Frederikshavn d. 19.01.91

 

MILITARISMENS ELENDIGHED.

Af Arne Hansen.

 

 "Det lignede verdens største juletræ" var den krigsforherligende synsvinkel på bombningen af millionbyen Bagdad, som den amerikanske mediekrigs-censur åbenbart fandt helt passende at sprede ude i alverdens TV-hjem.

 

Og Jyllands Posten følger godt efter med kæmpeoverskriften: "USA-jubel: Vi vinder" og kommentaren ".Det er godt, vi har amerikanerne, deres vilje til at tage ansvar og deres styrke til at gøre op med hensynsløse eneherskere - som Saddam Hussein".

Men hvorfor så først nu - efter at Irak kontrollerer 20% af verdens olieressourcer?

 

- Ja hvorfor nægtede stormagterne i FNs sikkerhedsråd at fordømme Saddam Husseins angreb på Iran i 1980?

 

- Og hvorfor blev Iraks brug af giftgasangreb i 1983 året efter "belønnet" med USAs diplomatiske anerkendelse og CIAs overvågning af den interne opposition mod Saddam Hussein?

 

- Og hvorfor blev Saddam Hussein stimuleret til at fortsætte sin grusomhed gennem stormagternes storstilede våbeneksport til  Irak?

 

- Og hvorfor medførte Saddam Husseins storstilede giftgas-folkemord på de irakiske kurdere i 1988 så ikke dengang, at USA og de andre stormagter viste "vilje til at tage ansvar" ved i det mindste at stoppe deres våbenfabrikkers indbringende - men dødbringende våbeneksport til Saddam Hussein?

 

- Og hvorfor lod stormagterne i FN´s menneskerettighedskommission i 1989 hånt om Amnesty Internationals dokumentation om, "at børn og unge i Irak systematisk fængsles, mishandles, tortureres og slås ihjel af sikkerhedsstyrkerne"(bl.a. 1med rottegift)?

 

Vel fordi militarismen dominerer os: Dvs vi har en verden, hvor stormagterne(med medløbere) i deres egoistiske udenrigspolitik kynisk accepterer brug af urimelig voldelig adfærd og forherligelse af vold og terror og af autoritære og menneskefjendtlige holdninger bl.a. gennem TV og opdragelsen i skolen og militæret. - Samt at der findes ministerier, som er til falds for  pression fra samfundets alt for velfodrede militær-industrielle-bureaukratiske sektor, hvor bl.a. halvdelen af verdens naturvidenskabelige forskere arbejder med militære opgaver.

Og alt dette fik vi illustreret fredag aften gennem DR’s genudsendelse af "Saddam Husseins våbenring", tak for det.

 

Fik vi så alligevel krigen fordi "troldmændenes lærling" blev for dygtig og  ville selv. Saddam Hussein opfattede måske rimeligt nok den amerikanske ambassadørs udtalelser, som om han havde frit spil til at stoppe Kuwaits chikanerende  olieudsalg. Han overtrådte så de formelle spilleregler groft ved at besatte Kuwait, hvorved Saddam Hussein altså samtidig kom på tværs af især USA.?

 

 - Og var krigen en følge af det umættelige profitbegær hos dødens købmænd og militærteknikerne, nutidens lejesoldater, - som også har svækket handelssanktionerne?

 

Og fik vi krigen, fordi USA (England og Danmarks udenrigsminister) slet ikke var interesserede i, at sanktionerne fik den  fortjente seriøse afprøvning som verdenssamfundets magtmiddel overfor aggressorer(i stedet for krig)? - Altså  efter at alle mæglinger og forsøg på konfliktforvandlinger skulle have været gjort,  men det skete jo heller ikke!

Så i stedet fik vi så de magthaveriske militaristers fantasiløse patentløsning: Krigen!

 

NB. aktuelt ser vi militarismen sejre i de samfund, som stadig undertrykker palæstinensere og baltere. Men den ikke-involverede supermagts protest  er ikke super.

Så måske har Bush og Gorbatjov delt kloden og "ansvaret" som eneherskere imellem sig - på bedste militaristiske vis?

Er de nye humane internationale adfærdsnormer, som Bush siger USA nu er gået i krig for, så blot værd at håndhæve, når det samtidig kan fremme supermagtens egne interesser? Og det kan åbenbart gøres mest effektivt med militaristiske midler - uanset elendigheden bagefter. Har vi mon fantasi til at hitte på noget mere retfærdigt og konstruktivt?

 

Bragt i Information under titlen “Troldmandens lærling”