I disse dage er det et år
siden, at de danske myndigheder efter den voldsomme rydning af Brorsons Kirke
for alvor påbegyndte tvangshjemsendelserne af de afviste irakiske flygtninge
til Irak.
Selv om Kirkeasyls aktion og
de omfattende folkelige protester sidste år trods alt muliggjorde, at det
lykkedes for en snes irakere at undgå at blive hjemsendt og i stedet få asyl
eller opholdstilladelse, må man ikke glemme, at tvangshjemsendelserne i det
forløbne år er fortsat, selvom de er i strid med advarslerne fra FN.
Senest landede et chartret
fly med op imod 61 irakere, der har boet i Danmark, Norge, Sverige og
Storbritannien, 1. september i Bagdads lufthavn, samtidig med at USA officielt
indstillede sine militære kampoperationer i landet.
I den situation, hvor man kan
frygte en forøget usikkerhed i Irak, blev Danmark 3. september sammen med andre
europæiske lande igen udsat for en fornyet kritik af FN's
Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) pga. tvangshjemsendelsen af irakere til Irak.
UNHCR opfordrer igen de europæiske regeringer, herunder den danske, til at
indstille udvisningerne af irakere.
Selv om UNHCR's opfordring
ikke nåede frem til de danske avisspalter, er appellen entydig: Vi opfordrer
kraftigt de europæiske regeringer til at yde irakerne beskyttelse, indtil
situationen i deres oprindelsesområder i Irak er sikre, udtalte talsmanden for
UNHCR, Adrian Edwards.
UNHCR advarer om, at bileksplosioner,
vejsidebomber, morterangreb og bortførelser er en daglig trussel mod irakerne.
Man opfordrer til ikke at sende afviste asylansøgere tilbage til de fem
centrale provinser i Irak, som fortsat er farlige - Bagdad, Diyala, Kirkuk,
Nineveh og Salahuddin.
Siden 13. maj 2009, hvor den
danske regering indgik aftalen med Irak om tilbagesendelse af afviste irakiske
asylansøgere, er mindst 2.196 mennesker blevet dræbt og 6.459 såret ved
bombeangreb og anden vold i Irak i de forløbne 15 måneder. Senest blev syv
mennesker dræbt og 20 såret ved en eksplosion i Bagdad 5. september 2010.
Det er vigtigt at huske, at
ikke alene viste meningsmålinger en stigende støtte til de afviste irakiske
asylansøgere, men en meningsmåling fra analyseinstituttet Interresearch viste,
at 68 procent af danskerne mente, at Danmark ikke bør sende flygtninge tilbage
til lande, som FN advarer imod, at man sender dem til.
Mere
end to ud af tre lagde altså - modsat regeringen - vægt på FN's advarsel. Det
gælder utvivlsomt fortsat og understreger kun opfordringen til den danske
regering fra FN-forbundet om at lytte til UNHCR. Det er ikke alene til stor
skade for de afviste irakiske asylansøgere, det er også til skade for Danmarks
ry internationalt, når regeringen ikke vil følge FN's opfordring.
Ja for hvis partier i opposition ikke tør tage offentlig stilling
til kontroversielle emner, skal vi vælgere så kunne have tiltro til at de vil handle anderledes humant, hvis de
skulle få regeringsmagten?
Når journalisterne åbenbart og forståeligt nok helt har opgivet at
søge efter forskelle på partiernes asylpolitik, så må partierne selv gå
offentligt ud for at bevare deres
troværdighed hos os vælgere.
Det
er altså ikke nok at folketingsmedlemmet på fagområdet giver et lille pip, på
de sager som medierne serverer for dem på en sølvbakke, når iøvrigt partiets
foretrukne politik er tavshed - også over for medlemmerne.
Tavshedens
politik om det der virkeligt betyder noget for vælgeren får efterhånden resten af partiets ytringer til at lyde som
tinitus.
Tilbage til forsiden