Se venligst billede med Adnan

 

Meddelelse fra Asylret d. 21.kl. 00. 11

Dansk politi fulgte 20-årig udvist kurder til syrisk fængsel

Efter at være blevet tvangsudvist fra Danmark er Adnan Ibrahim røget direkte i fængsel i Hasake. Her sidder han stadig efter 15 dage.

 Da han landede i Syrien, gik der ikke fem minutter, før  de danske politifolk  var væk. Derefter blev han taget med af de syriske myndigheder og sat i fængsel, oplyser Adnans søster Golistan til Asylret

”Jeg er sikker på at min bror sidder i fængsel for han er forsvundet efter at 2 danske politibetjente afleverede ham til det syriske politi i Damaskus lufthavn, min søster har set ham med håndjern på, sammen med en syrisk betjent,”. Han er i Hasakes amtsfængsel, fortæller Golistan til Asylret.

Adnan Ibrahim blev tvangsudvist til Syrien efter 18 måneders ophold i Danmark.  2/3 del af familien bor i Nordeuropa: i Danmark, Belgien, og Schweiz.  Adnans 3 yngre søstre under 15 år opholder sig i en flygtningelejr i Danmark. Familiefaderen er af frygt for tvangsudvisning til Syrien gået under jorden. Han er torturoffer og lider af psykiske problemer. Det oplyser Golistan, Adnans herboende søster.

 

Adnan er ikke det første offer for tvangsudvisning, som nu sidder i fængsel. De danske myndigheder har også før i angivelig god tro tvangsudsendt afviste asylansøgere, som derefter i deres oprindelsesland på ny blev ofre for langvarig og grusom tortur.

 

Disse udvisninger er i strid med internationale konventioner, bl.a

§ 33 i FN's Flygtningekonvention, § 3 i FN's Konvention mod Tortur og §3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMKR).

I samklang med disse  konventioner, vil Asylret hermed stille nogle ganske simple spørgsmål til de angiveligt ansvarlige politikere i Folketinget:

Hvem påtager sig ansvaret for disse menneskers skæbne Birthe Rønn Hornbech? Er det ikke en integrationsministers lod at påtage sig det ansvar?

Vil  Birthe Rønn Hornbech ,Integrationsministeriet, Udenrigsministeren , Rigspolitiet

gøre rede for hvad der er sket med Adnan Ibrahim, der er blevet afleveret af det danske politi til det syriske myndigheder i Damaskus?

Vil Integrationsministeriet, Udenrigsministeren, Rigspolitiet garantere at de til Syrien tvangsudviste kurdere ikke bliver udsat for mishandling, forfølgelse og/eller tortur?

 

Asylret vil hermed starte en kampagne for befrielse af Adnan Ibrahim og opfordrer til at man henvender sig til  de danske myndigheder: Integrationsministeren, Statsministeren, Amnesty International og Ombudsmanden  samt den Syriske premierminister og den Syriske ambassade i Stockholm for at kræve, at der bliver sat gang i det byrokratiske maskineri for at  få hentet  Adnan Ibrahim  tilbage til Danmark, da det jo er helt indiskutabelt, at de danske myndigheder har klokket gevaldigt i det ved at sende ham til fangehul i Syrien hvor politiske modstandere rutinemæssigt bliver udsat for barsk tortur og frihedsberøvelse.

Ring/skriv til:  

Integrationsminister Birte Rønn Hornbech                           chl@imm.dk

Ombudsmanden                                                                post@ombudsmanden.dk  

 

Syrian Embassy: Narvavägen 32
P.O. Box 24262
S-104 51 Stockholm
Schweden Tel.: +46 8  6608810    Fax: +46 8  6608805

 

Asylret, Karl Åge, Said Parvin

www.asylret.dk

www.info@asylret.dk

 

----

Man kan læse mere under http://www.arnehansen.net/index2.htm#5

 

Tilbage til forsiden