Umenneskeligt
Bragt i Berlingske d 3. juni 2012
For godt tre uger siden gik en gruppe kurdiske flygtninge fra Syrien i sultestrejke ved flygtningelejren i Sigerslev. De sulter stadig. Kort efter fik de følgeskab af andre flygtninge fra Syrien og Iran. Nogle har opholdt sig i Stefans Kirken, men er nu flyttet, da menighedsrådet ikke kunne acceptere, at de sultestrejkede i kirken. De har alle fået afslag på asyl, til trods for at adskillige af dem har været udsat for tortur inden flugten. Men på grund af de livsfarlige forhold i hjemlandene kan de ikke tvangshjemsendes.
Vi besøgte de sultende i Sigerslev for godt en uge siden. Det var rystende at se, hvor desperate de var af angst for tvangshjemsendelse.
De har set for meget her til at turde stole på, at de ikke pludselig ville blive tvunget til Syrien. Lejrens helt isolerede beliggenhed uden rimelig mulighed for samvær med andre end flygtninge, den tvungne lediggang og de håbløse fremtidsudsigter er grobund for næsten uundgåelige psykiske problemer.
I søndags besøgte vi de iranske sultestrejkende uden for Sandholmlejren.
Nogle af dem havde været tvunget til at opholde sig i 11 og 12 år i skiftende lejre i Danmark. Denne stadige flytten rundt på flygtningene som viljeløse brikker i et spil forhindrer dem i at etablere og opretholde menneskelige netværk.
Herved understreges deres isolation og ensomhed. Det kan ingen holde til i blot få år med den psykiske sundhed intakt.
Naturligvis er der flygtninge, som ikke bør have varig opholdstilladelse.
Men det er umenneskeligt at tvinge flygtninge, som ikke kan hjemsendes i sikkerhed, til at opholde sig i lejre år efter år. Efter kort tids ophold i lejre, fx efter et halvt år, bør de have
mulighed for bolig, arbejde og samvær med danskere.
De er jo ikke forbrydere. Og efter at man ikke har kunnet hjemsende dem i fx to år, bør de have varig opholdstilladelse.
De vilkår, de bydes nu, er ikke værdige i et civiliseret samfund.
Ingeborg og Jørgen Gimbel Thøger Larsens Alle 40 2750 Ballerup.
Tilbage til forsiden