Voldsomme protester mod elendige levevilkår og korruption breder sig i Bosnien.
Date: |
Sun, 9 Feb 2014 20:37:27 +0100 |
From: |
STS International Solidarity <sts@ intsol.dk> |
Voldsomme protester mod elendige levevilkår og korruption breder sig i Bosnien.
Med udgangspunkt i arbejderbyen Tuzla i det nordlige Bosnien er voldsomme folkelige protester i gang i den bosniske føderation mod elendige levevilkår og den omfattende korruption.
”Demonstranter har smadret vinduer og sat ild til dele af præsidentbygningen i Sarajevo på den tredje dag med protester”, skrev Al Jazeera den 7. februar.
Årsagen til protesterne er de elendige levevilkår for store dele af den bosniske befolkning. Arbejdsløsheden i Bosnien 27,5 procent, hvilket er Balkans største, skrev Al Jazeera.
Centrum for protesterne var den nordlige bosniske by Tuzla, som engang ”var hjertet i Bosniens nordlige industri, men som var blevet hårdt ramt af fabrikslukninger i de senere år.”
Den 6. februar angreb demonstranterne den lokale regeringsbygning i byen og satte ild til den, fortalte nyhedsbureauet. Som et resultat har autoriteterne i Tuzla beordret skolerne til at holde lukket.
AFP berettede, at omkring 100 demonstranter stormede regeringsbygningen i Tuzla, og at tyk røg væltede ud af vinduerne. Samtidigt forhindrede demonstranter uden for bygningen brandbilerne i at nå frem.
”Tuzlas protester spredte sig torsdag til andre dele af landet og har betydet benzin på bålet i utilfredsheden i et valgår med arbejdsløsheden og den udbredte korruption.
”Mindst 6000 demonstranter var på gaderne i Tuzla, skrev Reuters, som også rapporterede, at demonstranter i Sarajevo kastede med sten mod politiet i Sarajevo.
Tidligere havde politiet skudt med gummikugler og chok-granater for at prøve at standse urolighederne i hovedstaden. Det efterlod mere end 130 sårede mennesker.
”Men på den tredje dag – den 6. februar - gik demonstranterne til angreb på præsidentbygningen i hovedstaden og smadrede vinduer og satte ild til en del af den i deres protester mod arbejdsløsheden og den politiske ligegyldighed”, skrev Al Jezaara også.
”Premierministeren i Bosniens autonome muslimske-kroatiske føderation, hvor protesterne fandt sted, indkaldte til krisemøde med regionale sikkerhedsministre og anklagere.
“På den ene side har vi arbejderne, som er ladt i stikken uden basisrettigheder som pensioner og sundhedstjeneste… og på den anden side har vi hooligans som prøver at skabe kaos”, sagde premierminister Nermin Niksic efter mødet.
”Vi kommer ikke frem til en løsning ved at ødelægge ejendom, ødelægge køretøjer og ved at kæmpe imod politiet”, sagde Niksic og tilføjede, at politi og anklagere skal tage skridt imod dem, han kaldte ”hooligans”.
BOSNISK FORÅR?
”Jeg tror dette er et ægte bosnisk forår. Vi har intet at tabe. Der vil blive flere og flere af os i gaderne. Der er omkring 550.000 arbejdsløse i Bosnien”, fortalte Almir Arnaut, en arbejdsløs aktivist og økonom fra Tuzla til Reuters. En anden, som var bygningsarbejder sagde til AFP, at ”folk er sultne”, fortalte RT.
”Den hastige eskalerende situation har ført til, at lederne af Tuzla- og Zenicaregeringerne er trådt tilbage.
Dette kaos er uventet”, skrev RT. ”Man havde forestillet sig, at (de bosniske) serbere, kroatere og bosniakkere hellere så økonomisk stagnation end at vende til den form for vold de så under den bosniske krig fra 1992 til 1995”.
Også i Beograd var der demonstranter, skrev RT. Skønt de ikke var ret mange bar de plakater, der sagde: ”Vi elsker de bosniske arbejdere”.
SØNDERLEMMELSEN AF BOSNIEN
Under forskellige navne har den bosniske stat eksisteret i omkring 1000 år. Da Bosnien er hjemsted for mange etniske og religiøse grupperinger, har befolkningen været præget af utrolig tolerance.
Bosnien var også et center for modstanden mod nazismen under den anden verdenskrig. Tuzla var den første store by i Europa, der blev befriet Titos partisaner allerede i 1943.
Da Jugoslavien brød sammen i begyndelsen af 1990-erne benyttede Kroatien og Serbien, hjulpet af stormagterne og FN chancen, til at forsøge at opdele Bosnien imellem sig. Der var den officielle politik, som også Danmark tilsluttede sig i de første tre år af det, man har kaldt borgerkrigen.
Men da det blev klart at forsøget ikke ville lykkes – dels på grund af modstanden i Tuzla, som havde bevaret den oprindelige bosniske tolerance og også fordi, det muslimske parti under Izetbegovic var imod det - gik den amerikanske diplomat Richard Holbrook hjulpet af blandt andre den tidligere finske præsident Ahtisaari i gang med en plan, der alligevel sikrede Serbien og Kroatien stor indflydelse på bosnisk politik.
Planen fik navnet Dayton-planen, fordi det var i denne amerikanske by, fredstraktaten blev underskrevet - af Bosniens Izetbegovic, af Serbiens Slobodan Milosevic og af Kroatiens Franjo Tudjman.
Bosnien blev opdelt i to dele. Dels i en serbisk republik i den østlige og vestlige del af landet og dels en muslimsk-kroatisk føderation i midten.
For at sikre kroaterne mest mulig indflydelse blev føderationen delt op i ti selvstændige kantoner. Nogle under kroatisk indflydelse andre under muslimsk eller bosniakkisk indflydelse.
Hver kanton er udstyret med sit eget parlament, sin egen regering, sin egen præsident, sine egne embedsmænd og sin egen korrupte administration . Desuden har man også kommunalbestyrelser og borgmestre (også i Republika Srpska, som den serbiske del hedder). Føderationen er udstyret med sit eget parlament, sin egen regering, sin egen præsident, sine egne embedsmænd og sin egen korrupte administration.
For at foregøgle at Bosnien stadig eksisterer som en selvstændig stat, er der også dannet et fælles parlament med to kamre, en fælles regering og et fælles præsidentskab, hvor præsidentposten går på omgang mellem en serbisk bosnier, en kroatisk bosnier og en ”muslimsk” bosnier, hver 8. måned.
Hvor mange bosniere, der er i dag er lidt usikker. Det danske forretningsimperium, Danbos, sætter tallet til omkring 3,5 millioner i sine reklamer for investeringer. Andre sætter tallet til omkring 4,5 millioner.
Der findes dog næppe noget sted i hele verden, der har så mange politikere og ”beslutningstagere”, som de fattige bosniere må være med til at føde på.
Men da Bosnien er meget rig på råstoffer – man regner med, at Bosnien besidder nogle af de største oliereserver i Europa – så kan det ikke nytte noget, at overlade bestemmelsesretten til det utal af politikere og embedsmænd, der er i Bosnien.
Derfor er Bosnien også udstyret med ”Den Høje Kommissær”, som udpeges af landene i G8, og som kan nedlægge veto imod alt, hvad de bosniske ”beslutningstagere” måtte finde på.
TUZLA OG STS INTERNATIONAL SOLIDARITY
STS står i virkeligheden for ’Støt Tuzlas Skoler’, som begyndte at arbejde med at hjælpe det multietniske og multireligiøse Tuzla i 1993.
For STS fremstår de nye uroligheder som meget tragiske.
For vi har på nærmeste hold fulgt udviklingen, som den er foregået i Tuzla og i Bosnien.
Da STS begyndte at arbejde i Tuzla, var alle større virksomheder ejet af sig selv, hvor arbejderrådene spillede en vigtig rolle i deres administration. De mange minearbejdere i salt- og kulminerne følte faktisk, at det var dem, der bestemte på virksomhederne.
Dette blev slået totalt i stykker, da privatiseringsprocessen for alvor gik i gang.
Der var dog den hage ved sagen, at det var meget vanskeligt at privatisere virksomheder, som i forvejen var privatejede idet de ejede sig selv.
For at kunne privatisere Jugoslavien var man nødt til at piske hadet op mellem de forskellige delrepublikker og nationale grupper, som Jugoslavien bestod af. Det var ikke jugoslaverne selv, der ønskede Jugoslavien opdelt. Det var et led i en plan, der var udtænkt af CIA!
Mange af de, som i dag protesterer i gaderne i Tuzla, er for eks. minearbejdere, som STS har samarbejdet intenst med før i tiden.
Artiklen med billeder kan findes her: http://www.intersol.dk/?p=4043
Læs mere om Tuzla, Bosnien, opløsning af Jugoslavien m.m.:
http://www.intersol.dk/wp-content/uploads/INTERSOL-100.pdf
Følg opdateringen af udviklingen her:
Vagn Rasmussen
Medlem af bestyrelsen for STS International Solidarity.
Intersol | Et mødested for international solidaritet
Subject: |
Voldsomme protester mod elendige levevilkår og korruption breder sig i Bosnien. |
Date: |
Sun, 9 Feb 2014 20:37:27 +0100 |
From: |
STS International Solidarity <sts@ intsol.dk> |
To: |
'Arne Hansen' <post@arnehansen.net> |
Link til interview med Vagn Rasmussen fra d. 10. februar 2014 :”Hør om den dybere baggrund for protesterne i Bosnien - med inddragelsse af privatiseringsprocessen med aflivning af det joguslaviske selvforvaltningssystem. (sendt i FLR-DIALOG d. 11. februar 2014) http://www.arnehansen.net/dialog/fred/140210VagnRasm.Bosnien64.htm Vagn Rasmussen er aktiv i STS International Solidaritet, der i halvfemserne især især drev hjælpe- og genopbygningsarbejde i den multikulturelle by Tuzla. (78:35)
Tilbage til forsiden