Modt. D. 1.09.11 fra Et Anstændigt Danmark
ved Lone Benne Johansen <bennejohansen@ yahoo.dk>
Medmenneskelighed igen!
X ved en ny asyl- og flygtningepolitik!
Og sæt X i kalenderen den 6. og den 12. september
Kom til Nytorv i København kl. 16.00 – 17.30 for at minde alle partier om
Asylbørn og flygtningepolitiken
Menneskerettigheder og medmenneskelighed
Der vil være taler, musik og andre kunstneriske indslag. Blandt de medvirkende er:
Benny Andersen, Anne Marie Helger, Georg Metz, Tom McEwan, Bent Melchior,
Prof. Eva Smith, Klaus Slavensky, Karen Lise Mynster, Arne Würgler, Alberte Vinding,
Benjamin og Maria Carmen Koppel.
Se og udskriv også den letlæselige
løbeseddel: Demo 6. og 12. sept. for "Medmenneskelighed igen! X ved ny asyl- og flygtningepolitik"
SIDSTE: Endelige programmerne til hhv. d. 6. og 12. sept:
DEMONSTRATION
på Nytorv i København tirsdag d. 6. september 2011 kl. 16.00 til 17.30
Arrangeret af Bedsteforældre for Asyl i samarbejde med Et anstændigt Danmark.
MENNESKERETTIGHEDER OG MEDMENNESKELIGHED
Kl. 15.50-16.00 "Verdensstjernerne" Villads Bugge Bang (percussion og beat-box) Kim Jezus
Henriksen (harmonika) Signe Bang (multiartist) Carsten Konow (sav og tuba)
Klokken 16.00 Velkomst ved Susanne Graae, Bedsteforældre for Asyl
Konferencier Tom McEwan, skuespiller og musiker
Klokken 16.10 Eva Smith, professor dr. jur. ved Københavns Universitet
Klokken 16.20 Arne Würgler, guitarist, vokalist og sangskriver
Klokken 16.30 Bolette Schrøder, skuespiller
Klokken 16.40 Steen Svanholm, musiker
Klokken 16.50 Bent Melchior, Fhv. dansk overrabbiner
Klokken 17.00 Frederik, deltager i X-Factor
Klokken 17.10 Klaus Slavensky, redaktør, forfatter og bestyrelsesmedlem i Pen.
Klokken 17.20 Tom Mc Ewan og Klaus Slavensky
Klokken 17.30 Fællessang Barndommens land af Benny Andersen
DEMONSTRATION
på Nytorv i København mandag d. 12. september 2011 kl. 16.00 til 17.30
Arrangeret af Bedsteforældre for Asyl i samarbejde med Et anstændigt Danmark.
MENNESKERETTIGHEDER OG MEDMENNESKELIGHED
Kl. 15.50-16.00 "Verdensstjernerne" Villads Bugge Bang (percussion og beat-box) Kim Jezus
Henriksen (harmonika) Signe Bang (multiartist) Carsten Konow (sav og tuba)
Klokken 16.00 Velkomst Susanne Graae, Bedsteforældre for Asyl
Konferencier Per Husfeldt, Bedsteforældre for Asyl
Klokken 16.10 Benjamin Koppel, Marie Carmen Koppel og Alberte Winding, musikere
Klokken 16.20 Georg Metz, journalist, forfatter og foredragsholder, taler om retspolitik
Klokken 16.30 Anne Marie Helger, skuespiller, entertainer
Klokken 16.40 Per Ramsdal, sognepræst ved Brorsons Kirke
Klokken 16.50 Overraskelse
Klokken 17.00 Jakob Tamsmark, pressechef og tidl. frivillig i bevægelsen ”Kirkeasyl”
Klokken 17.10 Karen-Lise Mynster, skuespiller
Klokken 17.20 Benny Andersen, forfatter, musiker
Klokken 17.30 Fællessang af Barndommens Land af Benny Andersen
_________________________________
Bedsteforældre for Asyl har følgende 10 krav til genoprettelse af
en anstændig asylpolitik, som støttes af Et anstændigt Danmark:
1. Flygtninge er mennesker i fare og nød. De behøver særlig beskyttelse og kan derfor ikke sidestilles med indvandrere.
2. På asyl- og flygtningeområdet skal Danmark overholde de konventioner, der sikrer kvinders, mænds og børns personlige frihed, værdighed og velfærd.
3. Internationale konventioner om beskyttelse af familiens enhed skal overholdes, og børn skal sikres en selvstændig sagsbehandling.
4. En uafhængig instans skal kontrollere, at konventioner, som Danmark har tiltrådt, overholdes.
5. Flygtningenævnets sammensætning skal ændres, så nævnet fungerer uafhængigt af Integrationsministeriet. Nævnet skal respektere FNs henstillinger, og nævnets afgørelser skal kunne ankes til domstolene.
6. Det første interview, som skal indgå i sagsbehandlingen af asylansøgningen, skal udføres af kompetente fagpersoner - ikke af politiet. Der skal medvirke kvalificerede tolke og gives vejledning om asylprocessen.
7. Der skal indføres faste frister for sagsbehandlingstiden af hvert enkelt led i asylprocessen. Hvis en asylansøgers sagsbehandling ikke er afsluttet eller kan en afvist asylansøger ikke hjemsendes i løbet af tre år efter ankomst, skal asylansøgeren have varigt ophold.
8. Efter 6 måneder i et asylcenter skal asylansøgeren kunne flytte ud i samfundet og arbejde og uddanne sig og være omfattet af sygesikring og af servicelovens bestemmelser.
9. Asylansøgere skal ikke kunne frihedsberøves administrativt eller fængsles uden dom.
10. Torturofre blandt asylansøgerne skal tilbydes undersøgelse og behandling. Posttraumatisk stress-syndrom skal anerkendes som grund til humanitært ophold.
Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark
www.bedsteforaeldreforasyl.dk www.anstaendigt.dk
Tilbage til forsiden