Nahid Riazi ønsker ikke at deltage i det dobbeltspil det vil være at modtage integrationsprisen af Birthe Rønn Hornbech,

når integrationsministeren samtidigt modarbejder hendes integrationsarbejdes mulighed for at lykkes

D. 2.11.10 modtaget fra Nahid Riazi <nahid.riazi1@ gmail.com>

Jeg sender hermed det åbent brev som jeg har sendt til integrationsministeren vedr. integrationsprisen og prisuddelingen i dag. Jeg skriver det som en af de nominerede til prisen.

Mvh.

Nahid Riazi

Integrationsmedarbejder / tlf. 40 54 39 92

Åbent brev

Jeg vil ikke være med til dette dobbeltspil!

Om Integrationsministeriets Prisuddeling

Til: Integrationsministeren, Birthe Rønn Hornbech

Jeg har fået at vide, at jeg er blandt de nominerede til Integrationsministeriets Integrationspris. Jeg og de andre nominerede får endda lov til at sidde ved dit bord og blive fotograferet sammen med dig, når begivenheden finder sted i Cirkusbygningen d. 2. november. Og så kan vi lade, som om vi alle sammen er glade og tilfredse med integrationen og integrationspolitik i Danmark!

Jeg er glad for og stolt af, at nogle af dem, som kender os og følger vores arbejde på tæt hold, har indstillet mig og min kollega til prisen. Jeg sætter stor pris på, at de på den måde har vist os deres tillid og anerkendelse og har understreget, at det som vi stræber efter i vores arbejde, er det rigtige. Det varmer virkelig mit hjerte.

Jeg er desuden glad for, at jeg og min kollega, som også har en anden etnisk baggrund end dansk, for en gangs skyld har ”den rigtige” baggrund til at få en pris i stedet for at blive skældt ud på af politikerne og ministre, netop pga. vores baggrund!

Men jeg kan desværre ikke være med til dette dobbeltspil, hvor I fra den ene side uddeler priser for de gode indsatser for integrationen og fra den anden side forhindrer os, som arbejder med integrationen i at kunne udføre et ordentligt stykke arbejde. Hvordan kan vi tale om integration, når mange af de folk, som skal ”integreres” hver eneste dag mødes med mistillid og mistænkeliggørelse og bliver stemplet som en gruppe uduelige mennesker, som kun er ude på at snyde samfundet, og derfor skal straffes, sanktioneres og smides ud af landet! Jeg taler på vegne af bl.a. den unge højgravide kvinde fra Akacieparken, som for 1½ år siden blev smidt ud af Danmark med sine to små børn, med den begrundelse, at hun ikke havde nok tilknytning til landet! Hun var godt i gang med at lære sproget. Hendes datter havde lige fået en plads i en vuggestue. Hendes mand var stolt af sin familie og arbejdede hårdt for at forsørge dem. Han var en af vores ressoursestærke beboere, som deltog frivilligt i beboerarbejdet i Akacieparken. Men i dag bor den unge kvinde og hendes 3 små børn i en landsby i Pakistan, hendes mand er fuldstændig ødelagt. Han skal rejse frem og tilbage for at sørge for sin families sikkerhed dernede.

Jeg taler på vegne af alle de mennesker, som føler sig udenfor samfundet, selv om de betragter sig selv som danske borgere. Jeg møder dem hver dag og kan se hvordan det ødelægger deres integritet og udvikling, når de oplever, at de uanset hvem de er, bliver betragtet som en ensartet gruppe som skal stå til regnskab og skal finde sig i gruppeafstraffelse via stramninger og særlove og regler. De skal alle sammen betale prisen, når nogen begår kriminalitet og tilfældigvis har samme etniske baggrund eller når politikernes integrationspolitik går galt!

Mange af disse mennesker vil jo gerne tjene deres egne penge, bo et godt sted i stedet for i ghettoer. De drømmer også om at købe deres egen bolig. Langt de fleste af dem ville gerne sende deres børn til de skoler og institutioner, hvor de bedre kunne lære dansk og hvor de fik mulighed for at tage en uddannelse i stedet for at havne i kriminalitet eller tilslutte sig de ekstreme religiøse grupper, eller i det bedste fald nøjes med de lavtlønnede ufaglærte jobs. De er jo også forældre, som vil det bedste for deres børn og unge. De har ikke brug for at blive nedgjort, udhængt og chikaneret af systemet, for at nå de mål. De har behov for et reelt valg. De familier der har problemer med at håndtere deres forældreansvar, skal hjælpes med at få bedre kendskab til deres børns muligheder. De skal hjælpes med at få flere redskaber til at kunne støtte deres børn, og det gælder selv sagt alle forældre med disse problemer.

Det er det som jeg og mange andre stræber efter i vores arbejde. Men vi, både os medarbejdere og de mennesker, som integrationen drejer sig om, bliver hele tiden stoppet i denne proces. I stedet for at give dem et reelt valg, bliver mange af dem truet af de nye stramninger. I stedet for at koncentrere sig om integration af sig selv og sine børn, bekymrer langt de fleste af vores borgere sig om de basale ting som opholdstilladelse, økonomi og bolig, som ikke er i orden.

Jeg finder ikke prisuddelingen i overensstemmelse med jeres politik. Jeg opfatter prisuddelingen som en retfærdiggørelse af jeres udlændingepolitik, som rammer de mennesker, jeg arbejder med og integrationen drejer sig om.

Derfor har jeg ikke lyst til at deltage i prisoverrækkelsen og dermed være med til at understøtte jeres ekskluderende politik.

Med venlig hilsen

Nahid Riazi Yazdanyar

En af nominerede til integrationsprisen 2010

-------

(ah-tilføjelse)

Indlægget er videresendt bredt med en stor tak til Nahid Riazi for dit gode eksempel til efterfølgelse for at vi kan få et bedre Danmark og verden. Og for at vi kan få det, så har vi virkeligt brug for at få vendt det igangværende amokløb i faretruende retning af racisme og fascisme som alle store partier i øjeblikket fremturer med for øjnene af os.

På baggrund af Nahids klare budskab så bliver de store oppositionspartiers taktisk baserede tavshedspolitik overfor den igangværende DF-styrede eksklusionspolitik bare mere øredøvende. Tavsheden slider stadigt mere væk af tilliden til, at når de store oppositionspartiers populistiske tiltag for at skaffe flertal efter valgdagen endelig kan forstumme, at så vil vi fra en ny regering få en anderledes inkluderende politik?

Og jævnfør Uzma Ahmed Andresens kritik af ghettoplanforslaget fra SF er det så overhovedet længere troværdigt, når S-SF samtidigt deltager ivrigt i konkurrencen om at opbygge og pådutte fjendebilleder af grupper der er anderledes og i at give de udvalgte syndebukke de drabeligste pisk ?

Derfor tak til Nahid og Uzma for uforfærdede at sige så klart fra overfor hhv regeringens barbariske hykleri og oppositionens opportunistiske medløb.. Og jeg håber virkelig , at I nu kommer til at stå som klare lysende eksempler til efterfølgelse - og ikke mindst for jer fra de etniske minoriteter, der bliver hårdest ramt af de usaglige ineffektive fremmedfjendske løsninger der falbydes i en ond spiral uden ende.

Det er jer der må tage initiativet og bruge jeres øgede kommunikations- og kontaktressourcer, som er kommet med det stadigt stigende uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvens. Oppositionspartierne har brug for jeres stemmer for at vinde næste valg, så de vil lytte når I bare bliver mange nok, der siger jeres mening hvor I nu er, - og især overfor de partier I i øvrigt sympatiserer mest med.

I er nu nærmest de eneste der kan afskaffe Dansk Folkepartis overherredømme gennem jeres konstruktive adfærd og samfundsengagement.

Selvom det nu for jer kan se ud som et valg mellem pest og kolera som I bare ikke gider lege med i, og hvor mange af de af jer der har muligheden, har valgt at nøjes med at hytte jeres eget skind så ubemærket som muligt ved f.eks. bare at nikke når arbejdskammeraten fortæller højlydt, at det er ikke dig der er noget i vejen med, men alle de andre "fremmede" landsmænd (kun kendt fra de skræmmende medieoverskrifter); - så prøv på tomandshånd at forklare nuanceret, hvad du mener ”sagen” i bund og grund kan skyldes.

Det er første skridt til at vi sammen kan skabe en situation hvor den røde og den blå blok vil begynde at konkurrere om jeres (og vores) stemmer for at skaffe sig et flertal.

"Slavernes frigørelse er slavernes eget værk" sagde en politisk filosof, som nu er lagt for had i en grad så folk der tidligere har ladet sig inspirere af hans (af andre forvrængede) tanker nu - af bare skræk for at tabe valget - øjeblikkeligt løber ud og siger undskyld og straks skærper konkurrencen med Pia Kjærsgaard og regeringen endnu en tand i håb om at kunne stjæle deres succesrige splittelsesstrategi overfor nutidens mangefacetterede "arbejderklasse" af mindrebemidlede og uheldigt stillede ved at appellere til det dominerende middelklasseflertals snæversynede egoisme. En appel som kommer klarest til udtryk i fredningen af beskatningen af arbejdsfri e formuegevinster på fast ejendom (selvom det skader alle gennem en ineffektiv forvrængning i anvendelsen af samfundets ressourcer og fremmer en overdreven centralisering - jf også de økonomiske vismænd.)

Hvad med om oppositionspartierne i stedet hentede inspiration i og videreudviklede den samme politiske filosofs gamle lektie, der bragte os velfærdssamfundet i Danmark og visse andre steder i verden: "proletarer i alle lande foren jer"

Men vi bliver nødt til at hjælpe de store oppositionspartier – indenfor eller udenfor - med at tage det første skridt.

Der er brug for alle der vil være med?

Arne Hansen.

Tilbage til forsiden