D. 28.12.10 Tue Magnussen
<TM@ rct.dk>
Om FN's
konvention mod tvungne forsvindinger,
som Danmark her
før nytårstalen stadig ikke har ratificeret!
Om FN's konvention mod tvungne forsvindinger
Danmark underskrev FN's konvention mod tvungne forsvindinger i
2007.
Nu er der gået tre år og Danmark har stadig ikke ratificeret
konventionen..
I november oplyste udenrigsminister Lene Espersen (K), at hun
ikke umiddelbart kendte til konventionen.
I starten af december henviste udviklingsminister Søren Pind
adspurgt til Udenrigsministeriet,
hvor embedsmænd dog rettelig kunne meddele,
at ratifikation af konventionen hører under Justitsministeriet.
I mellemtiden har Irak
afleveret sin ratifikation.
Det er naturligvis godt, at Irak dermed sikrer konventionens
ikrafttræden.
Men det er paradoksalt, at det er et land, som Irak, der kan
"løbe med æren".
Uden smøl kunne Danmark, som det 20. og udslagsgivende land ,have markeret sig internationalt
som foregangsland til fremme af menneskerettighederne i FN.
Kommentar af Tue Magnussen, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet,
i dagbladet Information 23. december 2010
Regeringen understreger, at den internationalt vil arbejde for at
fremme menneskerettighederne.
Da udviklingsminister Søren Pind (V) tiltrådte, udråbte han endog
sig selv til ”frihedsminister”.
Men regeringens politik er præget af et fravær af globalt udsyn
bortset fra krigsførelsen i
Afghanistan og især af total tavshed om FN’s betydning for dansk
udenrigspolitik.
Det gælder også FN’s konvention mod tvungne forsvindinger, som træder i kraft i
dag.
I en kronik i Information 10. oktober gennemgik jeg konventionen,
men kort fortalt har den stor lighed med
FN’s konvention mod tortur, grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling, som FN vedtog i 1984.
Den nye FN-konvention definerer en tvungen forsvinding og
forpligter de deltagende stater til
at forebygge og bekæmpe tvangsforsvindinger.
Den understreger et
absolut forbud mod tvangsforsvindinger, som ikke kan fraviges hverken i krig
eller under nødret.
Tvangsforsvindinger er både i fredstid og i krig en forbrydelse og
de ansvarlige skal retsforfølges.
Samtidig forbydes hemmelige fængsler og nok så vigtigt, at
overføre personer til lande, hvor de risikerer tvangsforsvinding.
Tvungne forsvindinger hører til dagens orden i mange 3. verdens
lande.
Men forsvindinger og hemmelige fængsler kendes også fra Europa,
hvor den såkaldte krig mod terror har sat
menneskerettighederne under pres.
Konventionen slår fast, at politiske kidnapninger er en
international forbrydelse og at de ansvarlige for, at et menneske forsvinder,
skal drages til ansvar.
Også den danske stat har pligt til at retsforfølge formodede
ansvarlige for en tvungen forsvinding, når overtrædelsen er begået på dansk
område - også i udlandet på danske militærbaser.
Konventionen er også aktuel, når CIA bruger dansk luftrum til
CIA-transporter og man kan kan håbe, at den kan blive
et godt redskab til at bekæmpe CIA’s overførsler af terrormistænkte til
torturvenlige stater.
Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) underskrev i 2007
konventionen.
Nu er der gået tre år siden den danske underskrift og Danmark har
stadig ikke ratificeret konventionen.
I november måtte udenrigsminister Lene Espersen (K) bekende, at
hun ikke umiddelbart kendte til konventionen.
For få uger siden henviste udviklingsminister Søren Pind adspurgt
til Udenrigsministeriet,
hvor embedsmænd dog rettelig kunne meddele, at ratifikation af
konventionen hører under Justitsministeriet.
I mellemtiden har Irak afleveret sin ratifikation. Det er
naturligvis godt,
at Irak dermed sikrer konventionens ikrafttræden 23. december.
Men uden smøl kunne Danmark, som det 20. og udslagsgivende land
have markeret sig internationalt.
Bedre sent end aldrig. Statsministerens nytårstale kunne være en
god lejlighed til at melde ud,
at man vil bakke op om Enhedslistens beslutningsforslag om dansk
ratifikation,
som med forventet opbakning fra oppositionen - førstebehandles
først i det nye år.
Konventionen er beskrevet fyldigere i en kronik i dagbladet
Information 10. oktober 2010
Jf http://www.information.dk/247287
og i Kristeligt Dagblad 10. december 2010.
Tilbage til forsiden