Genindvielse af mindesten for militærnægtelse i Gribskov d. 5. september 2012.

 

Tom Vilmer Paamands manuskript til talen:

 

Der er fortsat værnepligt for alle mænd i Danmark. Denne er begrundet i

Grundlovens ord, om at "Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person

at bidrage til fædrelandets forsvar". Brugen af ordet "våbenfør" har ikke

hindret at en del af os har valgt at nægte alt det med våben og blive nægtere i

stedet.

 

Mange bliver kasseret eller trækker frinummer, og glemmer så, at de fortsat har

en plads i køen på vej mod en eventuel krig. Jeg blev både kasseret og trak

frinummer, og søgte bagefter om overførsel til civilt arbejde. Jeg er altså

nægter uden at have aftjent nægtertjeneste.

 

I dag er der så mange frivillige, at kun en fjerdedel af hver årgang bliver

tvunget ind i systemet. Modsat er der ikke en eneste frivillig nægter. At nægte

kaldes nemlig for erstatningstjeneste, og det er slet ikke muligt at melde sig

til frivillig tjeneste ved civilt arbejde. Jeg ved det, for jeg prøvede at få

lov til det. Jeg var arbejdsløs, og anså det for en bedre mulighed, end hvad

samfundet ellers havde at byde på.

 

Jeg bad om at blive nægter, men systemet nægtede at lade mig blive det. Så

tilbød jeg at melde mig frivilligt til militæret, for så at få lov til at nægte.

Svaret lød, at en sådan overførsel til nægtertjeneste nok ikke ville blive

bevilget. Udover komikken ved at drille systemet med disse ansøgninger, havde

jeg naturligvis slet ikke lyst til at blive soldat.

 

Mine bombastiske ord fra dengang var, at

"... Dette at ville forsvare sit fædreland med våben i hånd, kan jeg på ingen

måde identificere mig med. De tilfældige mennesker, som jeg i en krigssituation

ville skulle forsvare mig imod, kan jeg ikke have lyst til at skade. Det er ikke

deres skyld, at de er blevet placeret som mine fjender. De styrende hjerner

befinder sig altid i sikkerhed langt bag fronten.

 

Jeg vil gerne forsvare den lille plet jord, jeg tilfældigvis er født på, mod at

miste de af dens nationale særpræg, som jeg holder af. Men den kamp skal kæmpes

hver dag, og er en kamp mod militarisme og monopoler. Den kræver, at alle tør

kæmpe for ting, de finder rigtige, selvom høje myndigheder med magten siger dem

imod.

 

Derfor er det fantastisk vigtigt, at hæren fratages sin magt til at

tvangsopdrage unge knægte til et liv underlagt en altdominerende hakkeorden.

Denne opdragelse må bære en væsentlig del af skylden for at de mest indlysende

samfundsændringer går så trægt.

 

I en krigssituation ønsker jeg kun at være underlagt mine egne luner. Jeg vil

selv kunne bestemme i hvilken retning, jeg vil løbe min vej. Derfor ønsker jeg

ingen tilknytning til nogen som helst af de etablerede korps og værn."

Det er skrevet af en ung knægt for 35 år siden, men sådan er min holdning til

militær og værnepligt fortsat.

 

Heller ikke den nuværende regering tør afskaffe værnepligten. De påstår, at

Grundloven kræver, at det nuværende system bliver fastholdt - hvilket der altså

slet ikke står i paragrafferne. Men måske bliver værnepligten "suspenderet" i

stedet, som den nuværende forsvarsminister har en plan om. Det er desværre slet

ikke noget at fejre, for det betyder blot at militæret regner med at kunne

tiltrække nok unge mennesker frivilligt.

 

I dag bliver nye generationer fortsat stillet overfor spørgsmålet, men kun hver

fjerde bliver indkaldt, og tallet af nægtere er forsvindende lille. Vi har

manglet en kampagne for at gøre de trefjerdedele, der ikke bliver indkaldt,

opmærksomme på at de bør få sig registreret som nægtere alligevel. Men måske

blir vi overhalet af Forsvarsministerens planer.

 

Mange ting har deres tid, og forsvinder så. Forhåbentlig vil det også ske for

denne korte periode, hvor Danmark har ødelagt sit ry med "aktivistisk

udenrigspolitik". Her i Gribskov er nægterlejren forsvundet, i stedet er her et

Røde Kors Center, der blandt andre rummer flygtninge fra de krige, som Danmark

er indblandet i.

 

I Gribskov er også bæveren forsvundet, men den er der nu forsøg på at sætte ud

igen her i skoven. Måske burde der også sættes et par nægtere ud igen her, for

at se, om freds- og nægtersagen kan yngle igen!

 

Hør oplæsningen og de øvrige taler ved genindvielsen af mindestenen for militærnægtelse d 5. september 2012 på

http://www.arnehansen.net/dialog/fred/120905HS,PHnaegtersten64.htm

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden