Socialdemokratiets integrationsordfører burde vide
bedre.
En psykiaters vidnesbyrd
Socialdemokratiets integrationsordfører burde vide
bedre.
Hvad er der dog sket med vores holdning til værdier i Danmark? Gennem
de sidste mere end 10 år er vi gennem vore politikere gang på gang
blevet konfronteret med en værdidebat. Men det er som om vores
holdning til værdier er blevet mere og mere indskrænket og forfladiget.
Sproget kender til det: når alt skal være lige meget bliver det ligemeget, når alt skal være lige gyldigt, bliver
det ligegyldigt.
Igennem mere end 30 år har jeg været psykiater, de første år i
hospitalsvæsenet, siden i 15 år som behandlingsansvarlig overlæge på
Anstalten ved Herstedvester og afsluttede mit arbejdsliv med 5 år som
overlæge på en lukket psykiatrisk afdeling.
Der er næppe mange psykiatere, der i praksis har beskæftiget sig så
meget med overvejelser om tvang i psykiatrien, som jeg har. I Danmark
er vi så priviligeret, at det enkelte
menneskes både indre og ydre frihed betragtes som det
"helligste" af alt. Der er situationer, hvor læger udøver
tvang mod et menneske. Men betingelsen for en sådan tvangsudøvelse, det
være sig en frihedsberøvelse eller en tvangsbehandling, er, at
patienten er sindssyg eller i en tilstand, der kan sidestilles hermed.
Det er altid for at hjælpe en patient, når en læge udøver tvang, en
læge vil aldrig kunne udøve en tvangsbehandling for at hjælpe myndighederne.
Derfor kan en læge ikke medvirke til tvangsudsendelse af afviste
asylsøgere, ligesom en læge for eksempel ikke kan medvirke til udøvelse
af dødsstraf, selvom en læge sandsynligvis vil kunne slå et menneske
ihjel på en blidere måde, end myndighederne kan.
Det er beskæmmende, at høre socialdemokratiets integrationsordfører
Mette Reissmann i P1 Orientering den 7.juli kommentere Lægeforeningens udtalelse om,
at læger ikke skal medvirke ved tvangsudsendelse af afviste asylsøgere.
Mette Reissmann foreslår, at man i stedet for
kan få udenlandske læger til at medvirke ved tvangsudsendelserne.
Hun har ikke blik for, at der er en kvalitativ forskel på en
tvangsbehandling, som lægen udfører for at hjælpe patienten, og så en
tvangsbehandling, som myndighederne får en læge til at udføre for at
hjælpe dem til at opretholde ro og orden. Sidstnævnte kan aldrig være
en lægeopgave. Den slags lægebehandling kender vi kun til i lande, som
vi nødigt vil sammenligne os med. Når man taler om værdier, har det
altid noget med etik at gøre, og i etikken er tingene ikke ligemeget eller ligegyldige og derfor har
lægeforeningen en forpligtelse til at tage stilling til myndighedernes
ønske om lægeledsagelse ved tvangsudvisninger. En politiker kan ikke
affærdige Lægeforeningen med, at den ikke skal blande sig i
asylpolitik, situationen for lægen er langt alvorligere, da det drejer
sig om en tilsidesættelse af lægers forpligtelse over for patienter.
Heidi Hansen, speciallæge i psykiatri,
Virum Stationsvej 143,
2830 Virum.
|