D. 3.0311 kl 23 modtaget fra Said Parvin
<emil95dk@ gmail.com>
Meddelelse fra Asylret 03. marts 2011
32
årig afvist asylansøger indlagt efter selvmordsforsøg
I går aftes ved 23 tiden kom to betjente til
kvindecentret i Kongelunden for at føre en afvist 32 årig asylansøger fra
Georgien ud af landet. Kvinden havde fået brev 3 dage i forvejen, men havde ifølge
Asylrets kilde ikke fået det af sin kontaktperson, og var derfor ikke bekendt
med det. Foruden kvinden var der en tolk og to betjente tilstede i køkkenet på
kvindecentret i Kongelunden. Kvinden beder om et par dages udsættelse og
forsøger at forklare, hvorfor hun ikke kan vende tilbage til Georgien.
Betjentene siger, at hun skal følge med omgående Derefter tager kvinden en
colaflaske frem, hvori hun har blandet juice og klorin. Hun drikker det,
hvorefter hun trækker en kniv frem af sin jakkelomme, peger mod sit hjerte og
siger, at hun vil stikke kniven i sig. Ingen af de tilstedeværende når at
forhindre det, og hun stikker to gange. Asylrets kilde oplyser, at kvinden blev
kørt bort i ambulance og at hun fortsat er indlagt - samt at tolken er stærkt chokeret.
Asylret har fået oplyst, at kvinden har familie i
Tyskland og vi følger sagen. Den desperate kvindes
selvmordsforsøg viser med al tydelighed, hvor umenneskelig den danske
asylpolitik er.
Den er så umenneskelig, at den driver asylansøgere ud
i selvmord og selvmordsforsøg. Uheldigvis uden at det nogensinde trænger ud i
den normaldanske virkelighed, for mainstream medierne oplyser ikke om det. Til
sammenligning kan man i avisen finde notitser om trafikdræbte, hvor der
redegøres for de nærmere omstændigheder. Det samme burde være tilfældet ved
selvmord og selvmordsforsøg i asyllejrene. Medierne bør ikke længere fortie de
menneskelige omkostninger ved den umenneskelige danske asylpolitik. En
opfordring fra Asylret: Ryk det ud af fortielsen og ind i avisen.
Asylret, Johanna Haas
og Said Parvin
kommentar
af Arne H:
Måske er
mediernes rungende tavshed omkring behandlingen af asylansøgere og konsekvenserne
heraf lidt mere forståeligt når man sammenholder med følgende læserbrev i Information,
der sammen med det interview Information d. 17.02.11 har med SFs
udlændingeordfører Astrid Krag (som jeg siden da har ventet på en afkræftelse eller
bekræftelse på at hun var citeret korrekt, hvilket jeg så nu må gå ud fra at
Astrid Krag er, hvoraf følger nedenstående.)
Læserbrev i Information d.
24.02.11:
SFs beskæmmende holdning til asylpolitikken.
I Information den 17.februar (se nedenfor,ah) spørger journalist Christian Lehmann SFs
integrationsordfører, Astrid Krag, om partiet har planer om at lempe på praksis
over for afviste asylansøgere.
Og det er mange medlemmer af SF så utroligt trætte af,
herunder undertegnede. Vi ønsker ikke indskrænkninger i partiets bærende
principper om humanitet, solidaritet og retssikkerhed over for de svage, i
dette tilfælde de afviste asylansøgere, til fordel for en kontraktpolitik med
Socialdemokraterne.
Med venlig hilsen Hanne Melnik,
SF-Østerbro”
Og artiklen som har provokeret formanden for SF-Østerbro (og givet alle som arbejder med asylsager):
V og DF beskylder SF for at tale med to tunger i asylpolitikken, efter at partiets
næstformand, Thor Möger Pedersen, i sidste uge gav
udtryk for undren ved den gældende praksis. SF's integrationsordfører, Astrid Krag, afviser, at SF vil lave noget
om
Af:
Emneord: |
|
Personer: |
|
Organisationer: |
SF-næstformand Thor Möger Pedersen sagde på et debatmøde i forrige uge, at »det er lidt underligt ikke at have en praksis, hvor man nærmest automatisk genåbner og genbehandler sådan nogle sager. For eksempel hvis afviste asylansøgere har været her i fem år.« Det har fået V og DF til at beskylde SF for at tale med to tunger og have hemmelige planer om at få Socialdemokraterne med på at lempe asylpolitikken, hvis de kommer i regering sammen.
Möger ønskede i går ikke at kommentere sagen yderligere, men henviste i stedet til SF’s integrationsordfører. - Astrid Krag, Er det SFs politik, at afviste asylansøgeres sager skal genåbnes, når de har været i landet i fem år? »Nej. Thor siger jo ‘for eksempel’. Som jeg hører ham sige det, så mener han folk, der har været her i utrolig lang tid eller størstedelen af deres voksenliv.« - Så ikke efter en bestemt årrække, men efter et stykke tid? »Det vigtige er, at vi holder fast i armslængdeprincippet. Derfor skal vi politikere heller ikke afgøre, hvornår der skal kigges på sagerne igen. Men det er vigtigt for os, at det system, der er, fungerer. At Flygtningenævnet kigger på sager igen, når der kommer nye landevurderinger. Og at sagerne, når det kommer til asylansøgernes sundhedstilstand, lander hos ministeren, der så tager stilling til, om der skal bevilges humanitært ophold. Det system skal fungere - og det sagde vi under hele debatten om de afviste asylansøgere i Brorson kirken. Og det endte vi jo med at få ret i. Der var en del, der - efter at medieståhejet havde lagt sig - endte med at få humanitært ophold. På Thors udtalelser lyder det, som om det ville være en totalt ny opfindelse - men der er netop de to ting i vores system i dag.«
- Så I vil ikke have en ny lovgivning på det her område? »Nej. Det er meget klart ud fra den aftale, vi lavede med Socialdemokraterne - og jeg tror også, at det var det, Thor brugte 99 pct. af sin tid på debatmødet til at gøre klart. Jeg kan godt se, at det ser sådan ud på dét citat - men det kan sagtens være, at han ikke var opmærksom på den procedure, der allerede er.«
- Vil I have en lempeligere praksis? »Jeg har ikke set nye tal fra Flygtningenævnet om, hvor ofte de tager sager op igen på baggrund af nye landevurderinger. Jeg har ret stor tillid til, at systemet fungerer i dag.«
»Vi skal være fuldstændig sikre på, at det fungerer - og at vi har de to mekanismer med Flygtningenævnet, der tager sager op, når der er nye vurderinger om landene, og ministeren, der kan give humanitært ophold på baggrund af asylsøgernes helbred og sundhedstilstand.«
- Men mener I, at systemet fungerer eller ikke fungerer tilfredsstillende i dag? »Der er ikke noget aktuelt, der får mig til at sætte spørgsmålstegn ved, om det fungerer. Men vi bliver nødt til hele tiden at være opmærksomme på, om det fungerer godt nok.«
- Så når Thor Möger på debatmødet siger, at det er underligt, at man ikke har en praksis om at genåbne sager, så svarer du, at dén praksis har vi allerede, og det fungerer fint?»Ja. Det er mit indtryk, at det fungerer fint med Flygtningenævnet. Og selv om éns indtryk af Birthe Rønn kan svinge, så virker det også til, at hun er mere kras, når hun udtaler sig i medierne, end når sagerne ligger på hendes bord.«
- Burde Thor Möger Pedersen have sat sig lidt mere ind i sagerne, inden han udtalte sig? »Det er en sætning, der er taget ud af kontekst, hvor han siger ‘nærmest’ og ‘for eksempel’ - og hvis der ikke er plads til det i den politiske debat, så bliver det godt nok meget kedeligt. Men det er klart, at man ikke kan forvente, at han er fagpolitiker, der sidder med fingrene helt nede i sagerne«.
Tilbage til forsiden