96.06.01 og opdateret d. 12.03.11

Civil ulydighed:

er en offentlig ikke-voldelig samvittighedsbetonet politisk handling, hvor loven overtrædes med henblik på at skabe en ændring i den politiske praksis og/eller lovændring eller en politisk regeringsændring".

Samt at 3 forudsætninger også skal være opfyldt – strengt taget:

- 1. at protesten retter sig mod almindeligt erkendte tilfælde af grov uretfærdighed,

- 2. og at de mere traditionelle lovmedholdelige muligheder er udtømte,

- 3.samt at aktionerne ikke grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved den demokratiske retsorden.(her Rawls: Theory of Justice)

Eller sagt på en anden måde: "Ulydighed" signalerer, at man er rede til at overtræde loven, når vitale værdier er truede, medens "civil" fortæller, at man ønsker at løse konflikten uden vold, forsøger at få en dialog i gang med modparten, og i øvrigt er rede til at påtage sig en evt. straf(Toni Liversage 28.05.94 i Inf.)

Civil ulydighed under ikke-demokratiske styrer vil dog være afhængig af og derfor satse på reaktioner fra verdensopinionen og FN-organer (via regeringer) som er egnet til at presse demokratiorienterede reformer igennem.

Og ikke mindst efter at der nu eksisterer en international straffedomstol til at dømme diktatorer for grove forbrydelser mod menneskerettigheder og international ret (forbrydelser imod menneskeheden, folkemord, krigsforbrydelser

Og internationalt pres er blevet mere realistisk efter at der er ved at udvikle sig en norm i det internationale system om at (konstruktive?) humanitære interventioner (uden magtmisbrug) kan legitimeres

Bemærk at den internationale rets Nürnbergprincip om modstandspligt kan lovliggøre en handling som den nationale ret ellers umiddelbart vil gøre kriminel og af opinionen kaldet ”Civil Ulydighed”

Sådan argumenterede the Trident Three kvinder fra ”Trident Ploughshares” som uopdaget kunne svømme ud og midlertidigt uskadeliggøre en atombevæbnet Trident u-båd og blev frikendt af den skotske dommer med henvisning til den internationale Domstol i Haags kendelse fra 1996 om ulovligheden af at bruge atomvåben, da det ville medføre store og ukontrollable civile tab af menneskeliv. Men også besiddelse af atomvåben (med henblik på at disse kunne bruges)

Og da en af de Trident Thre, danske Ulla Røder legitimerede også sin ”nedrustning” af et engelsk bombefly på vej til den ulovlige krig mod Irak med henvisning til at hun som almindelig borger havde pligt til.

Det er derfor magtpåliggende for Ulla at sådanne handlinger som Nürnbergproncippet legitimerer, altså IKKE er civil Ulydighed, da International lov gør en sådan handling lovlig og endda til en pligt for den enkelte borger.

Og det bliver nationale domstole nødt til at erkende for at undgå fremtidige justitsmord.

090930civilulydighed.htm. Her kan man læse artiklen ”Civil ulydighed er en pligt ” af har freds- og asylaktivisten Toni Liversage fra 29.09.09, hvor hun giver historiske og aktuelle eksempler.

Og hvor jeg har tilføjet denne i sin grundsubstans identiske definition af Den norske fredsforsker Jørgen Johansen og Åsne Berre Persen, som i deres bog DEN NØDVENDIGE ULYDIGHETEN fra 1998 s. 24 definerer

Civil ulydighed som: bevidste, ikke-voldelige, ulovlige handlinger gjort i åbenhed, som har som mål at påvirke samfundsmæssige eller etiske forhold som af deltagerne opfattes som alvorlige/væsentlige.

Det er altså handlinger som i det mindste opfylder fem krav: .

1. Åbenhed

2. Ikkevold

3. Lovbrud

4. Alvorlig overbevisning

5. Samfundsmæssig og/eller etisk sigtemål

Vores definition er deskriptiv. Den beskriver en handling som den forekommer.

….

Mange aktivister og teoretikere har desuden et eller flere af følgende normative krav:

6. Civil ulydighed skal være sidste udvej

7. skal hindre en uoprettelig beslutning

8. aktionens mål skal være klart og afgrænset

9. Handlingen skal ske i et civiliseret samfund

Se evt også opslaget civil ulydighed http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/cord/c31.htm på fredsportalen Det Danske Fredsakademi: http://www.fredsakademiet.dk/

Tilbage til forsiden