D. 14.08.11 fra Tue Magnussen <tuemagnussen@ gmail.com>

 

Tale af Tue Magnussen - mod brug af benlås samt politi- og fængselsvold - ved demonstration på Københavns Rådhusplads, lørdag 13. august 2011.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til jer, der har taget initiativ og organiseret demonstrationen i dag og for opfordringen til at tale ved denne demonstration.

Ekrem døde – som I alle nok ved – kun 23 år gammel. Det skete efter et håndgemæng med syv betjente i Kolding Arrest i januar 2011, som lagde ham på maven og fikserede ham i en benlås. Med andre ord: en ung mand døde efter fængselsbetjente "pacificerede ham", da han skulle flyttes fra en celle til en anden.
I starten bedyredes det, at obduktionen ikke viste tegn på dødsvold - men Ekrems famile tror ikke på det. De mener – og i dag ved vi, at de havde ret – når de mente, at der er tale om, at deres søn var blevet udsat for dødsvold.


Familien er – i dag ved vi at de havde god grund dertil - vred over, at der på denne måde lægges ”låg på sagen” - og på Facebook er der mange, der sammenligner med "Perle" sagen .Men brug af benlås er al for en alvorlig sag til flere ”perlesager” og bortforklaringer fra politi- og fængselsvæsen.

Når politiet anholder en voldsom mand, kan de lægge ham i benlås for at uskadeliggøre ham. Men i flere tilfælde har det medført døden - som det skete med Ekrem Sahin. Eller man kan blive invalid, som det skete for snart tyve år siden, i 1992 med Benjamin Schou.

Det fremgår nu af politiets egne obduktionsrapporter, som TV 2 Nyhederne 31. juli kunne dokumentere, at familiens frygt var og er berettiget.

I obduktionsrapporten står følgende om Ekrem Sahin: »Han blev lagt på maven med håndjern på ryggen, og senere blev anklerne fikseret«. Bagefter står der: »Han blev mere rolig, råbte mindre og fik herefter hjertestop«. Ifølge dokumenterne anvendte betjentene den såkaldte Tarp-metode ( Total Appendage Restraint Position) til at fiksere Ekrem Sahin.

Tre dage senere døde han på Odense Universitetshospital.

I dag må en af landets førende og anerkendte retsmedicinere, professor Jørgen Lange Thomsen som statsobducent i sagen erkende, at der i det mindste har været tale om ufuldstændige oplysninger.
Men også juridsk er Ekrems sag også vigtig at huske. Vi må ikke glemme, at retten i Kolding afsagde kendelse 21. januar i sagen. Af retskendelsen fremgår det, at familien ikke kan få tildelt advokat; jeg citerer:
"Retten finder, at der ihvertfald ikke efter de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, er begrundet mistanke om, at Ekrem Sahin, har været udsat for en forbrydelse. Under disse omstændigheder kan der ikke beskikkes advokatbistand for de nære pårørende." - og så henvises der til diverse paragraffer.7.februar stadfæster Vestre Landsret byrettens kendelse.

Der er altså tale om en skærende kontrast mellem de aktuelle oplysninger om benlås og by- og landsrettens kendelser især, at Landsretten i sin stadfæstelse fastslår, at der derfor ikke kan beskikkes advokat. Retsvæsenets forhåndsafvisning af sagen er en skamplet på dansk retsvæsen og -praksis.

Det er ikke første gang, at der er kommet fokus på et danske politi- og fængselspersonales brug af benlås. Jeg har selv i mere end ti år undervist politielever på Politiskolen i forbuddet mod tortur og advaret mod overdreven brug af de magtmidler, som politiet er bemyndiget til at bruge f.eks. benlås og fiksering.

Politiets brug af benlås har tidligere været stærkt kritiseret. Særligt har sagen om Benjamin Schou vakt opsigt. Den dengang 18-årige Benjamin Christian Schou blev nytårsnat 1992 anholdt og lagt i benlås af politiet netop her, hvor vi i dag er samlet, på Rådhuspladsen i København.

Benjamin Schou fik hjertestop, og da politifolkene fik genoplivet ham, var han stærkt hjerneskadet. Han kom ikke til bevidsthed igen og levede på et plejehjem, hvor han døde september 2008. Familien anlagde efterfølgende en civil retssag mod Københavns Politi, og Østre Landsret dømte politiet til at betale en erstatning på 1,4 millioner kroner. Og hverken Ekrem eller Benjamin er enkeltstående sager. Sporene burde skræmme.

Efter TV2s afsløringer kritiserer politikere fra alle sider i Folketinget nu politiets overdrevne brug af benlås. Enhedslisten vil have benlås forbudt. Allerede med sit forslag i foråret om pårørendes ret til en bistandsadvokat, når en person dør i Kriminalforsorgens varetægt, markerede Line Barfod (EL) en humanistisk retspolitisk opfattelse i Ekrem-sagen.

Det er godt, at politikere fra flere partier, nu vil have benlås forbudt. Det glæder at se, at fængselsfunktionærernes egen organisation siger fra og det et er godt, at fængselsvæsenet har bedt Sundhedsstyrelsen revurdere brugen af benlås.

Vi må håbe, at det vil lykkes at få benlås forbudt. I Californien er den form for benlås, som medførte Ekrems død forbudt. Men selvom der - midt i sorgen over Ekrems død - er grund til glæde med udsigten til at politiets brug af benlås bliver begrænset må man ikke glemme, at det kun er i kraft af Ekrems families imponerende og stædige indsats.

Jeg er fuld af beundring og ydmyg overfor familiens indsats. Kun takket være familien og dens mange støtter og dermed advokat Bjørn Elmquist er der nu kommet lys på ikke alene Ekrems død, men hele spørgsmålet om brug af benlås.

Og jeg vil gerne gentage, at vi aldrig må glemme, at det kun er fordi I, Ekrems familie og advokat samt omtalen i medierne, at det måske vil lykkes at få et forbud i Danmark. Men vi skal ikke stoppe der.

Politi- og fængselspersonales brug af benlås er i strid med både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention mod tortur.

Derfor vil jeg opfordre Ekrem Sahins efterladte og advokat Bjørn Elmquist til - ud over at rejse sagen politisk i Danmark - til også at rejse sagen internationalt og bl.a. gå til FN's Torturkomité om hans død.

Danmark ratificerede i 1987 FN's konvention mod tortur. Danmark har i mange år haft ry som foregangsland i arbejdet mod tortur. FN's komité mod tortur skal tilse, at landene ikke overtræder konventionen.

Komiteen har allerede for ti år siden udtalt sig imod Danmarks brug af benlås i sagen om Benjamin Schou.

FNs mangeårige rapportør på tortur Manfred Nowak har i flere år efterlyst en konvention for at sikre fængsledes rettigheder i såvel fængsler, fange- og flygtningelejre som arresthuse. En konvention, der kan medvirke til at forebygge tortur og død.

Ekrem døde alt for tidligt. Men hvis hans død han bidrage til et forbud mod dødelig og invaliderende brug af benlås herhjemme og hvis det kan bidrage til at mindske politivold og tortur på verdensplan så har især Ekrems familie ikke kæmpet forgæves.

Det skylder vi dem og Ekrems minde.


Tak for ordet.

tuemagnussen@gmail.com

….

 

Selve demonstrationen  foregik på Rådhuspladsen i København lørdag 13. august fra kl 14 og bevægede sig mod Christiansborg.

Trods regn og beskeden annoncering samlede demonstrationen små to hundrede deltagere.

 

Ekrems mor, Nermin Kalkan, og undertegnede talte på Rådhuspladsen.

 

På Christiansborg Slotsplads talte Ekrems fætter;

han takkede på familiens vegne de fremmødte for opbakningen.

 

Bedste hilsen

 

Tue Magnussen 

 

 

 

Tilbage til forsiden