|
30.11-2010 | 20:09 af Lars Kyhnau Hansen
  Besvar
(log ind)
Fakta om familiesammenføringer i Danmark:
I 2009 var der 11.017 familiesammenføringer. Heraf var:
• ca. 3.649 til en dansk eller nordisk statsborger
• 437 til en flygtning
• ca. 6.931 til en indvandrer
Der findes 3 forskellige regelsæt, som en familiesammenført ægtefælle eller
barn kan få opholdstilladelse efter:
• Udlændingelovens §9
• Udlændingelovens §9c (særlige grunde)
• EU-reglerne
Af de ca. 3.649 familiesammenføringer til en dansk eller nordisk statsborger
var:
• ca 3.182 efter Udlændingelovens §9
• 467 efter EU-reglerne
De 437 familiesammenføringer til flygtninge var alle efter Udlændingelovens
§9.
Af de ca 6.931 familiesammenføringer til
indvandrere, d.v.s. personer uden hverken
flygtningestatus eller dansk statsborgerskab, var:
• ca 392 efter Udlændingelovens
§9
• 2.715 efter Udlændingelovens §9c
• 3.824 efter EU-reglerne
Underligt nok er det kun familiesammenføringer efter Udlændingelovens §9, som
man officielt kalder for familiesammenføringer. Der er ellers ingen forskel,
idet man efter alle tre regelsæt får en opholdstilladelse, alene fordi man er
i familie med en person, som bor i Danmark.
Ved familiesammenføring efter Udlændingelovens §9c
og EU-reglerne skal man basalt set bare forsørge sin familie. Det er det
eneste krav.
Ved familiesammenføring efter Udlændingelovens §9
stiller der derimod en lang række krav ud over, at man skal forsørge sin
familie:
• Aldersgrænse for ægtefælle 24 år
• Aldersgrænse for børn 15 år (18 efter §9c og 21 efter EU-regler)
• Størst samlet tilknytning til Danmark. . Dog kun hvis herboende er under 28
år.
• Bankgaranti på 62.231 kroner i 7 år.
• Boligkrav. Fremlejet bolig er forbudt.
• Fætter/kusine ægteskaber er næsten forbudt. Systematisk afslag, med mindre
parret har mindst 2 børn e.l.
• Herboende må ikke have modtaget sociale ydelser i 3 år.
• Indvandringsprøve. Indføres 15. november og kræver skønsmæssigt 3-6
måneders forberedelse.
En indisk dataspecialist, en pakistansk universitetsstuderende og en polsk
håndværker skal alene forsørge deres familie, så kan de frit tage den med til
Danmark.
Danskere og børn af flygtninge og indvandrere skal derimod opfylde alle de
ovenstående krav. Som S og SF altså nu vil skærpe yderligere om end marginalt
ved at kræve, at nogle ganske få ægtefæller skal tvinges til at stå til
rådighed for det danske arbejdsmarked.
Danskerne kan dog undgå dette ved at flytte til et andet EU-land og herefter
tilbage til Danmark. Så opnår de ligestilling med flertallet af indvandrere.
De 392 indvandrere, som fik en ægtefælle eller et barn til landet efter §9, kan søge dansk statsborgerskab og herefter benytte
EU-reglerne.
De 437 flygtninge, som fik en ægtefælle eller et barn til landet har
formentlig næsten alle sammen fået dispensation og rammes derfor ikke af de
nye stramninger.
Man får dispensation, hvis man ikke kan henvises til at leve i sin ægtefælles
hjemland. Og det kan man jo ikke, hvis man lige har fået asyl. Det samme
gælder for folk, som har særbørn i Danmark, d.v.s.
børn fra tidligere forhold.
De foreslåede stramninger - både VKO's gigantisk store og S-SF's
minimale - rammer derfor højest cirka 3.000 ud af de 11.000 årlige
familiesammenføringer.
En del af de 55.000, som sidste år fik en opholdstilladelse, forlader
naturligvis Danmark igen, men nettoindvandringen var på mere end 22.000.
Så selv hvis alle, der familiesammenføres efter Udlændingelovens §9, bliver i Danmark resten af deres liv, hvilket
naturligvis ikke er tilfældet, så taler vi om mindre end 20% af den samlede
nettoindvandring til Danmark.
|
