne grænserne, for det har vi aldrig ment. Det er en gammel kampagne mod os, som er blevet markedsført så effektivt af de borgerlige, at jeg pludselig hører nogle af vores egne unge sige, at tidligere var det sådan, at SF bare ville åbne grænserne. Hvis man tror, at SF i firserne og halvfemserne bare gik ind for at åbne grænserne, så må jeg sige nej, nej, nej. I firserne og halvfemserne var der mange krige, men det var altså ikke os, der førte krig i Iran og Irak i firserne og på Balkan i halvfemserne. Derfor kom der mange flygtninge, og derfor har vi selv hos os en del, der tror, at vi for eksempel i retspolitikken bare holdt med forbryderne og i udlændingepolitikken tillod åbne grænser. Der må jeg bare sige som en gammel rotte: SF har aldrig gået ind for åbne grænser. Vi har altid gået ind for, at afviste asylansøgere skal sendes hjem. Men vi skal altså sørge for, at de bliver afvist på et anstændigt grundlag. Derfor har vi været så ømme omkring, at vi vil have ændret Flygtningenævnet. (Som er det organ, der endeligt afgør om asylansøgere skal have asyl).«.
Tror du virkelig på, at der sidder tre mennesker i nævnet, der stort set blåstempler, hvad regeringen mener?
”Det har jeg ikke ret til at sige. Men på afgørende områder anlægger de i hvert fald en så skrap fortolkning at resultaterne falder fint i tråd med regeringens politik”
Så der er lovgivning i organet?
»Nej, der er ikke lovgivning i organet. Der er snæver fortolkning af flygtningekonventionens bestemmelser”
De fire sager som Politiken har bragt, og du har læst. Hvis du skulle afgøre dem, hvad ville du så sige?
»Så vidt jeg kan se på alle fire, er det sådan, at hvis ikke du havde tilknytningskravet, så kunne de blive. Det er underligt, at de skal smides ud, og det er ikke godt for Danmark, for vi har brug for de mennesker. Det er aktive mennesker, og i hvert fald den ene part har et langt og lovligt ophold i Danmark«.
Du har meget imod tilknytningskravet, men ikke mod 24 års reglen. Hvorfor?
»Man vokser fra det. Når man er 23 år bliver man 24. Det går over. Personligt mener jeg, at man burde have et 21 års krav som er maksimum i EU. Men jeg vil ikke slide neglene til blods for det.«

Et år efter Svend

Den 17. juni har organisationen Bedsteforældre for Asyl inviteret Margrete Auken til at holde tale på Christiansborg Slotsplads om den danske flygtningepolitik. Det sker præcis et år efter at hendes nu afdøde brod Svend Auken holdt sin sidste store og meget lidenskabelige tale vendt mod regeringens flygtningepolitik. Det er en invitation, som hun har sagt ja til.
»Forskellen på mig og Svend er her, at jeg ved, at jeg ikke er uenig med mit parti. Svend vidste, at der var konflikter i hans parti. Det gjorde det jo dramatisk for ham at holde. Der er jeg meget bedre kørende i den sammenhæng. Jeg ser med glæde frem til det. Selvfølgelig også, fordi jeg synes at SF skal ranke ryggen og være stolte af den politik vi har.«
Du er normalt meget tydelig, men du lyder som om du forsøger at finde en balance mellem, hvad du mener og samtidig være påpasselig med ikke at være imod ledelsen?
»Jeg er ikke imod ledelsen. Men jeg er imod, at man ikke har holdt fanen højt nok. Jeg synes vi har gået for stilfærdigt og for ydmygt med de gode vedtagelser vi har med Socialdemokraterne. Og mit temperament kan godt eksplodere over, at man ikke har taget mere afstand fra den opfattelse, der har bredt sig om, at vi bare her overtaget VKO’s hjerteløse udlændingepolitik . Det er skadeligt for os, og det er skadeligt for socialdemokraterne for de siger det heller ikke højt. Vi skal være bedre til at fortælle at vi også på det punkt vil få en mere anstændig politik ved et regeringsskifte, uden at vi af den grund giver afkald på at have en ordentlig regulering«.
(slut på Olav Hergels interview med Margrethe Auken medlem af Europaparlamentet for SF)

På http://www.sf.dk/default.aspx?site=auken&func=weblog.entryview&eid=94128 kan man også læse kommentarerne til Margrethe Auken-artiklen

Jf omtaler så er her nogle relevante links:

Om ladeportslegenden om den ”uregulerede tilstrømning”: http://www.arnehansen.net/090820Omladeport-svartilCarstenL.htm

Hør asyladvokaternes talsmand Helge Nørrung i P1-radioprogrammet Vita her tilegnet Karsten Lauritzen til oplysning om hvordan asylsystemet reelt virker http://www.arnehansen.net/dialog/lyd/090819noerrungip1Vita64.mp3

Svend Aukens svanesang kan høres her: http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/090618interv64.htm

Løbeseddel om demonstrationen på Christiansborg Slotsplads torsdag d 17. juni kl 17, hvor Margrethe Auken skal tale: http://www.arnehansen.net/100526Asyl_flyer-demo17juni.pdf

Tilbage til forsiden