Lagt på 24. april 2011 af Arne Hansen post@ arnehansen.net

 

Kom og hør John Avery fortælle om vejen til en verden uden atomvåben d. 14. maj

på Aldrig Mere Krigs Årsmøde i Tarm

 

Aldrig Mere Krig har fået tilsagn fra kvantefysikeren og medlem af Pugwash-bevægelsen, John Avery  til at holde oplæg på sit årsmøde d. 14. april om sin hovedinteresse: kampen for at få oprettet Atomvåbenfrie zoner i verden og aktuelt at få nordpolen gjort atomvåbenfrit i al fremtid som en konfliktforebyggende foranstaltning i rette tid inden isafsmeltningen risikerer at åbne for nye stormagtskonflikter. (Man kan læse mere om John Avery længere nede)

Efter Averys foredrag forventer vi en livlig debat, - som f. eks kunne handle om hvordan vi også får skabt en atomvåbenfri zone i Mellemøsten?

 

Mødet foregår d. 14. april 2011 kl 14 i Tømmergården, Nygade 3, 6880 Tarm.

Alle er velkomne - også gerne ikke-medlemmer.

 

Evt henvendelser er velkomne til Arne Hansen mobil 30420818 eller post@ arnehansen.net eller Hermod Folke Hansen mobil 20 62 31 63

 

I øvrigt kan man kan læse Aldrig Mere Krigs Nyhedsbreve på http://aldrigmerekrig.dk/nyheder/index.htm og på side 15 i det nyeste nr. fra februar 2011 http://aldrigmerekrig.dk/nyheder/Nyhedsbrev_AMK_nr1_2011.pdf kan man læse mere om Aldrig Mere Krigs årsmøde

 

 

Her fortæller Holger Terp ven og samarbejdspartner i foreningen Danmarks Fredsakademi mere om John Avery, som altså taler på lørdag d. 14. maj på Aldrig Mere Krigs årsmøde:

”- John Avery er uddannet kvantefysiker og har i mange år arbejdet på H. C. Ørsted Instituttet på Københavns Universitet. Her underviste han de fysikstuderende i samfundsfag og etik. Spørgsmålet de studerende skulle bespare var bl.a. hvordan vil du bruge din uddannelse, når du kommer ud på arbejdsmarkedet? Vil du arbejde i våbenindustrien eller arbejde med civil produktion?

John har bl.a. i 1995 skrevet en grundig og let tilgængelig engelsk introduktion til faget videnskabsteori: Science and Society, som er publiceret i Fredsakademiet: http://www.fredsakademiet.dk/library/science/index.htm
Denne meget informative  fremstilling blev efterfulgt af den meget roste Space Age Science and Stone Age Politics fra 2004, hvori Johns bekymring for udviklingen af nye kernevåben debatteres. Løsningen for JA er mere fredsundervisning, mere internationalt samarbejde hen i retning af føderalisme og en styrkelse af FN. Denne næsten 300 sider store bog kan hentes her: http://www.fredsakademiet.dk/library/space.pdf

Der er en humanistisk og pacifistisk rød tråd i hele John Avery’s omfattende forfatterskab igennem de sidste tyve år.
I Danmark meget nødvendige emner specielt nu hvor militærudgifterne i den samme periode er vokset kollosalt og hvor et enigt folketing meldte Danmark i krig mod Libyen. Den anden dansk libyske krig, forresten.
Holger Terp”

 

Interesserede kan også høre et interview med John Scales Avery fra maj 2010 om  forslag om en erklæret arktisk Atomvåbenfri zone omkring Nordpolen. Som kan begynde med en Nordisk Avåbenfri zone. i Dialog: http://www.arnehansen.net/dialog/fred/100520JAveryAtomfriarktis64.htm

 

Tilbage til forsiden