Tale af Margrethe Auken ved demonstration for en anstændig asylpolitik d. 17.06.2010

Fra http://www.sf.dk/default.aspx?site=auken&func=weblog.entryview&eid=94661

Tale til demonstration: Bedsteforældre for asyl

Vi har stadigvæk en asylpolitik som får folk ude i verden til at spærre øjnene op: Danmark omgås FNs flygtningekonvention som en fiffig selskabstømmer omgås skattelovgivningen: den presses tid det absolut yderste.
Jeg er sikker på at vi også får den genopretning på sporet når vi får en anden regering. Det bliver givet vist en sej kamp for det er jo lykkedes regeringen sammen med vennerne i DF at dæmonisere næsten alle fremmede, også flygtninge. Men stadigvæk har de fleste danskere hjerte i livet - vi skal nok få dem med os. 

I fjor var det Svend, min bror, der talte ved denne demonstration. Mon ikke mange husker hans bevægende formulering:

Dette er ikke om love og paragraffer Dette er om mennesker, medmennesker. Dette er om at sætte mennesket først og vise barmhjertighed. Mister vi evnen til inde bag den fremmede fremtoning at genkende os selv som fædre, mødre, søskende børn, har vi sat vores medmenneskelighed og medfølelse over styr. Så har vi udtørret de dybeste kilder i vores sind.

Siden er det gået fra slemt til værre: Rydningen af Brorsonskirken var et chok – selv i det gamle Østtyskland lod man folk være i fred i kirkerne skønt de der dengang søgte kirkeasyl, faktisk var en trussel mod det kommunistiske regime. hvad de irakiske asylsøgere jo aldrig var mod Danmark. Og så måden det sket på: om natten som om de arme irakere ikke havde oplevet nok af den slags i deres liv. Og så oveni et politi der tæskede løs på demonstranter – og bagefter kun fik ros af regeringen.

Vi har stadigvæk en asylpolitik som får folk ude i verden til at spærre øjnene op: Danmark omgås FNs flygtningekonvention som en fiffig selskabstømmer omgås skattelovgivningen: den presses tid det absolut yderste.

Og selvom forholdene i asylcentrene er bedre her end mange andre steder, lader vi de arme asylansøgere blive der i årevis hvilket er ødelæggende. Glem ikke at 7 år er et liv for et barn. Sådan gør man ingen andre steder i Europa, de der dér ikke kan få asyl, sendes hjem meget hurtigere. Og kan de ikke sendes tilbage efter højst 1,5 år, slipper de ud af centrene, efter omkring 3 år får de lov at blive.

For den danske regering er det nærmest blevet en sport at moppe udlændinge, især da dem med muslimsk baggrund, og det rammer i øvrigt flygtninge der ofte har været udsat for tortur endnu værre. I går vedtog et flertal i Folketinget yderligere stramninger på den med at der ved lægebesøg ikke skulle gives tolkebistand til indvandrere der har været her i 7 år - det er et spareforslag, men det bliver dyrt både i penge og i menneskelig lidelse. Den med beskæringen af børnecheken til familier med flere børn end to var også møntet på indvandrere som jo med Pia Kjærsgaards poetiske udtryk ”yngler som kaniner”. At forslaget i hovedsagen rammer ”danske” familier, var jo ikke så heldigt. Men det er den brøler der er blevet klaget over – hvor der burde have lydt et ramaskrig over at man igen ville gøre livet surt for dem, de andre, altså udlændingene –.

Jamen hvad sker der med os? – Svends minderige ord til os rummede også en advarsel: mister vi vores egen menneskelighed, tørrer de vigtigste livskilder ud! Det vil ikke kun gå ud over dem , der har så hårdt brug for vores hjælp og beskyttelse - vores muligheder for at klare de udfordringer vi står overfor nu vil forringes voldsomt. Hvis vores medfølelse og indlevelsesevne ikke kan nå længere end til vores aller nærmeste, hvordan skal vi så få kræfter til at redde livsrummet for vores efterkommere og mennesker ude i verden, hvordan redde klima og miljø, hvordan få afviklet verdens uretfærdigheder? Dertil kræves at vi virkelig kan mærke at også de langsigtede mål er vores ansvar. Truslerne mod fremtidens mennesker skal røre os personligt – bevæge os så vi kommer i bevægelse - ellers vil det umuligt lykkes.

Denne demonstration er livsvigtig for mange flere end flygtningene.

Svend sagde at det ikke drejede sig om love og regler, men om medmenneskelighed. Ja, men skal vi genskabe et system der virker, må vi også se på love og regler. Og husk her at det ikke er Gud, men os selv der har lavet lovgivningen. Det er selvfølgelig også os der skal få den rettet op.

Ingen af os ønsker at man bare skal åbne grænserne – det ville slet ikke fungere. Men vi skal have love og regler vi kan være bekendt, nogen man ikke skammer sig ved at fortælle om ude i verden. Vi skal have en fortolkning, en brug, af konventionerne som kan bringe Danmark tilbage i det humanistiske førerfelt vi gerne vil være i.

Jeg er sikker på at vi også får den genopretning på sporet når vi får en anden regering. Det bliver givet vist en sej kamp for det er jo lykkedes regeringen sammen med vennerne i DF at dæmonisere næsten alle fremmede, også flygtninge. Men stadigvæk har de fleste danskere hjerte i livet - vi skal nok få dem med os. 

Tilbage til forsiden