D. 3.09.11 fra SOS mod racisme <sos@ sosmodracisme.dk>

Her er vedhæftet resulatet af en rundspørge som Marianne Olsen og undertegnede foretog i SOS mod Racisme til integrationsordførerne.

Der blev dog kun svaret fra A, B, F, K og Ø.

Læs den før du sætter krydset!

I øvrigt er der vedhæftet links til partiernes hjemmesider.

Venlig hilsen,

Anne Nielsen

25 spørgsmål til partiernes udlændingepolitik ved folketingsvalget i 2011

Ligesom ved tidligere valg har SOS mod Racisme sendt et spørgeskema ud til integrationsordførerne om partiernes udlændingepolitik. Vi udelod dog Dansk Folkeparti, som ikke ønsker henvendelser fra os.

Alle 25 spørgsmål kunne besvares med: Ja, Nej , eller Ved ikke; desuden kunne der skrives en kort kommentar bagefter. Vi sendte skemaet ud d. 21/8 og rykkede dem, der ikke havde svaret d. 28/8, 30/8 og 2/9. Valget blev udskrevet d. 26/8.
Vi fik svar fra 5 partier. Liberal Alliance beklagede at de ikke havde tid til at svare på grund af valgkampen, og de Konservative svarede heller ikke. Karsten Lauritzen, Venstre, ønskede ikke at besvare spørgsmålene med den begrundelse at "spørgsmålene er fulde af faktuelle fejl" .

Efter spørgsmål og svar er der links til partiernes udlændingepolitik på deres hjemmesider.

A: Socialdemokratiet: Henrik Dam Kristensen

B: Det Radikale Venstre: Marianne Jelved

F: Socialistisk Folkeparti: Astrid Krag

K: Kristendemokraterne: Per Ørum Jørgensen

Ø: Enhedslisten: Johanne Schmidt-Nielsen

De første spørgsmål handler om asyl:

1. Skal asylansøgere have ret til gratis advokatbistand, når de henvender sig for at søge asyl?

A: Nej

B: Ja

F: Nej: Men i øvrigt skal asylansøgere have den nødvendige bistand og Asylcentrene skal i højere grad tilføres ressourcer, viden og beføjelser til at sikre børnene uddannelse, psykologisk bistand og en stimulerende tid i den opvækst de tilbringer i Danmark.

K: Ja

Ø: Ja: I dag er asylansøgernes retssikkerhed slet ikke god nok. Det vil en forbedret adgang til advokatbistand kunne være med til at rette op på.

2. Ifølge FN's Flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger.

Danmark har dog indskrænket sin praksis til kun at give asyl, hvis en flygtning kan godtgøre at han eller hun er konkret og individuelt forfulgt i sit hjemland – eller formodes at blive det ved tilbagesendelse.

Skal Danmark opretholde sin skærpede praksis om godtgørelse af konkret og individuel forfølgelse?

A: Ja

B: Ja

F: Ja: Hvis folk har ret til asyl, skal de selvfølgelig have det– og vi skal følge såvel konventioner og internationale domme.

K: Ja

Ø: Nej: Danmark fortolker flygtningekonventionen alt for stramt. Ligesom det er et stort problem, at den danske regeringen ikke tager de vurderinger og advarsler der kommer fra UNHCR alvorligt.

3. Flygtningenævnet

Flygtningenævnet har 3 medlemmer, alle jurister: en dommer, en person udpeget af Integrationsministeren (fx en kontorchef eller konsulent ansat i Integrationsministeriet) og en advokat udpeget af Advokatrådet. Det kritiseres for ikke at være uafhængigt, da en ansat i Integrationsministeriet typisk vil være bundet af loyalitet over for Integrationsministeriet.

Ønsker dit parti at beholde Flygtningenævnet uændret efter valget?

A: Nej

B: Nej

F: Nej: Vi ønsker at udvide nævnet med én person med kendskab til forholdene i det aktuelle land, evt. fra Dansk Flygtningehjælp.

K: Nej

Ø: Nej: Enhedslisten ønsker en ændring af Flygtningenævnets sammensætning. Hvordan det skal sammensættes skal vi finde ud af i samarbejde med de relevante organisationer på området.

4. Bør Flygtningenævnet erstattes af en domstol, så asylsagerne i stedet bliver ført ved retten, og processen kan følge almindelige retspraksis med mulighed for vidneføring og fremlæggelse af beviser?

A: Nej

B: Ja

F: Nej: Flygtningenævnet og udlændingeservices behandling af sagerne skal selvfølgelig være forsvarlig og ordentlig, så kvaliteten er god – der er tale om vigtige beslutninger for den enkelte. Men vi vil bibeholde behandlingen i de to nuværende instanser, Udlændingeservice og med klagemulighed til Flygtningenævnet.

K: Nej

Ø: Ved ikke: Vores udgangspunkt er at give asylansøgerne mulighed for at anke Flygtningenævnets afgørelser til domstolene. Samt at give ombudsmanden kompetence til at gå ind i sagerne.

5. Danmark har flere gange inden for de sidste 12 måneder tvangstilbagesendt afviste asylansøgere; bl. a. er fire syriske kurdere sendt til Syrien, hvor de blev udsat for tortur eller sat i fængsel. Ligeledes er to personer tvangstilbagesendt til DR Congo og må formodes at være blevet udsat for tortur, begge blev fængslet ved ankomsten. Disse tvangstilbagesendelser overtræder Flygtningekonventionen, Konventionen mod tortur og Den europæiske menneskerettighedskonvention.

Vil dit parti standse alle tvangshjemsendelser til tortur og forfølgelse?

A: Ja

B: Ja

F: Ja: Danmark skal selvfølgelig overholde de tre nævnte konventioner. Dette er ikke mindre, end hvad staten er forpligtet til, uanset hvem, der har regeringsmagten.

K: Ja

Ø: Ja: Ligesom vi ønsker at stoppe enhver brug af de såkaldt diplomatiske forsikringer – da de ikke er det papir værd de er skrevet på. Danmark var engang forgangsland i forhold til bekæmpelse af tortur. Det er vi desværre ikke længere.

6. Skal personer, der har fået afslag på asyl, have ret til at anke sagen til en domstol eller til Ombudsmanden?

A: Nej

B: Ja

F: Nej: I dag er der mulighed for at klage til Flygtningenævnet. Det ønsker vi at bibeholde.

K: Nej

Ø: Ja

7. Reglerne for at opnå humanitært ophold er nylig blevet strammet og gives i starten kun for ½ år. Fx gives ifølge Integrationsministeriets praksisnotat ikke ophold bare fordi man er lam og sidder i kørestol, eller fordi man ikke vil have råd til at købe livsnødvendig medicin i sit hjemland.

Vil dit parti behandle alvorligt syge asylansøgere mere humant ved at give flere alvorligt syge humanitært ophold?

A: Ved ikke: Beror på den konkrete sag.

B: Ja

F: Ved ikke: Vi vil gerne behandle alvorligt syge asylansøgere humant, men det skal fortsat være en individuel vurdering, om der skal gives humanitært ophold. Derfor er det ikke muligt at svare kategorisk på spørgsmålet, da hver sag skal vurderes for sig.

K: Ja

Ø: Ja: Ligesom vi ønsker at ændre reglerne for humanitært ophold således at ordet ”reelt” igen kommer ind i lovgivningen. Mange får afslag på humanitært ophold med henvisning til, at der er adgang til relevant behandling i hjemlandet. Problemet er bare, at der ofte ikke er reel adgang til denne behandling. Enten fordi priserne for sundhedsbehandling er meget høje eller fordi der på grund af krig og uroligheder ikke er fysisk mulighed for at komme til behandlingen.

8. Vil dit parti give opholdstilladelse for en længere periode end ½ år i starten, så at de kan få ro?

A: Ja: Ét år, hvorefter tilladelsen revurderes.

B: Ja

F: Ja: Den skal være på ét år, hvorefter tilladelsen revurderes, som i de gamle regler.

K: Ved ikke

Ø: Ja

9. Asylsøgere og deres børn nedbrydes fysisk og psykisk af det passive ophold, hvor de isoleres på asylcentre. Nogle afviste asylansøgere har været i asylcentre i over 12 år, fordi de ikke har kunnet sendes tilbage til det land de flygtede fra, - fx pga. krig og uro, eller fordi landet ikke ønsker at hjemtage dem med tvang.

Vil dit parti give personer, der har været her i mindst 2 år asyl eller anden opholdstilladelse i Danmark?

A: Nej

B: Vi vil lægge loft over antal af måneder i et center, hvorefter de må flytte ud af centeret og være på midlertidigt ophold og finde arbejde.

F: Nej: Vi vil give asylansøgere mulighed for at bo og arbejde udenfor centrene efter seks måneder – og børnene skal kunne gå i en almindelig folkeskole. Efter seks måneder på et asylcenter øges risikoen for psykiske mén for især børn markant. Men retten til asyl skal være afhængig af behovet for beskyttelse.

K: Nej

Ø: Ved ikke. Vi har ikke langt os fast på et antal år endnu, men vi går ind for at der kommer en tidsgrænse således at asylansøgerne ikke placeres i usikkerhed i årevis. To år kunne godt være et bud. Derudover går vi jo ind for, at man max må vente 6 måneder i et asylcenter. Derefter skal man have adgang til arbejde, uddannelse og til at bo uden for centrene. Vores vision er, at asylcentrene udelukkende fungerer som modtagelsescentre.

10. Vil I give asylsøgere mulighed for at arbejde, hvis der ikke er truffet afgørelse om sagen, inden der er gået en måned?

A: Nej: Inden ½ år

B: Vi vil lægge loft over antal af måneder i et center, hvorefter de må flytte ud af centeret og være på midlertidigt ophold og finde arbejde.

F: Nej: Vi vil give asylansøgere mulighed for at bo og arbejde udenfor centrene efter seks måneder.

K: Ved ikke

Ø: Vores foreløbige udspil har været max 6 måneder..

11. Vil I afskaffe de såkaldt ”motivationsfremmende foranstaltninger” for at presse afviste asylansøgere, der nægter at blive sendt tilbage, til at samarbejde med politiet om tilbagesendelse?

A: Ved ikke: Som udgangspunkt vil vi motivere positivt ved at bygge flygtninge op gennem arbejde og uddannelse.

B: Ja: Det kræver en aftale med den afvistes hjemland for at sende nogen tilbage.

F: Ved ikke: Vi vil i udgangspunktet motivere flygtninge positivt.

K: Ved ikke

Ø: Ja: De såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger er ren og skær chikane.

12. Danmark modtager årligt ca. 500 kvoteflygtninge (FN-flygtninge). De udvælges nu efter, at de ikke er fra et muslimsk land, at man tror de vil være arbejdsduelige i Danmark, efter uddannelse og sprogkundskaber, og at de ikke har meget syge familiemedlemmer. Det er således de stærkeste der tilbydes asyl i Danmark, medens de svageste og mest syge bliver tilbage.

Vil dit parti ændre denne praksis henimod at give asyl til de personer, der har mest brug for det?

A: Ja

B: Ja

F: Ja: Danmark skal følge FN’s henstilling om hvilke kvoteflygtninge der er mest afgørende at vi tager – det er de mest sårbare mennesker, som FN har ansvaret for i verdens flygtningelejre.

K: Ved ikke: For det første finder KD og jeg, at vi skal tage mod 750 kvoteflygtninge om året, altså øge antallet. Dernæst skal vi omkring kvoteflygtninge har flere parametre: dem der virkelig trænger til det, men også dem, der vil kunne lade sig intetegrere og her har erfaringerne med de seneste års kvoteflygtninge klart vist, at kristne kvoteflygtninge lettere bliver integreret end øvrige.

Ø: Ja: Og derudover arbejder vi for, at Danmark tager imod flere kvoteflygtninge. Vi har i første omgang krævet, at vi hæver antallet fra 500 årligt til 1000.

De næste spørgsmål handler om ophold, rettigheder, integration og familiesammenføring

13. Vil dit parti indføre gratis modersmålsundervisning for tosprogede børn og unge – og dermed statsrefusion til kommunerne for undervisningen?

A: Nej

B: Ja

F: Vi så meget gerne, at kommunerne tilbød modersmålsundervisning, men vi vil ikke give statslige refusion

K: Ja: Modersmålsundervisningen styrker børnene og deres parathed til at lære dansk.

Ø: Ja

14. Vil I afskaffe den lave starthjælp, således at flygtninge og udlændinge (og danskere der har opholdt sig mere end 1 år i udlandet) ikke diskrimineres?

A: Ja

B: Ja

F: Ja: Starthjælpen er en af de fattigdomsskabende ydelser, som vi vil afskaffe – sammen med bl.a. kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen.

K: Ja

Ø: Ja

15. Den opholdstid i Danmark, der kræves for at udlændinge må stemme ved lokalvalg er nylig øget til 4 år.

Vil dit parti forkorte den krævede opholdsperiode?

A: Ja

B: Ja

F: Ja: Den skal tilbage til tre år igen.

K: Nej

Ø: Ja: Den bedste måde at engagere mennesker i et fællesskab er at give dem mulighed for at være med.

16. De stramme regler for familiesammenføring betyder, at mange dansk-udenlandske ægtepar tvinges til at bosætte sig uden for Danmark.

Vil dit parti erstatte de danske regler med EU's familiesammenføringsregler, som grundlæggende giver en person ret til familiesammenføring med ægtefælle og børn under 21 år?

A: Nej

B: Ja

F: Nej: Vi har lavet et system til ægtefællessammenføringer, som udgør en helt anden tilgang end regeringens. Det kan læses på SF’s hjemmeside, www.sf.dk/nyintegration.

K: Ja: Kristendemokraterne ønsker at fjerne såvel 18 års reglen, som tilknytningskravet. Folk skal være velkomne, men skal efter et par år bestå en integrationsprøve, herunder en danskprøve for at få varig opholdstilladelse.

Ø: Enhedslisten ønsker at afskaffe tilknytningskrav, 24 årsregel og pointsystem. Er du over 18 år skal du have ret til at bo her i dit eget land med din ægtefælle. Derudover skal mulighederne for familiesammenføring med børn forbedres.

17. Efter FN’s Børnekonvention er personer under 18 år børn, og børn har ret til deres familie. I Danmark har børn mellem 15 og 18 år ikke ret til familiesammenføring, og børn ned til 10-11 år vurderes m.h.p. om de er "integrationsegnede", og kan nægtes familiesammenføring hvis de ikke skønnes egnede?

Vil dit parti give børn under 18 år et retskrav til at blive familiesammenført med deres forældre i Danmark?

A: Nej: Men tolkningen af begrebet ”integrationsparathed” skal der kigges nærmere på.

B: Ja

F: Nej: Der er et stort behov for at kigge på begrebet ”integrationsparat”, der i dag forvaltes alt for snævert.

K: Ved ikke: Jeg kan ikke svare et klart ja på dette, men jeg mener bestemt, at vi vil være parate til at se på dette.

Ø: Ja

De sidste spørgsmål vedrører anbefalinger til Danmark ved FN's upr-vurdering i maj 2011

18. Under FN's "eksamination" af Danmarks overholdelse af menneskerettighederne i maj 2011 - upr-vurderingen - anbefalede mange lande, at Danmark tiltrådte FN's konvention om beskyttelse af alle migrantarbejdere og deres familiemedlemmer.

Mener dit parti, at Danmark skal underskrive FN-konventionen om migrantarbejdere?

A: Ved ikke

B: Ja

F: Ved ikke

K: Ja

Ø: Ja

19. Under upr-vurderingen fik Danmark mange anbefalinger om mere effektivt at modarbejde racisme, fremmedhad, diskrimination, intolerance og had – og samtidig styrke interkulturel forståelse og tolerance.

Mener dit parti, at Danmark skal modarbejde racisme og diskrimination mere effektivt end nu og gøre mere for at styrke den interkulturelle tolerance?

A: Ja

B: Ja

F: Ja: Racisme og diskrimination er gift for samfundets sammenhængskraft og for integrationen og skal selvfølgelig bekæmpes. Vi vil lave en national antidiskriminationsenhed, som bl.a. skal koordinere tværkommunale tiltag imod diskrimination og understøtte virksomheder, der ønsker at bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen.

K: Ja

Ø: Ja

20. Vil dit parti gøre undervisning i menneskerettigheder, diskrimination og racisme obligatorisk i folkeskolen?

A: Nej: Det skal eleverne allerede undervises i. Vi vil ikke detailstyre hvordan lærerne tilrettelægger deres undervisning.

B: Ja

F: Nej: Vi vil ikke detailstyre lærernes undervisning.

K: Ja: Disse emner bør helt klart indgå i undervisningen i samtidsorientering. Jeg tror det sker mange steder allerede, men det bør være obligatorisk og indgå i læseplanen.

Ø: Ja

21. Under upr-vurderingen blev Danmark anbefalet at sikre juridisk ansvar for spredning af racemæssig og religiøs intolerance gennem pressen. Blodbadet i Utøya har også medført eftertanker om, at racistiske udsagn i fx blogs kan føre til racistisk vold og undertrykkelse. Samme antagelse er grundlæggende i FN's konvention mod racisme og er set i historien som optakt til etniske konflikter, krig og folkedrab.

Vil dit parti gøre noget for at bekæmpe racistiske blog-indlæg, som er tilgængelige på internettet, bl.a. i dagbladenes blogs?

A: Ved ikke

B: Ja

F: Ved ikke: Jeg er i tvivl om, hvad spørgsmålet egentlig handler om. Vi er ikke indstillet på at lave lovgivning på området, men vil gerne bekæmpe racisme i samfundet, uanset hvor det forekommer.

K: Ved ikke: Det ville være så let at svare ja på dette spørgsmål, men hvordan gør vi det i praksis?

Ø: Nej: Der findes allerede i dag en racismeparagraf og en injurie lovgivning. Men det er værd at holdninger kan bekæmpes på andre måder end gennem forbud.

22. Under upr-vurderingen anbefalede flere lande også, at Danmark sørgede for en bedre overvågning af racisme. I øjeblikket bliver det opgjort af PET, men der bruges ikke så mange ressourcer på at kategorisere og efterforske racisme. Generelt er forskning i racisme og diskrimination og dens følger nærmest fraværende i Danmark.

Vil dit parti styrke overvågning og forskning om racisme og racistiske organisationer i Danmark?

A: Ja: I stedet vil vi oprette en national antidiskriminationsenhed der skal stoppe diskrimination på arbejdsmarkedet.

B: Ja

F: Ja: Vi vil have politiet og anklagemyndigheden til at øge deres indsats imod hatecrimes.

K: Ja

Ø: Ja

23. Under upr-vurderingen blev Danmark anbefalet at opretholde racismeparagraffen og at tage forholdsregler for at undgå, at opgivelse af sager om racemæssigt eller religiøst had, afholder ofre fra at klage, og fører til straffrihed for gerningsmændene.

Vil dit parti bevare racismeparagraffen, Straffeloven § 266 b?

A: Ja

B: Ja

F: Ja

K: Ja

Ø: Ja

24. Under upr-vurderingen blev Danmark anbefalet at forbyde og forebygge etnisk profilering hos politiet, især i forbindelse med visitationszonerne. (Etnisk profilering vil her sige, at politiet især mistænker og visiterer personer, der ikke ser etnisk danske ud – uden anden grund end deres udseende eller sprog)

Vil dit parti forbyde og forebygge etnisk profilering hos politiet?

A: Nej

B: Ja

F: Nej: Det er allerede forbudt at forskelsbehandle på baggrund af etnicitet – det gælder også politiet, som skal holde godt øje med deres interne procedurer med hvem de visiterer og hvorfor. Viser der sig et behov for at gribe yderligere ind, så vil vi overveje det – men lovgivningen er allerede klar på dette område.

K: Ved ikke

Ø: Ja

25. Under upr-vurderingen blev Danmark anbefalet fuldt ud at respektere udlændinges menneskerettigheder uanset deres opholdsgrundlag.

Vil dit parti sikre, at alle udlændinge fuldt ud kan nyde menneskerettighederne i Danmark?

A: Ja: Dette må bero på en nærmere analyse.

B: Ja

F: Ja: Det er den til enhver tid siddende regerings ansvar, at Danmark overholder sine internationale forpligtigelser, herunder menneskerettighederne.

K: Ja

Ø: Ja

Links til partiernes udlændingepolitik:

A: Socialdemokraterne: kun som fælles udspil fra A og F, se under F

B: Det Radikale Venstre:

http://valg.radikale.dk/politik/udl%C3%A6ndinge/

http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/Udspil/BrydDenOndeCirkel.pdf

http://issuu.com/radikale/docs/europaloesningen

http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/Udspil/RekrutteringDerVirker.pdf

C: Det Konservative Folkeparti (se desuden det fælles udspil med VKO under O):

http://www.konservative.dk/Politik/Integrationspolitik/Demokratisk-integration

F: Socialistisk Folkeparti: