D. 22.09.11 Fra Malene Fenger-Grøndahl <malene@ fenger-grondahl.dk>

 

    Indstil en person eller projekt der viser fredelig konflikthåndtering til Liviafondens prisuddeling

HAR DU 5 minutter til at bidrage til en mere fredelig verden?
Så giv dem nu! Klik dig ind på Liviafondens hjemmeside og udfyld et skema,
hvor du indstiller en person eller et projekt, som efter din mening er et
godt eksempel på, at konflikter kan håndteres på ikke-voldelige, modige og
kreative måder.

Liviafonden uddeler for 3. gang sine priser - og det er vigtigt, at der
kommer mange gode indstillinger. En del af fondens formål er nemlig at sætte
fokus på de mange kreative, modige mennesker, som insisterer på at håndtere
konflikter på en ikke-voldelig måde.

Jeg er sikker på, at du kender til et eller flere projekter - eller en eller
flere personer - som fortjener at komme frem i lyset og tjene som eksempel
for andre, der gerne vil bidrage til en mere fredelig verden. Så jeg håber,
at du vil give 5 minutter af din tid!

Det er meget enkelt, det er blot at udfylde et ganske lille skema på fondens
hjemmeside, enten på dansk eller engelsk. Det kræver ikke meget andet end et
navn, en kort begrundelse og et par ord om, hvordan du kender til projektet
eller personer. Der er link til skemaet her:
http://liviafonden.dk/prisfest-2011/indstilling-2012/  (den danske)
http://liviafonden.dk/prisfest-2011/propose-candidate-2012/

  engelske)

Deadline er 1. oktober – altså lige om lidt!

Det, fonden især lægger vægt på, er, at det er aktører, som er i
’frontzonen’, altså ikke ’blot’ sidder bag et skrivebord og udvikler teorier
og metoder, men at det er mennesker, som er ude i felten og gøre en forskel.

Desuden lægges der vægt på, at vinderne skal leve op til et eller flere af
følgende kriterier:

- skaber mulighed for åben kommunikation mellem parterne i en konflikt

- insisterer på at opretholde kontakt med modparten og insistere på
  fortsatte forhandlinger/dialog

- identificerer en eskalering af en konflikt på et tidligt tidspunkt og
  mindsker spændingen via respektfuld dialog

- skaber vendepunkter i en eskalerende konflikt og gør kontakt og
  forhandling mulig

- kæmper for sin sandhed uden brug af vold

- støtter de involverede parter efter en konflikt, så de kan leve sammen,
  hele sårene og komme tættere på forsoning

- skaber et samarbejdende miljø, som muliggør konstruktiv håndtering af
  konflikter i et lokalsamfund

Priserne uddeles til foråret, og der bliver arrangeret en stor prisfest i
København.

Hvis du har nogen spørgsmål, må du endelig ringe eller skrive.

Og du må også meget gerne lige skrive til mig, hvis du laver en indstilling
(eller flere).

Mange gode hilsner
Malene

     textur
Malene Fenger-Grøndahl
Freelancejournalist og forfatter /
Freelance Journalist and Writer
Mobil / Cell phone + 45 26 74 25 76
Ny Munkegade 32, 3. th., DK-8000  Århus C
www.fenger-grondahl.dk

 

In english: http://www.arnehansen.net/110924Liviafonden--Callfornominees.doc

 

In Arabic: http://www.arnehansen.net/110924Liviafonden_-_Call_for_nominees_-_Arabic.doc

 

Seneste: Interview med Malene Fenger-Grøndahl hvor hun efterlyser eksempler på god konflikthåndtering på

http://www.arnehansen.net/dialog/fred/110927MaleneFG-Liviaprisen64.htm

 

Tilbage til forsiden