Nyhedsbrev,  september 2010                                            Århus mod Krig og Terror

 

  1. Flagdagen den 5. september. Uddeling på Lilletorv 4. september kl. 11
  2. Film og debat. ’Krigens Børn’ i Øst for Paradis 27. september kl. 19   
  3. Om modstanden mod krigen i Afghanistan og modstanden mod krigspolitikken. Artikel bragt på www.kritiskdebat.dk     

 

 

Flag på halv den 5. september i sorg over krigspolitikken og ofrene

 

Officielt hedder det, at den 5. september er flagdag for et støtte og ære de udsendte. Reelt er der med flagningen og paraderne ikke tale om en støtte til soldaterne; men om et forsøg på at skabe støtte til krigspolitikken.

Fredsbevægelsen opfordrer til at flage på halv i sorg over krigspolitikken og de mange ofre.

Aldrig mere Krig indrykker annoncer med opfordringen.

Fredsvagten ved Christiansborg, som denne dag er forvist til den anden side af kanalen, for ikke at forskrække militær og honoratiores, markerer budskabet med 50 fredsfaner.

Århus mod Krig og Terror uddeler vedhæftede løbeseddel på Lilletorv den 4. september fra kl 11.

 

 

____________________________________________________________________________

 

 

 Film og debat.

-         ’Krigens Børn’ i Øst for Paradis mandag den 27. september kl. 19                                                                              

 

Det er lykkedes at få Eva Arnvig til Århus, hvor hun vil præsentere sin film ’Krigens Børn’. Efterfølgende vil der være tid til spørgsmål og debat.

Filmen er optaget i Afghanistan forrige år og giver en indblik i de afghanske børns barske liv.

Eva Arnvig har rejst i Afghanistan gennem de sidste 20 år. Hun er journalist og har været ansat i FN.

 

Entre til arrangementet er 30 kr.

 

Se omtale af filmen og Eva Arnvig på

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317483:Danmark--Til-Afghanistan-for-de-smaa-boerns-skyld

 

 

____________________________________________________

 

 

Om modstanden mod krigen i Afghanistan og modstanden mod krigspolitikken.

Der er sket et skred både i krigspolitikernes og i befolkningens holdning til Afghanistan.

Afghanistan-krigen er blevet til en taber sag, både militært og politisk, så alle vil ud af krigshandlingerne.

Når også krigspolitikerne vil have soldaterne ud af krigen, må vores krav om tilbagetrækning gøres mere konkret, og fredskravet må gøres mere generelt, så det rettes mod krigspolitikken og ikke kun mod Afghanistan-krigen.

 

Problemerne

USA og NATO opnår ikke positive resultater i Afghanistan.

Strategien, som blev formuleret i bl.a. Afghanistan-forliget i 2008 virker ikke.

Den øgede militære indsats har ikke øget sikkerheden, men blot givet større tabstal.

Opbygningen af afghansk politi og militær giver store problemer.

Den civile genopbygning kommer ikke rigtigt i gang.

 

Wikileaks afslører hemmeligholdte dokumenter om civile ofre, dødspatruljer og krigsforbrydelser.

Hver måned kommer nye rekordstore tabstal for USA’s og Natos soldater.

Krigshandlingerne breder sig til flere områder i Afghanistan.

Uenigheden mellem politikere og generaler udstilles offentligt.

Det har ikke været muligt at opretholde billedet af, at det gik planmæssigt fremad i Afghanistan.

 

De manglende positive resultater i Afghanistan og de store tabstal øger modstanden mod krigen i de krigsførende lande.

Det har ført til at både Holland og Canada har besluttet at trække deres soldater hjem.

Den sidste hollandske soldat forlod Afghanistan 1. august, og de hollandske militærbaser blev overgivet til andre NATO-styrker.

Hollands og Canadas beslutning om tilbagetrækning øger presset på regeringerne i de andre krigsførende lande. De fleste andre lande vil nu også have deres styrker ud af kampzonerne inden 2015

 

Krigsmodstanden vokser også i Danmark

I både Danmark og Norge er der i sommer kommet nye målinger, som viser et stort skred i befolkningens holdning, og et flertal for at trække soldaterne hjem.

I Berlingske Tidendes måling vil 62 % af danskerne have en slutdato for krigen uanset hvordan situationen i Afghanistan er.

Ifølge Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen har det betydet en brat opvågnen for regeringen og partierne bag Afghanistan-aftalen.

Selv Søren Espersen erkender, at ni års krig har tæret på danskernes tålmodighed.  ”Folk er ved at være dødtrætte af den her krig. Men i forhold til målinger i andre lande er det det rene vand. Opbakningen er stadig stor”, siger han til Politiken.

Når modstanden er senere og mindre markant i Danmark, kan forklaringen være, at vi har været forskånet for de barske oplevelser, som krig er. For mange danskere er krigsdeltagelse stadig forbundet med vinkende FN soldater, der passer på civilbefolkningen. I de fleste andre lande har befolkningen på egen krop erfaret, at krig er død, lemlæstelse og ødelæggelse.

Dokumentarfilmen Armadillo er på den måde en øjenåbner for mange danskere.

 

Hvornår er arbejdet gjort færdigt

Den Internationale konference i Kabul af de såkaldte donorlande skulle bane vejen for, at de vestlige lande kan komme ud af krigen. Det blev derfor på konferencen besluttet, at den afghanske hær skal overtage krigen fra slutningen af 2014

Den dagsorden krigspolitikerne med konferencen har sat, for at kunne komme ud med æren i behold, er at omdefinere svaret på, hvornår ”arbejdet er gjort færdigt.”

 

Politikerne kar endnu ikke fundet deres svar på dette, men eksperterne fortæller os nu, at målet er ikke at indføre demokrati eller menneskerettigheder i Afghanistan.

Målet er heller ikke, at afghanerne opnår fred og sikkerhed.

 

Problemet for krigspolitikerne er, at det, man lægger i begrebet ”arbejdet er gjort færdig”, skal være betydningsfuldt nok til at retfærdiggøre de store tab af menneskeliv. Lene Espersen har meget klart sat ord på dette dilemma i dansk TV.

 

Gitte Lillelund Becks bud på, hvad vi skal opnå er, at vi skal sikre, at Afghanistan ikke er et fristed for internationale terrorister som Al Qaida.

 

Oberst Lars Møller og en Afghanistan-ekspert fra forsvarsministeriet gav under Dox-Bio’s Armadillo-debat et andet bud på det krigspolitikernes ønsker, nemlig at vi kan trække os ud, når afghanske styrker kan ”føre krigen for os”. Obersten og eksperten er nok uforvarende kommet til at udtrykke meget klart, for hvis skyld krigen skal fortsætte.

Når det er nødvendigt, at afghanerne skal fortsætte krigen, er det fordi USA og NATO nok vil ud af krigen, men ikke vil ud af Afghanistan. Dertil er baserne geopolitisk for vigtige både i forhold til Rusland, Kina, Iran, Pakistan og Indien.

 

Med æren i behold

Når det er så vigtigt for de danske politikere at komme ud af krigen med æren i behold, er det fordi, de ikke har tænkt sig at opgive krigspolitikken.

Politikerne vil ud af Afghanistan-krigen fordi det er en taber sag, men derefter skal Danmark forsat kunne sætte både hær, flåde og luftvåben ind i konflikter overalt på jorden.

Hvis politikerne kommer lige så dårligt ud af Afghanistan, som de gjorde af Irak, så kommer krigspolitikken under pres. 

 

Nye opgaver og dilemmaer

Krigspolitikernes nye dagsorden sætter nye opgaver og nye dilemmaer for fredsbevægelsen både i Danmark og i de andre krigsførende lande.

 

Kræv soldaterne hjem

Når selv de mest krigsgale politikere vil have soldaterne ud af kampzonen, er det selvfølgelig stadig rigtigt at kræve soldaterne hjem, men det er selvsagt ikke et krav, der vil give megen debat.

Der er i stedet brug for at diskutere, hvornår, hvordan og på hvilke betingelser.

Her er spørgsmålet om, hvornår arbejdet er gjort færdigt helt centralt.

Det eneste argument regeringen stadig har held med omkring Afghanistan er, at når vi er gået i krig, har vi et ansvar for at gøre arbejdet færdigt, vi kan ikke bare trække os ud og overlade afghanerne til deres skæbne.

Hele oppositionen har købt argumentet, og selv krigsmodstandere har gentaget det på folketingets talerstol.

Faren for oppositionen er, at de kan komme til at argumentere for en forlængelse af krigen, hvis de ikke gør op med tanken om at gøre arbejdet færdigt. For situationen i Afghanistan er på alle måder forfærdelig, og intet tyder på at arbejdet kan gøres færdigt, heller ikke til 2015.

Oppositionens fejl er ikke, at de vedkender sig Danmarks ansvar, men at de gør hjemtrækning af soldaterne afhængig af militær og politisk succes i Afghanistan. Dermed hænger de fast så længe amerikanerne bliver ved med at føre krig. Oppositionen har ikke taget konsekvensen af, at militæret ikke kan være en del af løsningen, men lige som i Irak er blevet en del af problemet. Faktisk er det en forudsætning for, at vi kan komme til at hjælpe afghanerne på deres egne betingelser, at vi først trækker soldaterne hjem.

Når vi ikke længere er en krigsførende besættelsesmagt, har vi langt større mulighed for at yde humanitær hjælp.  Sammenkædningen mellem militær og nødhjælp gør nødhjælpsarbejderne til angrebsmål. Danske hjælpeorganisationer og NGO’ere ville få langt større muligheder for at hjælpe afghanerne, når deres indsats ikke længere er en integreret del af den militære strategi.

Danmark kan langt bedre arbejde diplomatisk for et fredeligt kompromis, hvis vi ikke længere er part i konflikten.

Nu kommer hollænderne så og viser, at man jo bare kan trække sig ud. Hollænderne svigter ikke afghanerne, men de svigter USA og NATO. Den hollandske tilbagetrækning gør ingen forskel i Afghanistan, men den gør en forskel for hollænderne.

Det er altså ikke farligt at trække soldaterne hjem. Vi skal bare turde kræve det - Straks og helt uafhængigt af situationen i Afghanistan.

Stop krigspolitikken

Samtidig med at vi fastholder kravet om at få tropperne hjem fra Afghanistan, skal vi til at lægge mere vægt på argumentation imod krigspolitikken, for om få år er det ikke krigen i Afghanistan, der er hovedproblemet i dansk forsvars- og udenrigspolitik. Derimod kan problemet hurtigt blive en ny krig, i Afrika eller Iran, i Venezuela eller Korea eller et helt andet sted.

Gitte Lillelund Beck har aktuelt foreslået at sætte både flåde og landtropper ind i Afrika, angiveligt for at bekæmpe pirateri og styrke fiskerikontrollen.

Det er svært at se, hvorfor de afrikanske lande skulle have brug for dansk militær til det.

Derimod har forsvarsministeren brug for et nyt sted at sende sine soldater hen efter Afghanistan.

 

Hvis man vil hjælpe afrikanerne til at kunne leve af fiskeri i stedet for pirateri, kan man med fredelige midler prøve at ændre EU’s fiskeripolitik, så de Afrikanske lande fik større rettigheder til fiskene ud for deres kyster, og bedre muligheder for at sælge fiskene i EU.

 

Vort mål må være, at Danmark ikke skal være med i den næste krig, og også gerne at en ny regering både i folketinget og i internationale organer arbejder for at problemerne skal løses uden krig.

 

Vi skal stille krav til oppositionen om ikke at videreføre krigspolitikken efter et regeringsskifte. Vi må tilbage til en udenrigspolitik, hvor Danmark igennem FN arbejder for at undgå krig. Det vil være en kæmpe gevinst for Danmarks sikkerhedssituation og Danmarks anseelse og muligheder, når vi ikke længere er en aggressiv krigsdeltager og besættelsesmagt. Det vil umiddelbart reducere terrortruslen mod Danmark væsentligt. Hvis en ny regering så oven i købet kunne frigøre sig fra Pia Kjærsgaard og begynde at behandle flygtninge anstændigt, så havde man fjernet enhver grund til terrortruslen mod Danmark. Oppositionen kunne således, hvis de turde, tilbyde danskerne en langt større sikkerhed end regeringen gør med overvågning og terrorlovgivning.

 

 

 

 

Fredelige hilsenner

 

Carsten Andersen

Århus mod Krig og Terror

September 2010

 

 

Det værste er dog, at så mange, formentlig de fleste, tager psykisk skade af krigen. Det skader soldaterne at slå ihjel. Det skader soldaterne, at de er i akut overhængende livsfare og konstant skal være på vagt.

Mange udvikler PTSD eller andre alvorlige psykiske lidelser, som gør, at de ikke kan have et normalt familie- eller arbejdsliv.  For alt for mange bliver det så slemt, at de er til fare for sig selv eller andre. Endnu flere kommer ud i kriminalitet eller misbrug, en del bliver hjemløse og mange kommer i psykiatrisk behandling.

Det er politikernes og militærets skyld, men det er vores fælles ansvar, at danske soldater, der ofte er for unge til at forstå konsekvenserne, sendes ud i en umulig krig til skade for dem selv og afghanerne.

Støt vore soldater – kræv dem hjem!

Århus mod Krig og Terror, september 2010, carstenand@oncable.dk

 

 

Film og Debat

Mandag den 27. september kl. 19 i Øst for Paradis

Krigens børn

-en film om afghanske børns liv af Eva Arnvig.

 

Filmen er optaget i Afghanistan forrige år og giver en indblik i de afghanske børns barske liv.

Eva Arnvig, der har rejst i Afghanistan gennem de sidste 20 år, lægger derefter op til spørgsmål og debat.

 

Entre 30 kr, incl. 1 glas vin

 

 
 
 


NEJ TIL KRIG - Husk ALLE krigens ofre

 

 

Flag på halv den 5. september

i sorg over krigspolitikken og ofrene

Den 5. september er officiel flagdag.

Officielt hedder det, at der flages for et støtte og ære de udsendte. Reelt er der ikke tale om en støtte til soldaterne; men om en støtte til krigspolitikken.   

Støt vore soldater – kræv dem hjem!

De danske soldater i Afghanistan er fanget i en umulig mission og må agere i en virkelighed, der kun dårligt harmonerer med de pæne ord om humanitær indsats og skabelse af demokrati.

På grund af regeringens krigspolitik deltager unge danske soldater i angrebskrige og besættelser i lande og imod befolkninger, som aldrig har truet Danmark eller danskernes sikkerhed.

Dermed kommer soldaterne, som redskaber for regeringen, under udøvelse af deres håndværk til at forårsage død, lemlæstelse og ødelæggelse.

Ofrene er, som i andre krige, ofte civile mænd, kvinder og børn. Disse menneskers eneste fejl er, at de lever i et land, som Danmark har angrebet.

Der er i både Irak og Afghanistan brugt ulovlige våben, angrebet civile mål og systematisk brugt tortur. Som følge af Danmarks deltagelse i disse krige og den måde dansk militær og vore allierede agerer i krigen, kommer danske soldater dermed til at bane vej for, deltage i eller måske selv begå krigsforbrydelser.

Ansvaret for, at unge danske soldater dræber og ødelægger på den måde, hviler først og fremmest tungt på regeringen og på hver enkelt af de politikere, som har stemt for krigene i folketinget.

Dernæst ligger ansvaret hos militæret, som udsteder ordrer og retningslinjer for krigsførelsen, og som forsyner politikere og presse med propaganda, løgn og fordrejninger.

Desuden har vi alle, som danske borgere, et ansvar for regeringens og folketingets beslutninger, og for at krigspolitikerne er blevet genvalgt. Vi kan som danskere sige fra.

Endelig har den enkelte soldat selvfølgelig et personligt ansvar. Det er soldaten selv, der har meldt sig til krigen. Det er soldaten selv, der trykker på aftrækkeren. Det er soldaten selv, der udleverer fanger til tortur. Soldaterne kan og bør sige fra, og de har et personligt ansvar for at gøre det. Det er ikke en undskyldning, at man handler efter ordre.

Alligevel er både soldaterne og den danske befolkning først og fremmest ofre for krigspolitikken.

Vi er ofre, fordi vi udsættes for løgn og krigspropaganda. Vi er ofre, fordi krigen skader Danmarks sikkerhed, øger terrortruslen, og skaber frygt og usikkerhed, også i Danmark. Vi er ofre, fordi krigen koster milliarder, som ellers kunne anvendes til investeringer og velfærd.

Soldaterne er i særlig grad ofre. Mange unge har, fordi de tror på løgnene og krigspropagandaen, meldt sig af et oprigtigt ønske om at bidrage til en bedre verden. Og så sender militæret dem ud i en krig, som ikke kan vindes, og hvor de, uden at ville det, bidrager til overgreb på og ødelæggelse af livsgrundlaget for afghanere.

Soldaterne bliver ramt af krigen. Alt for mange er selv blevet dræbt. Endnu flere er blevet såret og får måske varige fysiske men.

 

Se mere om krigen i Afghanistan og fredsaktiviteter d. 5. sept under http://www.arnehansen.net/index5.htm#5

 

 

Tilbage til forsiden