D.
30.03.07
Støttearrangement
for afviste irakiske asylansøgere
på Københavns Rådhusplads lørdag
den 21. april kl. 12.00
Niels Hausgaard, Jesper Klein, Lone Hertz, Tom
McEwan, Therese Glahn, Tobias Trier, Die Dumme Dänen, Nanna Lüders, Kenn
Lending m.fl.
Talere:
Morten
Kjærum, institut for menneskerettigheder, Dina Yafasova, forfatter
til ”Dagbog fra Sandholm”, Irakiske asylansøgere,…
Irakerne
fortjener en menneskelig behandling
For øjnene af os alle sidder knap 600
afviste irakiske asylansøgere og visner på danske asylcentre. De har
gennemsnitligt opholdt sig på centrene i 5 år. Irakerne – børnefamilier, enker
og gamle mennesker - tør ikke vende tilbage til et Irak, hvor vold,
drab og risiko for vilkårlige tilbageholdelser og tortur er en uhyggelig del af
dagligdagen. De irakiske myndigheder nægter at modtage irakere, der
udsendes tvangsmæssigt. Alligevel insisterer Danmark på, at disse mennesker
skal sendes tilbage - og at de skal blive boende i asylcentrene, indtil de kan
udsendes.
Irak er stadig langt fra et
sikkert land. Vi må og skal tilbyde flygtningene håb om en bedre tilværelse.
Det understreges også af FN/UNHCR, der opfordrer de europæiske lande til at
give irakiske flygtninge opholdstilladelse under en eller anden form. Det
mindste, de danske myndigheder kan gøre, er at give disse mennesker en
midlertidig opholdstilladelse.
Uanset hvad man mener om udlændingepolitik,
opfordrer vi til, at man i medmenneskelighedens navn bakker op om denne sag.
Risikoen ved at sende irakerne tilbage til et land i borgerkrig, hvor
hundredtusindvis af indbyggere er flygtet på grund af etnisk udrensning, vold
og dødstrusler, bør veje tungere end alt andet.
Vi opfordrer alle folketingspolitikere til,
uanset partitilhørsforhold, at lade hensynet til det enkelte menneske komme
først i denne sag.
Underskrevet af "Initiativet til støtte for afviste irakiske
asylansøgere"
Thyge
Enevoldsen, præst, initiativtager til Hellig 3
Konger for Irakflygtninge i Hillerød d.6/1-07, Bent Dahl Jensen,
freelance-journalist og medforfatter på ’Irak-rapporten’ fra Københavns
Stiftsudvalg for Etniske Minoriteter, 2006, Michael Johnson, stud./RUC/
Frit Forum Roskilde, Henning Stieper, Ingeniør, mangeårig erfaring med
kirkeligt flygtningearbejde samt netværksgrupper for integration, Birgitte
Stieper, cand.scient.soc., projektassistent i Dansk Missionsråds
Udvikl.afd., Mette Bergenser, stud./Kbh.Uni., Mikkel Rosenberg,
skuespiller, Henrik Flensted, projektleder, Ruben Engelhardt,
folkeskolelærer, koordinator. Website: www.afvisteirakere.dk Mail til
gruppen: Ruben@hjortegaarden.dk
Arrangementet
er stadig i udvikling og støttes til dato af: Brandbjerg Netværket www.brandbjergnetvaerket.dk
, Rehabiliterings –og
Forskningscentret for Torturofre www.rct.dk
, Menneskerettighedsgruppen
under Danske Kirkers Råd www.danskekirkersraad.dk
, Dansk Missionsråd www.dmr.org .
Bidrag til støtte af arrangementet modtages med
stor tak på: kontonr. : 0146 6879 398
868
(Fælles-mail til kirkeligt netværk)
Kære dig
Irakerne i de danske asylcentre
har meget brug for din støtte lige
nu !
For at fastholde offentlighedens og
politikernes opmærksomhed på de afviste irakiske asylansøgeres situation, så
har vi planlagt et stort støttearrangement for irakerne på Københavns
Rådhusplads lørdag d. 21/4 kl.12. Som du kan se
nedenfor, så har flere kunstnere sagt ja til at medvirke gratis. Men der
er stadig meget store udgifter forbundet med arrangementet - til scene,
lyd og storskærm - udgifter, som vi selv i initiativgruppen hænger
på. Storskærmen vil vi så gerne ha´ råd til bl.a. for at kunne vise
billeder/film fra flygtningenes hverdag. Scene og lyd koster 50.000 kr. + - og storskærm koster 18.000
ex. moms, hvilket er et godt tilbud... Vi håber på at få frivillige
teknikere. Ellers blir´ det dyrere.
Initiativgruppen er startet i det
kirkelige miljø - men vi har valgt at gøre det mere bredt og indbyde alle gode
kræfter omkring denne sag. På vedhæftede støtteerklæring kan det ses, hvem der
er med.
Vi er godt klar over, at
støttearrangementet er en stor satsning. Men vi har fået de irakiske flygtninge
og deres sag så tæt ind på livet, så vi kan ikke lade være. Og vi
handler i tillid til, at mange mennesker - også i kirkerne rundt om i
landet har fået nød for de irakiske flygtninge og vil bære med. Ca. 100 af
disse flygtninge er kristne.
Helt konkret ber´ vi om din
hjælp gennem indbetaling af et beløb på vores konto.
Bidrag til støtte af arrangementet
modtages med stor tak på: kontonr. : 0146 6879 398 868
Lige nu er vi i en kritisk fase,
hvor lyd- og scene- og storskærms-firmaer jo vil ha´ penge og bindende aftaler
på plads. Derfor haster det med hjælp.
I går fik vi støtte fra nogle
lokale Hillerødfolk fra 3 F - faktisk 7.415 kr. Dejligt
!
Men der er endnu langt op
til 80.000 kr. Og indenfor den kommende uge skal der bl.a. tages
beslutning om storskærm.
Derfor ber´ vi altså lige nu
om hjælp.
Venlig hilsen
Thyge Enevoldsen, Hillerød
sognepræst og med
i initiativgruppen.