D. 14.08.11 fra Tue Magnussen <tuemagnussen@ gmail.com>
Tale af Tue
Magnussen - mod brug af benlås samt politi- og fængselsvold - ved demonstration
på Københavns Rådhusplads, lørdag 13. august 2011.
Jeg vil gerne indlede med at sige tak til jer, der har
taget initiativ og organiseret demonstrationen i dag og for opfordringen til at
tale ved denne demonstration.
Ekrem døde – som I alle nok ved –
kun 23 år gammel. Det skete efter et håndgemæng med syv betjente i Kolding
Arrest i januar 2011, som lagde ham på maven og fikserede ham i en benlås. Med
andre ord: en ung mand døde efter fængselsbetjente "pacificerede
ham", da han skulle flyttes fra en celle til en anden.
I starten bedyredes det, at obduktionen ikke viste
tegn på dødsvold - men Ekrems famile tror ikke på det. De mener – og i dag ved
vi, at de havde ret – når de mente, at der er tale om, at deres søn var blevet
udsat for dødsvold.
Familien er – i dag ved vi at de havde god grund
dertil - vred over, at der på denne måde lægges ”låg på sagen” - og på Facebook
er der mange, der sammenligner med "Perle" sagen .Men brug af benlås
er al for en alvorlig sag til flere ”perlesager” og bortforklaringer fra
politi- og fængselsvæsen.
Når politiet anholder en voldsom mand, kan de lægge
ham i benlås for at uskadeliggøre ham. Men i flere tilfælde har det medført
døden - som det skete med Ekrem Sahin. Eller man kan blive invalid, som det
skete for snart tyve år siden, i 1992 med Benjamin Schou.
Det fremgår nu af politiets egne obduktionsrapporter,
som TV 2 Nyhederne 31. juli kunne dokumentere, at familiens frygt var og er
berettiget.
I obduktionsrapporten står følgende om Ekrem Sahin: »Han
blev lagt på maven med håndjern på ryggen, og senere blev anklerne fikseret«.
Bagefter står der: »Han blev mere rolig, råbte mindre og fik herefter
hjertestop«. Ifølge dokumenterne anvendte betjentene den såkaldte
Tarp-metode ( Total Appendage Restraint Position) til at fiksere Ekrem Sahin.
Tre dage senere døde han på Odense
Universitetshospital.
I dag må en af landets førende og anerkendte
retsmedicinere, professor Jørgen Lange Thomsen som statsobducent i sagen
erkende, at der i det mindste har været tale om ufuldstændige oplysninger.
Men også juridsk er Ekrems sag også vigtig at huske.
Vi må ikke glemme, at retten i Kolding afsagde kendelse 21. januar i sagen. Af
retskendelsen fremgår det, at familien ikke kan få tildelt advokat; jeg
citerer:
"Retten finder, at der ihvertfald ikke efter
de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, er begrundet mistanke
om, at Ekrem Sahin, har været udsat for en forbrydelse. Under disse
omstændigheder kan der ikke beskikkes advokatbistand for de nære
pårørende." - og så henvises der til
diverse paragraffer.7.februar stadfæster Vestre Landsret byrettens kendelse.
Der er altså tale om en skærende
kontrast mellem de aktuelle oplysninger om benlås og by- og landsrettens
kendelser især, at Landsretten i sin stadfæstelse fastslår, at der derfor ikke
kan beskikkes advokat. Retsvæsenets forhåndsafvisning af sagen er en skamplet
på dansk retsvæsen og -praksis.
Det er ikke første gang, at der er
kommet fokus på et danske politi- og fængselspersonales brug af benlås. Jeg har
selv i mere end ti år undervist politielever på Politiskolen i forbuddet mod
tortur og advaret mod overdreven brug af de magtmidler, som politiet er
bemyndiget til at bruge f.eks. benlås og fiksering.
Politiets brug af benlås har tidligere været stærkt
kritiseret. Særligt har sagen om Benjamin Schou vakt opsigt. Den dengang
18-årige Benjamin Christian Schou blev nytårsnat 1992 anholdt og lagt i benlås
af politiet netop her, hvor vi i dag er samlet, på Rådhuspladsen i København.
Benjamin Schou fik hjertestop, og da politifolkene
fik genoplivet ham, var han stærkt hjerneskadet. Han kom ikke til bevidsthed
igen og levede på et plejehjem, hvor han døde september 2008. Familien anlagde efterfølgende en civil retssag mod
Københavns Politi, og Østre Landsret dømte politiet til at betale en erstatning
på 1,4 millioner kroner. Og hverken Ekrem eller Benjamin er enkeltstående
sager. Sporene burde skræmme.
Efter TV2s afsløringer kritiserer politikere fra alle
sider i Folketinget nu politiets overdrevne brug af benlås. Enhedslisten vil
have benlås forbudt. Allerede med sit forslag i foråret om pårørendes ret til
en bistandsadvokat, når en person dør i Kriminalforsorgens varetægt, markerede
Line Barfod (EL) en humanistisk retspolitisk opfattelse i Ekrem-sagen.
Det er godt, at politikere fra flere partier, nu vil
have benlås forbudt. Det glæder at se, at fængselsfunktionærernes egen organisation
siger fra og det et er godt, at fængselsvæsenet har bedt Sundhedsstyrelsen
revurdere brugen af benlås.
Vi må håbe, at det vil lykkes at få benlås forbudt. I Californien er den
form for benlås, som medførte Ekrems død forbudt. Men selvom der - midt i
sorgen over Ekrems død - er grund til glæde med udsigten til at politiets brug
af benlås bliver begrænset må man ikke glemme, at det kun er i kraft af Ekrems
families imponerende og stædige indsats.
Jeg er fuld af beundring og ydmyg overfor familiens
indsats. Kun takket være familien og dens mange støtter og dermed advokat Bjørn
Elmquist er der nu kommet lys på ikke alene Ekrems død, men hele spørgsmålet om
brug af benlås.
Og jeg vil gerne gentage, at vi aldrig må glemme, at
det kun er fordi I, Ekrems familie og advokat samt omtalen i medierne, at det
måske vil lykkes at få et forbud i Danmark. Men vi skal ikke stoppe der.
Politi- og fængselspersonales brug af benlås er i
strid med både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention
mod tortur.
Derfor vil jeg opfordre Ekrem Sahins efterladte og
advokat Bjørn Elmquist til - ud over at rejse sagen politisk i Danmark - til
også at rejse sagen internationalt og bl.a. gå til FN's Torturkomité om hans
død.
Danmark ratificerede i 1987 FN's konvention mod
tortur. Danmark har i mange år haft ry som foregangsland i arbejdet mod tortur.
FN's komité mod tortur skal tilse, at landene ikke overtræder konventionen.
Komiteen har allerede for ti år siden udtalt sig imod
Danmarks brug af benlås i sagen om Benjamin Schou.
FNs mangeårige rapportør på tortur Manfred Nowak har
i flere år efterlyst en konvention for at sikre fængsledes rettigheder i såvel
fængsler, fange- og flygtningelejre som arresthuse. En konvention, der kan
medvirke til at forebygge tortur og død.
Ekrem døde alt for tidligt. Men hvis hans død han
bidrage til et forbud mod dødelig og invaliderende brug af benlås herhjemme og
hvis det kan bidrage til at mindske politivold og tortur på verdensplan så har
især Ekrems familie ikke kæmpet forgæves.
Det skylder vi dem og Ekrems minde.
Tak for ordet.
….
Selve demonstrationen foregik på Rådhuspladsen i København lørdag 13. august fra kl 14 og bevægede sig mod Christiansborg.
Trods regn og beskeden annoncering samlede demonstrationen små to hundrede deltagere.
Ekrems mor, Nermin Kalkan, og undertegnede talte på Rådhuspladsen.
På Christiansborg Slotsplads talte Ekrems fætter;
han takkede på familiens vegne de fremmødte for opbakningen.
Bedste hilsen
Tue Magnussen
Tilbage til forsiden