D. 7.04.12 fra Information http://www.information.dk/297864

Dette er et uddrag af Grass’ digt i en ikke autoriseret oversættelse ved Information. Læs det originale digt i fuld længde på tysk på sueddeutsche.de eller på engelsk på guardian.co.uk - se links i bunden af artiklen

Dokumentation

Uddrag af Günter Grass’ ’Hvad der må siges’

Hvorfor tier jeg, fortier for længe,
hvad der er åbenlyst og blev øvet
i scenarier, ved hvis slutning
vi alle kan være fodnoter.
 (…)

Men hvorfor forbyder jeg mig selv,
at nævne dette andet land ved navn,
i hvilket i årevis – om end hemmeligholdt –
et voksende atomart potentiale står til rådighed
men uden for kontrol,
da det ikke er tilgængeligt for undersøgelse?

Den almene fortielse af disse faktiske forhold,
som min tavshed har underordnet sig,
føler jeg som en belastende løgn
og tvang, der inviterer til straf,
så snart man ikke respekterer den;
dommen ”antisemitisme” følger af sig selv.
 (…)

Men hvorfor tav jeg indtil nu?
Fordi jeg mente, at min herkomst,
der er befængt med uafvaskelige pletter,
forbyder mig at præsentere denne kendsgerning
som udtalt sandhed om landet Israel,
hvormed jeg er og bliver forbundet.

Hvorfor siger jeg først nu,
ældet og med mit sidste blæk:
Atommagten Israel truer
den i forvejen skrøbelige verdensfred?
Fordi det skal siges,
som allerede i morgen kunne være for sent;
også fordi vi – som tyskere belastet nok i forvejen –
kunne blive leverandører til en forbrydelse,
der er forudsigelig, hvorfor vores medskyld
ikke ville kunne bringes ud af verden
med de sædvanlige bortforklaringer.

Og indrømmet: Jeg tier ikke mere,
fordi jeg er led og ked af Vestens hykleri;
desuden må man håbe,
at mange vil befri sig fra tavsheden,
 (…)

Kun sådan kan man hjælpe alle israelere og palæstinensere,
ja ydermere alle mennesker,
der i denne vanvidsbesatte region
lever tæt sammen i fjendskab,
og i sidste ende også os selv.

Dette er et uddrag af Grass’ digt i en ikke autoriseret oversættelse ved Information. Læs det originale digt i fuld længde på tysk på www.sueddeutsche.de  eller på engelsk på www.guardian.co.uk  - se links i bunden af artiklen

(artiklens øvrige tekst udeladt her)

 

Læs evt. også http://www.information.dk/297863 og deltag i debatten især behov herfor hvis du langt hen er enig med Günther Grass

 

 

 

Tilbage til forsiden