236718

Inge Genefke: Skam over Danmark

Det er ligegyldigheden over for andres lidelser, som er vor tids egentlige sygdom. Det er ligegyldigheden, ondskaben og manglen på vilje til at hjælpe, som er vor tids egentlige synd, mener stifteren af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, der i aftes holdt tale ved en demonstration arrangeret af Bedsteforældre for Asyl

Af: Inge Genefke

17. juni 2010 | Om denne artikel

Lagt på information.dk 17. juni 2010 kl. 18:10. Bragt i den trykte udgave 18. juni 2010 på side 22 i 1. sektion. Senest opdateret 18. juni 2010 kl. 11:49.

Først Halfdan Rasmussens digt:

Ikke bødlen gør mig bange,
ikke hadet og torturen
ikke dødens riffelgange
eller skyggerne på muren
ikke nætterne,
når smertens sidste stjerne styrter ned
- men den nådeløse verdens blinde ligegyldighed.

Halfdan Rasmussen var en meget stor digter, en meget stor modstandsmand og en nær ven af arbejdet mod tortur. Han skrev dette digt til RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) og til mig i 1979.

Det dækkede godt: Vi skulle kæmpe mod ‘Den nådeløse verdens blinde ligegyldighed’.

Det gjorde vi gennem vor forskning: Vi afdækkede torturmetoder, at tortur er et magtmiddel, der anvendes for at nedbryde, ikke for at få information, torturofferet er det ensomste menneske - og de umenneskelige følgevirkninger. Vi viste, at de fleste torturoverlevere var tidligere raske, modige personligheder, der havde kæmpet mod tyranni og diktatur. Og lykkeligvis viste vi, at de kunne behandles og at behandlingen ofte hjalp.

Fra starten fik vi hjælp af den danske stat, både centralt og over hele verden gennem ambassaderne. Arbejdet mod tortur blev en højt respekteret del af dansk udenrigspolitik i alle regeringer fra Anker Jørgensen over Schlüter til Nyrup Rasmussen.

Vi fik ændret opfattelsen af torturoverlevende fra at blive betragtet som en lidende gruppe, der var til socialt besvær, til at blive betragtet som personer, der havde ofret alt i kampen for demokrati.

Ministerierne og store dele af befolkningen var ikke mere blinde, og de udviste tiltagende mindre ligegyldighed. Det nådeløse blev afløst af støtte til arbejdet.

Det ændrede sig. Havde Halfdan Rasmussen skrevet sit digt i dag, ville det være anderledes: Foruden nådeløs ligegyldighed er der nu tale om bevidst ondskab.

Direkte ondskab mod mennesker, der har lidt usigeligt - og stadig lider!

Kyniske sygeplejersker

Jeg vil nævne eksempler, hvor jævne danskere i officiel funktion har overtrådt de mest basale etiske regler for anstændig opførsel - på grundlag af instrukser fra danske offentlige myndigheder.

Dina Yafasova, torturoffer fra Usbekistan og international journalist, beskriver i sin bog, Dagbog fra Sandholmlejren, mange sørgelige episoder om, hvor fremmedfjendske, kyniske, umenneskelige og forråede plejepersonalet - også sygeplejerskerne - er blevet i dag. Blot et eksempel:

En gravid kvinde havde en slem svangerskabs forgiftning. En ulidelig kvalme, der gjorde, at hun ikke kunne tåle at være i kantinen. Den forråede sygeplejerske sagde: »Graviditet er ingen sygdom, sæt dig ved vinduet«. Ægtemanden forsøgte at tage et stykke brød ud af kantinen, så hun dog fik lidt at spise. De hjerteløse vagter tog brødet fra ham, og kylede det i affaldscontaineren.

Et andet eksempel: En irakisk asylansøger, arresteret under Saddam Hussein, sad otte år i fængsel i Irak. Torteret gennem alle otte år, herunder et års isolation. Han kom til Danmark, og efter fire år i forskellige lejre, bl.a. Sandholm, fik han af fremmedfjendske, kyniske danske myndigheder afslag på asyl. Det danske politi fængslede ham før tvangshjemsendelse, en overgang endog i isolationsfængsel. Det er faktisk tortur ifølge FN’s torturkonvention. Vi anmeldte sagen til politiet, og statsadvokaten var enige med os i, at sagen burde undersøges - men inden det skete, blev han tvangshjemsendt. Vi fortsætter protesten.

Vor tids sygdom

Det er ligegyldigheden over for andres lidelser, som er vor tids egentlige sygdom. Det er ligegyldigheden, ondskaben og mangel på vilje til at hjælpe, som er vor tids egentlige synd.

Humanismens dybeste væsen kan bedst karakteriseres gennem mennesket som samfundsindivid. Hvordan reagerer vi på andre? Hvilket ansvar føler og tager vi for vore medmennesker? Hvor snævert sætter vi grænserne for det at være medmenneske? Er det bare vores familie? Vores landsmænd? Eller er vi så modne, så ægte humanistisk indstillede, at medmennesker inkluderer alle dem, der lider - uafhængig af religion, hudfarve, hvor i verden de befinder sig, og hvilken politisk overbevisning de har. Nu har folketinget med spinklest muligt flertal vedtaget en ny lov om integration. Den er på 181 sider. En lov på 181 sider! Valdemar Atterdag fattede sig mere kort: ‘Med lov skal man land bygge’.

Regeringen kalder det et privilegium at blive dansk statsborger. Atter en gang ændrer man en ret til et privilegium.

Lovens udtalelser om lægeerklæringer er direkte fornærmende. Skam over Danmark. Man kan opfatte loven som en forlængelse af regeringens udtalte had mod fremmede, specielt muslimer, og mod de svageste flygtninge. Men det er værre: For første gang i den nyere danmarkshistorie defineredes en hel gruppe som mindreværdige og fik frataget deres rettigheder. Det var præcis, hvad Hitler gjorde i 1930’erne.

Det er ikke et diktatur, der bestemmer dette. Nej, det vedtages lovligt i den lovgivende forsamling. Det er på den måde, man skaber et diktatur. Efter min mening er Danmark i øjeblikket inde på den vej, der er fremmedfjendsk, kynisk og forrået.

Arnulf Øverland, stor forfatter og stor modstandsmand fra Norge skrev følgende i digtet Du må ikke sove:

Du må ikke sidde trygt i dit hjem
og sige, det er sørgeligt, stakkels dem.
Du må ikke tåle så inderligt vel,
den uret, der ikke rammer dig selv.
Jeg råber med sidste pust af min stemme:
Du har ikke lov til at gå der og glemme!

Tak til Bedsteforældre for Asyl og I andre grupper,
- fordi I ikke glemmer
- fordi I handler imod ondskaben i den danske regering
- fordi I arbejder for at få genindført anstændighed, respekt for det enkelte menneske og solidaritet.

Kronikken blev holdt som tale af læge Inge Genefke, der er stifter af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), på Christiansborg Slotsplads i går ved en demonstration arrangeret af Bedsteforældre for Asyl

-----

På http://www.information.dk/236718 kan man også deltage i debatten

Tilbage til forsiden