29.07.97 Niels Rohleders leder i Information om afviste tamilers sager:tamilske netværk.
Det følgende er fra dagbladet Information. Det er lederen d. 25. juli 97 skrevet af Niels Rohleder som opfølgning af hans temaside i Information d. 24. juli om hans observationer i Hjørring af tamilernes frustrationer over sagsbehandlingen og frygt for udvisning.
(Hentet ned fra A/S Dagbladet Informations Internet-tjeneste http://www.information.dk/)
---------------------------------------------------------------------------
25. juli 1997.
Tamilske netværk
AFVISTE TAMILSKE asylansøgere på Røde Kors-centret i
Hjørring fortæller om forfølgelse, fængsel, tortur,
tvangsrekruttering, bombeangreb, bortførelser, voldtægt og
chikane hjemme i Sri Lanka. De skyldige er enten
oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) eller det singalesisk
dominerede regeringsapparat. I værste fald begge parter.
De fleste har forlængst fået endelige afslag på deres ansøgninger
om opholdstilladelse i Danmark. Hele natten sover de uroligt - om
overhovedet. Hele dagen spejder de nervøst mod centrets
indkørsel. Enhver bil får dem til at fare op og styrte ind mellem
træerne. Tager de benene på nakken, kan det redde dem fra
udvisning til Sri Lanka (i hvert fald for en tid). Men det kan ikke
give dem en mening med tilværelsen.
I afslagene henvises til, at man aldeles ikke kan få falske pas i Sri
Lanka, at man umuligt kan bevæge sig uset fra de
LTTE-kontrollerede områder til de regeringskontrollerede, og at
ingen kan bekræfte, at LTTE skulle kunne finde på at
tvangsrekruttere tamiler til sin partisanhær.
SVÆRT AT AFGØRE, hvem der siger sandheden. Hvis tamilerne
er bekvemmelighedsflygtninge, som har revet år ud af kalenderen
og betalt titusinder af kroner til menneskesmuglere for at komme til
Danmark og leve et luksusliv på vores bistandshjælp, har de jo al
mulig interesse i at lyve.
Omvendt fungerer de danske asylmyndigheder i tæt samspil med
et politisk system, som i betydelig grad presser på for en restriktiv
udlændingepolitik. At indenrigsministeren og Folketingets flertal
ikke mener, at tiden er til at uddele opholdstilladelser til højre og
venstre, kan ingen embedsmand være i tvivl om. Heller ikke selv
om asylinstanserne (formelt) træffer deres afgørelser fuldstændig,
absolut og aldeles uafhængigt af Birte Weiss, hvilket ministeren
ikke forsømmer nogen lejlighed til at påpege.
Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp havde i februar og
marts en såkaldt fact-finding-mission i Sri Lankas hovedstad
Colombo. Missionens rapport modererer danske myndigheders
tidligere meget kategoriske opfattelse af mulighederne for
pasforfalskninger. Selv om det danske udenrigsministerium i 1994
konstaterede, at "et nyt avanceret computer
udstedelsessystem" i Sri Lanka allerede fra 1992 "praktisk taget
gør forfalskning umulig", så måtte
fact-finderne i foråret 1997 notere, at de srilankanske
myndigheder i september sidste år var nødt til at tage en ny
passerie i brug, fordi "Den hidtidige serie (L-serien) havde
vist sig at være for nem at forfalske".
Måske er der alligevel noget om det, når tamiler hævder at være
sluppet ud af Sri Lanka på forfalskede pas...
YDERLIGERE PÅSTANDE i den udenrigsministerielle skrivelse
fra 1994, der udgør rygraden i stribevis af tamilafslag fra
Direktoratet for Udlændinge fra 1994 og 1995 - som den om
fraværet af tvangsrekrutteringer og den om umuligheden af
frontpassage uden om LTTE - har missionen desværre ikke
efterprøvet. Turen i februar gik til Colombo. Ingen forventer vel af
danske embedsmænd, at de skal bevæge sig til de krigszoner,
hvortil de sender afviste asylansøgere i alle aldre.
Et særligt problem er de uledsagede, mindreårige asylansøgere.
Deres forhold er reguleret i en beretning fra Folketingets
retsudvalg fra 16. marts 1993. De danske myndigheder skal først
foretage" en konkret vurdering af de pågældendes
modenhed" for at tage stilling til, om de er egnede til at
gennemgå den normale asylprocedure.
Når og hvis Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har sagt nej
til at give asyl, skal myndighederne tage stilling til, om de alligevel
vil give en opholdstilladelse af "ganske særlige
grunde".
"Det skal sikres, at den pågældende ikke bringes i en reel
nødsituation", hedder det i beretningen, som lægger vægt
på, om forældrene er døde, ikke kan findes eller er fængslet. Og
derefter på, om der foreligger en anden form for "socialt
netværk".
LANG TIDS ERFARING med uledsagede, mindreårige
asylansøgere viser, at begrebet "socialt netværk" er
åbent for fortolkninger. Tag nu det i dag 18-årige skilsmissebarn
Thaya. Fra han var otte måneder, til han blev 15 år, havde han
ifølge sin egen forklaring ingen kontakt med sine forældre. Han
voksede op hos sin farmor og farbror på Jaffna-halvøen. Da
Tigrene ville hverve ham til deres hær, rejste han til sin fars adresse
i det regeringskontrollerede område. Hans far arbejdede - viste
det sig - i Saudi Arabien. Hjemme var faderens nye kone, som
skyndte sig at angive Thaya til myndighederne som medlem af en
tamilsk selvmordskommando. Sin mor har Thaya fortsat ingen
kontakt med.
Alligevel fastslog Direktoratet for Udlændinge i et afslag fra 1995,
at Thaya har "et socialt netværk på Sri Lanka".
Direktoratet nævner, at dette blandt andet består af hans
"stedmoder" - altså den kvinde, der angav ham
som LTTE-terrorist.
I kølvandet på sidste efterårs Chitra-sag taltes meget om det
"tamilske netværk" i Danmark, som angiveligt
manipulerede med medier og myndigheder. Dét netværk
smuldrede, da Danmarks Radio og Information kiggede
nærmere på det. Mon ikke også Thayas tamilske netværk i Sri
Lanka vil vise sig særdeles skrøbeligt, hvis de danske
myndigheder lader det komme an på en prøve?
Uanset om vi tror de voksne tamilske asylansøgeres forklaringer
eller ej, udgør de uledsagede teenagere, et selvstændigt
menneskeretligt og humanitært problem, som det er værd at
forholde sig til, inden den næste 18-årige tvangsudsendes til
Colombo.
ni.