AF Anne Nielsen |
Formand for SOS mod Racisme i Danmark.
SOS, det internationale nødkald, står for: Save Our Souls.
Denne Kronik er et nødkald mod racismen i Danmark.
SOS mod Racisme er tillige navnet på en antiracistisk forening, hvor jeg har
været aktiv i 16 år. Da jeg startede, kæmpede vi mod nazisterne, i dag kæmper
vi mod regeringen. Tidligere var vi vant til at forbinde racisme med nazismen i
Tyskland, apartheidsystemet i Sydafrika og Ku Klux Klan i USA.
Men i dag er Danmark et land med åbenlys racisme og diskrimination i debatten
såvel som i lovgivningen. Dette blev kritiseret ved FN’s nylige bedømmelse af
menneskerettighederne i Danmark.
Racisme kan defineres som troen på visse racers overlegenhed over andre samt
diskriminerende handlinger, der knytter sig til denne forestilling. Den
biologiske racisme mistede de fleste tilhængere efter Anden Verdenskrig. Den
racisme, vi oplever i Danmark i dag, er baseret på kultur og kaldes også
kulturracisme. Dens doktrin er, at folk fra forskellige kulturer ikke kan leve
sammen i fred. Efter Dansk Folkepartis mening er det især muslimer og kristne,
der ikke kan leve sammen, efter Venstres og Konservatives mening er det især
ikke-vestlige statsborgere, som er uønskede.
VKO er dog enedes om at styrke dansk nationalisme og chikanere udlændinge og
etniske mindretal, og af frygt for at miste vælgere til Dansk Folkeparti har
Socialdemokraterne og SF i et vist omfang fulgt trop.
I 1983 vedtog Danmark en af verdens mest humane udlændingelove. Danmark var
kendt for at slutte op om FN og menneskerettighederne og tog også initiativ til
det første behandlingscenter for torturofre og et menneskerettighedsinstitut.
Men siden 1986 har vi strammet udlændingelovgivningen. Det skyldtes både en
fremmedfjendtlig stemning, der blev pisket op af Glistrup og Krarup i 80’erne,
måske også, at vi blev bange, da der kom flygtninge fra Libanon, Iran, Irak og
Sri Lanka.
Stramningerne fortsatte, mens Socialdemokraterne og de radikale var ved magten,
men lovgivningen holdt sig stort set inden for
menneskerettighedskonventionerne. En væsentlig undtagelse var dog bestemmelsen
om starthjælp (nedsat kontanthjælp) til flygtninge de første tre år, men denne
blev taget af bordet igen efter kritik af UNHCR.
Under VKO tog racismen og diskriminationen til med kraftige stramninger,
mindsket retssikkerhed og økonomiske indgreb over for de svagest stillede.
Starthjælpen blev genindført og udvidet. Der kom strengere visumbestemmelser og
asylbestemmelser, bortfald af de facto-flygtningestatus; og humanitær
opholdstilladelse blev givet meget sjældnere. Familiesammenføringskravene blev
skærpet, så de udelukkede mange.
De krav, der nu stilles for permanent opholdstilladelse, er skærpet så
voldsomt, at de fleste vil ikke kunne opnå tilladelsen! Kravene for at få dansk
indfødsret er ligeledes skærpet, så det udelukker flertallet. Det betyder, at
en stadig større del af befolkningen ikke kan stemme til Folketinget og er sat
uden for demokratiet.
De sidste to år har der været stramninger på næsten alle områder. Kravene for
at stemme ved kommunevalg er skærpet, så man nu skal have boet uafbrudt i fire
år i Danmark. Den politiske udstødelse er en dobbelt sejr for Dansk Folkeparti!
De fleste udlændinge ville alligevel ikke have stemt på DF, når de fik valgret.
Men DF’s væsentligste sejr er, at de politiske partier ikke behøver tage hensyn
til udlændinge og etniske mindretal, der ikke har stemmeret! Deraf følger
manglende respekt, muligheder og anerkendelse.
Hver gang DF indgår forlig om nedskæringer i offentlige ydelser for de svageste
grupper i Danmark, tager de sig betalt med mere diskriminerende lovgivning, der
direkte og indirekte gør det sværere for udlændinge i Danmark. Da mange
udlændinge er uden for arbejdsmarkedet, rammes de dobbelt eller tredobbelt af
VKO-aftalerne: en korterevarende dagpengeret, skærpede krav til alle typer af
ydelser og forringelser af ydelserne. VKO-politikken er også gået ud over børn
og unge med kontanthjælpsloft og nedskæringer i børnechecken. Og med
omfordeling af offentlige midler fra børnefamilier til ældre, der er stadig
ikke så mange ældre blandt minoriteterne.
Flere skærpelser har som vigtigste mål at forringe levevilkårene for etniske
minoriteter, f.eks. kravet om, at begge ægtefæller skal have 450 timers
almindeligt lønnet arbejde inden for de seneste to år for at kunne få
kontanthjælp til begge to – ellers ryger kontanthjælpen til den ene.
1. juni er der indført gebyr ved brug af tolk i sundhedsvæsenet for personer,
der har boet mindst syv år i Danmark. Ordningen koster mere for regionerne at
administrere end de 15 mio. kr., gebyrerne anslås at indbringe. Reelt vil der
ikke blive bestilt tolk, for mange har ikke de 150 kr., som gebyret koster. Det
betyder flere fejlbehandlinger og unødvendige indlæggelser, ligesom flere sygdomme
overses, når læge og patient ikke kan forstå hinanden. Både lidelser og
udgifter øges.
I en kronik i 2005 skrev Pia Kjærsgaard om fase 2: I fase 1 lukkede Danmark de
fleste flygtninge og indvandrere ude, i fase 2 skal flest mulige sendes hjem!
Det sker nu gennem repatrieringslovgivning, flere afslag og udvisninger af
asylansøgere og skærpet praksis for udvisning af flygtninge, kriminelle og
familiesammenførte. Vi udviser udenlandske kvinder, når de forlader voldelige
ægteskaber. Når en ægtefælle ikke kan få opholdstilladelse i Danmark, udvises
hun eller han. Handlede kvinder sendes tilbage til deres tyranner!
Under VKO-regeringen er tvangsudvisninger af afviste asylansøgere taget til,
også til Irak og Grækenland imod FN’s anbefalinger! Så sent som i sidste uge
blev to psykisk syge irakere udvist.
De sidste to år har vi tvangsudsendt personer fra Iran, DR Congo og Syrien
til tortur. Til Syrien er det sket fire gange i træk siden efteråret, på trods
af at de foregående tvangsudsendte blev fængslet og forsvandt efter ankomsten
til Syrien. To af dem er senere vendt tilbage til Danmark med mærker efter
tortur. Den ene var ledsaget af dansk politi til Damaskus Lufthavn; Syrien
ønskede ikke at modtage ham, da han ikke havde familie i Syrien mere, og han
vendte hjem til Danmark sammen med politiet efter tortur i et forhørslokale i
lufthavnen. Hvor vi før var foregangsland i kampen mod tortur, er vi nu blevet medskyldige
i tortur.
Sidste sommer blev romaer, der overnattede i et krat på Amager og tjente penge
ved at samle flasker, tvangsudvist og fik indrejseforbud til Danmark.
Højesteret kendte senere udvisningen af 14 af dem for ulovlig, men da var de
tilbage i Rumænien.
Vi udviser udlændinge for forhold, der er ude af proportion med den straf, som
en udvisning udgør. Med den senest vedtagne lov skal mange flere kriminelle
udlændinge udvises.
For et år siden blev der vedtaget en lov om frivillig repatriering af
udlændinge, som havde boet i Danmark i mange år, og som ikke var fra EU eller
EØS: De kunne få en stor pose penge med, hvis de ville rejse varigt hjem med
efterfølgende indrejseforbud til Danmark i ti år! Efter et lovforslag, der skal
stemmes om 24. juni, skal kommunerne oplyse om denne ordning ved
integrationssamtalerne: Velkommen, og rejs hjem! Kommunerne skal belønnes med
25.000 kr., for hver udlænding der er omfattet af loven, som forlader Danmark,
således at de indirekte opfordres til at presse udlændinge til at rejse. Der er
tidligere et eksempel på, at en flygtning er blevet presset til at rejse hjem
af sagsbehandleren.
I februar måned fremsatte integrationsministeren et lovforslag (L168) for at
sortere i, hvilke ægtefæller man overhovedet ville acceptere flyttede til
Danmark. I forslaget stod der: »Fremadrettet skal dansk udlændingepolitik have
det klare og nye sigte, at Danmark som udgangspunkt kun vil give plads til de
udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst og velstand i Danmark.
Der skal ikke komme udlændinge hertil, som undergraver den danske
velfærdsmodel«. Og herefter fulgte en lang række urimelige krav til både
ægtefællen i Danmark og i udlandet, bl.a. at den tilkommende inden for kort tid
skal bestå danskprøve A2. Lovforslaget er det mest racistiske, jeg har set.
Ægtefæller vil jo til Danmark for at bo sammen som familie – ikke for at
’undergrave den danske velfærdsmodel’. Det sidste udelukkes i øvrigt af kravet
om en stor garantisum på 100.000 kr. I de fleste høringssvar blev loven anset
for konventionsstridig, diskriminerende, urimelig og umulig at opfylde for de
fleste.
Søren Pind indså, at reglerne også ville umuliggøre familiesammenføring med
ægtefæller fra vestlige lande. Det mente han var forkert, da de havde et stort
integrationspotentiale. Derfor fremsatte han et ændringsforslag: Ægtefæller fra
vestlige lande skulle slippe for at tage danskprøve A2. Det er nu vedtaget, han
har kaldt det positiv særbehandling – men den anden side af mønten er jo, at
alle andre udsættes for negativ særbehandling, og dermed overtræder loven
forbuddet mod diskrimination. Danmark har nu indført en statsautorisation af
fornuftsægteskaber; betyder kærligheden ikke længere noget for ægteskabet?
Udlændingestyrelsen skiftede navn til Udlændingeservice for at få et bedre
image. Når det sidste efterfølges af ’Servicecenter’ må man forvente en dobbelt
så god service! Af www.nyidanmark.dk fremgår ventetider ved personligt
fremmøde. De er i gennemsnit to-tre timer. Når man ikke at komme til før kl.
12, må man forsøge en anden dag, torsdag er der dog længe åbent!. Hvor i
Danmark får man lige så dårlig en behandling?
For denne service skal udlændinge betale store gebyrer for ansøgninger om
visum, ophold, statsborgerskab, forlængelser, klager og danskprøver!
2. maj blev Danmark bedømt af 49 lande i FN’s Menneskerettighedsråd.
Bedømmelsen viste, at udlandet ser Danmark som en fremmedfjendtlig nation, som
diskriminerer og ikke respekterer udlændinges menneskerettigheder. Der var 133
anbefalinger om forbedringer. FN anbefaler bl.a., at Danmark:
– laver en handlingsplan for at fremme og beskytte menneskerettighederne og inkorporerer menneskerettighedskonventionerne i dansk ret – tilslutter sig konventionen om beskyttelse af migranter
– fremmer dialog, forståelse og tolerance mellem forskellige etniske og religiøse grupper i landet og bekæmper racisme, fremmedhad, religiøs intolerance og diskrimination
– vedtager stærkere foranstaltninger til beskyttelse af minoriteter og oprindelige folk mod diskrimination og sikrer deres adgang til offentlige ydelser
– opretholder paragraf 266 B i straffeloven (racismeparagraffen)
– forbyder politiet at bruge etnisk profilering, f.eks. ved især at kropsvisitere etniske minoriteter i visitationszonerne;
– respekterer udlændinges menneskerettigheder fuldt ud, uanset opholdsgrundlag
– reviderer loven om uledsagede flygtningebørn, så de modtager beskyttelse og uddannelse
– sikrer, at retten til familieliv, ægteskab og valg af ægtefælle sikres alle personer uden diskrimination på grund af national eller etnisk oprindelse
– ændrer lovgivningen, så den sikrer flygtninges og statsløses ret til familiesammenføring
– sikrer, at kvinder kan få opholdstilladelse, selv om de er flyttet fra en voldelig ægtefælle
– reviderer kravene til permanent opholdstilladelse og statsborgerskab for indvandrere og asylansøgere
– sikrer, at personer ikke udvises eller udsendes til områder, hvor de
risikerer forfølgelse. Danmark blev anbefalet at oversætte FN’s bedømmelse af
Danmark og tilrettelægge en proces med brede høringer af befolkningen. Men
regeringen har valgt helt at tie med bedømmelsen og først svare FN senest til
september. Bedømmelsen er nemlig ubekvem for regeringen under vedtagelsen af
nye love, der krænker menneskerettighederne. Medierne har tiet og samtykket.
Nogle tal: 4.000 asylansøgere mishandles i op til 14 år i asylcentre, hvor de
fratages basale rettigheder til arbejde, uddannelse, bolig, sundhed og
familieliv og sygner hen i uvished og angst.
Flere tusinde dansk-udenlandske familier bor adskilt eller lever midlertidigt i
Sverige eller et andet EU-land, fordi de ellers ikke kan blive
familiesammenført til Danmark.
I alt 291.000 fastboende udenlandske statsborgere i Danmark er sat uden for
demokratisk indflydelse.
I alt 567.000 mennesker med udenlandsk baggrund oplever offentlig mobning og
stempling og straffes af diskriminerende love.
Alle vi 5.566.000 mennesker i Danmark lider under racisme og fremmedhad og
krænkelser af menneskerettighederne. Ingen kan i dag sige: Vi vidste det ikke.
Vi har i årevis hørt på racisme i pressen og på diverse blogs, nu også i
lovforslagene!
Vi har i årevis vidst, at asylansøgerne bliver syge i
asylcentrene, og at flere er udvist til tortur. Vi har vænnet os til at
betragte danskerne som herrefolk og etniske mindretal som undermennesker.
For at vende den racistiske udvikling i Danmark vil jeg opfordre vælgerne til
at stemme på politikere, der vil menneskerettighederne, også for udlændinge!
Jeg vil opfordre de to partier, der har holdt stand mod racismen, til at kræve
en genopretning af udlændinges og minoriteters menneskerettigheder for at
støtte eller indgå i en regering efter valget!
Jeg vil opfordre til, at en ny regering følger FN’s anbefalinger, så Danmark
igen anerkendes som et land, der respekterer menneskerettighederne.
Og jeg vil opfordre pressen til at tage et medansvar for, at debatten i Danmark
bliver sober og ikke racistisk!
Vi andre må opbygge en slagkraftig antiracistisk organisering i stil med den
amerikanske borgerrettighedsbevægelse, baseret på menneskerettighederne. Vi må
gøre os klar til at aktionere og trænge igennem, indtil Danmark igen
respekterer alle mennesker. Der er kun én race: mennesket.
Man kan læse de mange kommenterer på Politiken.dk på http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1306991/sos-mod-racismen-i-danmark/
Tilbage til forsiden