03. dec 2010 KL. 23.09 :SF’s
Villy Søvndal udelukker, at en rød
regering vil lave økonomisk politik og udlændingeaftaler med Dansk Folkeparti
http://politiken.dk/politik/article1133502.ece AF mette østergaard, |
Politik 03. dec 2010 KL. 23.09 SF rækker hånden ud mod radikaleSF’s Villy Søvndal udelukker, at en rød regering vil lave økonomisk
politik og udlændingeaftaler med Dansk Folkeparti. De radikale jubler over meldingen, der
giver dem maksimal indflydelse.
|
Vi kommer aldrig nogensinde, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig nogensinde til at indgå i en regering med Dansk Folkeparti
Villy Søvndal, leder af SF
SF’s
leder, Villy Søvndal, er klar til at satse alt på samarbejdet med de radikale
og Enhedslisten.
Han afviser derfor, at Dansk Folkeparti kan få indflydelse på centrale områder
som den økonomiske politik og udlændingepolitikken under en rød regering.
Dertil er forskellene på Dansk Folkeparti og SF simpelthen for store, siger
han:
»Jeg udelukker, at på et område som udlændingepolitikken, hvor vi er så
diametralt uenige, at der kan være noget mødested«, siger Søvndal og sætter den
økonomiske politik i samme bås.
Afstand
til DF
»Dansk Folkepartis økonomiske politik har jo bestået i at lave uansvarlig
økonomisk politik gennem ufinansierede skattelettelser til de rige. Den økonomiske
politik vil vi lave med vores naturlige allierede, Enhedslisten og de radikale.
På de områder, hvor vi er mest uenige, kan jeg ikke forestille mig et
samarbejde med DF. Og det er vi på udlændingepolitikken, klimapolitikken og på
den økonomiske politik«, siger Søvndal.
Han
kalder det absurd, når der spekuleres i en regering mellem S, SF og DF.
»Vi kommer aldrig nogensinde, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig nogensinde til at
indgå i en regering med Dansk Folkeparti. Eller for den sags skyld Venstre, de
konservative eller Liberal Alliance«.
Budskabet kommer, mens Søvndal kæmper med uro i sit parti om det omstridte
pointsystem for familiesammenføringer. Det har fået flere SF-vælgere til at
forlade partiet og gå til Enhedslisten eller de radikale, som har afvist
pointsystemet.
De radikale er også imod S og SF’s økonomiske politik. Dermed kan Søvndal få
svært ved at samle flertal, da han heller ikke kan få støtte fra V og K. Det
har fået Dansk Folkeparti til at vejre morgenluft omkring et samarbejde, men
det afviser Søvndal altså.
LÆS
ARTIKELSF:
Ret skytset mod blå blok
V og K melder fra på forhånd
SF-formanden har ellers sagt, at han ikke vil udelukke nogen partier fra
samarbejde. Og da SF’s Özlem Sara Cekic på partiets landsmøde ville diskutere,
om SF skulle holde DF uden for indflydelse, blev forslaget taget af bordet.
»Man kan ikke på forhånd udelukke nogen«, sagde gruppeformand Ole Sohn dengang.
Det nye budskab spiller bolden tilbage til de radikale, som jubler over
udsigten til mere indflydelse.
»Det er en ny og meget positiv melding fra Villy Søvndal, som vi længe har
efterspurgt. Det betyder, at de radikale efter et valg vil have de
udslagsgivende stemmer«, siger de radikales leder, Margrethe Vestager.
Socialdemokraterne og SF skal da heller ikke vente at få nogen hjælp fra
hverken de konservative eller Venstre, hvis en kommende rød regering skulle
mangle afgørende mandater.
»Vi vil synes, det var en spændende situation, hvis vores stemmer kunne vælte
en rød regering«, siger de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, konstaterer, at hans parti »ikke vil
være med til at stemme for Socialdemokraternes og SF’s politik, som vi mener
trækker landet i den forkerte retning«.
LÆS ARTIKELEnhedslisten: Vestager mangler menneskelighed