D. 4.10.11  og senest opdateret 10.10.11

Kommentar til regeringsgrundlaget mht. asyl- og fredspolitik.

 

D. 3. oktober 2011 dukkede der inde på min Facebookside en del positive tilkendegivelser op på baggrund af jeg hørte og læste i medierne, at der var kommet en del elementer med der råder bod på nogle af VKO’s uanstændigt inhumane forringelser af udlændingelovgivningen igennem 10 års DF-regimente.

 

Det lød faktisk positivt så jeg fulgte en masse andre og klikkede på Facebookknappen ”synes om”. Og nu bagefter, hvor jeg har fået mulighed for at søge på og læse om især emnerne asylpolitik, inklusion og fredspolitik, som har min største interesse og har arbejdet med som frivillig aktivist igennem mange år, så glæder jeg mig stadig og kan opretholde mit tidligere ”synes om”.

(Læs gerne selv regeringsgrundlaget på http://www.arnehansen.net/111003Regeringsgrundlag.pdf - NB: Mht. læsning af kommentaren her, så spring gerne over de forklarende og uddybende parenteser,)

 

Men efter at jeg her, mens tirsdag d. 4. oktober gryede, også har tænkt over de aspekter, der burde med, men som der altså IKKE står noget om, (hvilket altså er nødvendigt for at kunne tage stilling til en tekst), så har jeg nu følt mig nødsaget til at fortryde mit umiddelbare ”synes om”, så der nu i stedet for nu står ”synes ikke længere om”. Men det er også for firkantet, så derfor bliver jeg nødt til her at forklare mig lidt nærmere mht. asylpolitik og fredspolitik, som også er så forbundne.

. 

Mht. hvad Danmark skal gøre her og nu mht. asylpolitik (forstået som adgang til at søge asyl og retssikkerhed i asylsagsbehandlingen), så er det bedre end VKO men ikke godt nok Der er intet der tyder på at vi kan være sikre på at vi vil komme til at slippe for hjerteskærende udvisninger til lande som f. eks. Syrien. Regeringsgrundlaget nødvendiggør at ”nogen” fortsætter vores arbejde med konkrete sager. De indskrænkede asylgivningskriterier inkl. humanitært ophold, der stammer fra Fogh-regeringernes tid, består umiddelbart uantastet og der er ingen humant konstruktive offensive asylpolitiske tiltag for selv (og i samarbejde med andre lande) at tage hånd om verdens nødstedte flygtninge. Ikke engang en forøgelse af FN-kvoten på 500 (omend man glædeligt nok vender tilbage til beskyttelsesbehovskriteriet igen).

 

Og der er stadig en strudsepolitisk tavshedens politik mht. tabuemnet at man i mange år har gjort stort set alt hvad der har været muligt for at forhindre at også reelle flygtninge med et beskyttelsesbehov i at kunne bruge deres konventionsbestemte ret til at søge om asyl - og regeringsgrundlaget støtter endog at det er fælles EU-politik jf Frontex - gennem at man kun vil skrive om at vil forhindre illegale indvandrere adgang til EU, og således bortdefinerer den uanstændigt inhumane flygtningepolitik i EU, som senest har manifesteret sig i det græske asylkaos som var en direkte følge af den humant og retsligt aldeles uansvarlige illegitime udlicitering af asylpolitikken til Gaddafis regime, der end ikke havde underskrevet flygtningekonventionen, og da også i vidt omfang sendte asylsøgere ud til døden i ørkenen (hvis de ikke havde penge til at bestikke). Jf http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/100410HGammeltoft-H-EU-asylpol64.htm

 

Og så søgte og læste jeg i udenrigsafsnittene for om den nye regering så i det mindste ville føre en human flygtningepolitik på den lange bane ved at forebygge at mennesker skal få brug for beskyttelse uden for deres eget land gennem at satse på bekæmpelse af al verdens menneskeskabte og derfor uundgåelige strukturelle vold (med undertrykkelse, diskrimination og ulighed, der igen genererer fattigdom, sult og sygdom  med vold til følge i en ond spiral) ? Og her er der glædeligvis nogle positive tiltag mht. støtte til økonomisk udvikling og udvikling af demokrati og miljø- og klimapolitik.

 

Man finder også brug af ordene fred og fredelig. Men i den praktiske politik bliver det stort set kun til konkrete tiltag om at kunne gribe ind militært (også udenom FN) og i samarbejde med Nato og EU, altså af den type vi lige har set et eksempel på i Libyen med 25.000 døde med det formål at beskytte civilbefolkning for at opnå (bl.a.?) det man kalder "fred", som reelt kun er en negativ fred ved brug af vold (krig og oftest diskriminerende besættelse).

 

Hvorimod al konkret operativ snak om en strategi for at skabe en bæredygtig positiv fred med opbygning af en gennemgribende fredskultur med ikkevoldelige demokratiske konfliktløsningsstrategier og -oprørsmetoder (til at gå hånd i hånd med udviklingspolitikkens perspektiv med afskaffelse strukturelle vold) rent faktisk er fraværende (bortset fra en vag snak om demokrati).  

Regeringsgrundlaget taler godt nok om atomafrustning, men kun mht. Mellemøsten. Dette cementeres af at vi stadig skal være tæt allieret med USA (atommagten over alle). Regeringsgrundlaget taler dog pænt for nordisk samarbejde bl.a. om at være med i etablering af en atomvåbenfri zone omkring Nordpolen. Men jeg søgte forgævedes efter noget operativt værktøj i form af blandt andet det fredsforskningsinstitut som de andre nordiske lande har (og Danmark tidligere har haft lidt af). (Der er jo en verden til forskel på hvordan Norges Stoltenberg taklede Breivik-massakren og hvordan Bush 11.09.2001 og Fogh tegningekrisen).

 

Jeg beklager at måtte virke som lidt lyseslukker, men faktisk er mit ærinde at vi må se kendsgerningerne i øjnene og være åbne overfor f. eks et fredsforskningsinstitut, som jeg nu vil håbe at Enhedslisten vil stå fast på som et af deres valgløfter, der så absolut må være spiseligt for regeringspartierne, som jo vist selv taler om at bekæmpe moppekulturer. Og selvom jeg ikke har stemt på EL så håber jeg også EL vil prioritere, at Danmark (indtil en indsats for en fredskultur og afskaffelse af den økonomiske og sociale uligheds strukturelle vold har slået igennem) vil kræve at regeringen skal arbejde for en solidarisk fælleseuropæisk og global human asylpolitik.

 

Altså Fri os fra den selvtilfredse negative freds selvskabte krigsflygtninge, hvis eksistens vi vist stadig ikke vil se i øjnene. Eller tager jeg helt fejl?

 

Under alle omstændigheder er der behov for at alle asyl- og fredsengagerede intensiverer sit arbejde for at støtte og hjælpe den nye udenrigsminister, som bør bruge al erfaringsbaseret ekspertise mht. ikkevoldelig konfliktløsning(ny bog på vej), som altså også i høj grad drejer sig om langsigtet forebyggelse af  voldsrisici igennem opbygning af en global fredskultur og (ikkevoldelig) kamp mod verdens strukturelle vold, som ellers bare fortsat kører derudaf med fuld fart vedligeholdt og genereret af den globale (monopol)kapitalistiske (markeds)økonomi og hegemoniske Militær-Industrielle-Medie-Akademiske-Kompleks.

 

Denne kommentar gør ikke krav på at være udtømmende mht. mangler (og positive elementer) i regeringsgrundlaget. Så det der ikke står noget om her kan ikke tolkes som ligegyldigt og forhåbentligt vil forfatterne forsvare sig konstruktivt på samme vis.

 

Om dette emne kan også henvises til ”Guide til folketingsvalget” på http://www.arnehansen.net/110914Guide%20til%20folketingsvalget.htm   

Arne Hansen.

 

Ovenstående indlæg findes også på http://avisen.dk/blogs/arnehansen/regeringsgrundlaget-i-flygtninge-og-fredspolitisk-pe_31925.aspx (i en lidt tidligere udgave). Og her er der umiddelbart mulighed for at skrive en kommentar – og som også gerne modtages via post@arnehansen.net .

 

Tilbage til forsiden