AKRAM HAWAS -
IRAKISK FLYGTNING
OM KRIGEN
FR.HAVN D. 23.JANUAR.91
Akram Hawas lagde i sit foredrag vægt på at se krigen og mulige løsninger i et nord-sydperspektiv med de nordlige rige industrisamfund som dominerende. Der ville først kunne skabes en varig fred i mellemøsten , når stormagterne ville acceptere mellemøstens folk dels som selvbestemmende(og dermed uden grund til at være aggressive) - og dels som ligestillede i udnyttelsen af jordens ressourcer bl.a. olien.Men det krævede at de kriseskabende og undertrykkende mekanismer i det internationale økonomiske og politiske system først fjernedes.
Selvom Akram er irakker så er han imod Iraks besættelse af Kuwait. Og som flygtning fra Saddam Husseins terrorregime tog han klart afstand fra terrorisme i Danmark. Istedet skulle man bruge argumenter for at fremme indsigten i den dominerende rolle vesten spiller i den tredje verden og skabe forståelse for at vesten skal gå ind i et samarbejde på lige fod. Akram var følgelig imod, at USA endnu engang blandede sig så voldsomt med det formål at bevare sin politiske og økonomiske magt i Mellemøsten gennem at knuse Iraks militære styrke.
l. Den irakiske og internationale baggrund for Golfkonflikten var ifølge Akram Hawas:
Den nuværende opdeling af mellemøsten i stater er i sin tid foretaget af kolonimagterne England og Frankrig ud fra deres egne interesser i at kunne spille befolkningerne ud imod hinanden for at kunne opretholde dominansen i området. Det skete bl.a. gennem at spille på nationalistiske ideer, som de arabiske ledere havde lært på vestens universiteter.
Det er således oprindelsen til det Baath-parti, som nu er Saddam Husseins redskab.
Det irakiske regime sikrer parti- og militærtoppens privilegerede intereser,
bl.a. gennem hård politisk undertrykkelse af befolkningen, hvor det at spørge er nok til at komme i fængsel. Og hvor alle er bange for at tale frit af frygt for stikkere - selv indenfor familien.
Irak blev først en stærk militærmagt efter den islamisk-fundamentalistiske revolution i Iran i 1979, som både vest- og og østblokken så som en trussel mod deres dominans over den 3. verden. Derfor var både vest og øst med til at opbygge Sadam Husseins mægtige militærmaskine, så han gennem sit angreb på Iran kunne fungere som vestens bolværk mod udbredelse af islamiske regimer.
Og det amerikanske diplomati forholdt sig da også passivt forud for Iraks besættelse af Kuwait - trods forlydender om opmarch af en 100000 mand stor irakkisk hær på grænsen til Kuwait.
Invasionen af Kuwait, så Akram Hawas, som Saddam Husseins forsøg på at slippe ud af de store problemer Irak stod i, efter at han havde været nødt til at indgå våbenhvile med Iran.
Han invaderede Kuwait for ad den vej skaffe sig den sikre adgang til havet, som han havde måttet opgive efter 10 års forgævedes krig med Iran.
Invasionen kunne beskæftige mange af de soldater, der stod og ikke kunne få arbejde efter våbenhvilen med Iran .
Invasionen skulle aflede befolkningens interesse for de demokratiske strømninger blandt de arabiske befolkninger efter demokratiseringsbevægelsen i østlandene, da frie valg ville være Saddam Husseins sikre fald.
Ligeledes mente den irakiske flygtning, at øst-vestafspændingen havde medført stagnation og krise indenfor våbenindustrierne , som derfor søgte nye markeder i den tredje verden. Dette havde således ført til nye store kontrakter med Saudiarabien forud for Golfkonflikten.
Akram så således Golfkonflikten som et symptom på en grundlæggende krise i det internationale økonomiske system, som tilsyneladende kun kunne opretholde en acceptabel beskæftigelse igennem en stor våbeneksport. Og dette gjorde så, at stærke kræfter var interesseret i at puste til politiske konflikter, som kunne øge markedet for våben. Det kapitalistiske system krævede altså afsætningsmarkeder og resourcer i den tredje verden, og dets nødvendige ekspansion medførte jo nu også globale økologiske problemer.
Saddam Husseins rolle var så, at han blev brugt til at skabe den nødvendige dynamik.
Derfor kunne Golfkrisen kun løses grundlæggende ved at ændre det internationale system, så det ikke længere behøvede stadige konflikter for at fungere.
Det internationale system havde altså selv været med til at skabe Saddam Hussein, som nu havde ambitioner om at blive leder af alle arabiske lande. Herunder misbrugte han befolkningerne , som føler sig undertrykt og som brikker i Nord-sydkonflikten. Det gælder blandt andet palæstinenserne . Men han snakker kun deres sag, for at få de arabiske befolkingers opbakning til hans erobring af Kuwait, som et tilsyneladende bytteobjekt. Det er blot et gammelt legitimeringstrick.
2. Løsninger på Golfkonflikten?
Akram Hawas var ikke særlig optimistisk - det er flygtninge sjældent - af gode grunde, men nok ret realistisk.
Således problematiserede han Galtungs forslag om at tage ved lære af Helsinkiprocesen, der førte til øst-vest afspændingen. I Mellemøsten havde folkene ikke selv bestemt grænserne, og Akram mente, at de gamle kolonimagter stadig havde interesse i at bestemme grænserne på en måde, så de opsplittede befolkningerne , som så kunne spilles ud imod hinanden, når der kunne være behov herfor for at bevare dominansen over området.
Desuden ville kurderne i Irak næppe få selvstændighed på grund af at hensynet til NATO-partneren tyrkiet. Så den gode ide´ med at land B får en fordel af land A mod til gengæld selv at give en fordel til land C osv vil blive svær at praktisere.
Man skal være klar over, at der både er det regionale Mellemøsten- niveau, men også det nok så vigtige internationale niveau at tage i betragtning, når man arbejdede på en varig løsning.
Det var således nødvendigt at ophæve de højindustrialiserede nordlige landes dominans over landene i syd.
Derfor var Akram glad for de nye antikrigs-bevægelser. Men det var nødvendigt at opnå bevidthed om den nuværende europæiske selvoptagethed, selvbevidsthed og overlegenhedsholdning til syden(etnocentrisme), som gjorde , at europæerne glemte at tage den tredje verden i betragtning.
Europæerne må acceptere den tredje verdens befolkningers ret til at bestemme over sig selv på demokratisk vis. De vestlige demokratier må holde op med at lægge hindringer i vejen for demokrati, menneskerettigheder og bedre levekår for de almindelige befolkninger ved rask væk at gøre forretninger med en undertrykkende,korrupt og rig overklasse i de fattige lande.
Og sandheden er, at Irans Khomeini og Saddam Hussein har ret et stykke ad vejen i deres kritik af de rige lande som ansvarlige for ulighed og fattigdom i den tredje verden, som Peter Forsing skriver i "Information" d. 23.jan. - sluttede Akram Hawas.
Under debatten svarede Akram bl.a., at Kuwait ikke var en del af Irak, men begge kunne siges at være dele af det arabiske sprogfællesskab, -kulturfællesskab(nationalitet).
Medvirkende årsag til krigen kunne være, at USA ønsker baser i Saudiarabien. England og USA ønsker sikkert at opdele Irak.
Sanktionerne begynder at virke. Man lader dem også gælde for mad og medicin, så mange børn er døde. Kunne dog være propaganda.Men Saddam Hussein vil næppe lade sig påvirke af talrige dødsfald.
Det var forkert at erobre Kuwait, men de rige arabiske oliestater burde dele med de fattige - og afhjælpe den aktuelle hungerkatastrofe i Sudan - i stedet for at oliecheikerne spiller rigdommene bort.
Den islamiske bevægelse var i øjeblikket den stærkeste opposition mod Saddam Hussein, men det var svært at vurdere om der ville komme et bedre samfund ud af det. Og det mente iranske flygtninge blandt tilhørerne ihvertfald ikke.
USA har ikke villet forhandle. Måske ville Saddam trække sig tilbage, hvis han fik en strimmel af Kuwait, der gav adgang til havet.
Israels besættelse af palæstinensisk område var det største problem i området. Alle arabiske regeringer accepterede reelt Israels eksistens, men det kunne være svært for dem at sige det offentligt, da lederne netop har misbrugt modstanden mod Israel til at legitimere sig overfor deres befolkninger - uden reelt at gøre noget for at hjælpe palæstinenserne til en varig løsning.