Om den kolde krig som Duetoft da så den
fra modsatte fløj som Sohn, så stop krav om undskyldninger.
D. 22.10.2010 modtaget fra Peter Duetoft <peter@ duetoft.dk>
I den forløbne uge kom turen så til Ole Sohn. Han kom i mediernes vridemaskine på grund af sin fortid som formand for DKP. Det hele endte med, at Sohn undskyldte sin fortid. Men hvad skal vi bruge det til? Ole Sohn er i dag et aktivt medlem af Folketinget. Han sad i Finansudvalget, da jeg var formand, og var en loyal medspiller. Hvad skal den nye diskussion så til for?
Hvis mennesker begår kriminalitet, torturerer, myrder, begår forbrydelser mod menneskeheden – så skal de straffes. Det skal de også mange år efter.
Men en undskyldning for en fortids holdninger? Tidligere Statsminister Anders Fog Rasmussen, kritiserede for nogle år siden i sin tale i forbindelse med 60 året for 29.august samarbejdspolitikerne, der gav op overfor tyskerne i 1940. Men hans kritik var da fuldstændig urimelig! Sådan kan man ikke dømme historien. Hvor er det let at stå en solskinsdag i 2003 og fortælle, hvad politikere skulle have gjort i 1940. De daværende politikere var præget af, at Danmark havde et stærkt, aggressivt Tyskland som nabo. Et land, vi havde været underhund til siden 1840erne.(Jeg ved godt, at det indtil 1871 var Preussen!) Et Tyskland, der havde annekteret Østrig, tvunget Vestmagterne til at forære det Tjekkoslovakiet, havde rendt Polen over ende. Hvor er det let i dag at sige, ”man skulle stå fast”, når man kender resultatet af 2. Verdenskrig og Tysklands nederlag. Dengang havde politikerne valget mellem 10.000 ekstra døde danskere eller at forsøge at få vort samfund rimelig helskindet gennem konflikten. Man kan efter min mening ikke dømme historien på den måde. Man kan og skal bruge historien – men til at forhindre fejltagelser én gang til.
Der har været stor diskussion om DRs film ”De røde lejesvende”. Mennesker i stribevis har stillet sig op og benægtet, de politiserede eller var en del af venstrefløjen. De føler åbenbart et stort behov for at have rene hænder. Men selvfølgelig politiserede en mængde af dem. Jeg var medlem af Radiorådet – og én af kritikerne af venstredrejningen. Jeg havde mødt den på universitetet og nu i DR. Venstredrejningen er efter min opfattelse et faktum – men igen, hvorfor så dømme om den i dag. Hvorfor skal man undskylde sig – tvungent eller nødtvungent? Vi taler altså om en tid, hvor de politiske fronter var trukket utrolig hårdt op – hvor den kolde krig var meget nærværende. Troede man på Sovjet og socialismen, var det accepteret at bruge alle midler i kampen. Troede man på USA og demokratiet det samme. Karen Jespersen var ultra socialist og medlem af organisationer, der ønskede en voldelig revolution. I dag ligger hun på den modsatte politiske fløj. Hvad skal vi bruge en undskyldning for det for? Tiden er åbenbart skiftet. Og vi, der tilhørte den borgerlige – USA venlige – del af det politiske liv kan da i et tilbageblik også finde ting, vi ikke er stolte af. Forleden så jeg et billede af Lars Løkke i Taliban klæder. Jo, vi støttede Taliban fordi de var imod Sovjet – det gjorde jeg da også. Som demokratier støttede vi sydamerikanske diktaturer eller en meget langsommere samfundsændring i Sydafrika end den, som Mandela gerne ville. Hvorfor? Jo, fordi nok ønskede vi at støtte demokrati og at få apartheid væk. Men vi kunne ikke midt under den kolde krig acceptere et revolutionært styre, der kunne gøre flådebaserne ved Cape Town til Sovjetiske støttepunkter eller vælte magtbalancen på den vestlige halvkugle. Skal vi undskylde det – og hvad ville en undskyldning ændre?
Historien er, hvad historien er. Vi kan ikke ændre den – og skal derfor ikke forsøge at omdanne den med tilbagevirkende kraft. Når jeg arbejder med de nye demokratier i det tidligere Sovjet, oplever jeg ofte, at de smadrer deres statuer af Lenin som et symbol på opgør med fortiden. Men er det klogt? Er det ikke vigtigere at huske fejlene for at de ikke skal gentage sig?
Hvis jeg havde været 25 år gammel i 1932, boede i Tyskland, var arbejdsløs og havde set alt omkring mig bryde sammen: Kan jeg så i dag så skråsikkert fastslå, at jeg ikke var faldet for nazisternes løfter om arbejde, bil, økonomisk fremgang og tysk stolthed? Eller om jeg var faldet for de rødes revolution og dermed var blevet lakaj for Stalin? Jeg kan inderligt håbe, at jeg som de få havde haft mod og mandshjerte nok til at stå ved kampen for demokratiet i Weimar-republikken? Men jeg kan ikke garantere det. Hvad jeg kan garantere er, at jeg belært af historien bekæmper både nazismen og kommunismen og dens tankemåder i dag. Den handling er vigtigere end nok så mange undskyldninger og tankeeksperimenter. I dag kan vi se politiske metoder, der i uhyggelig grad minder om udviklingen i slutningen af 20érne og begyndelsen af 30èrne. Tonen i indvandrer debatten er Der Stürmer værdig. Retten til at være anderledes er så angrebet, at handikaporganisationer kan tale om chikane, hån og angreb på deres medlemmer. Spørgsmålet bliver rejst, hvor mange ”daginstitutionspladser kan man få for en sindssyg”? Det er grundholdninger, man ikke kunne tro kunne finde plads i det rige Danmark. Men de er her. Ligesom benægtelsen af Holocaust eller kravet om, at man må håne alt og alle i vort samfund.
Nej, der er ikke brug for undskyldninger for fortiden. Der er brug for at kæmpe for de grundlæggende menneskelige værdier i vort nuværende samfund ud fra de erfaringer, historien har givet os. Gør vi ikke det, vil mange nutidsdanskere blive tvunget til at sige ”undskyld” om 30 år.
Peter Duetoft
Også bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 22.10.10 http://nordjyske.dk/artikel/10/2825/53/3697209/3/hvorfor+sige+undskyld og deltag gerne i den opfølgende debat
Hør nyligt fødselsdagsinterview med Peter Duetoft i Frederikshavn Lokalradios Dialog-program: http://www.arnehansen.net/dialog/lokalt/100522Duetoft60aar64.htm - med links til 2 tidligere interviews med Peter Duetoft i Dialog ( www.arnehansen.net/dialog/
)Peter Duetofts egen hjemmeside: http://www.duetoft.dk/
Peter Duetofts hjemmeside: http://www.duetoft.dk/
Og så et utidigt efterskrift helt på egen regning (og helt uden Duetofts vidende):
(Arne Hansen, - idet det beklages hvis dette uønsket vises med understregninger???)
