Kære gæve medborgere i Frederikshavn kommune:
Tak for Indsamlingsresultat til verdens flygtninge.
Husstandsindsamlingen til flygtninge i verdens brandpunkter søndag d. 13. november 2011 gav i Frederikshavn kommune 107.000 kr en fremgang på 1.000 kr i forhold til sidste år. Denne fremgang skal ses på baggrund af at Dansk Flygtningehjælps landsindsamling i år gav 12 mil. Mod 14,5 mil. I 2010, dvs. et fald på 17 %. (Og der i øvrigt var et fald i det indsamlede beløb på 10 % i vores vestlige nabokommune).
Det gode resultat i vores kommune er især takket være at de 83 ihærdige indsamlere i 2011 som nævnt formåede at samle mere ind end indsamlingen sidste år gav i Frederikshavn kommune – og præsterede det på trods af at de var en snes færre om det i år.
Kigger vi på tendenser indenfor Frederikshavn kommune så springer Hennys Strandby i øjnene med en fremgang på 4.000 kr til 17.000 kr præsteret af samme antal indsamlere på 9 og de kun 2.350 indbyggere. Det betød at Frederikshavn distrikt (gl. kommune) som helhed lige godt og vel holdt skindet på næsen med i alt 6.600 kr – dog også hjulpet af, at Frederikshavn bys 42 (og 6 færre) indsamlere hver især samlede lidt flere penge ind til verdens flygtninge.
Også fremgangen på 4.000 kr i Susannes Skagen til i alt 22.000 falder i øjnene når man studerer indsamlingsdistrikterne, og årets 13 indsamlere var endog væsentlig færre end sidste år.
I Sæby samlede Birthes 19 indsamlere godt 18.000 kr ind.
På vegne af alle indsamlingskoordinatorerne i Frederikshavn kommune vil jeg gerne sige tak til alle for jeres indsats og vi håber at I og de 65 indsamlere vi trods al god indsats stod og manglede i år nu vil melde sig til at samle ind søndag d. 11. november 2012.
Arne Hansen, koordinator i Frederikshavn
Man kan også studere ovenstående tal opstillet i tabelform på http://www.arnehansen.net/111114indsam.BELLOEB2011lokalt.doc
Hør også gerne om indsamlingen i Frederikshavn kommune på Frederikshavn kommunes Dialog-program: http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/111121SusanneNDFHInds64.htm
og specielt i Gl. Fr.havn kommune: http://www.arnehansen.net/111122IndsamlbeloebFrhKom+tak.htm
samt interviews med indsamlere på: http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/111113Kasper,Malene,Kath,heidi,julie,Bir64.htm
Tilbage til forsiden