D. 10.03.11 fra Zana Abbas <zana.abbas@ gmail.com>

Nedenstående tekst er uddrag fra

”Rapport fra fact-finding mission til Syrien og Libanon

Forhold for kurdere, statsløse palæstinensere samt retsforhold m.m. i Syrien

17. – 27. september 2001

Udlændingestyrelsen”

Der er efterfølgende et link til hele fact-finding-rapporten

Kurderne i Syrien: Baggrund.

1.1. Baggrund

Kurderne er den største ikke-arabiske etniske minoritet i Syrien, med omkring 1,7 millioner mennesker – er det groft sagt 10 % af Syriens befolkning. Langt størstedelen er Sunni og taler dets eget særskilte sprog, Kurmanji. Kurderne lever i store tal langs grænsen til Irak og Tyrkiet i tre koncentrerede områder: Jazira i nordøst, ’Ain ’Arab regionen i nord og i højlandet omkring ’Afrin (også kendt som Kurd Dagh (Kurdernes Bjerg)). Der er også betydeligt med kurdere i Aleppo og Damaskus. Et kort over den arabiske republik Syrien kan findes i bilag 1.

KORT (De kurdiske områder i Syrien)

I 1962 udførte regeringen en speciel folkeoptælling i Al-Hasakeh provinsen i nordøst Syrien. Kurderne blev tvunget til at bevise at de havde levet i Syrien mindst siden 1945 eller miste deres statsborgerskab. Regeringen udførte folketællingen på en dag og omkring 120.000 kurdere mistede deres statsborgerskab og blev dermed statsløse. Antallet af statsløse kurdere er vokset siden og anslås i dag at være oppe på omkring 300.000. det er fordi børn af statsløse mænd også anses for at være statsløse.

I slutningen af 1960’erne besluttede den syriske regering at lave et ”arabisk bælte”; et 280 kilometer lang og 10-15 kilometer bredt bånd af velkultiverede land langs den tyrkiske grænse. Planen indebar deporteringen af 140,000 kurdere som lever i 332 landsbyer/byer placeret indenfor det ”arabiske bælte” som efter planen skulle erstattes af arabere. På trods af det, blev planen ikke ført ud i livet før 1975 hvor omkring 4.000 arabiske familier fra Walda stammen var flyttet til 41 model gårde i Jazira og 15 model gårde nord for ar-Raqqa. Arabiseringskampagnen i Jazira blev stoppet af Hafiz al-Asad i 1976, men status quo forblev uændret.

1.1.1. Qamishli begivenheder

Den 12.marts 2004, ved en fodboldkamp i Qamishli, kom der spændinger mellem kurdiske fans fra et lokalt hold og arabiske støtter til udeholdet fra byen Deir al-Zor. Til sidst brød der kampe ud mellem medlemmerne af de to grupper. Sikkerhedsstyrkerne svarede ved at skyde med skarpt, hvilket resulterede i mindst 7 døde kurdere. Dagen efter skød medlemmer af sikkerhedsstyrkerne mod et kurdisk begravelsesoptog og – demonstration, hvilket medførte en række yderligere kurdiske døde og sårede. Efterfølgende opstod to dages voldelige protester og oprør i Qamishli og andre kurdiske byer i det nordlige og nordøstlige, inklusiv al-Qahtaniya, al-Malkiya og ’Amuda. Hæren rykkede ind i Qamishli og andre større kurdiske byer i det nordlige Syrien, og en uge senere var roen genoprettet. Mindst 36 mennesker var slået ihjel, 160 såret og mere end 2.000 tilbageholdt under urolighederne. De fleste af de tilbageholdte blev løsladt igen, inklusiv 312 som blev løsladt under en amnesti annoncering holdt af præsident Bashar al-Asad den 30 marts 2005.

1.1.2. dekret (lov red.) 49

I november 2008 begyndte kurdiske grupper at organisere demonstrationer imod præsidentens dekret nummer 49. ifølge dekretet, vedtaget den 10.september 2008, fik folk der boede i bestemte grænseområder restriktioner på salg og køb af ejendom uden forhåndsgodkendelse fra myndighederne. At sælge land eller bygninger, eller at købe ejendom, var nu anliggende som krævede statens gennemsyn og godkendelse, uden nogen krav til tidshorisont for godkendelsen eller kriterium for beslutningsprocessen.

Da kurderne repræsenterer majoriteten af dem som lever i de påvirkede grænseområder, frygtede mange kurdere at dekretet var endnu en måde til at tvinge dem væk fra deres områder ved at gøre det upraktisk og besværligt at skaffe ny ejendom, og ellers at underminere den lokale økonomi.

Teksten i Dekret nummer 49 kan findes i bilag 2. yderligere information om dekretets indflydelse på migrations bevægelser – se kapitel 1.2.

1.1.3. Syriens mange sikkerhedstjenester

”der er 4 vigtige sikkerhedstjenester i Syrien: Militærets efterretningstjeneste (Sahu’bat al-Mukhabarat al-’Askariyya), politiets sikkerheds direktorat (Idarat al-Amn al-Siyasi) det overordnede efterretningsdirektorat (Idarat al-Mukhabarat al-’amma) i daglig tale refereret til som statssikkerheden (Amn al-Dawla – dets tidligere navn) og luftvåbnets efterretningstjeneste (Idarat al-Mukhabarat al-Jawiyya). Det er disse agenturer (efterretningstjenester red.), ikke det almindelige politi, som normalt står for behandlingen af individer som er involveret i hvad autoriteterne kalder politiske aktiviteter, inklusiv dem som taler for kurdiske politiske og kulturelle rettigheder.”

1.2. tendenser og faktorer bag kurdernes emigrering.

En vestlig diplomat kilde forklarer at der er tre hovedårsager til intern og ekstern emigration blandt kurdere: diskrimination, tørken der har rammer landet og regional ustabilitet.

Som et eksempel på nutidige diskriminationslove mod den kurdiske befolkning, refererer den vestlige diplomat kilde, til spørgsmålet om statsløse kurdere og dekret nummer 49 fra oktober 2008. indvirkningen af dette relativt nye dekret er stadig ret uklart. Dog har det frosset den økonomiske aktivitet, bygningsarbejde og salg af land indenfor et areal af 25 kilometer fra grænsen, og det har haft en negativ indflydelse på landbrugsaktiviteterne. Derudover er arealet som er påvirket af dekretet udvidet til også at gælde resten af al-Hasakeh provinsen. Derfor er det i realiteten umuligt at sælge eller købe ejendom i det område, ved mindre man er informant for en af sikkerhedstjenesterne eller et prominent medlem af Ba’ath partiet. En person der ønsker at sælge eller købe land, eller at starte et byggeri i al-Hasakeh provinsen må ansøge om tilladelse ved forsvarsministeriet, justitsministeriet, indenrigsministeriet, landbrugsministeriet og til sidst hærens ledelse i al-Hasakeh provinsen. Kilden antager dog at dekretet ikke gælder for arabere, for at fremme en arabisk indflydelse i regionen.

Ifølge en vestlig diplomat kilde er den nordøstlige region blevet påvirket af en tørke for det fjerde år i træk, hvilket har ført til en årlig reducering af høsten. En del af problemet er at Syriens landbrugspolitik er ansvarlig for en dårlig ledelse/fordeling af brøndene i området og regionens store afhængighed af intensiv kunstvanding indenfor bomuldsindustrien. Som et resultat af tørken for den kurdiske og beduin befolkning i 220 af landsbyerne i den kurdiske region (bestående af ca. 20 procent af befolkningen i det respektive område) har emigreret til Aleppo og Damaskus. Regeringen har stadigvæk kun vist minimal respons på tørken.

I forhold til den regionale ustabilitet som en push-faktor i forhold til emigration af syriske kurdere til Europa, forklare en vestlig diplomat kilde, at situationen for syriske kurdere er knyttet til udviklingen i de kurdiske områder i Tyrkiet, Irak og Iran. Det syriske PYD er knyttet til PKK i Tyrkiet. En del af oprøret i Tyrkiet har oprindelse i de kurdiske dele af Syrien, og et tidligere PKK medlem er begravet i næsten alle kurdiske landsbyer i Syrien. Angående de politiske forbindelser imellem syriske kurdere og Irak, blev det slået fast at det mest folkelige kurdiske parti KDP-S, er under påvirkning af KDP i den kurdiske region i Irak. Det blev tilføjet at regeringens øgede følsomhed overfor syriske kurdere siden 2004 til dels skyldes situationen i Iraks indflydelse på syriske kurderes nationalisme. Et andet element af regional ustabilitet skyldes de bevæbnede kurdiske gruppers kampe i Iran.

Nadim Houry, seniorforsker, Human Right Watch (HRW – ”menneskerettighedsvagt”), Beirut, forklarer at indtil 1980’erne støttede Syrien kurdiske grupper i nabolandene, hvilket til dels havde fået kurderne indenfor Syrien til at tie stille. Den situation ændrede sig på grund af adskillige faktorer, inklusiv Syriens forbedrede forhold til nabolandene og Tyrkiets trusler mod Syrien hvilket pressede Syrien til at slå ned på PKK.

Ifølge Rachel Raenell Bernu, administrerende direktør, Kurdish Human Right Project (KHRP)/Kurdisk Menneskerettighedsprojekt, London, betød året 2007 en ændring i den syriske regerings politik i forhold til det kurdiske spørgsmål. Det er svært at forklare årsagen til de nye politiske vinde. Det er blevet foreslået at skiftet i politikken er en konsekvens af et øget koordineret sikkerhedssamarbejde imellem Syrien, Iran og Tyrkiet for at undertrykke den kurdiske befolkning i de tre lande.

En prominent kurdisk politisk leder forklarede at politiske og økonomiske faktorer er to hovedårsager til kurdisk emigration ud af den nordøstlige region i Syrien, og at disse faktorer er tæt forbundet. Med reference til den politiske baggrund nævner kilden at selvom der altid har været pres på den kurdiske befolkning er det vokset med Saddam Husseins fald i 2003. siden den tid er den politiske og menneskerettighedsmæssige situation fortsat blevet forværret. En anden afgørende faktors indflydelse på kurdernes situation i landet er hændelsen omkring Qamishli i 2004 (hændelserne omkring fodboldkampen red.). Det seriøse og konstante politiske pres er en af årsagerne til at kurdere emigrerer fra Syrien. Et andet motiv for emigrationerne er økonomiske årsager. Selvom al-Hasakeh provinsen er et rigt område med et godt landbrugsudbytte, især indenfor hvede, kort (grains? Red.), bomuld og benzin, mangler provinsen infrastruktur for yderlig udnyttelse af landbrugsvarer. Eftersom regeringen ikke investerer i industri i det nordøstlige område og forhindre privat etableret fabrikker på adskillige måder, afhænger området meget af landbrug og fast ejendom. det kunstvandede område som det er tilladt at kultivere er reduceret til meget mindre end dets potentiale, så det ikke er tilladt at bruge mere end 15 % af den enkelte brønds kapacitet, hvilket har ført til markant nedgang i bomuldsproduktionen. Mens en brønd tidligere forsynede 20 hektar forsyner den nu kun 3 hektar på grund af regeringens foranstaltninger. Samtidigt er produktionen af bomuld faldet fra 1 million i 2004 til 250.000 i 2008. det har ført til en stigning i arbejdsløsheden eftersom jobmulighederne indenfor landbruget er faldet, og har ført til en stigning af leveomkostningerne som påvirker et stort antal af arbejdere på lavindkomst der arbejder i landbrugssektoren. Alle disse faktorer har hjulpet til en emigration ud af området.

En vestlig diplomat kilde mener, at stigningen i antallet af syriske kurdere som ansøger asyl i Europa, ikke blot er en konsekvens af politiske og menneskerettighedsrelateret årsager og tørke i den nordlige del af landet. Det faktum at mange mennesker mister deres levebrød er en gyldig grund for mange til at forlade deres hjemegn.

Ifølge en kurdisk journalist og menneskerettighedsaktivist er mennesker der lever i det kurdiske område offer for socioøkonomiske trængsler. En af årsagerne er den tørke som har været fremherskende i det nordøstlige område af Syrien igennem de sidste par år. En anden grund er at regeringen systematisk forhindrer økonomisk udvikling, et tegn på det er at der ingen industriel aktivitet findes i al-Hasakeh provinsen. Selvom stigningen i antallet af syriske kurdere som immigrerer eller søger om asyl i Europa kunne forklares ud fra de dårlige udsigter for unge kurdere fra de kurdiske områder og fra al-Hasakeh provinsen i særdeleshed, bliver der lagt vægt på at den vigtigste grund til at personer forlader Syrien er den forværrede menneskerettighedssituation i landet og den øgede undertrykkelse af kurdere af de syriske autoriteter.

En repræsentant fra en internationale hjælpeorganisation slår fast at levevilkårene for kurderne i Syrien er blevet betydeligt værre i de seneste par år, og at den situation har resulteret i et stort tal af kurdere som emigrerer fra den nordøstlige provins til andre dele af Syrien eller udlandet. Det blev yderlig tilføjet at kurderne har meget stærke netværk i udlandet, og bruger de netværk til at slippe væk fra de hårde levevilkår i Syrien.

En international organisation slår fast at mange kurdere har stærke forbindelser til kurdiske fællesskaber i de lande som modtager kurdere, hvilket fører til en yderligere emigration.

En international organisation slår fast at den ikke har viden om et øget pres på den kurdiske befolkning fra den syriske regeringsside, der kan forklare den seneste stigning af syrisk-kurdiske asylansøgere i Europa. Dog kan en grund være det forbedrede forhold mellem Tyrkiet og Syrien de seneste år. På grund af det forbedrede forhold har grænsen mellem Syrien og Tyrkiet været mere eller mindre åben gennem det sidste halve års tid, og tidligere visumkrav er ophævet. Der er meget mere bevægelse over grænsen, både med hensyn til mennesker og råvarer imellem de to lande.

En anden vigtig faktor, pointeret af den internationale organisation, som har haft indflydelse på kurdernes situation, er den kraftige tørke i den nordøstlige provins de sidste par år. På grund af tørken har 30.000 familier fra den nordøstlige provins måtte emigrerer til det sydøstlige eller oplandet til Damaskus hvor de er udsat for dårlige levevilkår, så som at bo i teltlejre og lejlighedsvis sæsonarbejde i landbruget eller byggesektoren. Hovedparten af disse emigranter er syriske og regeringen har forsøgt at finde en løsning ved at forbedre infrastrukturen i nordøst, og ved at implementere vandingsprogrammer i et forsøg på at reducere effekterne af tørken. Kilden konkluderer at den nordøstlige region har været under stort pres i de sidste par år og at det er grunden til at emigrationen er vokset – både internationalt og internt i landet.

Det stigende antal af kurdiske indvandrere i Europa skulle ifølge en international organisation forstås i lyset af at de objektive forhold er vanskellige for kurdere i Syrien. Især for de statsløse kurdere som måske ikke har let adgang til sundhedspleje, uddannelse og arbejde, og derfor let kan udsættes for udnyttelse fra arbejdsgivere. Dog blev det tilføjet at det er meget svært at identificere drivkraften bag denne indvandring.

En international organisation antog at den syriske regerings systematisk favoriserer strømmen af kurdere ud af landet, og almindelige kurdere er ikke forhindret i at forlade landet ved mindre deres afgang ses som en trussel mod den nationale sikkerhed.

En prominent kurdisk politisk leder kommenterer på de kurdiske politiske partiers holdning til udvandringen og siger, at de kurdiske partier generelt ønsker at kurderne ikke forlader de kurdiske regioner, da det kan ændre de demografiske forhold, hvilket regeringen har forsøgt på siden 1962. denne kilde forklarer at de fleste af de kurdiske partier ville være enige i hans standpunkt. Udover at være medlem af et parti, er kilden også et prominent medlem af the Kurdish Political Council (det kurdiske politiske råd, red.) – et råd der opstod i vinteren 2009 og består af 9 kurdiske politiske partier.

Da han forklare sit partis holdning til kurdisk udvandring, ud af de kurdiske regioner, forklare en prominent kurdisk politisk leder at han ikke ville give noget medlem af partiet, under hans eller partiets navn, tilladelse til at forlade de kurdiske regioner ved mindre der er en specifik og meget god grund til det, f.eks. hvis personen er under et enormt politisk pres og hvis hans/hendes liv derfor er i farer. Nogle gange, når et partimedlem er under enormt pres, opfordre/forlanger (?) partiet medlemmet til at forlade landet. Tidligere var det mest til Tyskland eller Sverige, men på det seneste til en bredere vifte af lande. Denne beslutning ville dog afhænge af det individuelle partimedlems position. For at komme med et eksempel refererer han til et højt rangeret medlem af partiet, som havde bedt partiets ledelse om tilladelse til at flytte til Irak. Men det højtrangerede medlem af partiet blev opfordret til at blive i landet og gå i fængsel, da partiet ikke ønsker alle dets politiske aktivister forlader landet. I tilfælde med højtrangerede partimedlemmer, i kildens parti, som ønsker at forlade Syrien, ville medlemmet søge tilladelse fra partiets ledelse som kun vil give tilladelse i sager med enormt politisk pres på den pågældende person.

Repræsentanter fra en kurdisk menneskerettighedsorganisation slår fast at antallet af medlemmer af kurdiske politiske partier som udvandrer, er lavere end det antal af ikke-medlemmer som udvandrer fordi antallet af partimedlemmer iblandt befolkningen er meget lavt. Det er anslået at kun 2 procent af alle kurdere er medlem af et kurdisk politisk parti. Desuden er personer som går ind i partierne hovedsageligt personer som ønsker at forbedre forholdene i deres land og hellere vil i fængsel end at flygte for at slippe fra det pres de står overfor. Det blev understreget at også den almindelige kurder er under et politisk pres, udover at leve under forværrede økonomiske forhold, hvilket måske er en anden faktor som fører til udvandring.

Hvad angår den socioøkonomiske situation i den nordøstlige region, refererer repræsentanter fra UNPD - UN Development Program (FN’s udviklingsprogram red.) i Syrien, til et studie i fattigdom udformet i 2005. Studiet fandt at der generelt er en meget stor ulighed i udviklingen imellem de forskellige regioner, hvor den nordøstlige er det fattigste område i Syrien. Området har højst rate af analfabetisme, fattigdom og arbejdsløshed. Et studie udviklet i 2007 viser at den nordøstlige region er den fattigste af alle regioner i Syrien, hvilket har ført til øget opmærksomhed på den region, både fra den syriske regerings side og fra udenlandske donorer. Dog har fattigdommen på det seneste flyttet længere syd på til den sydlige region og andre byer. Dette skrift i fattigdommen hænger sammen med den interne emigration som har fundet sted fra den nordøstlige region til de store byer i den sydlige del af landet.

Mohammed Rashid, leder af the Kurdish Popular Union Partys (PUK) (det forenede kurdiske folkeparti Red.) udadvendte anliggender, forklarede at udvandringen af syriske kurdere fra det kurdiske område, både internt og ud af Syrien, er et produkt af et flere politiske, økonomiske og sociale faktorer. Indtil for nylig har omkring 30 til 40 procent af de kurdiske emigranter forladt deres hjemstavn på grund af politiske, økonomiske og sociale grunde. Det tal er dog steget de sidste par år til 60 procent. Det skyldes på den ene side øget repression fra de syriske autoriteters side, og et øget politisk engagement i den kurdiske befolkning på den anden side, såvel som restriktioner angående arbejde og adfærd i deres land som er pålagt kurderne. Ifølge Rashid, er der nogle personer som flygter, ikke fordi de selv er politisk aktive, men fordi de er relateret med nogle som er.

En prominent kurdisk politisk leder slår fast at dekret nummer 49 sammen med den aktuelle tørke har tvunget mange kurdere til at udvandre fra de områder til Aleppo og Damaskus opland, hvor de finder meget dårlige levevilkår. De emigranter bliver nød til at betale 30 dollars om måneden bare for at få et sted at slå deres telt op efter at være blevet forflyttet, og der er ikke nogen jobmuligheder for dem, hvilket presser mange ned under fattigdomsgrænsen.

Repræsentanter fra en kurdisk menneskerettighedsorganisation udtaler at siden demonstrationerne i Qamishli i 2004, er situationen blevet forværret. Regeringen har taget specielle foranstaltninger overfor den kurdiske befolkning, såsom: Lovgivningen dekret nummer 49 der forbyder salg og køb af fast ejendom i de kurdiske områder, frarøve statsløse kurdere deres identitetspapirer ved mindre de er godkendt af sikkerhedsautoriteterne, udvise kurdiske studerende fra universiteterne, samt afvise kurdere arbejde. Situationen er blevet forværret af den lange tørke i området og regeringens negligering af den bekymrende økonomiske udvikling i området. Alle disse faktorer; regeringens pres og den miljømæssige/økonomiske situation – har bidraget til en stærk stigning i den interne emigration, især til Damaskus, ligesom den eksterne emigration.

En vestlig diplomat kilde udtaler at dekret nummer 49 helt sikkert forværrer kurdernes situation i den nordlige del af landet og hjælper til antallet af personer som ikke er i stand til at købe eller sælge land i det kurdiske grænseområde. Kombinationen af alvorlig diskrimination imod kurderne på den ene side, eksemplificeret med dekret nummer 49, og tørken på den anden, har efterladt kurderne i en ekstremt svær økonomisk situation, som regeringen ikke tager nogen skridt til at løse. Som en konsekvens er den demografiske situation i de kurdiske områder under forandring da mange kurdere vælger at forlade de påvirkede områder.

En prominent kurdisk politisk leder forklarer at dekret nummer 49 har påvirket ejendomssektoren kraftigt og nærmest paralyseret den. Mere end 35 professioner relateret til denne sektor, blandt andet advokater, ingeniører og byggearbejdere har nu brug for tilladelse til at begynde alle former for byggeri. Det har ført til et komplet kollaps i den private sektor indenfor alle dets professioner såsom læger, advokater og ingeniører i al-Hasakeh, og derfor til emigration af store dele af befolkningen fra forskellige sektorer. Mens der tidligere til hver en tid var 500 registrerede byggeri-ordninger ved domstolen i Qamishli, er der nu omkring 5 sager. Alle sammen gamle sager. Rige kurdere er derfor forhindret i at investere i al-Hasakeh og må derfor flytte deres investering til Aleppo, Damaskus og Homs.

Ifølge UNPD, Syrien, har tørken efterladt mange mennesker i den nordøstlige region arbejdsløse og har haft alvorlig effekt på den vigtige landbrugssektor i området. UNPD, Syrien, konkludere at de udviklede uligheder og tørken er de vigtigste årsager til at antallet af udvandrere til europæiske lande fra den nordlige og nordøstlige provins er vokset i de sidste par år. Det har intet med etniske grupper eller tilhørsforhold at gøre eftersom tørken påvirker alle i regionen. Det blev udelukket at personer fra den nordøstlige provins, der i blandt kurderne, skulle udvandre pga. menneskerettighedssituationen.

FN kontoret for koordinering af humanitære affære (UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA)), Syrien, udtaler at tørken der begyndte I 2006 er den værste tørke I 4 årtier. Især i 2007 og 2008 hvor tørken påvirkede hele landet. I 2009 blev situationen en smule bedre og det var kun den nordlige og nordøstlige region som led alvorligt pga. tørken. Direkte blev 1.3 millioner mennesker påvirket. Al-Hasakeh regionen er en af de regioner som er hårdest ramt af tørken. Fejlernæring er fremherskende i regionen. Yderligere dropper hele 60 procent af regionens grundskoleelever ud, regionen har en forhøjet rate af respiratoriske sygdomme, samt nedsat eller manglende adgang til drikkevand. Det blev tilføjet at disse problemer påvirker alle befolkningsgrupper; både arabere, kurdere og irakere. I Ash Shaddadah området i al-Hasakeh provinsen er 40 ud af 150 landsbyer totalt forladt.

Ifølge en vestlig diplomat kilde er kurdernes situation forværret på grund af tørken i de nordøstlige dele af landet. Det blev tilføjet at det er på grund af at, for det første, den socioøkonomiske situations forværrelse og, for det andet, at kurderne ikke fik humanitær hjælp i samme udstrækning som andre grupper. Det skyldes at distributionen af humanitær hjælp bliver fordelt efter jordejerskab og mange kurdere ikke ejer jord. Disse faktorer indbyder kurdisk udvandring fra området, både til syriske byer og til Europa. Det blev tilføjet at de fleste kurdere som flyttede til de syriske byer arbejder i den uofficielle sektor. En anden faktor der har ført til øget udvandring til Europa er implementeringen af diskrimineringslove. Love som f.eks. forhindrer personer uden identifikationspapirer adgang til arbejdsmarkedet.

Ifølge en diplomat kilde har tørken ramt mange kurdere som er i besiddelse af kapital, og at man kunne formode at nogle af de kurdere som søger asyl hører til den gruppe. De fleste statsløse kurdere har ikke de økonomiske fornødenheder til at rejse til Europa for at søge asyl. En repræsentant for en international hjælpeorganisation bekræfter at det på grund af fattigdom er svære for de statsløse kurdere at finde midlerne til at forlade landet sammenlignet med andre syriske kurdere.

Ifølge en repræsentant for den Internationale Federation af Røde Kors og Røde Halvmåne Forening (the Federation of Red Cross and Red Crescent Societies (IFRC)) i Syrien, er den ekstreme tørke i de østlige og nordøstlige dele af landet skyld i udvandring fra området. Bønder er blandt de hårdest ramte. De har mistet deres afgrøder og store dele af deres kreaturbesætning. Hele byer er blevet tømt på grund af den tørke fremkaldte udvandring og deres befolkninger er flyttet mod det sydlige af landet.

Angående emigranter som er flyttet fra de tørkeramte områder til landbrugsområdet ved Damaskus og mod syd, udtaler en repræsentant fra den Internationale Federation af Røde Kors og Røde Halvmåne Forening (the Federation of Red Cross and Red Crescent Societies (IFRC)) i Syrien, at han ikke var bekendt med andre støtteprogrammer end madomdelingen fra WFP (World Food Program / Verdens Mad Ordning Red.).

En prominent kurdisk politisk leder udtaler at der indenfor de sidste to år er 300.000 kurdere emigreret ud af de nordlige og nordøstlige områder. Samtidigt er 40.000 færre børn startet i grundskole, sammenlignet med tidligere år, hvilket har ført til mange skolelukninger i området. Selvom ’Afrin i det nordvestlige er blevet påvirket mindre hårdt af tørken end Al-Hasakeh provinsen, står den også overfor emigration. Grundende til emigration ud af det nordlige og det nordøstlige område er at folk ikke har noget arbejde og er offer for intenst sikkerhedsmæssigt pres.

Ifølge Ismaiil Hasia Alv, en syrisk flygtning og repræsentant for en flygtningelejr i Dohuk, KRI, er det stigende pres på kurderne, fra den syriske regering, den vigtigste årsag til stigningen i kurdere som forlader Syrien og ansøger om asyl i europæiske lande.

Ifølge en prominent kurdisk politisk leder er det regeringens mål at forandre de demografiske forhold i den nordøstlige region og i de kurdiske områder generelt igennem kurdisk udvandring ud af området og ud af landet.

En kurdisk journalist og menneskerettighedsaktivist anslår at mellem 30.000 og 35.000 familier har emigreret fra Al-Hasakeh provinsen til andre dele af landet, primært omkring Damaskus. Er hele landsbyer og byer blevet tømt og at i alt omkring 30 procent af befolkningen har forladt provinsen.

Et prominent medlem af et kurdisk politisk parti forklarer at mere end 30 procent af befolkningen i området har forladt Al-Hasakeh provinsen til fordel for de større byer i Syrien.

1.3. udgange fra Syrien og rejseruter.

En vestlig diplomat kilde udtaler at en større mængde asylsøgere originalt fra Aleppo, `Afrin, `Ain `Arab og Damaskus området har forladt landet via en smuglerring der operer fra den vestlige havneby i Lattakia. For at være i stand til at agere er det meget sandsynligt at smuglerringen køber sig til sikkerhedstjenesternes accept, eftersom det er dem der kontrollerer al skibsbevægelse ind og ud af havnen. Det bliver tilføjet at det faktum at Tyskland, på baggrund af en tilbagesendelsesaftale med Syrien, har deporteret nogle syriske borgere fra Tyskland til Syrien, hvilket kan have påvirket stigningen i antallet af asylansøgninger fra syriske kurdere til europæiske lande.

Ifølge en vestlig diplomat kilde er der mange ruter for kurdiske asylansøgere som ønsker at rejse til Europa. Disse ruter kan være komplekse og går ikke kun via Tyrkiet eller Grækenland. Flere netværk af menneskesmuglere er blevet etableret inden og udenfor Syrien i de sidste par år. De syriske sikkerhedstjenester er opmærksomme på netværkene, og i nogle tilfælde er de måske endda med til at etablere smuglernetværkerne.

Ifølge en vestlig diplomat kilde kræves det af syrere et pas for at rejse til Tyrkiet, men der er ikke nogle visa krav mellem de to lande. Syrere kan rejse til Libanon med deres ID kort eller deres pas.

Ifølge en prominent kurdisk politisk leder kan en person rejse illegalt til Europa fro omkring 15.000 US dollars, hvilket måske er grunden til at statsløse kurdere kun ankommer til Europa i begrænset antal eftersom de er blandt de fattigste i Syrien.

Ifølge en prominent kurdisk politisk leder bruges forskellige ruter til at smugle mennesker ud af landet. At blive smuglet til Skandinavien eller Europa koster 10.000 US dollars, Canada – 20.000 US dollars. Det blev tilføjet at smuglingen bliver nødt til at være tilladt af autoriteterne, ellers ville det overhovedet ikke være muligt. Antallet af smuglede personer er ikke klarlagt.

Baseret på informationerne fra en uformel kilde, en vestlig diplomat som udtalte at en rejse til Europa ville koste omkring 8.000 US dollars. Samtidigt ville det koste et par tusinde US dollars at bestikke en emigrationsansat til at udstede et nyt syrisk pas med et falsk navn. Et ægte Schengen visa kan blive udstedt og indsat med passet for omkring 10.000 US dollars. Det blev tilføjet at syrere kan komme ind i Irak ved at betale et mindre pengebeløb til den irakiske grænsevagt.

En vestlig diplomat kilde udtaler at autoriteterne formodentligt opfordrer til emigration af kurdere for at reducere den kurdiske koncentration i den nordøstlige region. Dog er rejseforbud meget almindeligt som en form for kontrol eller chikane mod menneskerettighedsaktivister og højtprofileret oppositionspersoner. Ifølge kilden er dette ikke selvmodsigende metoder eftersom det drejer sig om to forskellige grupper mennesker.

Ifølge en vestlig diplomat er Syrien velintegreret i irregulære emigrationskanaler, både som et transitland og med emigration fra landet selv.

Man kan læse hele factfindingrapporten her:

http://www.arnehansen.net/010927UdlstyrSyrienogkurdere.pdf

Tilbage til forsiden