Libyen-krigen viser behovet for fredelig international
konfliktløsning
Fra: Rådet for International
Konfliktløsning <riko@ riko.nu>
Dato: 20. mar. 2011 21.19
Emne: Udtalelse fra RIKOs bestyrelse om Libyen-krigen
Til: riko@ riko.nu
Udtalelse
fra RIKOs bestyrelse om Libyen-krigen
Hermed
en udtalelse fra bestyrelsen i Rådet for International
Konfliktløsning (RIKO) om den
aktuelle situation vedr. Libyen-krigen. Se i øvrigt kontaktoplysningerne anført
nederst efter udtalelsen, samt i øvrigt www.riko.nu
Se
også udtalelsen online: http://riko.nu/2011/03/riko-udtalelse-om-situationen-i-libyen/
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Rådet for
International Konfliktløsning
riko@ riko.nu
Udtalelse om situationen i Libyen
Rådet for International
Konfliktløsnings (RIKO) bestyrelse, 20. marts 2011.
Libyen-krigen viser behovet for fredelig international konfliktløsning
Idet RIKO
fuldt ud anerkender behovet for støtte til demokratibevægelserne i Nordafrika,
inkl. Libyen, samt behovet for at forhindre overgreb på disse bevægelser,
konstaterer RIKOs bestyrelse:
- For fjerde gang på 12 år er
Danmark med i forreste linje i et internationalt militært angreb på et
suverænt land. Det klart FN-baserede angreb på
Libyen for etablering af en våbenhvile og beskyttelse af civilbefolkningen
adskiller sig på en række væsentlige punkter fra angrebet på Serbien i
1999 (om Kosovo), på Afghanistan i 2001 (”krigen mod terror”) og på Irak
(”masseødelæggelsesvåben”). Alligevel er der tale om et potentielt
problematisk skridt, som kun er blevet nødvendigt på grund af ’det
internationale samfunds’ iøjnefaldende mangel på evne til rettidigt
diplomati og fredelig konfliktløsning med inddragelse af relevant professionel
ekspertise – ikke at forveksle med verdensfjern pacifisme.
- I forlængelse af det officielle
Danmarks stadigt mere militariserede tilgang til udenrigs- og
sikkerhedspolitiske problemer i de sidste 10-20 år har hverken regering
eller opposition desværre heller ikke denne gang bidraget med konkrete
initiativer eller skridt i denne retning, men alene med traditionelle
militære tiltag.
- Det er vigtigt at huske på, at
FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 1973, som det aktuelle militære angreb
på Libyen er baseret på, som første og vigtigste punkt kræver en ”øjeblikkelig våbenhvile og ophør af al
vold og angreb på og overgreb mod civile”. Samt at resolutionen som
andet og næstvigtigste punkt ”understreger nødvendigheden af at
intensivere bestræbelserne på at finde en løsning, der svarer til det
libyske folks legitime krav, assisteret af FNs Generalsekretærs særlige
udsending og den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd, med henblik på
at facilitere en dialog, der fører til sådanne
politiske reformer, som er nødvendige for at finde en fredelig og
bæredygtig løsning.” Som tredje punkt kræver resolutionen, at de
libyske myndigheder indfrier sine forpligtelser over for befolkningen i
henhold til international humanitær ret. Dernæst bemyndiger resolutionen
FNs medlemslande til at ”tage alle
nødvendige skridt”, herunder en flyveforbudszone, men ikke en militær
besættelse, for at ”beskytte civile
og civilt beboede områder under trussel om angreb” i Libyen. Hverken
mere eller mindre.
- Som bl.a. den amerikanske fhv. general
Wesley Clark har gjort opmærksom på, åbner
FN-resolutionen – netop fordi den ikke kræver et regimeskifte i Libyen –
for seriøs afprøvning af en diplomatisk løsning. En relevant trediepart, herunder f.eks. en repræsentant for
regeringen i Tyrkiet - et muslimsk NATO-land, som traditionelt har haft
nære forbindelser med Libyen – kunne på baggrund af koalitionens militære
tryk tage kontakt til Tripoli med henblik på at overtale eller presse
Gadaffi og/eller hans magtkreds – såvel som oprørerne - til reelt at
overholde en våbenhvile, der kan give plads for den politiske dialog- og
mæglingsproces, som FN-resolutionen fremhæver. En robust bevæbnet
FN-styrke skulle herefter med alle parters godkendelse sættes ind for at
håndhæve de indgåede aftaler mellem de libyske aktører.
- I fraværet af et sådant
politisk-diplomatisk perspektiv for ’det internationale samfunds’
indgriben i Libyen risikerer koalitionen af (indtil videre udelukkende)
amerikansk-europæiske NATO-lande reelt at blive krigsførende part på den
ene side i den borgerkrigslignende situation i Libyen. Med et fokus alene
på den kortsigtede militære indsats, og uden en klar strategi, herunder en
exit-strategi, risikerer man at ende i en situation, hvor en intervention
med (europæiske) landstyrker kan blive anset for nødvendig – hvilket kan
få alvorlige følger. De bitre erfaringer fra de senere års fejlslagne
militære interventioner, især Irak og Afghanistan, synes trængt i
baggrunden af lederne i koalitionen af villige nationer i deres
øjeblikkelige iver efter at vise handlekraft.
- Hele krisen og nu krigen om
Libyen viser endnu en gang, hvor påkrævet det er, at der udvikles
effektive internationale konflikthåndteringssapparater
med henblik på mest muligt fredelig konfliktløsning. Anvendelsen af
tænketanke som ”International Crisis Group”, der
i ugerne op til og under den libyske krise fremkom med konstruktive (men
ignorerede) forslag i denne retning (se www.riko.nu ), bør opprioriteres af
udenrigs- og forsvarsministerierne i stormagterne og andre lande, herunder
alle NATO-medlemmer. De vestlige magter, som nu er i krig over Libyen, har
hverken tilstrækkelig moralsk autoritet, politisk-diplomatisk evne eller
økonomisk styrke til flere af de dårligt gennemtænkte militære
interventioner, som verden har set gennem de senere år.
****
Nedenstående medlemmer af RIKOs
bestyrelse er villige til at uddybe artiklen eller give interviews om
international konfliktløsning:
Jørn Boye Nielsen: Undervist i konfliktløsning og international politik
på Den Internationale Højskole fra 1988- 2008; skrevet kompendium: Introduktion
til konfliktløsning; er i gang med en række artikler om forskellige
internationale konflikter og deres løsning. Cand.scient.pol. Medlem af
bestyrelsen for RIKO og for FN forbundet. (joern@ riko.nu Tlf: 29904512 / 49262596)
Gunnar Olesen: Chefkonsulent & international rådgiver.
Ekstern lektor på Internationale Udviklingsstudier, RUC. Forfatter
til bøger og evalueringsrapporter relateret til international udvikling.
(Gunnar@ riko.nu , Tlf: 22445640 / 46384625)
Poul Villaume: Dr.phil. og professor i samtidshistorie ved
Københavns Universitet. Har i over 25 år forsket i og skrevet om dansk
udenrigspolitiks og international politiks historie især siden 1945, udgivet en
række bøger herom, samt i mange år deltaget aktivt i den offentlige debat om
disse emner.
(poul@ riko.nu
Tlf: 20646336 / 32844660)
Se i øvrigt nærmere på www.riko.nu
---
Læs mere om fred på denne hjemmeside
under http://www.arnehansen.net/index5.htm
Tilbage til
forsiden