29.07.97 Niels Rohleders leder i Information om afviste tamilers sager:tamilske netværk.

Det følgende er fra dagbladet Information. Det er lederen d. 25. juli 97 skrevet af Niels Rohleder som opfølgning af hans temaside i Information d. 24. juli om hans observationer i Hjørring af tamilernes frustrationer over sagsbehandlingen og frygt for udvisning.

(Hentet ned fra A/S Dagbladet Informations Internet-tjeneste http://www.information.dk/)

---------------------------------------------------------------------------

25. juli 1997.

Tamilske netværk

AFVISTE TAMILSKE asylansøgere på Røde Kors-centret i

Hjørring fortæller om forfølgelse, fængsel, tortur,

tvangsrekruttering, bombeangreb, bortførelser, voldtægt og

chikane hjemme i Sri Lanka. De skyldige er enten

oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) eller det singalesisk

dominerede regeringsapparat. I værste fald begge parter.

De fleste har forlængst fået endelige afslag på deres ansøgninger

om opholdstilladelse i Danmark. Hele natten sover de uroligt - om

overhovedet. Hele dagen spejder de nervøst mod centrets

indkørsel. Enhver bil får dem til at fare op og styrte ind mellem

træerne. Tager de benene på nakken, kan det redde dem fra

udvisning til Sri Lanka (i hvert fald for en tid). Men det kan ikke

give dem en mening med tilværelsen.

I afslagene henvises til, at man aldeles ikke kan få falske pas i Sri

Lanka, at man umuligt kan bevæge sig uset fra de

LTTE-kontrollerede områder til de regeringskontrollerede, og at

ingen kan bekræfte, at LTTE skulle kunne finde på at

tvangsrekruttere tamiler til sin partisanhær.

SVÆRT AT AFGØRE, hvem der siger sandheden. Hvis tamilerne

er bekvemmelighedsflygtninge, som har revet år ud af kalenderen

og betalt titusinder af kroner til menneskesmuglere for at komme til

Danmark og leve et luksusliv på vores bistandshjælp, har de jo al

mulig interesse i at lyve.

Omvendt fungerer de danske asylmyndigheder i tæt samspil med

et politisk system, som i betydelig grad presser på for en restriktiv

udlændingepolitik. At indenrigsministeren og Folketingets flertal

ikke mener, at tiden er til at uddele opholdstilladelser til højre og

venstre, kan ingen embedsmand være i tvivl om. Heller ikke selv

om asylinstanserne (formelt) træffer deres afgørelser fuldstændig,

absolut og aldeles uafhængigt af Birte Weiss, hvilket ministeren

ikke forsømmer nogen lejlighed til at påpege.

Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp havde i februar og

marts en såkaldt fact-finding-mission i Sri Lankas hovedstad

Colombo. Missionens rapport modererer danske myndigheders

tidligere meget kategoriske opfattelse af mulighederne for

pasforfalskninger. Selv om det danske udenrigsministerium i 1994

konstaterede, at "et nyt avanceret computer

udstedelsessystem" i Sri Lanka allerede fra 1992 "praktisk taget

gør forfalskning umulig", så måtte

fact-finderne i foråret 1997 notere, at de srilankanske

myndigheder i september sidste år var nødt til at tage en ny

passerie i brug, fordi "Den hidtidige serie (L-serien) havde

vist sig at være for nem at forfalske".

Måske er der alligevel noget om det, når tamiler hævder at være

sluppet ud af Sri Lanka på forfalskede pas...

YDERLIGERE PÅSTANDE i den udenrigsministerielle skrivelse

fra 1994, der udgør rygraden i stribevis af tamilafslag fra

Direktoratet for Udlændinge fra 1994 og 1995 - som den om

fraværet af tvangsrekrutteringer og den om umuligheden af

frontpassage uden om LTTE - har missionen desværre ikke

efterprøvet. Turen i februar gik til Colombo. Ingen forventer vel af

danske embedsmænd, at de skal bevæge sig til de krigszoner,

hvortil de sender afviste asylansøgere i alle aldre.

Et særligt problem er de uledsagede, mindreårige asylansøgere.

Deres forhold er reguleret i en beretning fra Folketingets

retsudvalg fra 16. marts 1993. De danske myndigheder skal først

foretage" en konkret vurdering af de pågældendes

modenhed" for at tage stilling til, om de er egnede til at

gennemgå den normale asylprocedure.

Når og hvis Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har sagt nej

til at give asyl, skal myndighederne tage stilling til, om de alligevel

vil give en opholdstilladelse af "ganske særlige

grunde".

"Det skal sikres, at den pågældende ikke bringes i en reel

nødsituation", hedder det i beretningen, som lægger vægt

på, om forældrene er døde, ikke kan findes eller er fængslet. Og

derefter på, om der foreligger en anden form for "socialt

netværk".

LANG TIDS ERFARING med uledsagede, mindreårige

asylansøgere viser, at begrebet "socialt netværk" er

åbent for fortolkninger. Tag nu det i dag 18-årige skilsmissebarn

Thaya. Fra han var otte måneder, til han blev 15 år, havde han

ifølge sin egen forklaring ingen kontakt med sine forældre. Han

voksede op hos sin farmor og farbror på Jaffna-halvøen. Da

Tigrene ville hverve ham til deres hær, rejste han til sin fars adresse

i det regeringskontrollerede område. Hans far arbejdede - viste

det sig - i Saudi Arabien. Hjemme var faderens nye kone, som

skyndte sig at angive Thaya til myndighederne som medlem af en

tamilsk selvmordskommando. Sin mor har Thaya fortsat ingen

kontakt med.

Alligevel fastslog Direktoratet for Udlændinge i et afslag fra 1995,

at Thaya har "et socialt netværk på Sri Lanka".

Direktoratet nævner, at dette blandt andet består af hans

"stedmoder" - altså den kvinde, der angav ham

som LTTE-terrorist.

I kølvandet på sidste efterårs Chitra-sag taltes meget om det

"tamilske netværk" i Danmark, som angiveligt

manipulerede med medier og myndigheder. Dét netværk

smuldrede, da Danmarks Radio og Information kiggede

nærmere på det. Mon ikke også Thayas tamilske netværk i Sri

Lanka vil vise sig særdeles skrøbeligt, hvis de danske

myndigheder lader det komme an på en prøve?

Uanset om vi tror de voksne tamilske asylansøgeres forklaringer

eller ej, udgør de uledsagede teenagere, et selvstændigt

menneskeretligt og humanitært problem, som det er værd at

forholde sig til, inden den næste 18-årige tvangsudsendes til

Colombo.

ni.