Oprettet 23.05.2012 senest opdateret d. 7. juni 2012

 

Pressemeddelelser fra  sultestrejkende iranske asylsøgere søgt Tilflugt i Kirken

+ andres kommentarer (med nyeste øverst)

 

 



-------- Original Meddelelse --------

Subject:

Åbent brev til Andreas Kamm, Dansk Flygtninge Hjælp

Date:

Wed, 6 Jun 2012 21:45:44 +0100 (BST)

From:

Johanna Haas <haasjohanna@yahoo.dk>

Reply-To:

Johanna Haas <haasjohanna@yahoo.dk>

To:

Arne Hansen <post@arnehansen.net>

 

6.6.2012

Åbent brev til Andreas Kamm, Dansk Flygtninge Hjælp fra en ”Asylretsaktivist”

Dansk Flygtningehjælps påstand om, at aktivister fra Asylret har forhindret juridisk rådgivning  i Stefanskirken har intet på sig. Det er en usandhed, som du fremfører i medierne gang på gang. Tilsyneladende med det formål at ødelægge Asylret. Du burde efter min mening i stedet tale om de ganske overvældende problemer i det danske asylsystem, hvis tydeligste udtryk er de desperate protester i form af sultestrejker, som Danmark nu har været vidne til i en måneds tid.

Der var tre såkaldte ”asylretsaktivister” til stede i Stefanskirken  ved det møde som du nu flittigt bruger som affyringsrampe for din mistænkeliggørelse af Asylret. Her i blandt undertegnede som er 47 år og cand. mag. som dig selv. Min etik og moral er i orden. Og det er Asylrets også.  I Asylret understreger vi altid overfor den enkelte asylansøger, at vi ikke kan garantere for, at vi kan hjælpe i en sag, men at vi kan garantere for, at vi vil gøre vores bedste. Vi påtager os aldrig sager, hvor vi på forhånd kan se, at det er udsigtsløst.  Dette blot til din orientering. Jeg regner med, at du er bekendt med Asylrets ganske høje succes rate i vores sagsarbejde? Og med den store tillid vi har blandt asylansøgere?  Det må vel være derfor, at Dansk Flygtninge Hjælp ved flere lejligheder har bedt Asylret om at overtage sager, de selv har opgivet?

Derfor synes jeg ærlig talt, du burde skamme dig over din hæmningsløse nedgøring af en frivillig organisation, der hjælper rigtig mange afviste asylansøgere til en afgørelse, der i højere grad stemmer overnes med konventionerne end deres tidligere afslag.

 

Sandheden er, at de sultestrejkende iranerne ikke ønskede det møde med Dansk Flygtningehjælp som var blevet dem påtvunget fra kirkens side, hvilket jo også fremgår af mail til dig fra sognepræst Niels Nymann Eriksen, der erkender, at kirken nok har begået en fejl ved at forsøge at presse iranerne til et møde med Dansk Flygtningehjælp. Om sagsforløbet  i Stefanskirken skal for øvrigt oplyses, at menighedsrådet havde påtvunget de sultestrejkende iranere et møde med Dansk Flygtningehjælp før de næsten havde sat deres ben i kirken. Ikke nok med det. De krævede, at de sultestrejkende udleverede deres udlændingenummer og at Asylret inden kl. 15.00 samme dag skulle fremskaffe alle afgørelser i sagerne til Dansk Flygtningehjælp. Afgørelser som hverken kirken  Dansk Flygtningehjælp eller Asylret har adkomst til eller krav på - med mindre det sker på hver enkelt asylansøgers udtrykkelige ønske. Hvorpå man får en fuldmagt.  Her blev det fremsat som et ultimativt krav fra Stefanskirkens side overfor mennesker, der sultestrejkede på andet døgn. Og hvis ønske ikke var sagsbehandling, men forståelse for deres situation.  Jeg forstår, at dansk Flygtningehjælp ser det som sin opgave at komme når de bliver tilkaldt – og det var jo det, menighedsrådet gjorde. Men jeg forstår ikke, at Dansk Flygtningehjælp ikke går igen, når det går op for dem, at de ikke er ønsket af asylansøgerne. Det  må være asylansøgernes ønske, der er afgørende for, om Dansk Flygtningehjælp er til stede eller ej. Og hvis Dansk Flygtningehjælp fornemmer, at  de kun nødtvungent accepteres pga. pres fra kirken, så er det mest hensynsfulde og respektfulde overfor asylansøgerne vel at gå igen med det samme?

Til din orientering skal det oplyses, at de sultestrejkende iranere aktionerer på eget initiativ. De har selv kontaktet Said Parvin og har bedt ham om hans assistance. Det har han og et par andre fra  Asylret valgt at give dem. Her i blandt mig selv. Men ”Tilflugt i kirken” styres af de sultestrejkende selv, hvilket de også har udtalt til flere medier. Dansk Flygtninge Hjælp har en større pligt til at gøre opmærksom på, hvorfor asylansøgere sultestrejker end til at fordømme aktionsformen og hænge en frivillig organisation ud, som rent faktisk opnår fine resultater i sit sagsarbejde. Dansk  Flygtninge Hjælp burde erindre om, at man skal spørge sig, hvorfor de iranske asylansøgere er så desperate?  I Dansk Flygtningehjælp kender man jo svaret: fordi de har været fanget i asyllejre i alt for lang tid, da de nægter hjemsendelse til Iran af gode grunde. Er det ikke på tide, at I taler de ca. 200 iranske asylansøgeres sag i stedet for at fordømme en protestaktion?

 

Andreas Kamm, ville du ikke selv protestere, hvis du havde valget mellem en uvirksom lejr tilværelse i Danmark og en billet Den Islamiske Republik Iran, som du var flygtet fra af religiøs overbevisning eller af politiske grunde – efter fængsling, chikane og tortur?

Protestformen er proportional med problemets omfang. Derfor bør alle alarmklokker lyde når nogen sultestrejker. De sultestrejkendes eksistentielle kamp for et værdigt liv skal på dagsordenen. Ikke sultestrejken i sig selv, men grunden til den.

 

Jeg er personligt ramt af Dansk Flygtningehjælpe forvanskninger af sagsforløbet i pressemeddelelse, i pressen og på TV. Det generer mig egentlig ikke, for jeg ved, at det er løgn, det der bliver fremført. Men jeg har svært ved at se Asylret lagt helt urimeligt og grundløst for had og foreningens arbejde mistænkeliggjort ud over alle grænser. For det er til skade for de asylansøgere vi hjælper gennem vores arbejde.  Asylret gør en brav samfundsindsats – og vi ændrer livet til det bedre for mange mennesker.

Asylrets ståsted er venstreorienteret, men hvornår er det blevet kriminelt, at høre til på venstrefløjen? Vores arbejde er ikke partipolitisk, men asylpolitisk. Og vi hjælper alle, der ønsker vores hjælp uanset deres politiske overbevisning. Vi er aktivister, dvs. vi arbejder aktivt på at gøre opmærksom på Danmarks umenneskelige asylpolitik. Nogen skal jo gøre det. Vi bruger ganske fredelige og demokratiske midler, så som pressemeddelelser, løbesedler, og foredrag. Af de mere aktivistiske tiltag har vi tilbudt dig og din familie en flybillet og en uges ophold i Irak, dengang du udtalte, at irakiske flygtninge sagtens kunne sendes tilbage. Din udtalelse faldt i en uge, hvor der havde været 45 bombesprængninger.

Jeg har hørt på Dansk Flygtninge Hjælps uvederhæftige fremstilling af Asylret og mødet i Stefanskirken meget længe uden at sige en lyd. Jeg har fundet mig i, at en af mine nærmeste kolleger i Asylret bliver hængt ud, mistænkeliggjort og nedgjort i JP over flere dage – hvorfra de løgnagtige påstande cirkuleres rundt til alle andre medier – godt hjulpet af dig, Andreas Kamm. I stedet for karaktermord på en af de flittigste og dygtigste asylretsforkæmpere og sagsbehandlere i Danmark bude du bruge din tid på at hjælpe flygtninge. Jeg har været tavs længe for ikke at flytte fokus fra sagen: De iranske asylansøgeres budskab til Danmark om at give dem en menneskeværdig tilværelse her i landet.

 

Jeg håber,  at Dansk Flygtninge Hjælp  lige nu vil bruge informations-kræfterne på, at støtte op om iranernes sag. Alle iraneres sag. Problemet med iranere, der har siddet i årevis i danske asyllejre som formelt afviste skal løses politisk. Vi kan ikke i Danmark forlange, at mennesker skal samarbejde om hjemsendelse til den Islamiske Republik Iran.  Og det ville være af overmåde stor positiv betydning for sagen, hvis du gik frem i medierne og på vegne af Dansk Flygtninge Hjælp udtalte dig om dette generelle problem i medierne. Som man forventer og håber det af Dansk Flygtningehjælp. Ligesom de syriske kurdere, der har sultestrejkede så længe sikkert ville blive glade for en melding om, at det ikke er rimeligt, at de behandles som afviste asylansøger, når nu Flygtningenævnet har stoppet alle tvangsudvisninger til Syrien for over et år siden.

Danmark har gjort ca. 200 iraneres liv i danske asyllejre til en humanitær katastrofe. Vi mishandler iranske flygtninge her i Danmark, så kort kan det desværre siges. Alle iranere jeg kender oplyser desuden, at forholdene i Iran er blevet kraftigt forværret siden 2007. Altså endda forud for præsidentvalget i 2009. Det kan måles ganske konkret på antallet af henrettelser.

 

Jeg beder om Dansk Flygtningehjælps hjælp til at få belyst det iranske problem generelt, så der kan blive politisk konsensus om at løse problemet, der jo er gammelt og velkendt for alle, der arbejder indenfor asylområdet. Jeg har set forskere fra SFI få tårer i øjnene, når de talte om problemet med de iranske flygtninge. Alle ved, at den er helt gal.

Kan Dansk Flygtningehjælp ikke gå forrest og forsøge at samle organisationer og fagkundskab bag et krav om en politisk løsning på en tilstand som er ubærlig at leve med? Det må da kunne lade sig gøre, at løse problemet? Eller skal der med tiden indrettes plejehjem i de danske asylcentre, når de iranske flygtninge har tilbragt hele deres liv der? Når de danske myndigheder har stjålet deres ret til et anstændigt liv lige til den bitre ende?

I håb om, at Dansk Flygtninge Hjælp vil holde op med at forsøge at ødelægge Asylret, hvis hjælp I selv har udbedt jer i flere sager, og i stedet træde ind i problematikken omkring de iranske afviste asylansøgere og sige kraftigt fra overfor den behandling Danmark giver iranske flygtninge,

Mvh

Johanna Haas

…..

 

(videresendt af Arne Hansen sammen med 

En nødvendig kommentar i forbindelse med videresendelsen af ”Åbent brev til Andreas Kamm, Dansk Flygtninge Hjælp fra en ”Asylretsaktivist”  

Allerførst så har jeg ikke fuldt overblik over hvad der er gået galt i forholdet mellem Dansk Flygtningehjælp og Asylret.

Det er 2 i udgangspunktet udmærkede organisationer, der hver på deres måder gør et godt og nødvendigt arbejde som fint supplerer hinanden. En opfattelse som jeg personligt bygger på et mangeårigt kendskab til og samarbejde med begge organisationer, og som jeg på basis heraf har både tillid til og meget stor respekt for både Asylrets og Dansk Flygtningehjælps arbejde for nødstedte flygtninge, mennesker som efterhånden nærmest er blevet verdens pariakaste.

 

Når det er skrevet, så kan alle begå fejl i kampens hede og ikke mindst når man som ildsjæl arbejder i en god sags tjeneste. Og det er her tilsyneladende her sket fra begge sider.

 

Selv har jeg i forbindelse med sagen med de sultestrejkende iranere i ”tilflugt i kirken” kun haft kontakt (mailkorrrespondance fra Frederikshavn) med Johanna Hass og Said Parvin fra Asylret, den ene part. Og i den sammenhæng har jeg d. 4. juni i stedet for at gå ind i en offentlig polemik med Dansk Flygtningehjælp (om end den kunne bygge på retfærdig harme) – for at holde fokus på sagen - foreslået at tage personlig kontakt med folk i Dansk Flygtningehjælp som ikke allerede var blevet part (ved kun med 2. håndskendskab til hvad der var foregået i Stefanskirken tilsyneladende var gået offentligt ud med kritik af Asylret,) og derfor ville kunne se med friske øjne på sagen. 

 

Thi i en diskussion i fuld offentlighed ville lille Asylret som David mod Goliat være dømt til at tabe – og ikke mindst fordi Asylret faktisk gennem sin økonomiske uafhængighed kan tillade sig at kæmpe helt ud (uden opportunisme) for de flygtninge man finder der virkeligt er i fare. Og når det er nødvendigt for at komme videre og få en løsning på et strukturelt problem, så også at udnytte sine demokratiske rettigheder til at stille krav til de magthavende lovgivere i Folketing og regering om at ændre lovgivningen til fordel for en mere human behandling af flygtninge. Derfor ser vi nu også den nationalistiske politiske højrefløj (inkl. Karsten Lauritzen Venstre i JP), der sikkert gerne ville lukke grænserne endnu mere for nye nødstedte flygtninge, gå usagligt til angreb på Asylret.

 

Da jeg kun kender brudstykker af Dansk Flygtningehjælps optræden i medierne er jeg ikke klædt på til at kommentere DFH’s aktuelle optræden, men jeg har tidligere med kendskab til situationer været nødsaget til at opfordre Dansk Flygtningehjælp til at gå i brechen for en sag som måtte være deres anliggende. 

Men vi må anerkende at Dansk Flygtningehjælp er undergivet vilkår der kan begrænse deres muligheder som vagthund overfor myndighederne. (Og desuden er DFH afhængig af støtte fra den brede befolkning for at få finansieret sit arbejde for verdens flygtninge). Og netop derfor er en tapper og uafhængig (og desværre fattig og udslidt) humanitær hjælpeorganisation som Asylret på flygtningeområdet en simpel nødvendighed som den yderste forpost i kampen for en anstændig behandling af vore og verdens flygtninge. Og som sådan så må jeg se Said Parvin som ret meget af et godt eksempel for andre tidligere flygtninge til efterfølgelse.

 

I den foreliggende situation – dog uden overblik over den offentlige polemik, så nu (desværre her også offentligt) foreslå især Dansk Flygtningehjælp som den ressourcestærke om i DFH’s og Asylrets fælles interesse at aftale et møde for at få evt. misforståelser og misopfattelser ud af verden, eller i det mindste kortlagt, for at lægge grunden til en gensidig forståelse for hinandens valg af indsatsområder tilpasset de forskellige vilkår man hver især er underlagt i det til syvende og sidst fælles arbejde for verdens flygtninge på kortere sigt og på længere sigt en verden uden flygtninge.

 

Os flygtningevenner har virkeligt brug for jer begge i disse hårde tider for forfulgte mennesker, der er nødt til at flygte for at overleve og er skrækslagne for at blive tilbagedeporteret og heller ikke i længden klarer uvisheden og oplevelsen af at være prisgivet ”verdens nådesløse blinde ligegyldighed”(Halfdan Rasmussen).

 

I al fordragelighed.

Arne Hansen, asyl og integrationsaktivist siden 1980erne jf ”ladeportslegenden” fra 2009

http://www.arnehansen.net/090820Omladeport-svartilCarstenL.htm

 

-

 

 

 

-------- Original Meddelelse --------

Subject:         Konference den 12. juni på Chr.borg: Asylbørn i Danmark -

vores ansvar - tilmelding - Økonomisk ansøgning. JP.s netavis

Date:             Wed, 6 Jun 2012 11:55:11 +0000

From:            Bodil Hindsholm Hansen <BHH@KM.DK>

Videresendes med venlig hilsen

 

Bodil Hindsholm Hansen

……

 

Til orientering til BfA

 

Vedr.økonomisk ansøgning.står det naturligvis enhver frit for at bidrage.

 

PS På Jyllandspostens netavis findes flere artikler om sultestrejken.

Søg under *ASYLRET.*

 

Vh Karen Vad og Ole Bergmann

Økonomisk ansøgning


Kære 
Bedsteforældre for Asyl


Vi vil gerne ansøge jer om penge til en vigtig politisk kamp på asylområdet. Læs mere om situationen, der foranlediger ansøgningen nedenfor.


I Danmark ser vi i øjeblikket mange protester fra flygtninge, der føler sig dårligt behandlet af den danske stat og asylsystemet. Nogle har fået afvist deres ansøgning om opholdstilladelse på trods af, at de er truet på deres liv, hvis de vender tilbage. Andre har siddet i asylcentre i flere år og venter på afklaring på deres opholdstilladelse. Sagsbehandlingstiderne er urimeligt lange, og disse mennesker sidder uafklarede omkring deres situation

Disse frustrationer har ført til mere eller mindre organiserede protester fra disse mennesker der søger asyl. Over 60 af af dem er netop nu involveret i en protestbevægelse og kamp for deres fremtid. Flygtningene er offer for en lovgivning, der er inhuman og udsætter dem for fare, hvis resultatet bliver, at de bliver sendt tilbage. Ligesom mange sidder i limbo i asylcentre, mens de venter på deres sag bliver behandlet eller de kan rejse tilbage, uden mulighed for at komme ud og blive en del af samfundet. Dette er ikke et værdigt liv. 

Et kendt eksempel, som har haft meget mediebevågenhed, er gruppen af mennesker, der søger asyl og som i protest mod at de hverken kan få asyl, men at de heller ikke kan blive sendt ”hjem” til det iranske regime nu har forladt asyllejrene.

Disse mennesker har brug for hjælp. 


For at hjælpe disse mennesker, har vi dannet en støttegruppe, der organiserer de forskellige protester rundt om i landet. Gruppen har 2 formål: For det første at støtte op om asylansøgere i Danmark i deres konkrete kampe, og for det andet at udvikle og præsentere en progressiv og human asylpolitik – og som led i dette at fremsætte klare krav til asylovgivningen og sagsbehandlingen.

For optimalt at kunne hjælpe de pågældende mennesker og  for bedre at kunne udbrede kampen og de politiske budskaber, har vi brug for hjælp til at finansiere vores aktivitet, både i form af ting som flyers, plakater og domæner til kampagnen, men også i form af praktiske ting som tæpper, kaffe, transport og eventuelle huslejer til de protesterende.


Konkret vil vi ansøge jer om 2000 kr, men alle midler hjælper!


Med håb om støtte

Støttegruppen for ”Tilflugt i kirken”

 


http://www.facebook.com/tilflugt (foreløbig facebook)
www.ophold.nu (siden er oppe hurtigst muligt)


I tilfælde af at i bevilliger pengene kan de indsættes på følgende konto:

Nordea
Reg: 2104
Kontonr: 3487 514 941

 

 

-------- Original Meddelelse --------

Subject:         PRESSSEMEDDELELSE 11

Date:             Wed, 6 Jun 2012 00:41:28 +0100 (BST)

From:            Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@yahoo.dk>

Reply-To:      Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@yahoo.dk>

To:                 post@arnehansen.net <post@arnehansen.net>, tilflugtikirken@yahoo.dk

<tilflugtikirken@yahoo.dk>

 

*Hold fokus på sagen: de elendige livsvilkår i asyllejrene*

Jyllandsposten havde en række sultestrejke-relaterede artikler i avisen

den 4.6:

1. En gruppe sultestrejkende iranere ved Sandholm føler sig

mediebevågenhedsmæssigt overset i forhold til de sultestrejkende iranere

i København, og angriber i deres frustration Asylret. Det er dumt. De to

grupperinger af sultestrejkende iranere kæmper for det samme:

opmærksomhed omkring iranske asylansøgeres livsvilkår i Danmark - og de

forfærdelige forhold i Iran. Begge grupper kæmper også på vegne af

samtlige iranske asylansøgere: alle iranere skal have opholdstilladelse,

ikke kun dem der sultestrejker. Lad os holde fokus på denne sag i stedet

for formålsløse angreb på hinanden,

2. Dansk Flygtninge Hjælp sår tvivl om Asylrets kompetencer. Vi vil ikke

gå ind i den polemik. Vi lader Asylrets arbejde og resultater tale for

sig selv. Heldigvis er der pga. Asylrets resultater og dømmekraft stor

tillid til demog deresarbejde blandt asylansøgerne, vi sultestrejkende

iranere har, ligesom andre asylansøgere, fuld tillid til dem.

Vi opfordrer Dansk Flygtninge Hjælp til at fokusere på *årsagerne *til

sultestrejkerne i stedet for at fordømme dem. Kan Dansk Flygtninge Hjælp

ikke arbejde konstruktivt for en løsning for alle iranske asylansøgere?

Nogen har siddet i asyllejre i over 10 år. Skal de blive siddende i

asyllejre til de dør? Kan man forlange, at nogen skal samarbejde om

udvisning til Den Islamiske Republik Iran? Det synesTilflugt i kirken

ikke. Hvad mener Dansk Flygtninge Hjælp? Og hvordan vil de arbejde for,

at asylansøgere fra Iran får opholdstilladelse?

3. En opfordring til medierne: Hold fokus på sagen som er de elendige

livsvilkår i lejrene for afviste iranske asylaansøgere og de forfærdende

forhold i Iran. Med hensyn til de syriske kurdere, hvor mange

sultestrejkede meget længe: spørg dem om årsagen til sultestrejkerne, nu

de har afsluttet dem. Det er det aspekt, der bør få spalteplads. Det er

de svar I kan lære noget af. Dernæst bør I spørge om, hvorfor Danmark

vælger at behandle flygtninge så elendigt, at de sætter livet ind i

protest. Der er mulighed for rigtig mange gode artikler og interessante

vinklinger der. Til gavn for samfundet. Til glæde for os alle.

Tilflugt i kirken, pressegruppen. Kontakt: tilflugtikirken@yahoo.dk

<mailto:tilflugtikirken@yahoo.dk>

 

 

Åbent brev til Justitsminister Morten Bødskov fra Bedsteforældre for Asyl’s Koordinationsgruppe

 

-------- Original Meddelelse --------

Subject:         Brev til Justitsministeren fra Koordinationsgruppen

Date:             Mon, 04 Jun 2012 21:35:12 +0200

From:            Bedsteforældre for Asyl <kontakt@ bedsteforaeldreforasyl.dk>

 

Koordinationsgruppen  har i fredags sendt vedhæftede mail til Justitsministeren og Politikens Debatredaktion..

Venlig hilsen

Avnstrup: Alfred Dam, Hanne Geist

Kongelunden: Sus Rostrup, Anne-Marie Vind Andreasen

Maribo: Mogens Hilden

Odense: Ilssie Thording

Sandholm: Ingrid Hjarnaa, Susanne Holter, Else Lidegaard, Nina Lørring, Ulla Sandbæk, Eva Truelsen, Karen Vad

 


Også vedhæftet et brev til Justitsministeren og Jyllands-Postens debatredaktion fra en gruppe bedsteforældre for asyl:

Vibeke og Jørn Nerup,  Mikkelborg Park 7, 2970 Hørsholm

Kirsten og Arne Normann Jørgensen, Bispebjerg Bakke 26A, 2400 NV

Meta Grøngaard og Niels Jørgen Pedersen, Kåtrupvej 46, 8990 Fårup

Inge Lynge, Sprydet 73, 3070 Snekkersten

Else og Bent Ingerslev, Tingstedet 4, 3450 Allerød

Ingeborg og Jørgen Gimbel, Thøger Larsens Alle 40, 2750 Ballerup

 

ÅBENT BREV TIL JUSTITSMINISTEREN

Afviste asylansøgere, som ikke kan hjemsendes, sultestrejker i asyllejrene rundt omkring i landet. Mange har opholdt sig i lejrene i mange år uden ret til arbejde eller uddannelse. På grund af lejrenes beliggenhed også uden nævneværdig kontakt til det danske samfund. De lever en tilværelse som uønskede, gemte og glemte uden indhold og håb, men fyldt af angst og desperation.

Af kulturelle, etniske, religiøse eller politiske årsager er de flygtet fra totalitære regimers forfølgelse og tortur. De har søgt beskyttelse i Danmark, som traditionelt har nydt international anseelse som et tolerant, åbent og inkluderende demokrati.

Det drejer sig om oprindeligt resursestærke og for manges vedkommende veluddannede mennesker, der med overskud og mod har kæmpet for synspunkter og holdninger, som er selvfølgeligheder for os i Danmark. Dette har bragt dem i opposition til undertrykkende og brutale regeringer. Det er mennesker vi burde være stolte af at modtage. Og som vi burde hjælpe til at bevare og udvikle deres medbragte kompetencer, så de, når forholdene gør det muligt, stadigt stærke kan vende hjem – for det er, hvad de nok helst vil.

Men vi har i stedet budt dem årelange ørkesløse ophold i afsides beliggende asyllejre med tab af kompetencer, håbløshed, psykisk nedbrydning og desperation som resultat.

Sultestrejkerne er deres fortvivlede råb til os alle om en løsning på deres fortvivlede situation. At overhøre dette råb og at ignorere deres desperate handling kan vi ikke være bekendt.

Du har opfordret de sultestrejkende til at standse deres aktion. Blandt Bedsteforældre for Asyl er der forskellige holdninger til sultestrejke som politisk argument. Men det bør ikke skygge for, at vi som samfund har et fælles medmenneskeligt ansvar for disse menneskers fortabte år i danske asyllejre.

Folketingets medlemmer kan ændre forholdene for de afviste asylansøgere, som ikke kan hjemsendes. Derfor bærer tingets medlemmer et stort ansvar for deres skæbne.

Men som den ansvarlige minister er det største ansvar dit. Ingen ved om de sultestrejkende vil gå over den yderste grænse, som er døden. Forhåbentlig vil det ikke ske. Men uanset om det sker eller sultestrejkerne ophører, har du et  problem, som af medmenneskelige grunde bør løses. Vi opfordrer dig til at tage initiativ til, at de afviste asylansøgere får opholdstilladelse indtil de kan vende hjem.

Med venlig hilsen

Vibeke og Jørn Nerup,  Mikkelborg Park 7, 2970 Hørsholm

Kirsten og Arne Normann Jørgensen, Bispebjerg Bakke 26A, 2400 NV

Meta Grøngaard og Niels Jørgen Pedersen, Kåtrupvej 46, 8990 Fårup

Inge Lynge, Sprydet 73, 3070 Snekkersten

Else og Bent Ingerslev, Tingstedet 4, 3450 Allerød

Ingeborg og Jørgen Gimbel, Thøger Larsens Alle 40, 2750 Ballerup

Med i Bedsteforældre for Asyl

….

Bag om sultestrejken.

 

Afviste asylansøgere, som ikke kan hjemsendes, sultestrejker i asylcentrene rundt omkring i landet. Mange har opholdt sig i centrene i mange år uden ret til arbejde eller uddannelse. På grund af lejrenes beliggenhed også uden nævneværdig kontakt til det danske samfund. De lever en udsigstløs tilværelse som uønskede, gemte og glemte uden livsindhold og håb, fyldt af angst og desperation.

 

De er flygtet fra brutale og undertrykkende totalitære regimer. De har søgt beskyttelse i vores land, som traditionelt har nydt international anseelse som et tolerant, åbent og inkluderende demokrati. Vi forstår deres fortvivlelse og håb om at blive hørt.

 

Vi er glade for at kunne konstatere, at folketingets medlemmer nu har mulighed for at kunne ændre forholdene for de afviste asylansøgere, som ikke kan hjemsendes. Det er nu, der forhandles om det lovforslag, der skal give asylansøgere mulighed for at flytte ud af centrene, at arbejde og uddanne sig. Vi ser frem til, at disse forhandlinger afsluttes med også at komme til at gælde for de afviste asylansøgere, der ikke vil samarbejde om frivillig hjemsendelse, men gerne samarbejde på alle andre områder. Vi gør opmærksom på , at det er mennesker, der har opholdt sig i centrene i op til 14 år og i dag er mere nedbrudte end da de kom. Kan man forlange at mennesker fra Syrien eller Iran skal rejse frivilligt hjem? Vi har et fælles tungt medmenneskeligt ansvar for disse menneskers fortabte år i de danske asylcentre.

 

Vi opfatter sultestrejken som en stærk appel om at forbedre forholdene for netop denne gruppe. Lad dem få lov at få de samme rettigheder som andre asylansøgere og dermed muligheden for at leve et mere normalt liv, hvor de kan bevare og udvikle deres medbragte kompetencer, så de, når forholdene gør det muligt, kan vende hjem – ikke nedbrudte af lediggang og isolation i centrene, men måske ligefrem styrket af positive erfaringer fra livet i et demokrati.

 

Alfred Dam

Ulla Sandbæk

Sus Rostrup

 

Bedsteforældre for Asyl

 

Rundsendte pressemeddelelser fra Tilflugt i Kirken

angående iranske asylsøgeres sultestrejke

NB de nyeste indsat øverst <tilflugtikirken@ yahoo.dk> (bemærk indsat mellemrum for at hindre maskinkopiering af mailsdr.)

 

 

 

 

 -------- Original Meddelelse --------

 Subject:        Pressmeddelelse om Dansk Fkygtningehjælp fra de

 sultestrejkende iraneres tillidsmand, Said Parvin

 Date:            Mon, 4 Jun 2012 08:45:36 +0200

 From:           Said Parvin <emil95dk@ gmail.com

 

 

 

 

 Pressmeddelelse om Dansk Flygtningehjælp fra de sultestrejkende iraneres

 tillidsmand, Said Parvin

 

 Den 24.5. kl. 11 havde jeg og 11 sultestrejkende iranere et længere

 indledende møde med præst i Stefanskirken, Pernille Østrem, og hendes

 kollega fra Vesterbro, indvandrerpræst Niels Eriksen. Under mødet

 informerede de os om, at menighedsrådet ønskede, at få et første indtryk

 af de iranske sultestrejkendes situation og deres iranske livshistorie

 Det var derfor en aftale mellem menighedsrådet i Stefanskirken og Dansk

 Flygtningehjælp at Dansk Flygtningehjælpden 25.5. ville møde op i

 Stefanskirken med to repræsentanter og to tolke. Det var præmissen for

 samtalerne, der var på intet tidspunkt tale om sagsbehandling eller

 juridisk rådgivning i forbindelse med samtalerne, oplyser Said Parvin.

 

 De sultestrejkende iranere stillede krav om, at der også skulle være en

 repræsentant for Asylret tilstede.Det var aftalen d. 24.5. Da samtalerne

 skulle begynde d. 25.5. var der dog udtalt utryghed i den gruppe, hvor

 der viste sig ikke at være nogen uafhængig tolk. Dansk Flygtningehjælps

 repræsentant skulle optræde i en dobbeltrolle, hvor hun, samtidig med at

 hun var repræsenteredeDansk Flygtningehjælp,skulle fungere som tolk. Hun

 er ikke professionel tolk. Det skabte yderligere utryghed og hos nogen

 decideret angst, at hun var dansk iraner. For dem, der ikke kender til

 forholdene i Iran skal det oplyses at man, hvis man som iraner rejser

 ind i landet fra udlandet, bliver udspurgt af de iranske myndigheder om

 andre iranere i ens hjemland. Man kan aldrig frasige sig sit iranske

 statsborgerskab i henhold til iransk lov og ingen kan således slippe fri

 for de iranske myndigheders uudtømmelige interesse foreksil-iraneres

 aktiviteter i udlandet. Det er med god grund, at gruppen uden uafhængig

 godkendt tolk fandt situationen uholdbar rent sikkerhedsmæssigt og følte

 sig utrygge ved de nye betingelser. De bad derfor om, at jeg talte med

 Dansk Flygtningehjælps tolk, fortsætter Said Parvin. Jeg spurgte hende

 tre gange, om hun havde været i Iran. Det nægtede hun at svare på og

 sagde, at det kunne jeg ikke være bekendt, at spørge hende om. Jeg

 svarede, at det var min pligt, for det havde de sultestrejkende iranere

 bedt mig om. Hun afbrød derefter samtalen og forlod kirken. Senere kom

 yderligere to repræsentanter fra DFH til Stefanskirken. Alle tre

 repræsentanter fra DFH befandt sig i den ene gruppe, hvor modstanden mod

 organisationen var mindst. Jeg vil gerne understrege, at det faktum, at

 jeg stillede den iranske repræsentant specifikke spørgsmål ikke bunder i

 personlig mistillid til hende, men er en helt generel

 sikkerhedsforanstaltning, pga. forholdene i Iran. Jeg ville stille dette

 spørgsmål til enhver iraner, jeg ikke kender, som får adgang til

 personlige oplysninger om nogen med iransk baggrund, hvis interesse jeg

 varetager. Alle iranere, som har været forfulgt af eller underlagt det

 iranske præstestyre,ved hvorfor. Hertil kommer, at Dansk Flygtningehjælp

 i sig selv fremkaldermodstand hos flere af de sultestrejkende:

 

 Said Parvin

 

 *Tilflugt i kirken, pressegruppen. Kontakt: tilflugtikirken@ yahoo.dk

 <mailto:tilflugtikirken@ yahoo.dk *

(videresendt til flygtningelisten)

 

 ----- Forwarded Message -----

 *From:* Johanna Haas <haasjohanna@ yahoo.dk

*Sent:* Saturday, June 2, 2012 10:29 PM

 *Subject:* PRESSEMEDDELELSE 10

 

 *Sultestrejkende iranere overfaldet på Christiansborgs Slotsplads*

 Efter at have forladt Demokratihuset som beordret af Københavns Kommune

 for dernæst at finde en lørdagslukket kirkedør i Stefanskirken endte de

 sultestrejkende iranere på Cristianborg Slotsplads for at fortsætte

 deres protester mod det iranske præstestyre og skabe opmærksomhed

 omkring deres situation i Danmark. Knap var de ankommet før de blev

 verbalt forulempet på det groveste af tre unge mænd fra National front

 med voldsomt truende adfærd. For at afværge voldelige overfald på de

 sultestrejkende stillede en lille håndfuld af de tilstedeværende sig

 imellem de højreradikale og de sultestrejkende. Den ene af de tre

 højreradikale var kogende aggressiv og samlede en løs brosten op fra

 Christiansborg Slotsplads. De højreradikale valgte dog at fortrække, da

 de mærkede kraftig modstand fra dem der gik frem i mod dem, mens de

 råbte: ”Nej til fascisme”. (...).

 

 Kirkens dør er lukket, Christiansborg Slotsplads får højreradikalt besøg

 næsten samtidig med de sultestrejkendes ankomst. Den danske sommer er

 ustabil; våd og kold meget af tiden, og de sultestrejkende må end ikke

 slå et telt op på pladsen. De har brug for beskyttelse.

 

 Vi beder om

 hjælp: Er der nogen private, der har brugsret til et sted, hvor de 11

 aktionerende iranere kan være, mens protestaktionen løber? Eller er der

 en modig kirke derude, hvor menighedsrådet evner at sætte sig ind i, at

 andre menneskers eksistens kan være truet på måder man end ikke har

 fantasi til at forestille sig – og som har mod til at udvise

 barmhjertighed og åbne døren?

 

De aktionerende og sultestrejkende iranere

 kommer fra fem forskellige asyllejre – og kan ikke bare tage ”hjem” og

 fortsætte deres aktion der. De har brug for sammenholdet og

 solidariteten med hinanden. De har brug for din hjælp, din solidaritet

 og din medmenneskelighed. Vi har læst i medierne, at Københavns kommune

 ville prøve at finde en løsning, så der var et sted at være, så længe

 aktionen løber. Det er tomme ord. Vi har ikke fået svar på vores

 henvendelse til kommunen, der har valgt at sætte sultestrejkende

 mennesker på gaden midt i deres legitime, demokratiske ret til at

 aktionere for retten til et værdigt liv: et liv udenfor asyllejrene.

 

 Vi har desperat brug for et sted at være, hvor de 11 iranere kan få lov

 at blive sammen så længe protestaktionen løber. Der er dagligt

 lægetilsyn og akut beredskab, og man har intet ansvar for aktionen eller

 folks helbredstilstand på nogen måde, hvis man åbner sit hjerte og sin

 dør i solidaritet med de 11 iranske asylansøgere.

 *Tilflugt i kirken, pressegruppen. Kontakt: tilflugtikirken@yahoo.dk

 <mailto:tilflugtikirken@yahoo.dk *

 

(videresendt

 

 

 

-------- Original Meddelelse --------

Subject:         PRESSEMEDDELELSE 8

Date:             Thu, 31 May 2012 00:25:32 +0100 (BST)

From:            Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@ yahoo.dk

 

PRESSEMEDDELELSE 8

*De sultestrejkende iranere ønsker lejemål med Københavns kommune, men

foretrækker ny kirke*

De sultestrejkende iranere har modtaget besked fra Københavns Kommune om

at de skal forlade Demokratihuset i dag senest kl. 12.00. ”Vi vil anmode

Københavns Kommune om i stedet for at sætte os ud, at udleje de 2

bagerste værelse til os. Eller at anvise os et andet sted i Københavns

Kommune, som vi kan leje. Vi har intet andet sted at tage hen lige nu”,

siger Said Parvin, de sultestrejkendes tillids- og talsmand, ”blandt de

sultestrejkende er der mange, som er i en skrøbelig psykisk forfatning

pga. alt for lange ophold i asyllejre, enkelte har psykiatriske

diagnoser, og kan ikke tåle at blive sat ud med magt. Vi vil derfor gå

til politiet og forhandle om en længere frist, hvis kommunen fastholder

deres krav,” siger Said Parvin og tilføjer, at ”den bedste løsning vil

være en kirke, med en præst og et menighedsråd, som forstår at kirken er

et helle, som de iranske asylansøgere har brug for, og som derfor vil

lade præsten åbne kirkens døre og byde de sultestrejkende iranere

velkommen. Og lade dem blive der. Der er styr på det praktiske med

hensyn til dagligt lægetilsyn, medicin med mere, så det er ikke nogen

umulig opgave; hvis der er solidaritet og næstekærlighed” **

**

*Tilflugt i kirken, pressegruppen, Johanna Haas. Kontakt:

tilflugtikirken@ yahoo.dk*

--

 

 

 

 

 -------- Original Meddelelse --------

 Subject:        PRESSEMEDDELELSE 7

 Date:            Tue, 29 May 2012 23:31:49 +0100 (BST)

 From:           Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@ yahoo.dk

 Reply-To:     Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@ yahoo.dk

 

  *Pressemeddelelse 7 fra Tilflugt i kirken:

Ung sultestrejkende kvinde  kollapset i dag*

 

 Mina, en ung kvinde blandt de sultestrejkende iranere i Demokratihuset,

 kollapsede i dag kl. 17. Hun har fra sultestrejkens begyndelse været

 svagelig, da hun lider af blodmangel. Hun blev i dag kørt til Hvidovre

 skadestue med henblik på behandling af væskemangel, undersøgelse af

 hjertet samt videre observation/behandling. Da den unge kvinde har et

 dårligere helbredmæssigt udgangspunkt end de andre sultestrejkende, kan

 man sige, at den lille uge, hun har sultestrejket for at gøre opmærksom

 på iranske asylansøgeres urimelige vilkår i Danmark har været en

 kraftpræstation, der har krævet uhyre viljestyrke og beslutsomhed og som

 kan sidestilles med 3 ugers sultestrejke for en person med et normalt

 helbred og i god fysisk form, udtaler Lea, frivillig sygeplejerske, og

 fortsætter, vi har som sundhedsfaglige på det strengeste henstillet til,

 at den unge kvinde stopper sultestrejken, da vi forudser det ene kollaps

 efter det andet og dette kan have alvorlige helbredsmæssige

 konsekvenser. Det vil således være imod lægeligt givet råd hvis kvinden

 alligevel fortsætter sin sultestrejke. Mina er overflyttet til akut

 modtageafdeling og bliver der i hvert fald natten over. ”Tilflugt i

 kirken” følger Minas tilstand.

 Pressegruppen gør opmærksom på, at der i en tidligere pressemeddelelser

 kan stå et forkert navn på det hus, hvor de sultestrejkende iranere har

 fået husly efter de i dag måtte forlade Stefanskirken efter ønske fra

 menighedsrådet. Husets rigtige navn er, som det fremgår af ovenstående

 meddelelse, ”Demokratihuset.”

 *Tilflugt i kirken, Pressegruppen. Kontakt: tilflugtikirken@ yahoo.dk *

 

 

 

 

 -------- Original Meddelelse --------

 Subject:        Pressemeddelelse 5 fra Tilflugt i kirken

 Date:            Tue, 29 May 2012 10:28:22 +0100 (BST)

 From:           Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@ yahoo.dk

  

Pressemeddelelse 5 fra Tilflugt i kirken:

Tak til Stefanskirken. Vi fortsætter sultestrejken andetsteds

 

Da menighedsrådet i Stefanskirken har besluttet, at vi ikke kan forblive i

kirken, hvis vi fortsætter vores sultestrejke, forlader vi kirken i dag kl.

12.00 . Vi fortsætterfor vores sultestrejke andetsteds. Vi har aldrig tidligere

haft et valg. I Iran skulle vi acceptere undertrykkelse og tortur og risikerede

at blive slået ihjel. I Danmark forlanger man, at vi stiltiende accepterer en

nedbrydende asyl-lejr tilværelse eller lader os udvise til Iran, hvor

præstestyrets repressalier vil koste os livet. I Stefanskirken forlanger

menighedsrådet, at vi enten afbryder vores sultestrejke eller forlader kirken.

Overalt er der andre, der forsøger at tage magten over os og vores liv. Vi har

fået nok.

Vi vil gerne takke for den varme vi er blevet mødt med i Stefanskirken.

Sognepræst Pernille Østrem har udvist stor gæstfrihed på kirkens vegne og

omsorg, medmenneskelighed og forståelse for vores situation. Vi er hende

taknemmelige og vi føler, at vi går styrkede fra Stefanskirken. Her blev vi set

og hørt. Det bliver vi ikke i asyllejrene, hvor vores liv i al ubemærkethed

rinder ud som vand mellem hænderne på os. Det er en langsom død at være

asylansøger i årevis. For hver dag har vi følt, at vi gik lidt mere i stykker,

mens vi sad i Sandholm, Kongelunden, Auderød eller en af de andre lejre. Det er

den skæbne vi har i Danmark som iranske asylansøgere, og som vi vil ændre på.

Med sultestrejken og den kollektive handling sætter vi os selv fri. Med

sultestrejken kæmper vi for at få et liv i Danmark. Vi bruger ikke døden som

politisk kampvåben, som det er blevet hævdet, men sultestrejken er et middel til

at gøre opmærksom på vores situation, vores desperation og vores vrede Vi kæmper

for livet og mod den langsomme asyllejr-hensygnen,  der er vores liv i stedet

for et rigtigt liv.  Nogen har hævdet, at vi med sultestrejken forsøger at

presse politikerne. Som om vi forsøger sat gøre krav på noget, vi ikke har ret

til. Det er ikke sandt. Vi kæmper for vores ret til asyl, for vi har et

beskyttelsesbehov i forhold til Den Islamiske Republik Iran. Vi vil ikke tie

stille længere. Vi vil ikke lade os kue af håbløshed. Vi har lidt nok i Iran. Vi

flygtede ikke til Danmark for at skifte Den Islamiske Republiks forfølgelse ud

med endeløs internering i asyllejre, hvor andre skalter og valter med vores liv

som de vil. Det føler vi, at Pernille Østrem og Niels Nymann Eriksen forstod, da

de hørte vores livshistorier: I har gjort meget for os allerede, men vi beder

jer om, at I mobilisere en kirkelig modstand mod de livsvilkår den danske stat

byder os iranske asylansøgere; nu har I hørt vores historier, nu bærer I os med

jer. Der er ikke så mange andre der hører os og kender vores grunde til at

flygte fra Iran og vores nedbrydende livsvilkår i Danmark. Derfor beder vi jer

om, at tale vores sag: som præster, som medmennesker og som samfundsborgere må I

kræve asylpolitisk forandring i Danmark.

Vi takker kirketjener Torben Bruhn for hans imødekommenhed og venlighed. Vi

takker de læger og sygeplejersker, der har tilset os i Stefanskirken.  Vi ser

sultestrejken som vores eneste mulighed for at råbe de ansvarlige danske

myndigheder op, så de forstår hvor ødelæggende en asyllejr tilværelse er. Vi

kæmper videre for vores ret til et værdigt liv.

Tilflugt i kirken, pressegruppen. Kontakt: tilflugtikirken@yahoo.dk

(videresendt

 

 

 

 

 ---------- Videresendte meddelelser ----------

 Fra: *Tilflugt i Kirken* <tilflugtikirken@ yahoo.dk

Dato: 27. maj 2012 12.44

 Emne: PRESSEMEDDELELSE 4

 

I dag kl.11.12 blev

en af de ca. 10 sultestrejkende iranere i  Stefanskirken indlagt på Bispebjerg hospital.

 Indbragt grundet brystsmerte med udstråling til venstre arm. har tidlige

 haft hjerte problemer. Da han har sukkersyge er han meget disponeret for

 blodprop i hjertet. Derfor er han indlagt på akut hjerteafdeling til

 videre observation. Han er blevet frarådet  på det strengets at

 sultestrejke da hans sukkersyge ville gøre hans tilstand livstruede på

 meget kort tid og at vi som tilseende sundhedsfaglig ville betragte det

 som en katastrofe. Sige Lea sygeplejerske aktivist  Han har rettet sig

 efter henstillingen allerede i onsdags men er blevet i kirken i solidaritet.

 Tilflugt i kirken, pressegruppen. Kontakt: tilflugtikirken@ yahoo.dk

 (videresendt

-- 

 

 

Afviste iranske asylansøgere flytter til Stefanskirken

 

 -------- Original Meddelelse --------

 Subject:       Pressemeddelelse 23.5. kl. 15.00

 Date:           Wed, 23 May 2012 11:30:12 +0100 (BST)

 From:          Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@ yahoo.dk

 Reply-To:    Tilflugt i Kirken <tilflugtikirken@ yahoo.dk

  

PRESSEMEDDELELSE

 

Afviste iranske asylansøgere flytter til Stefanskirken

 

En gruppe afviste asylansøgere fra Iran har søgt tilflugt i Stefanskirken for i dag kl. 15.00 at starte deres sultestrejke i protest mod forholdene i Iran og deres livsvilkår i danske flygtningelejre. De har tænkt sig at blive i kirken indtil der findes en løsning, så de kan blive i Danmark.

 

Nogle af de sultestrejkende afviste asylansøgere har levet i Danmark i op til 8 år. De har ingen fremtid i Iran så længe præstestyret sidder ved magten, oplyser Said Parvin, talsmand for Asylret og tillidsmand for de sultestrejkende iranere.

 

Mange af dem kan berette om at have fået tæv på åben gade, om tilbageholdelse uden at være sigtet, om forfølgelse, mishandling og tortur, fortsætter Said Parvin.

 

"Chikane, tilbageholdelse og mishandling er en del af iraneres livsvilkår især efter oprøret i forbindelse med præsidentvalget i 2009", oplyser Jafar, en af de sultestrejkende, "mange demonstranter blev angrebet af civil garden, tævet med knipler og tykke kabler, dolket eller beskudt. Neda, hvis brutale død på åben gade mange husker verden over, var en af de unge demonstranter, der blev ramt af snigskud. Hun stod ca. 20 meter fra mig, da hun blev skudt", fortæller Jaffar, som man tydeligt kan se i et klip på you-tube fra den iranske demonstration.

 

"Jeg var anholdt og torturet, min bror blev slået ihjel, jeg bliver forfulgt hvis jeg bliver sendt tilbage til Iran, jeg har heller ikke lyst til at tilbringe resten af livet i flygtningelejre", siger Daruoosh.

 

"I Iran har bahai-tilhængernes stilling altid været usikker, de er blevet udsat for forfølgelse, trusler, fængsling drab og korporlige overfald. Vi bliver slået ihjel, hvis vi sendes tilbage til Iran", siger Ramin og Majid som er konverteret til Bahai.

 

"Min yngste søn er født og opvokset i Danmark, hans storebror har boet i danske asylcentre i 8 år, hvis jeg ikke havde problemer med præstestyret i Iran, hvorfor skulle jeg så tilbringe 8 år af mit liv i danske flygtningelejre? jeg er blevet psykiske syg af tilbagesendelses-angst og har været under behandling i de sidste mange år", siger Farhad, en af de sultestrejkende iranere.

 

"Kirken er et sted hvor mennesker i nød til alle tider har kunnet søge beskyttelse. Det er derfor de afviste asylansøgeres sidste udvej, vi håber at befolkningen og folkekirken vil udvise næstekærlighed og solidaritet med os og hjælpe os. Vi har virkelig brug for hjælp", siger Johanna, som hjælper de sultestrejkende iranere.

 

Kom med madrasser og varmt tøj og støt også på anden vis de sultestrejkende iranere i deres kamp for retten til asyl ved at gøre opmærksom på sultestrejken og baggrunden for den. Slut op om iranernes ret til asyl og en normal tilværelse i Danmark. Det er på tide de får det.

 

Tilflugt i kirken, pressegruppen. Kontakt: tilflugtikirken@ yahoo.dk

 

(videresendt

 

Denne første Også lagt på  http://avisen.dk/blogs/arnehansen/afviste-iranske-asylansoegere-flytter-til-stefanskirk_34502.aspx

 

 

 

Tilbage til forsiden