Kære Arne.
En opdatering af Gaza situationen, trafficking og en del om DF.
Du må meget gerne sende videre i dit netværk.
Hilsen
Kamal
Fra: Kamal Qureshi
Sendt: 21. juni 2010 12:20
Emne: Nyhedsbrev fra folketingsmedlem for SF Kamal Qureshi
Kære
Læser
En aktuel international sag,
som berører mig meget, er den israelske flådes angreb mod en nødhjælpskonvoj på
vej til Gaza. Det er et blodigt eksempel på en bitter strid. Israels blokade af
Gaza betyder desværre, at civilbefolkningen lider enormt under mangel på mad og
basale fornødenheder. Jeg oplevede den nærmest desperate situation i Gaza sidste
år. Det skærer helt ind i hjertekulen at opleve blokaden opretholdt
med så bitre midler.
Igen vil jeg gerne opfordre
jer, som er medlemmer af SF i København om at benytte muligheden for at stemme
til den kommende urafstemning. Det er vigtigt med et stærkt medlemsdemokrati.
Noget der bl.a. kan komme til udtryk ved, at vi selv vælger vores SF-kandidater
til Folketinget. Grib chancen for at få indflydelse på, hvor SF og Danmark
bevæger sig hen.
Nedenfor
kan du få et indblik i et par af de sager, jeg har arbejdet med siden sidst.
Seneste
sager:
Internationalt:
Israels katastrofale aktion overfor Gaza-aktivister
Det
er en tragedie, når mennesker bliver dræbt. SF har krævet international
fordømmelse af den israelske flådes angreb på en nødhjælpskonvoj på vej til
Gaza. Der er tvivl om, hvorvidt aktionen overhovedet var lovlig. Men under alle
omstændigheder var resultatet ikke godt nok. SF har krævet
en international undersøgelse af forløbet og foreslået, at Danmark bidrager
til at varetage kontrollen af søvejen til Gaza.
Lokalt/nationalt:
Sexkunder har medansvar for kvindehandel
Seneste
tiltag for at modvirke kvindehandel var en kampagne i samarbejde med Sex and
Alive, som rettede sig mod sexkunder. De har pligt til at henvende sig til
politiet, hvis der opstår mistanke om kvindehandel. Men så godt som ingen tager
det skridt. Vi var på gaden og kontakte sexkunderne, ligesom vi indrykkede
annoncer på EB’s massagesider. Læse mere her.
Nationalt:
Langballe har svigtet sit ansvar – og ender nu i retten
DF’s
Jesper Langballe ender nu i retten efter hans udtalelser om, at muslimske mænd
voldtager deres døtre. Det har jeg det faktisk godt med. Ikke fordi jeg tror, det vil ændre
Langballes forstokkede holdninger, men fordi det er vigtigt, at vi som samfund kan
sige fra over for dem, som graver grøfter. Langballes udtalelser rammer jo
bredt – på en stærkt unuanceret og diskriminerende facon.
Nationalt:
De svage betaler for skattelettelserne
VKO’s
nedskæringspakke betyder, at der skæres i udviklingsbistanden. Verdens
allerfattigste holder for. Også børnefamilier med mange børn, mennesker som har
brug for tolkebistand, ufrivilligt barnløse og arbejdsløse får et gok i nødden.
DF gjorde deres bedste for at sikre en etnisk profilering i
nedskæringsplanerne. Det skal jo helst ikke gå ud og over ”rigtige” danskere.
Lokalt:
Debatmøde i studenterhuset med DF’s Martin Henriksen
De
politiske uenigheder mellem DF og SF er store. Det hersker der vist ingen tvivl
om oven på et spændende debatmøde på studenterhuset arrangeret i samarbejde med
SF Nørrebro. Vi diskuterede bl.a. uddannelses- og udenrigspolitik. Det er
vigtigt, vi går i kødet på vores politiske modstandere på alle områder. Læs
mere her.
Lokalt:
Debatmøde om dansk udenrigspolitik efter valgsejren
Mandag
havde vi et spændende og succesfuldt debatarrangement på Christiansborg for lokale SF’ere.
Regeringen har smadret Danmarks ry og omdømme ude i verden. Hvordan vender vi
det? Med oplæg fra Amnesty og RCT diskuterede vi menneskerettighedernes rolle i
en fremtidig S-SF regerings udenrigspolitik.
Udgivet af Kamal Qureshis kontor
Christiansborg, 1240 København K. Telefon: 33 37 44 70
sfkaqu@ft.dk (
Tilbage til forsiden