D. 7.10.10 fra Lene Junker LeneJunker@galnet.dk Nej til Krig

Afghanistan: Rystende rekorder, åbenlys forvirring og voksende krigsmodstand + fodnote

Den 7. oktober har Afghanistan krigen varet i 9 år. Protesterne mod krigen var til at overse. Den fremstod som en god krig, der skulle fange Osama Bin Laden, bekæmpe terrorismen og befri Afghanistans kvinder for Talibans undertrykkelse.

I dag er USA og NATO og hermed Danmark ved at tabe krigen mod Taliban og et utal af lokale oprørere. Næsten 2100 udenlandske soldater har mistet livet. I år har tabstallet overgået 2009, hvor det også satte rekorder. Det nyligt afholdte ”valg” til Parlamentet havde rekordlav stemmedeltagelse og rekordhøj valgsvindel. Den afghanske civilbefolkning har forfærdelige vilkår og hovedparten ønsker de fremmede tropper ud af deres land.

Obama og NATOs regeringschefer er nu tvunget til at sætte en dato for tilbagetrækningen af soldaterne. Obama siger, at i juni 2011 vil tilbagetrækningen starte. Men han bliver åbenlyst modsagt af den øverstkommanderende militære leder i Afghanistan, David Petraeus, der blot vil overveje en tilbagetrækning i juni 2011. Samtidig betoner regeringslederne og udenrigsministrene, hvor godt det går med at uddanne det afghanske politi og den afghanske hær, og man forsikrer, at tropperne bliver i Afghanistan til arbejdet er gjort færdigt.

I USA og NATO landede ønsker et markant flertal af befolkningerne at stoppe krigen. Krigen har mistet ethvert formål. Skandaler om tortur mv. ødelægger billedet af ”den gode krig”. Den koster i tabte og ødelagte liv. Den tynger budgetterne og ser ud til at fortsætte i det uendelige. Mange mærker den økonomiske krise i form af arbejdsløshed og pres på levevilkår og velfærd.

Den globale freds- og antikrigsbevægelse står i dag med rigtig gode muligheder for at presse USA og NATO til at trække sig ud af Afghanistan, og lægge den aktivistiske udenrigspolitik og krigen mod terror på is.

Den generelle krigsmodstand, som vi finder i meningsmålinger mv., er passiv og meget lidt synlig.

Den aktive og synlige krigsmodstand er derimod ret beskeden. Vi er netværk, som baserer sig på internet og Facebook. Vi har ringe gennemslagskraft i medierne og vi kan kun mobilisere få folk til vores aktiviteter.

Det er nødvendigt at vi finder veje til at skabe en bedre forbindelse mellem den passive og den aktive krigsmodstand. Ellers vil vores budskab ikke trænge igennem.

Vi må holde vores egen regering og Folketing ansvarlige for krigen, dens omkostninger og tab. I løbet af ét år skal der være valg. Vi må sikre at Afghanistan krigen bliver et valgtema og kræve at en ny S-SF ledet regering trækker tropperne hjem fra Afghanistan.

Vi må udvide vores synlighed i medierne, på gaden og på skoler og uddannelsessteder. De synlige aktiviteter, som Nej Til Krig havde i Århus, Odense og København i forbindelse med Flagdagen, gav rigtig god og positiv respons. Derfor vil vi markere 9. årsdagen for krigens start den 7. oktober.

Vi må forholde os konkret til krigens følger i Danmark. Det være sig flygtninge fra Irak og Afghanistan, som har behov for at få asyl. Det være sig soldater og deres familier, som har behov for hjælp til at komme videre.

Vi må blande os i velfærdskampen. Hvert år bruger Danmark mere end 20 mia. kr. på forsvaret og 2.3 mia. på Afghanistan krigen. Samtidig står der nye kampfly på Forsvarets ønskeseddel til en værdi af 15 mia. Det er rigtig mange penge, som mangler til u-landsbistand, velfærd og investering i klimaet. Derfor deltog Nej Til Krig i LO’s demonstrationer den 5. oktober.

Det er vores erfaring at parolen: Giv Freden en Chance – danske tropperne hjem fra Afghanistan, samler bred enhed. Vi har brug for én fælles parole, som en bred enhed kan bygges op omkring – ligesom det var tilfældet med Irak krigen. Samtidig skal der være plads og rum til at debattere alle aspekter omkring krigen og til at vægte bestemte spørgsmål.

Nej Til Krig har længe ønsket denne brede enhed, og har efter bedste evne inviteret og samarbejdet med mange forskellige. Vi mener, at de rystende rekorder i Afghanistan, den åbenlyse forvirring i USA og NATO og den voksende krigsmodstand, er en ny og god anledning til komme i offensiven.

Lene Junker

Fodnote

Jeg kan tilslutte mig Lene Junkers tanker om at arbejde fredsgrupper imellem for at skabe en slagkraftig fredsbevægelse

Jf den sædvanlige sprogbrug ”aktivistisk udenrigspolitik”, så ville jeg personligt have skrevet MILITARISTISK udenrigspolitik for at kalde Danmarks nuværende udenrigspolitik ved sit rette navn og for at undgå at fredsbevægelser som sådan kan blive affejet med at vi løber fra vores medansvar for verdens skæve gang. For intet kunne være mere misvisende. Fredsfolk arbejder tværtimod hele tiden i mange sammenhænge på at gøre en konstruktiv bæredygtig indsats uden brug af vold både for at bekæmpe den personlige såvel og især den strukturelle vold som den ulige fordeling af verdens militære, økonomiske og politiske magt på nationalistiske og/eller ultraliberalistiske markedstænkning befordrer og fastholder. Derfor må fredsbevægelsen i samme åndedræt som man siger ”vores tropper ud af Afghanistan” - udover at hjælpe de irakiske og afghanske krigsflygtninge(fremfor at deportere) - også kræve, at Danmark konverterer de sparede penge på krigen til genopbygning i Afghanistan, som del af en konstruktiv fredsindsats som kan være med til at bygge bro og bidrage til at skabe forsoning i Afghanistan og i resten af verden.

På den baggrund må Lene Junkers tanker om samarbejde også udstrækkes til ligesindede udviklingsorganisationer mm. Vi må alle øve os i at blive verdensborgere

Arne Hansen, Aldrig Mere Krig

Man kan læse mere om Lene Junkers Nej til Krig på http://nejtilkrig.dk/

Tilbage til forsiden