2.07.10
Juli 2010 Nye rapporter fra CASA |
Det ville være godt med en
hotdog om fredagen! - Undersøgelse af den frivillige skolemadsordning blandt elever
i 7. klasse og deres forældre. Børns sundhed er omdrejningspunktet for mange skolers arbejde
med en kostpolitik og med skolemadsordningerne. Mens en række børn og
forældre vælger at drage nytte af tilbuddet om mad på skolen, holder nogle
sig udenfor. |
Undersøgelse af status for kommunale
indkøb af certificeret træ. Juni 2010. CASA har for NGO-organisationerne Nepenthes og WWF gennemført en analyse af danske kommuners indkøb af træprodukter med fokus på bæredygtigt træ. |
Levekår og coping -
ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale
ydelser. Denne
rapport er den tredje i rækken fra forskningsprojektet ”Konsekvenser af at
have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag”. Rapporten sætter
fokus på to forhold. For det første, hvordan levekårene er for mennesker, der
har de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag. For det andet
hvordan mennesker reagerer på at leve af forsørgelsesydelser, der er meget
lave. Formålet er at belyse, hvordan de lave sociale ydelser på den ene side
påvirker modtagernes levekår og velbefindende og på den anden side deres
handlinger og aktiviteter i hverdagen. |
Livet på de laveste sociale ydelser -
en kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser og copingstrategier. Af
Maja Müller, John Andersen, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen. Maj 2010. Rapporten
tager udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse af udvalgte
familiers og personers oplevelser af at leve af de laveste sociale ydelser
samt deres reaktionsmønstre herpå. Rapporten supplerer de kvantitative data,
som de andre rapporter bygger på, og formålet er at nuancere og uddybe de konsekvenser,
som de laveste sociale ydelser har ud fra familiernes og personernes egne
fortællinger herom. |
Du kan til- og framelde dig nyhedsmailen nederst på denne side |
Tilbage til forsiden