Modtaget fra Henning
Sørensen d.25-7-2010.
LAD SOLDATERNE TALE MED EN PACIFIST!
Venstre foreslår, at alle
danske soldater skal tale med en psykolog inden de sendes til fronten.
Godt vil det være, hvis de
inden de udsendes taler med en pacifist, et menneske der tager afstand fra en
hvilken som helst militær foreteelse. For en halv snes år siden talte jeg med
en ældre mand der som ung havde været frivillig ved Hitlers østfront. Efter
samtalen sagde han til mig: "Havde jeg i l941 talt med et voksent menneske
med dine holdninger, havde jeg aldrig hoppet på det nazistiske militærs
limpind". En del af de der i vor
tid melder sig til krigstjeneste i en femmed verdensdel, er uden tvivl det
salmedigteren Hans Adolph Brorson kalder: "Forhærdede
tidselgemytter". Men en del vil
også være modtagelige for humanistiske og pacifistiske holdninger, som desværre
i vor tid er sjældne i hjem, skole og kirke. Kvindernes Fredsliga og Aldrig
mere Krig vil på få uger kunne stille det fornødne antal modne vejledere til
rådighed
Henning Sørensen
Forfatter, fvh. Skraldemand
Villa Pax
Irisvej 17, 8500 Grenaa
Tlf./Fax 86 32 16 79
Tilbage til forsiden