D. 2.01.11 Fra Peter Duetoft <peter@ duetoft.dk>

Tror TV-2 at terrorister har horn i panden? - af Peter Duetoft

Den belgiske billedkunstner René Magritte skabte for 100 år siden et billede,

mange diskuterede. Det viste en pibe med underteksten på fransk: "Dette er ikke

en pibe". Mange undrede sig, men kunstneren havde ret: Det var jo et billede af

en pibe.

På samme måde handler denne artikel ikke om terrorisme. Den handler bl.a. om den

måde, vi bruger terrorismen på.

I dagene mellem jul og nytår arresterede svensk og dansk politi en række

personer mistænkte for at ville gennemføre et terrorangreb i København. Omtalen

blev naturligvis massiv. Partierne stod i kø for at love flere penge til PET.

Man roste den svenske og danske indsats. Alt dette er naturligt.

Alligevel var der ting i forløbet, der må undre. Ikke mindst fordi de sætter

spørgsmålet om generaliseringer og folkedomstole i spil.

Den 30.december var de mistænkte i grundlovsforhør. Traditionen tro, fulgte TV2

mødet via en blok på hjemmesiden. Kl.10.08 hed teksten: "Ingen af de tre

terrormistænkte så ud til at være utilpas eller til at angre, forklarer TV2

rapporter". Kl. 10.09 "De lignede nogle, der sad og ventede på bussen".

Kl.10.11: To af mændene - de to ældste - lignede "ganske almindelige" personer.

Kl. 10.14 "Den yngste skilte sig lidt ud - han har firkantet ansigt og en

boksernæse".

Hvilket fjendebillede fik man ikke lige bygget sammen her? For årtier siden,

hævdede nogle, at mennesker med krum næse og krøllet hår var samfundsskadelige.

Nu er det åbenbart i dagens Danmark blevet mistænkeligt med "boksernæse". Også

oplysningen om, at de to lignede "ganske almindelige" personer er jo en

oplysning, der virkelig kan bruges til noget. Tror journalisten mon, at

terrorister går med horn i panden og har hale? Problemet med beskrivelsen er

ikke kun, at den er underlødig. Den er også med til ubevidst at bygge

fjendebilleder op i vort samfund, billeder, der kan ramme helt uskyldige

mennesker. Man meddelte også, at svenske journalister var målløse over, at man i

Danmark ikke filmede de mistænktes ansigter. På den anden side af Sundet har man

åbenbart ingen hæmninger i forsøget på at få en god historie. At ødelægge et

menneske, før man ved om det er skyldigt, er heldigvis en stil, der kun i enkelt

tilfælde er brugt i Danmark.

Nyhedsdækningen havde i perioden også andre forunderlige indfaldsvinkler. Et

nyhedstelegram kunne med stolthed fortælle, at terrorsagen havde fået Danmark på

forsiden af internationale medier. Vi var blevet omtalt i CNN, FOX TV, BBC og en

række store aviser. Samme "stolthed" kunne man i øvrigt se i forbindelse med

sneen på Bornholm. Også her osede danske medier af stolthed over, at Danmark var

i front. Men er synspunktet ikke tosset? Kan den massive verdensomtale om terror

ikke inspirere andre til at gøre forsøget? Og hvad siger turistindustrien? Hvis

jeg sad et eller andet sted i Verden og skulle vælge feriemål, mon jeg så lige

valgte landet med snekaos og terror angreb?

Det kan selvfølgelig være, at danske journalister har større viden og erkendelse

end andre. I Ægypten gjorde man alt for at bortforklare, at en haj havde bidt en

turist. Man vidste, at historien kunne koste ganske mange tabte turister. Men

ikke i Danmark. Her pralede vi nærmest af, at vi med kort varsel havde to

dårlige verdensomspændende historier.

Terrorisme er en alvorlig sag. Den skal bekæmpes med alle midler. Derfor skal

Pet og de øvrige institutioner have de bedste arbejdsforhold. Men terror skal

ikke bruges til enten at skaffe yderligere midler til trængte organisationer

eller til at skabe et "brand" for Danmark.

Efter 11.september 2001 udarbejdede den amerikanske regering en analyse af

terrorangrebet i New York. Én af konklusionerne var, at den næste store terror

aktion ville blive gennemført af nydelige, vestligt klæde, forretningsmands

lignende personer. Det ville ikke være kjortelklædte, langskæggede mænd med

boksernæse. I alle mediernes vilde jagt på den store sensation og de gode

historier, kan vi i stedet have opnået tre ting: En øget risiko for at overse de

farligste terrorister, at få ødelagt den danske turistindustri og endelig at

råbe så dramatisk og højt "ulven kommer", at vi bare trækker ligegyldigt på

skuldrene næste gang. Det er vel egentligt ikke gode resultater.

Peter Duetoft

Peter er socialdemokratisk byrådsmedlem i Hjørring og formand for

integrationsrådet, - samt konsulent ved FN-demokratiprojekter rundt omkring i

verden.

Tilbage til forsiden