Frederikshavn d. 28.08.93

Til redaktøren........

Jeg vil gerne anmode om i førstkommende nr at få bragt nedenstående artikel baseret på møder (bl.a. i Fr.havn) og samtaler med Xl, en 24-årig kosovoalbansk militærnægter for at henlede opmærksomheden på X(navnet fjernet i 1999 af sikkerhedsgrunde, ah) som foredragsholder til foreningsmøder og som gæstelærer i skolen. I øjeblikket er hans erfaringer jo højaktuelle jfr sagen om at danske myndigheder planlægger tilbagesending af serbiske desertører.

Venligst

Arne Hansen....

KOM TIL KOSOVO.

Danskere I kan hjælpe os kosovoalbanere i vores ikke-voldsmodstand mod den serbiske militaristiske højrefløjs apartheid-undertrykkelse ved at tage ned og besøge os og vise mine landsmænd jeres engagement. Det kan give mine landsmænd mod til at fortsætte overlevelseskampen uden at gribe til vold. Og det kan fortælle de regerende serbere, at omverdenen vil være opmærksom på de serbiske militsers hærgen i Kosovo. Dette vil samtidig være en støtte til den trængte serbiske fredsoppositions arbejde med at vinde det serbiske flertal for at stoppe det nationalistiske vanvid. Et arbejde som også består i at hjælpe unge serbiske militærnægtere til at flygte fra den serbiske hærs fangarme.

Også her kan I hjælpe med at tage imod flygtede kosovoalbanske og serbiske desertører, når de ikke længere kan holde sig "under jorden" i hjemlandet.

Ellers lykkes krigsherrerne Arkans og Sessels voldelige provokationer, så ofrene, de unge torturerede, chikanerede, diskriminerede, sultne og arbejdsløse kosovoalbanere griber til væbnet modstand, som blot vil medføre etnisk udrensning af albanerne og en storkrig på Balkan.

Det er den 24-årige kosovoalbanske militærnægter Xs budskab til danskerne som møder op til hans møder arrangeret af Fredsaktion 92 rundt omkring i landet her i efteråret.

Xhemil har også besøgt en del gymnasieskoler. Og her fortæller han om lukningen af skolerne, så albanske børn nu i heldigste fald får undervisning i overfyldte stuer i private hjem. Det gør især indtryk på de danske elever, når han svarer på deres oprigtige rådvildhed med at foreslå, at deres skole tager initiativ til udvekslinger med klasser i Kosovo.

Netop omverdenens moralske pres og løfter om økonomisk genopbygningshjælp, er en væsentlig del af kosovoalbanernes valgte leder Rugowa's ikkevoldsstrategi. Og X er tydelig stolt over at Rugowa er kendt som Kosovo's Gandhi, den indiske politiker, som praktiserede "fred er vejen til fred".

X vil ikke slå ihjel, og slet ikke for den serbiske nationalisme, en sag der ikke er hans. Som soldat bliver man hurtigt massemorder. Og vil man overleve som menneske, så er det simpelthen nødvendigt at flygte.

Men X kan fortælle, at bliver han taget som desertør, så vil han straks blive indkaldt, hvilket for en nægter vil være livsfarligt. Og overlever han så venter der 15 års fængsel.

Men det er med forlegenhed i stemmen, at X kan blive nødt til at gøre de danske elever opmærksom på, at deres regering sidste efterår lukkede grænserne for flygtede militærnægtere fra Serbien og dermed også fra Kosova. Og beskedent overlader han det til danskerne selv, at drage konsekvensen af, hvilke kræfter det er Danmark dermed støtter, og ikke mindst efter at også grænserne til Bosnien er blevet lukket her i sommer, og uden at den alternative udvælgelse af flygtninge direkte i krigszonen virker.

For X er det magtpåliggende at få redegjort for albanernes 1500-årige historie og herunder for kampen mod tyrkerne og om de serbiske herskeres gentagne massakrer overfor albanernes kamp for selvstændighed, når lejlighed gaves.

Uvægerligt afkræves X en mening om planerne om FN-flybombninger af serbiske stillinger i Bosnien. Det advarer han imod, da den fortsatte krig især vil ramme civilbefolkningen på alle sider. Og så er den serbiske hær den 3. største i Europa. FN må istedet effektivisere våbenembargoen og de økonomiske sanktioner, indtil serberne selv vælter krigsmagerne Sessel og Milosevic. Kun derved kan der skabes en bæredygtig fred. Og hertil kunne en europæisk fredsbevægelse bidrage gennem at skabe et folkeligt engagement, som under den spanske borgerkrig, men våbnene skulle erstattes med ikkevoldsaktioner og kontakter. Og efter krigen kunne den sikre europæisk støtte til en økonomisk genopbygning, så folk igen kan komme til at arbejde og feste sammen.

For Kosovo kunne det første skridt være at blive en ligestillet republik indenfor Rest-jugoslavien på linje med Serbien og Montenegro. Og om nogle år, når sindene var faldet til ro, kunne folkene stemme om deres fremtidige tilhørsforhold. X's vision er, at alle nationer på Balkan indgår på lige fod i et konføderalt samarbejde om et fælles marked.

Partiforeninger, lærere og andre som er interesserede i at lave møde med X er velkomne til at kontakte Arne Hansen....

I øjeblikket er hans erfaringer som desertør og militærnægter fra den serbiske hær jo højaktuelle jævnfør at Flygtningenævnet har i prøvesager har nægtet asyl til serbiske militærnægtere på helt ufuldstændige og fejlagtige oplysninger fra udenrigsministeriet, der blot har spurgt serbiske advokater og ladet dokumentation fra diverse menneskerettighedsorganisationer og fra enkeltpersoner ligge.

Hvor ligger respekten for militærnægtning, når man på LDF's nylige asylkonference hørte flygtningenævnets formand forsvare sig med, at hen ikke mente at straffene for militærnægtning i Serbien var "drakoniske", når netop han burde vide, at tilbagesending medfører øjeblikkelig indkaldelse med stor risiko for at blive sent til frontens forreste linie - også med risiko for at blive skudt bagfra. Og overlever den tilbagesendte militærnægter, så venter der op til 15 års fængsel.

Arne Hansen...