Palæstinensernes hullede Vestbred og Israels
Aparthedsmur besøger Fisketorvet i Frederikshavn
mandag d. 13. september kl 15-18
- og Karen Henriksen fortæller fra tur med 3F til
Vestbredden
torsdag d. 23 kl 19 i Ørnevejen 6 (inde på
værkergrunden)
10.09.07
Dialog bringer her en servicemeddelelse fra bl.a Frederikshavn Multietniske Forening.
Mandag d. 13. september kl 15 på Fisketorvet får frederikshavnerne lejlighed til at se en bemandet 8 m2 stor model af den palæstinensiske Vestbred og apartheidsmuren. Det drejer sig om en opdateret udgave af den Vestbred, som efterhånden er blevet gennemhullet mere end en svejtserost, af alle de bosættelser som tilrejsende israelere har kunnet oprette medens palæstinenserne kun kunne se magtesløse til.
Det er Palæstina-Inititivet, www.palaestina-initiativet.dk, . Initiativtagerne er Ida Skov og Kis Bøggild fra Enhedslisten som har kontaktet Arne Hansen fra Frederikshavn Multietniske Forening.
Dette følges op af et aftensmøde arrangeret af 3F, Enhedslisten, SF og Frh Multietniske Forening. Disse har nu også inviteret 3F, Socialdemokraterne, De radikale og SF til at være medarrangører af et offentligt møde om situationen og hvad der kan gøres for at få skabt en retfærdig og bæredygtig fred mellem israelerne og palæstinenserne.
Alle og alle partier er velkomne til at deltage i mødet med Karen Henriksen fra Palæstinainitiativet. Mødet afholdes torsdag d. 23. september kl 19 i Ørnevejen 6 med Karen Henriksen fra Palæstina-Initiativet, som vil øse af sine erfaringer som oplæg til en åbenhjertig debat.
Men giv agt med hensyn til sted (her under Maskinhallens renovering) . Ørnevejen 6 er nemlig IKKE på Ørnevejen skole, men nordøst for på østsiden af Ørnevej. Det er nemlig inde på den gamle værkergrund med indkørsel ad porten, så vi opsætter skilte der viser vejen til mødelokalet, som ligger til venstre og oppe på 1. sal.
Foredragsholderen Karen Henriksen er en ildsjæl som har besøgt Palæstina mange gange og sidst sammen med en delegation fra 3F for at studere 3Fs samarbejde med palæstinensiske fagforeninger for at styrke disse. Det har Karen Henriksen fortalt om i en Dialog-udsendelse fra d. 13. april 2010 som interesserede stadig kan aflytte på www.arnehansen.net/dialog , hvor man så søger på Karen Henriksen eller 3F
Apartheidsbussen ankommer altså allerede på mandag d. 13. september kl 15 til Fisketorvet ved Svaneapoteket, hvor der bliver opstillet en 8 m2 stor model af den palæstinensiske Vestbred.
Denne planche vil med lysende klarhed vise den faktuelle situation på Vestbredden med Muren, de mange bosættelser, beslaglagt land og sikrede bosætterveje, der opdeler landet i en række adskilte enklaver (bantustans) og beslaglægger mere end halvdelen af den palæstinensiske Vestbred. Modellen illustrerer tydeligt, hvordan de dominerende nationalistiske kræfter i Israel med sin apartheidspolitik overfor det besatte Palæstina til stadighed reelt forhindrer den retfærdig fred, som er den første forudsætning for at skabe en bæredygtig fred i hele Mellemøsten.
Emnet er jo aktuelt. For nyligt har de fhv. udenrigsministre Niels Helweg-Petersen, Uffe Ellemann Jensen og Mogens Lykketoft i en artikel i Berlingske Tidende opfordrer til et øget dansk, europæisk og amerikansk pres på premierminister Netanyahu for at få gang i forhandlingerne med det mål at oprette en palæstinensisk stat indenfor 1967-grænserne og med Øst-Jerusalem som Palæstinas hovedstad.
Og i disse dage har Netanyahu tilsyneladende givet efter for Obamas pres for nye fredsforhandlinger, samtidigt med at bosættelse dog får lov at fortsætte. På denne knivsæg kan også frederikshavnernes fremmøde på Fisketorvet mandag d. 13. september kl 15 og til mødet d. 23. september kl 19 i Ørnevejen 6 gennem at være en af mange bække små måske alligevel blive væsentlig for den fred og forsoning i mellemøsten, som alle længes efter, slutter Arne Hansen fra Frederikshavn Multietniske Forening, som i øvrigt kan kontaktes via mobil 30420818 eller email post@arnehansen.net .
---
Interesserede kan også høre ovenstående tekst læst op på
http://www.arnehansen.net/dialog/fred/100907palaestina64.htm
- og man kan orientere sig om Palæstina-arrangementer i andre byer på
http://www.arnehansen.net/100831palaestina-turnepl.htm
Se
også et landkort der viser hvordan palæstinenserne har måttet se deres område
skrumpe ind til en lille gennemhullet svejtserost:
http://www.arnehansen.net/090112palaestinaskrump.jpg
Tilbage til forsiden