Aktiv etnisk ligestilling gennem flerkulturel integrationspolitik.

 

Fr.havn d. 27.11.97

Til sekretæren for det kommunale rådgivende uvalg vedr. etniske mindretal….

 

Aktuelt forord: foranlediget af det venlige spørgsmål om punkter på dagsordenen, så tillader jeg mig at fremsende nedenstående fremstilling hvoraf  især s. 8-9 er relevant for udvalget. Men disse forslag skal forstås ud fra de foregående og efterfølgende sider . Fremstillingen er skrevet i august pga. af min research af situationen på daværende tidspunkt. Siden da har vi haft politikernes ensidige og mistænkeliggørende krav til de etniske, hvilket jeg i øjeblikket erfarer har øget spændingen og givet sig udslag i hyppigere tilfælde af diskrimination bl.a. på arbejdsmarkedet og ligefrem racistisk chikane og terrorisering fra danske naboers side - vel at mærke her i Frederikshavn!,

Med venlig hilsen Arne Hansen, Sønderjyllands Alle´35, tlf 98425542, email arnehans@post3.tele.dk (senere post@arnehansen.net )

 

Aktiv etnisk ligestilling gennem flerkulturel integrationspolitik.

Etnisk ligestilling bør være nøglebegrebet i en politik for etniske mindretal. Gennem etnisk ligestilling skal ingen stilles dårligere i samfundet på grund af etnisk oprindelse ‑ hverken når det gælder levevilkår, rettigheder, indflydelse eller valgmuligheder. Målet må være et samfund, hvor forskelle i udseende, religion eller kulturel baggrund ikke giver ulige muligheder for uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundslivet. Det drejer sig om både social og økonomisk resultatlighed, politisk indflydelse samt juridiske rettigheder med hensyn til kulturel og religiøs udøvelse.

 

Men al skøn snak om at skabe lige muligheder uafhængigt af etnisk baggrund må bygge på en accept af, at det i konkrete tilfælde som for handicappede danskere, kan være nødvendigt at iværksætte positive kompenserende tiltag for at bøde på det faktum, at mange blandt mindretalsgrupperne har et  dårligere udgangspunkt i lokalsamfundet end flertalsbefolkningen.

 

Det kan dels være på grund af den funktionshæmmende virkning fra (1) selve flygtninge- og eksilsituationen, som manglende danskkundskaber, psykiske og somatiske problemer og manglende viden om og erfaring med det danske samfund. Dette gælder mest nyankomne. Men også bosniere, som oveni at bære på traumaer som krigsflygtninge, også er blevet påført unødige lidelser gennem de første års internering og usikkerhed om fremtiden.

 

Hertil kommer så, at det må frygtes , at det også gælder i Frederikshavn, som det er konstateret i større byer, at ligegyldighed, uvidenhed, intolerance, kulturracisme x) med påfølgende (2) etnisk diskrimination og marginalisering reelt hindrer mindretallene i at nyde de samme rettigheder og goder som flertallet?

 

x)Racisme er betegnelsen for en systematisk, negativ stempling af bestemte etniske grupper som afvigere eller mindreværdige. Mens racistiske holdninger tidligere blev begrundet ud fra påståede biologiske forskelle, så bliver de samme holdninger nu begrundet kultura­listisk/kulturracistisk ved at reducere alle folk af en bestemt etnisk oprindelse til at være fundamentalt underlagt deres Afremmede etniske kultur@ . Derfor kan disse kulturelt programmerede robotter heller ikke afvige fra hinanden og fremtræde som individer, og de kan følgelig slet ikke forandre sig. Alle disse Afremmede kulturer@ hævdes så at være fundamentalt, forskellige fra, og uforenelige med, dansk kultur. Ja ifølge konservative nationalistiske kulturracister  sågar en trussel mod den danske nation, som kun har overlevet gennem sin historiske kamp for at forsvare sin kulturelle renhed. De negative fordomme opfylder imidlertid stadig den samme gamle funktion, nemlig at retfærdiggøre etnisk diskrimination, chikane  og vold.

 

Selv om det ofte siges, at dette ikke betyder, at de fremmede kulturer er mindreværdige, så signalerer disse holdninger, at det danske samfund bør holdes etnisk rent, og at mindretallene er et fremmedelement som ikke bør nyde lige rettigheder.

Afstand og frygt forsøges skabt ved at forbinde mindretallenes Akultur@ med egenskaber som i forvejen er stemplet som negative i folks bevidsthed. Det gælder blandt andet kriminalitet, religiøs fundamentalisme, barne‑ og kvindemishandling, grådighed og økonomisk udnyttelse af velfærdsordninger. Det laves der så vandrehistorier om som så blæses op af profithungrende medier og stemmejagende politikere.

 

Men desværre findes der faktisk et (3) fåtal  fremmede lovovertrædere til glæde for visse medier men til ubodelig skade for alle etniske, som samtidig bliver stemplet, som det første trin i de etniske fjendebilleders og diskriminationers onde spiral.

 

Derfor kan det undertiden indenfor etniske grupper være nødvendigt, at man hjælpe  hinanden til at forstå, at demokrati ikke er ensbetydende med at alt er tilladt, og at man kan droppe alt medansvar for andre. De enkelte Afremmede@ lovbrydere er næppe nødvendigvis værre lovbrydere end de flertalsdanskere, der er de første til at fordømme de etniske. Tværtimod er der ofte flere Agode grunde@. som en opvækst under borgerkrige, hvor man kun har lært at hade og kombineret med racistisk diskrimination i Danmark  Men det duer bare ikke, for  racister skal nok sørge for at følgerne af de få etniskes kriminalitet rammer alle de ærlige etniske. Og det er uretfærdigt og bør altså forebygges med lovlige midler.

 

Skal etnisk ligestilling blive en realitet, er det altså nødvendig med en aktiv og målrettet politik for at hindre levekårsforskelle 

mellem mindretallene og danskerne i at udvikle sig.. Og  kulturracisme og etnisk diskriminering må derfor aktivt forebygges 

på  alle niveauer i samfundet - sammen med bekæmpelse af den politiske ligegyldighed, der er så fremherskende i vores

kommune i øjeblikket.(juni-august 1997) og Frederikshavn kommune bør samarbejde med mindretallene og

flertalsbefolkningen om at udvikle et lokalsamfund  med etnisk ligestilling  - målt som resultatlighed. Det mest presserende er at

få skabt etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet så befolkningens etniske sammensætning afspejler sig  i  uddannelsesniveau og i

                                                                                                                                                            s. 2

placeringen  på arbejdsmarkedet, så der f.eks ikke er større arbejdsløshed blandt etniske mindretal.                    

Men for at nå målet etnisk ligestilling , så kræver det en aktiv indsats af alle kommunens indbyggere (både i den private sektor og i det civile samfunds foreningsliv mv. og selvfølgelig især af de etniske selv) og ikke blot af byrådet. Men byrådspolitikerne  bør gå foran og ville de nødvendige midlertidige kompenserende midler for at vise at det kan lade sig gøre indenfor deres ansvarsområder..

 

Det er nemlig et faktum, at mange  etniske i dag (1997) oplever ligegyldighed og føler sig diskrimineret eller umyndiggjort(ikke mindst i socialforvaltningen) og reelt er blevet udsat for marginalisering  i lokalsamfundet. Der er da også sket en større bortvandring fra kommunen så denne i dag har en mindre befolkningsandel med etnisk baggrund end landsgennemsnittet. Det opfatter jeg ikke som positivt, og slet ikke da det ofte er meget dygtige mennesker som kommunen mister, og som kunne være et potentiale for udviklingen af lokalsamfundet. Der kan rejses tvivl om denne beskrivelse som ikke bygger på nogen systematisk kvantitativ undersøgelse, men i givet fald så bør en sådan laves.

 

                                          Hvorfor findes der diskrimination og marginalisering?

Denne intolerance  kan skyldes at såvel danskeres som etniske mindretals­gruppers normale positive selvop­fattelse sættes under pres i truende situatio­ner­, og som så i selvfor­svar fordrejes til en nedvurdering af alle andre etniske grupper som nemme syndebuk­ke - godt hjulpet af visse mediers  og højre-politikeres fremmedhetz , og desværre også af en bred og stadig mistænkeliggørelse af asylsøgerne med påfølgende stramninger, som blot bekræfter folks fjendebilleder og frygt. Og danskerne og deres medier snakker kun om - ikke med de etniske.

 

­Men intolerance og  marginalisering  kan også skyldes kommunens negligering af etniske minoriteters særlige problemer og ønsker, samtidig med et - måske ubevidst - krav om at minorite­terne tilpasser sig ensidigt til danskernes kultur og insti­tu­tioner - uden også at stille krav til dansker­nes toleran­ce. F.eks. har kommunens rådgivende udvalg for etniske mindretal vel nærmest hidtil  ikke fungeret (1997). Tværtimod har kommunens ansvarlige forspildt mange muligheder og ødelagt mange etniske ildsjæles tillid til kommunen for lang tid fremover gennem at de oplevede, at kommunen handlede hen over hovedet på disse og aldrig hørte dem i udvalget når der kunne være en særlig etnisk vinkel  i en sag. F. eks. ved de bosniske flygtninges overgang til kommunen i sommeren 1997 har man hverken forhandlet med de bosniske repræsentanter eller flygtningene selv om tilrettelæggelsen af deres fremtid.

 

Denne assimila­tions­politik fremmer ligegyldighed og nedvur­derende fordomme. Presset på de etniske minoriteter (bl.a. gennem en umyndiggørende sagsbehandling i socialforvaltningen (1997)) kan af disse mindretal opleves som en trussel fra fjendtligtsindede, som mindretallene så må  beskytte sig imod ved at disengagere sig, isolere sig og hæge mere om traditionerne i deres søgen efter en identitet i det fremmede land, der behandler dem som fremmede­. Og dermed har assimi­la­tions­politikken - paradoksalt nok - fremmet en gen­sidig ud­vikling af fjendebille­der hos dan­skerne og de etniske minori­te­ter. Og gensidige fjende­billeder med påfølgende fejltolk­ninger og overreak­tioner har deres egen dynamik, hvor de igen og igen vil styrke hinanden i en ond spiral , som kan resultere i at blive voldelig.

 

Her er de etniske unge mest sårbare for diskrimination med påfølgende fortolkning i form af stereotype fjendebilleder af racistiske danske arbejdspladser. F.eks. er det (med kun en enkelt kendt undtagelse) ikke lykkedes for velkvalificerede etniske ansøgere at opnå ansættelse på nogen af kommunens mange arbejdspladser på trods af manges ihærdige indsats. Således findes der eksempler på at etniske som er blevet afvist af kommunen bagefter er blevet ansat i åbenbart mindre fordomsfyldte private virksomheder.(1997)

 

Nogle af de der senere har klaret sig godt på det private (eller statslige) arbejdsmarked anfører selv, at de aldrig er blevet indkaldt til samtaler, når de har søgt på kommunens jobannoncer. og de mener at de simpelthen er blevet frasorteret på grund af deres udanske navn. Fordommene og usikkerheden hos de kommunale ansættelsesansvarlige virker således voldsomt diskriminerende overfor de etniske velkvalificerede ansøgere, der har arbejdet hårdt på at skaffe sig en ny uddannelse, som de var blevet fortalt ville være god at få arbejde på i Danmark Gentagne afvisninger skaber efterhånden bitterhed og opgivenhed. Og det værste er, at andre etniske unge der observerer den etniske diskrimination af vil tabe lysten til selv at tage en uddannelse, når de kan se sort på hvidt, at det alligevel ikke nytter.

Mange flygtninge tier og forbliver tilbageholdende overfor falske angreb fordi de føler sig opfattet af det

 

3

danske flertal som mindre­værdige "nas­sere" på danskerne, hvilket fremmer en ond cirkel af nedvurdering og gensidige fordomme og fjendebilleder.

Flygtninge der har levet mange år i Danmark fremhæver hvor vigtigt det er at fremme et klima af almindelig accept af flygtningene som ligeværdige medborgere der gives samme grad af tolerance som flertal­let af danskere giver hinanden.

 

                                                 Hvad kan vi alle gøre i det personlige møde?

Overfor sådanne gensidige fordomme og fjendebilleder mellem grupper må det fremhæves at vi alle -  på trods af forskellig etnisk baggrund - først og fremmest er mennesker, - og som sådan  også kan være enestående og tale for sig selv.

Vores  syn på mennesket og dets samspil med  kulturer og samfund må da bygge på :

- at alle mennesker har nogle grundlæggende behov og udviklingsmuligheder til fælles

- også selv om vi umiddelbart i mødet med hinanden ser ud til at være bærere af en mangfoldighed af sociale og kulturelle forskelligheder i udseende, opførsel, opfattelser og værdier , som stammer fra forskelle i   afstamning og opvækstvilkår.

- samt at hver af os samtidig er et enestående og selvstændigt menneske med personlige egenskaber, erfaringer  og visioner.

 

I mødet mellem mennesker fra forskellige etniske grupper må udgangspunktet være, at vi alle først og fremmest skal fremstå for hinanden som enestående enkeltindivider, der selvfølgelig så hver især har lov at komme med sit etniske bidrag i det ligeværdige kulturmøde , som netop er levedygtigt fordi man her igennem får en erkendelse af, at vi alle dybest set er fælles om at være mennesker - og kan bekræfte hinanden heri ved at give hinanden den oplevelse af selvværd, som er lige så nødvendig som de fysiologiske behov.

For at kunne forstå et menneske med en anden etnisk baggrund må man selv tage initiativet til at skabe den personlige kontakt og have vilje til en dialog byggende på respekt for og indlevelse i personens kulturelle bagage.

I udgangspunktet må det så være det enkelte (etniske) menneskes ansvar i hvilket omfang det vil beholde de medbragte kulturelle værdier og sociale normer i løbet af den lange og vanskelige personlige proces det er at skabe sig en ny velintegreret personlig identitet, der også kan være bæredygtig for et godt liv i rimelig harmoni med det nye samfund .(Uddybes senere på s. 5-6 under overskrifterne Aforventninger til etniske..@ henholdsvis Adanske@)

 

                                  Og hvilken politik bør kommunen så gå foran med?

Fremme af etnisk ligestilling gennem en fremadrettet flerkulturel integrationspolitik  i Frederikshavn Kommune.

Herved forstås, at man som udgangspunkt skal accep­tere alle kulturers ligeværdighed og ret til at ek­si­stere. Og at mødet mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund igennem dialog og samarbejdsprojekter med vægt på gensidighed skal udvikles til alles berigelse og etnisk ligestilling i samfundslivet. Etniske minoriteter skal derfor have ret til at bevare og videreud­vikle væsentlige dele af deres egen kultur.

 

Gennemførselen heraf kræver, at kommunen indretter sin opbygning og tilbud på, at der ek­sisterer for­skellige kulturer. Modsat må alle etniske grupper (inkl. flertallet) være ind­stillet på at accep­tere nogle  nødven­dige grund­læggende fælles normer og love, som alle skal overholde.

Disse må bygge på et minimum af fælleskulturel forståelse, som skal videreudvikles igennem en demokratisk dialog imellem flertals- og mindre­talskulturerne. for at sikre en afbalanceret hensyntagen til såvel flertallets fundamentale værdier som demokrati og solidaritet i et velfærdssamfund, - som til de etniske mindretals konventionsfæstede rettigheder. Altså efter bedste danske demokrati-tradition. Men disse demokratiidealer  bør først og fremmest læres, bruges  og accepteres, fordi  de nok er de eneste sociale teknikker som duer i en integrationsproces, som skal forløbe fredelig og efterhånden også  blive selvbærende.

 

4

Således må en flerkulturelle integrationspolitik bygge på 3 grund­læggende principper: Aktiv social ligestilling, kulturel valgfrihed og dialog og sam­arbejde          

 

 Aktiv social ligestilling - Som omtalt i indledningen så betyder det, at også  frederikshavnere med etnisk oprindelse - som at alle andre borgere i samfundet skal skaffes reelt lige muligheder indenfor alle områder såsom uddannelse, arbejds­markedet inkl. kommunale uddannelses- og beskæftigelsesprojekter, boligen (frit boligvalg, væk med kvoter), fritidslivet mv. Og mulighed for at udøve demo­kra­tisk og kul­turel virksom­hed. Ligesom for udsatte danskere, så skal der som hjælp til selvhjælp iværksættes kompenserende tiltag for at rette op på visse flygtninges evt. handi­cap.  Og succeskriteriet skal være lighed i resultater f.eks. med hensyn til nedbringelse af arbejdsløsheden til det gennemsnitlige niveau. Aktiv social ligestilling betyder også, at mennesker med etnisk baggrund behandles med samme respekt - og ikke blot som følge af en svagere magtposition får færre valgmuligheder end andre frederikshavnere,  f.eks i socialforvaltningen. At føle sig blive behandlet som ligeværdig er det første skridt til reel ligestilling.

(Se nærmere nedenfor om konkrete tiltag indenfor de kommunale delområder.)

 

KULTUREL VALGFRIHED på demokratisk grundlag: Udover at overholde menneskerettighederne og de almindelige demokratisk vedtagne love, samt at forsøge at leve op til kravet om at forsørge sig selv og sine, så betyder det, at borgere fra etniske minoriteter frit kan vælge i hvilken grad og på hvilke områder, de ønsker at indgå i dansk kultur og i hvilken grad og på hvilke områder de vil beholde deres egen kulturel­le baggrund. Det forudsætter dog at der kan opnås en tilstrækkelig enighed om samfundets mest nødvendige spilleregler og fundamentale værdier.

Alle enkeltmennesker har dog nogle fundamentale menneskerettigheder, som ikke skal kunne sættes til side eller undertrykkes, og de er en del af dansk lov igennem Danmarks tilslutning til internationale konventioner. I det danske repræsentative demokrati er det flertallet som får det sidste ord, når der ikke kan snakkes til enighed. Men det skal være en del af demokratiet at sikre,  at mindretallets vitale interesser også tilgodeses.. I et lokalsamfund, hvor den kulturelle mangfoldighed bliver stadig bredere, må vi vænne os til at det stiller større krav til tolerance overfor forskelligheder..

 

I den løbende integrationsproces er det derfor tvingende nødvendigt, at borgerne i samfundet, både de mennesker der føler sig som tilhørende en flertalskultur  og ikke mindst de der føler sig som en del af et etnisk mindretalskultur alle bestræber sig på at opretholde den nødvendige  dialog mellem flertallet og de etniske mindretal, (- bl.a. om på hvilke livsområder det er nødvendigt at enes om at hylde nogle fælles normer og værdier for overhovedet at få det samfundsmæssige samliv mellem etniske grupper til at fungere). Den daglige samtale skal til for at skabe den nødvendige gensidige forståelse og accept eller tolerance til at give råderum til at de forskellige kulturelle udtryksformer kan udfolde sig og sameksistere side om side på fredelig vis.

Altså,  er det for en vellykket integrationsproces med endemålet etnisk ligestilling helt afgørende, at processen bygger på

 

DIALOG OG SAMARBEJDE: som betyder at­­ etniske minoriteter bør deltage og gives plads for deltagelse i samfundsdemokratiet i alle dets afskygninger og på alle niveauer.

Det er nødvendigt­, at også flygtninges og etniske minorite­ters særlige problem­stil­linger bliver gjort synlige også af dem selv­, - og overalt hvor det er væsentligt og kan være konstruktivt. F.eks. i dagin­stitu­tions- og skole­bestyr­elser, foræl­dreråd, beboerråd, byråd, det rådgivende etniske udvalg­, socialforvaltningen, for­eninger, og på arbejds­pladser og beskæftigelsesprojekter. Og ikke mindst i medierne og skolerne, hvor den daglige kamp også står om fremtidens venne- eller fjende­holdninger.

 

Men helt afgørende er, at byrådet og forvaltningen viser vilje til at forelægge alle sager, der kan have særlige konsekvenser for frederikshavnere med etnisk baggrund, for de etniske mindretals repræsentanter i kommunens rådgivende udvalg for flygtninge og etniske minoriteter - eller at kommunerne efter aftale henvender sig direkte til etniske brugere og så melder tilbage til de etniske repræsentanter i udvalget for at sikre at de interesser, som de etniske grupper har som en helhed også bliver tilgodeset.

 

5

Det kommunale rådgivende udvalgs formål og funktion bør kulegraves og klargøres hurtigst muligt for at undgå at de etniske medborgere helt forfalder til kun at varetage egne snævre kortsigtede - og ofte misforståede - interesser. Og det vil så,  som altid kun vil være de ressourcestærke der i en vis udstrækning - og måske i en perverteret form - vil få varetaget deres interesser.

 

Også samarbejdet mellem kommunale instanser især sagsbehandlere og andre instanser som har at gøre med nye flygtninges integration, f. eks. sprogskolen er væsentlig  af hensyn til trivsel og effektivitet. Og selv­følgelig også samarbejdet mellem alle de grene af kommunens for­valtninger, som har integrationsopgaver.

 

Det gælder også om at samarbejde med andre relevante instanser som bl.a. erhvervslivet, politiet (og medierne) om alternative kon­fliktløsnings­systemer til bekæmpelse og forebyggelse af gensidige fjendebil­leder og racisme.

 

For at etniske mindretal kan opnå en forholdsvis politisk indflydelse på linje med flertalsbefolkningen, så må   partier og interesseorganisationer og bevægelser gøre sig mere umage med at lægge forholdene til rette for at de etniske mindretal kan deltage meningsfyldt.. Etniske mindretals politiske deltagelse må derfor gå videre end til  kommunens rådgivende udvalg vedr. etniske minoriteter.

 

Men byrådets og kommunens politik for at fremme dialog og samarbejdet, lykkes kun hvis alle frederikshavnerne, etniske som danskfødte , vil samarbejde om etnisk ligestilling - ud fra hver sine egne forudsætninger:

 

              Forventninger til samfundsborgere fra de etniske mindretal i særdeleshed:

Flygtninge og etniske minoriteter må selv gøre den nødvendige ekstra indsats for at lære det danske sprog og samfundsliv at kende - uden nødvendigvis at kopiere danskerne. De skal skaffe sig de rele­vante informationer om deres muligheder, rettig­heder og pligter. Har man gjort sit bedste for at opfylde pligterne, så skal man også søge sin ret, hvis man virkelig føler sig urimeligt behandlet, f.eks. et nej fra en sagsbehandler, som man ikke kan få en rimelig forklaring på. Vel først. ved at give udtryk for sine følelser og forsøge at forhandle sig til rette med vedkommende man føler sig krænket af.  Dernæst søges rådgivning og evt. bruges formelle klageveje og rådgivning.. Hvis det drejer sig om urimeligheder alle andre også udsættes for, så må man føle et medansvar for at det bliver rettet - fremfor at finde mere eller mindre smarte individuelle løsninger, som jo så ikke afhjælper noget for alle de andre.  

 

Som nytilkommen etnisk må man hertil også påtage sig at lære at bruge (og tolke) radio­ens P1, seriøse danske aviser, tidskrifter og bøger, der behandler den situation man står i, - samt bibliotek, internet, kurser, egne foreninger og deres informations- og rådgivningstilbud, og spørge danske venner samt myndig­hederne. Og man må påtage sig for 117. gang at fortælle om sin baggrund (så længe der lyttes) - og så benytte lejligheden til at fortælle om sin opfattelse af verdens gang - som et nødvendigt korrektiv til de EU-Danmark-fikserede danskeres alt for snæversynede etnocentriske syn på  verden.

Overfor ydmygelser og forskelsbehandlinger fra ubetænksomme eller fordomsbefængte danskeres side må de Atælle til 10" og bevidne sin (større) og selvdefinerede værdighed gennem at handle konstruktivt kofliktlægende og påtage sig et personligt medansvar for den samfundsmæssige integrationsproces som afhænger af alles medvirken i dialogen. (Overfor ubegavede racistiske voldelige provokationer vælger man selvfølgelig at trække sig i værdighed med Mahatma Gandhi=s ikkevoldsstrategi i tankerne.)

 

Og det drejer sig også om dialog i situationer, hvor det umiddelbart er fristende at lade sig reducere til den umælende etniske undtagelse fra den racistiske generalisering.: Det er ikke dig , men alle de andre det er galt med. Hvis man på den måde giver slip på sin etniske selvrespekt (og lader være med at bruge den godwill man har skaffet sig hos danskeren) og i stedet lyver af fej bekvemmelighed, så leverer man for alvor benzin til racismens bål. NB: Det gælder selvfølgelig også, hvis man lader falske generaliseringer af danskerne passere uden at problematisere.                                                                   

s. 6

 På den anden side så skal man heller ikke lade sig friste af en slægtnings appel til familieloyaliteten for at få hjælp til at slippe fra at påtage sig ansvaret for noget skidt han har lavet. For så fremmer man for alvor den kulturracistiske fejlslutning : Det er deres medbragte kultur der er forklaringen på den idiotiske opførsel af en enkelt af dem. Og så er alle fra den pågældende etniske gruppe jo blevet stemplet som kulturbestemte  idioter.

 

Man må opfordre til at mennesker fra de etniske mindretal, alt efter hvor de er i processen, danner og deltager i deres egne multietniske foreninger, eller traditionelle danske foreninger efter hvor nu interesserne ligger. F.eks. bør man slutte op om Fr.havn Multikulturelle Forenings forsøg på at samle individer på tværs af tidligere faste gruppetilhørsforhold og således få en grænseoverskridende virkning til fremme af en flerkulturel integration indenfor foreningslivet og som bygger på gensidig personlig respekt og kulturel ligeværdighed, individuel valgfrihed - og så demokratisk dialog og samarbejde som det allervigtigste. - Netop fordi det åbenbart også det sværeste at lære, hvis man har erfaringer fra en opvækst og et liv  under mere autoritære magtforhold.. (Men det er altså praktisk - og nødvendigt at lære, hvis man ønsker at leve og fungere i Danmark, som kan være svært nok i forvejen.)

 

Det forventes selvfølgelig også af asylmodtagere, at alle efter bedste evne efterhånden gør en indsats for at slippe ud af den umyndiggørende bistandsklientrolle, de er blevet placeret i, og søger at blive selvforsørgende og selvforvaltende igennem uddannelse og arbejde - samt søger aktivt at blive integreret i det danske politiske og flerkulturelle liv for at tage sin del af medansvaret - til berigelse for både sig selv og danskere.

 

                                             Forventninger til den danskfødte lokalbefolkning.

Men for at det kan lykkes må lokalbefolkningen virkelig være indstillet på at tage initiativet, ønske information og at forstå, at skabe kontakt og venskab. Venskab er nødvendigt for at fjerne den følelse af underlegenhed, som gør flygtningen tilbageholdende. Danskerne må være klar over, at den vellykkede integration med etnisk ligestilling kun i mindre omfang afhænger af den medbragte kulturelle bagage, men l langt højere grad afgøres af hvor positiv  modtagelsen i det danske samfund bliver. Altså af det sociale samspil eller modspil den enkelte flygtning får af de danskere hun møder - og som flygtningen vil være helt afhængig af - i den første sårbare periode i eksillandet. Og ud fra summen af alle disse individuelle erfaringer så reorganiserer de  etniske mindretal sig generelt i værtslandet med deres kultur mere eller mindre tilpasset og påvirket af værtslandets stærkere flertals-kultur. Så glem alt om kulturracisterne (jf. foran). Det er det samspil du indgår i med de etniske minoriteter; - og de rammebetingelser og tilbud - eller mangel herpå - som dine repræsentanter sætter op, der er og bliver de springende punkter i det afgørende sociale samspil hvorigennem flygtningen må omdefinere sig og finde sig selv igen.

 

I alle dele af samfundet opleves i det daglige en hel del upåtalt racediskrimination, som dels kan være forsætlig, dels skyldes tankeløshed. Uanset årsagen virker diskrimination altid sårende på den diskriminerede og kan derfor ikke undskyldes. Ligeledes uanset årsagen kan kun den forulempede part afgøre, om en hændelse har virket diskriminerende eller ej. Det er derfor rimeligt, at den pågældende gennem en eller anden form for oprejsning bringes ud af offerrollen. Og hvem er det så , der forsøger at få forulemperen til at angre og give udtryk for det? Hvilket er forudsætningen for den ægte forsoning, som kan slukke hadet og hævntørsten - og derigennem bliver  bæredygtig. Og som, når det er muligt, derfor må foretrækkes fremfor den ensidige kommunikationsløse tilgivelse, som vil blive sværere og sværere for den forulempede at gentage.

 

I kritiske situationer - f.eks. i flygtningedebatten, skal lokale folk give sig til kende og tage stilling til racistiske udtalelser og forskelsbehandling - også overfor offentligheden. Men ingen overbeskyttelse.

 

Vurder flygtninge og mennesker fra etniske minoriteter som enkeltpersoner - ud fra egne erfaringer.

Forsøg at forstå hvilke bagvedliggende faktorer, der er med til at producere flygtninge. Det være sig politisk undertrykkelse, tortur og krig, som er magthavernes midler for at for at bevare privilegier og en

7

retfærdiggørende ideologi i samfund præget af klassedeling, ulighed og nød. Og måske er flygtningene blevet brikker i et globalt økonomisk og politisk magtspil, hvor lokale danskere på grund af den stigende gensidige globale afhængighed har langsigtede fællesinteresser med flygtningene for at få skabt fred og udvikling.

Derfor kan det være praktisk, at anstrenge sig lidt og prøve at anskue flygtningene i lokalsamfundet som en udfordring og tiltrængt mangfoldighed og som en mulig udviklingsressource til lokalsamfundets bedste.

 

                                             Krav til kommunens indsats på udvalgte områder:

Nedenstående liste indeholder kun højt prioriterede opgaver. En yderligere konkretisering i enkeltheder vil afvente de behov som repræsentanter for de etniske mindretal selv dokumenterer og prioriterer, da det som sagt er væsentligt at gå ind i en dialog om hvilke behov der er og så samarbejde om løsningen af dem.

 

                                                      Etnisk ligestilling på Arbejdsmarkedet.

Lønnet arbejde er en af de vigtigste forudsætningen for at etniske mindretal skal kunne integreres i samfundslivet. Det gør folk i stand til at lykkes på andre af livets arenaer, som boligmarkedet og muligheden for at have en meningsfyldt fritid. Det er derfor et mål at etnisk oprindelse ikke skal være bestemmende for den enkeltes situation i forhold til arbejdsmarkedet. For at målet kan nås må kræfterne først sættes ind i forhold til diskriminering af mindretallene på arbejdsmarkedet.

 

Derfor må Frederikshavn Kommune nu gå foran med målsætningen, at de ansatte i  kommunens forskellige afdelinger skal afspejle den etniske sammensætning af arbejdsstyrken i lokalsamfundet. Specielt skal kommunen sørge for, at der ved ansættelser i uddannelsespladser ikke bliver diskrimineret overfor velkvalificerede etniske unge. Viser det sig at der bliver diskrimineret overfor etniske unge på det private arbejdsmarked, så bør kommunens arbejdspladser gå foran og vise vejen ved at udligne denne. Og kommunens politik for ligestilling mellem kønnene gælder selvfølgelig også for de etniske mindretal.

Specielt skal kommunen gøre en hurtig indsats for at få fastansat folk fra de etniske mindretal i stillinger, hvor de etniskes særlige tokulturelle kompetence i sig selv udgør et relevant ansættelseskriterium. Og i stillingstyper hvor de etniske mindretal er underrepræsenteret i forhold til deres andel af den befolkning/brugere de skal betjene.

Til stillinger hvor en tokulturel kompetence kan være en yderligere relevant kvalifikation - og det vil gælde næsten alle jobs i kommunen efterhånden, der skal kommunen altid opfordre personer fra etniske mindretal til at søge.

Derfor skal kommunen generelt opfordre etniske mindretal til at søge, f.eks. ved at skrive i sine stillingsannoncer: ADa Frederikshavn kommune ønsker at fremme etnisk ligestilling, opfordrer vi både personer med dansk baggrund og indvandrer/flygtningebaggrund til at søge@

 

Ansættelsesudvalg bør rumme personer med kundskaber om etniske mindretal - først og fremmest ansatte på arbejdspladsen - når de findes.

Det må i det hele taget sikres, at stillingsopslag og ansættelsessamtaler tilrettelægges så der ikke forekommer direkte eller indirekte diskrimination - jævnfør den tidligere omtalte frasortering af etniske ansøgere  blot ud fra deres fremmedartede navne, hvorved de mistede chancen for igennem et personligt møde at bryde igennem ansættelsesudvalgets barriere af fordomme.

 

Kommunen skal sørge for efteruddannelse af såvel medarbejdere med indvandrerbaggrund som danske medarbejdere og ledere så de bliver bedre til at fremme etnisk ligestilling og produktudvikle de relevante flerkulturelle kompetencer, f.eks. begyndende i spædbarnssundhedsplejen over pædagoger, lærere, uddannelsesvejledere, bibliotekarer, sagsbehandlere i socialforvaltningen og  skatteforvaltningen m.fl.

 

Opstilling af succeskriterier for etnisk ligestilling på arbejdspladsen - i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

 

Den nylige lov mod etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet skal selvfølgelig bruges i relevante tilfælde

8

med de ret få muligheder den giver. Imidlertid kan det være mere bæredygtigt, hvis det er muligt at løse diskriminationssager i mindelighed:

 

Dette kan gøres ved, at man inden for den kommunale forvaltning, på arbejdspladserne, i organisationerne o.s.v. aftaler en procedure, som sikrer den forurettede fuld oprejsning og derved tillige understreger, at racediskrimination er i modstrid med ønskede og forventede danske normer.

Der bør laves en årlig rapportering fra kommunens arbejdspladser med status og planer for den etniske ligestilling - også med henblik på en behandling i byrådet.

 

Frederikshavn kommune skal i forbindelse med indkøb af varer og tjenester og kontrakter med private firmaer lade det indgå i kontrakten,, at virksomheden må fremvise en målsætning for etnisk ligestilling i sin ansættelses- og personalepolitik Evt. kan kommunen i stedet skrive i sit tilbudsmateriale, at firmaer med en skriftlig formuleret etnisk ansættelses- og personalepolitik vil blive foretrukket. På denne måde kan den aktuelle tanke om, at private virksomheder bør bære en del af det sociale ansvar, fremmes.

 

Kommunen skal i sin erhvervs- og beskæftigelsespolitik tage initiativer til at skaffe arbejdspladser, der kan udnytte flygt­ninges (medbragte) kvalifikationer.

 

                                                      Kommunalt udvalg for etnisk ligestilling.

Byrådet  skal  straks efter tiltrædelsen tage initiativ til at etablere et kommunalt udvalg for etnisk ligestilling med repræsentation fra de etniske mindretal og ikke mindst repræsentanter for evt. nye flygtningegrupper, samt lokale frivillige foreninger/aktører- samt repræsentanter for kommunens relevante perso­nale­grupper, daginstitutioner, skoler, foreninger mv., byrådets partier og med borgme­steren som formand.

 

For at flygtninge/integrationsudvalget kan fungere effektivt er det dog nødvendigt, at centrale personalegrupper på gulvplan(ansigt til ansigt med flygtninge/etniske mindretalspersoner) også er repræsen­teret. Således at forvaltningschefer og byrådsrepræsentan­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ter/udvalgs­formænd/næstformænd. kan få en alsidigt og sammenhængende billede af situa­tion,( inkl. den nødvendige vinkel som repræsentanter fra flygt­ningegrupper/etniske mindretalsgrupper kan give).

 

 Udvalget skal bl.a. straks gå i gang med at udarbejde forslag til byrådet til en­ politik for etnisk ligestilling gennem flerkulturel integra­tionspolitik forankret i en analyse af de lokale behov der inddrager de etniske mindretals erfaringer og som bygger på de tidligere omtalte principper. Derfor skal f.eks alle kommunens forvaltninger inddrages i arbejdet - ikke mindst for at skabe forståelse for nødvendigheden for en ny politik for etnisk ligestilling på de kommunale  arbejdspladser, så der bliver basis for at lave et tilstrækkeligt antal bæredygtige ansættelser af folk med etnisk baggrund for at leve op til målsætning om at de ansatte i kommunen skal afspejle lokalbefolkningens etniske sammensætning.

Men selvfølgelig også for at få sat gang i en debat om hvorvidt og hvordan kommunen servicerer de etniske brugere tilstrækkeligt kvalificeret.

 

Bl.a. skal Kommunens personalepolitik fremme de nødvendige flerkul­turelle kompetencer, hvor det er relevant, især  inden for under­visning og sagsbehandling.

Og i øvrigt skal der fokuseres mere på etniske minoriteters styrkesider, f. eks. til fremme af frederikshavnernes globale kompetence.

 

Udvalget bør bl.a. komme med forslag til hvordan sagsbehandlingen i socialforvaltningen kan blive tilstrækkelig kvali­ficeret, - informa­tiv mundtligt og skriftligt, - dialogorien­teret, - serviceminded, - samt lige for alle, også med mulighed for evt. at skifte sagsbe­hand­ler,

Der er behov for meget mere information om det danske samfund til især nye grupper såvel om rettigheder som pligter. Det er en vigtig opgave for kommunalforvaltningen og især sagsbehandlerne mht. regler , ankemuligheder mv. for at forebygge mistillid og fjendebilleder.

9

Udkastet til en etnisk ligestillingspolitik skal stille krav til forvaltningerne og byrådsudvalgene om at forelægge alle sager med mulige etniske aspekter for Udvalget vedr. etniske mindretal til høring. Og efter aftale med Udvalgets etniske repræsentanter forelægges sagerne også for evt. etniske brugerinteresser. Og så også med en tilbagemelding til de etniske udvalgsmedlemmer, som så kan forsøge at koordinere evt. modstridende etniske brugerinteresser efter behov og ud fra et ønske om også at tilgodese overordnede aspekter i arbejdet for etnisk ligestilling.

 

Udvalget skal efter behov af egen drift tager sager op med henblik på at fremsende forslag til byrådets videre foranstaltning

 

Det er nødvendigt, at Udvalget for etnisk ligestilling får lavet en forretningsorden, der sikrer at de organisatoriske forudsætninger for at udvalget kan fungere nu kommer på plads.

 

Udvalget skal have tildelt passende økonomiske midler til at fremme etnisk ligestilling - ved siden af de i budgettet fastlagte bevillinger.

 

Udvalget skal påse, at kommunen også bruger de beløb,  som kommunen er tilgodeset med i det mellemkommunale udligningsregnskab, og  som fra Folketingets side er tiltænkt at skulle dække kommunens udgifter til  almindelige og kompenserende tiltag til fremme af etnisk ligestilling. For 1997 drejer det sig om et beregnet tilskud på 10 mil. Og hertil kommer vist direkte statstilskud?

 

Udvalget for etnisk ligestilling bør i øvrigt bidrage til højere infor­mationsniveau i den offent­lige debat, når det er påkrævet - og evt. også opfordre byrådet til at melde ud

 

Udvalget skal aflægge en årlig beretning til byrådet og til offentliggørelse.

 

Generelt er det altså udvalgets opgave:

- at udvalget internt fremmer gensidig udveksling af erfaringer, infor­mationer og nye ideer igennem samta­le mellem alle interessenter i integrationsarbejdet,  med henblik på at fremme konsensus om at anbe­fale konkrete fremadrettede tiltag til fremme af integrationen i lokalsamfundet:

 

- at fremme pluralistisk integration, dvs. skabe kontakt, samarbejde og gensidig for­ståelse og accept, kulturel tolerance og social ligestilling mellem  lokal­sam­fundets flertals­be­folkning og så alle dets flygtninge og andre etniske mindretalsgruppers, således at alle føler sig som en del af lokalsam­fundet og med et fælles demokratisk værdigrundlag.

 

- og på dette grundlag at fremme et gnidningsfrit, fleksibelt samar­bejde mellem den kommunale for­valtning og de enkelte flygtninge og medlemmer af etniske mindretal byggende på gensidig respekt.

 

 

                                        Unges integration og etnisk ligestilling i fritiden               

Kommunen bør økonomisk støtte

-- målrettede tiltag for at støtte især børns og unges integration og selvhjulpethed igennem relevante institutionstilbud, skolegang mv.

Og det gælder især tilbud i fritiden, såsom bl.a. nedennævnte være/­mødested/­kulturhus med trygge forhold og kreative udfoldelsesmulig­heder.

 

- støtte behov for et forenings og brugerstyret mødested/kulturhus, hvor alle etniske mindretal og flertallet kan mødes. Og med lokaler nok til både at mødes sammen og for sig selv - også kønsspecifikt, når det er et ønske/formålstjen­ligt. f.eks med plads til legestue for småbørn fulgt af mødre.

 

En forening med lokaler der kunne fungere som være- og mødested kan være en forebyggende foranstaltning. jvf. de begyndende problemer med dårligt integrerede util­passede krimi­nelle grupper af unge fra etniske


mindretal - ofte i konflikt med andre ungdomsgrupper, som nu kendes fra mange større byer           10

Men det afhænger af at der er voksne fra de unges egne mindretal som kan tage sig af dem og vise dem vejen, evt. også igennem kontakt til forældre om uddannelsens betydning for at deres børn kan klare sig i det danske samfund.

 

Da de etniske mindretalsgruppers unge kan være udsatte, er det væsentligt, at kommunen har kontakt til repræsentanter fra de etniske mindretal, bl.a. .de etniske mindretals repræsentanter i  Udvalget for etnisk ligestilling og foreningsbestyrelser.

 

Her kan det blive relevant at  samarbejde med bl.a. SSP-konsulent og politiet (og medier!) om alternative konfliktløsnings­systemer til etnisk forsoning samt til bekæmpelse og forebyggelse af gensidige fjendebil­leder og racisme.

 

Det er væsentligt (jvf. ovennævnte om truede unge) at de unge fra etniske mindretal får tiltro til at der er en fremtid for dem som selvhjulpne i det danske samfund, altså at de får mulighed for at konkurrere om arbejdspladserne på lige vilkår. Derfor bør etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet og specielt i kommunens ansættelses­politik være en højtprioriteret opgave for udvalget for etnisk ligestilling.

 

Som en uddybning af hvilke opgaver som et foreningsdrevet værested for unge kan varetage, hvis det lykkes citeres her fra  Frederikshavn Multietniske Forenings vedtægter:

AFormål: 3.1. - at være et åbent mødested og aktivitetscenter for alle i lokalsamfundet - såvel fra alle etniske minoritetsgrupper som fra det danske flertal. Foreningen skal både være et hyggeligt og uforpligtende mødested for folk med fælles interesser og samtidig fungere som et aktivitetscenter, hvor engagerede mennesker kan mødes på tværs af kulturer i et ligeværdigt  samarbejde om skabende kulturelle- eller konstruktive samfundsmæssige integrationsaktiviteter til fælles bedste.

 

3.2. Frederikshavn Multietniske Forening føler en særlig forpligtelse til at arbejde for at støtte nytilkomne og/eller nødstedte flygtninge og Afremmede@, som trives dårligt eller/og er kommet i klemme i Asystemerne@ eller på anden måde har hjælp behov - uanset medlemskab eller ej.  I størst muligt omfang skal det ske som hjælp til selvhjælp for at fremme personlig myndiggørelse til at tage ansvar for eget liv i et demokratisk samfund.  Hjælpen kan efter hensigtsmæssighed være både humanitær på det personlige plan fra menneske til menneske (individuelt eller i grupper). Og om nødvendigt også mere lokalpolitisk gennem foreningens brug af offentligheden og samarbejde med og argumentation overfor  relevante kommunale/offentlige myndigheder og andre afgørende lokale kræfter i markedssektoren og civilsamfundet.

 

3.3.Udover at lægge vægt på Fr.havn Multietniske Forening som et sted for det tværkulturelle møde (jf. 3.1.) så er det væsentligt, at medlemmernes kulturelle valgfrihed samtidig sikres:

Der skal således også være plads til, at mennesker der føler de har særlige behov kan gå sammen om at arrangere egne aktiviteter og gerne organiseret af dem selv:.

- a. Det kan dels være på baggrund af alder, køn, kulturelle/etniske/nationale tilhørsforhold mv. Disse tilhørsforhold kan i øjeblikket af mange opleves som så væsentlige og identitetsskabende, at man føler behov for at sætte beskyttende grænser omkring dem. 

- b. Og dels kan foreningens medlemmer gå sammen efter fælles interesser og danne aktivitetsgrupper.

 

Sådanne interessegrupper kan vel så  efterhånden  få tilgang af individer på tværs af tidligere faste gruppetilhørsforhold og således få en grænseoverskridende virkning til fremme af en integration indenfor Frederikshavn Multietniske Forening som bygger på gensidig personlig respekt og kulturel ligeværdighed, individuel valgfrihed - og så demokratisk dialog og samarbejde som det allervigtigste.

 

3.4. På denne måde skal Frederikshavn Multikulturelle Forenings foreningsliv fungere som et sted hvor de etniske minoriteter (og indfødte frederikshavnere!) gives mulighed for at indlære de grundlæggende demokratiske normer og værdier, som det danske samfund bygger på og som er forudsætningen for, at en multikulturel integrationsproces til alles bedste kan skride fremad.


Foreningen bygger på følgende sæt demokratiske værdinormer: Alle interessenter bør have lige indflydelse på og ansvar for alle fællesanliggender gennem deltagelse i åben dialog og forhandling med det fælles formål at forliges under hensyntagen til alles interesser. Og disse demokratinormer skal så vidt muligt stadig gælde, selvom foreningen har valgt en repræsentativ demokratisk struktur med bestyrelse, og  også accepterer at afstemninger kan blive en nødvendig løsning, når det ikke viser sig muligt at forhandle sig frem til enighed.  Disse demokratiidealer er ikke specielt danske, så det er ikke blot derfor foreningen bruger dem. De bør først og fremmest læres, bruges  og accepteres, fordi  de nok er de eneste sociale teknikker som duer i en integrationsproces, som skal forløbe fredelig og efterhånden også  blive selvbærende.@

s. 11

Men det lader sig altså kun gøre hvis der er nogle etniske voksne, som kan se og  vil arbejde for sin gruppes

almene og langsigtede interesse i de etniske unges ligestilling - og det ser desværre ud til at være en stor udfordring. Men der er ikke andre til at lave arbejdet, hvis behovet er der - og det opdages måske først når det er for sent?

 

                                    Daginstitutioners og Folkeskolers bidrag til etnisk ligestilling.

Skal man som et barn tilhørende et etnisk mindretal fremover kunne klare sig på lige fod med andre i det danske samfund, er det nødvendigt at kunne beherske et funktionelt dansk sprog. Forudsætningen for at lære dansk er, at man i lige så høj grad behersker sit modersmål, så længe det endnu bruges i familien. Det er med andre ord nødvendigt at være dobbeltsproget.

At lære sig beherskelse af et sprog er i virkeligheden en livslang proces, hvorfor indlæringen af både modersmål og dansk må begynde så tidligt som muligt og gennem hele skole- og uddannelsestiden forløber parallelt. Den første og største indsats i integrationsprocessen finder derfor sted allerede i førskolealderen.

 

A. DAGINSTITUTIONERNE.

Børnene skal sikres mulighed for placering i de institutioner, hvis distrikt de tilhører, for her at bevare den nødvendige tilknytning til hjemmemiljøet og den naturlige, allerede etablerede kammeratkreds. Ansættelse af tosproget personale og i videst muligt omfang inddragelse af forældre i institutionens virke vil skabe den tryghed, som er forudsætningen for en god udvikling. Det tosprogede og danske personales tætte daglige samarbejde skal også gælde forholdet til forældrene bl.a. i forbindelse med møder i institutionen og ved eventuelle besøg i hjemmene. Udviklingen af modersmålet skal prioriteres lige så højt som af det danske sprog. Alle etniske børn skal efter behov tilbydes støtteundervisning i dansk i 1-2 år før skolestart, som det allerede sker.

 

B. FOLKESKOLEN. Placering skal finde sted i den skole, hvis distrikt børnene tilhører, med mindre forældrene ønsker at benytte anden skole. Fra skolegangens begyndelse placeres børnene i en almindelig dansk klasse.(Her tænkes altså ikke på nytilkomne flygtningebørn, som kan have behov for at starte i en modtagelsesklasse). På længere sigt bør det tilstræbes, at det nødvendige antal tosprogede lærere som noget naturligt skal tilknyttes skolevæsenet og i et aftalt antal timer være til stede i klasserne - i det omfang det er nødvendigt - til støtte for deres eget mindretals børn. De samme lærere skal desuden varetage modersmålsundervisningen, hvis timer skemalægges i tilknytning til de øvrige timer. Denne undervisning skal tillægges mindst 5 ugentlige timer og foregå på små hold, da en ret stor aldersspredning næppe kan undgås.

Modersmålundervisningen  indbefatter også en bred indføring i kultur- og samfundsforhold i det land som forældrene er flygtet fra. Undervisningen skal udbygges i samarbejde med forældre­ne, og udvides til at gælde flere modersmål efter behov evt. igennem samarbejde med nabokommuner, både af hensyn til børnenes personlige ud­vikling og identitet samt evt. mulighed for at rejse tilbage til hjemlandet.

Styrkelse af modersmålundervisningen skal bl. ske ved at tilbyde modersmållærerne relevant (efter)- uddannelse og så vidt muligt bruge uddannede lærere.

 

- Også skolen har en væsentlig forebyggende opgave med at informere alle sine elever om de etniske mindretalselevers  kulturer Og det bliver bedst formidlet af gæstelærere fra etniske mindretal og ikke mindst fra flygtningegrupper. Det kan blive nødvendigt at betale det det koster at frigøre gæstelærerne. Det kan også ske ved temadage.

 

Generelt skal der i folkeskolens læseplan opmuntres til undervis­nings­øvelser i tværkulturel forståelse/flerkulturel og global fredskompetence og konfliktløsning, evt. som temadage.

Der skal stilles økonomisk støtte i udsigt til lærerkurser om etnisk ligestilling og tværkulturel/interkulturel forståelse ­- f.eks som temadage, hvor også skolebestyrelserne inviteres med pga. deres medansvar for at særlige behov hos børn med en etnisk baggrund bliver tilgodeset i skolens planlægning og lærerressourcetildeling

 

C. FORÆLDRENES ROLLE.

To-sprogede og danske pædagoger og lærere skal samarbejde om en løbende og grundig information til

s. 12

forældrene. De skal samtidig søge at motivere forældrene til at støtte børnene i dagligdagen og deltage aktivt i arrangementer både for børn og forældre. Det må gøres klart for forældre fra etniske mindretal, at de gennem aktiv deltagelse gavner både børnenes og deres egen integration, og at meget nyt og spændende herved kan tilføres helheden i institution og skole.

 

D. DET TO-SPROGEDE PERSONALE.

To-sprogede lærere bør bistå på alle niveauer af sprog- og kulturundervisningen, hvor elevernes sproglige mangler gør det påkrævet. I børneskolen kan de virke som identifikationsmodeller, formidlere og fortolkere, hvilket er bedre end blot at være tolk engang imellem. Det kræver naturligvis et meget tæt samarbejde mellem de tosprogede lærere og deres danske kolleger om planlægning og udførelse af undervisningen, hvorved pædagogisk og metodisk overensstemmelse desuden bliver en nødvendighed. Det tosprogede personale skal sikres ligestilling med det danske og samme tryghed i ansættelsen.

 

E. UNDERVISNINGSMATERIALER.

Institutioner, skoler og kommunale myndigheder bør motivere og støtte - også økonomisk - en udvikling af materialer til modersmålsundervisning, så længe modersmålet stadig er det identitetsskabende sprog og basis for al indlæring og integration. Det er derfor vigtigt, at disse materialer indholdsmæssigt, pædagogisk og metodisk er tilpasset danske forhold, samtidig med at de selvfølgelig også behandler forhold vedrørende børnenes oprindelige kultur. Ved udarbejdelsen at sådanne materialer skal også relevante danske fagfolk inddrages som konsulenter i nødvendigt omfang.

 

F. OVERGANGEN TIL FORTSAT UDDANNELSE.                                                                12

Erhvervsvejledere må være forberedte på at skulle skaffe sig en særlig indsigt i forhold vedrørende de etniske mindretal med henblik på at kunne tilgodese særlige kulturbestemte ønsker, som disse grupper måtte have, og tilvejebringe relevante brobygningskurser. I øvrigt følges de procedurer som gælder alle skolesystemets afgangselever.

 

                                                                            Ældreområdet.

I erkendelse af, at der blandt de etniske mindretal allerede er en del plejekrævende ældre mennesker, og at mange flere vil komme til med årene, er nogle politiske beslutninger på dette område i høj grad påkrævede. Man kan naturligvis med god ret hævde, at der blandt mennesker fra mange af de fjernere kulturer er en smuk tradition for, at yngre generationer tager sig af de ældre. Det må imidlertid erkendes, at det danske samfund ikke er indrettet på videreførelse af en sådan tradition, og at de kommende generationer vil tilpasse sig danske forhold og normer, d.v.s. opgive kulturbetingede normer, som ikke er i overensstemmelse med danske forhold. Det er vel også dybest set det, der forventes af dem!

 

Den mest nærliggende og sikkert bedst tænkelige løsning er derfor, at i hvert fald anden og

tredie generation af unge med fremmed etnisk oprindelse, motiveres til at tage uddannelser inden for alle grene af social- og sundhedsområdet.

Betingelsen for, at en sådan politik kan virke efter hensigten, er naturligvis, at de uddannede

unge kan få ansættelse i hjemmepleje og aktivcentre, på plejehjem og sygehuse, i den offent-

lige administration som socialrådgivere og mange andre steder. De pågældende vil tilmed u-

den vanskeligheder kunne fungere som tolke hvor som helst, der er brug for det.

 

Inden længe bliver det nødvendigt at overveje tanken om opførelse af særlige etniske pleje-

hjem eller etniske afdelinger på de eksisterende - måske som et fælleskommunalt projekt.

 

                                                                             ..Og i øvrigt..

- at kommunen i samspil med det lokale foreningsliv tager initiativ til eller støtter flerkulturelle aktiviteter med henblik på at give større gensidig forståelse alle borgere imellem.

 

- styrkelse af kontakter til konstruktive multikulturelle og fredelige kræfter  i/fra de lande, som Frederikshavn kommune har modtaget flygtninge fra. herunder evt. etablering af venskabsbyer

samt støtte  fremadrettede tiltag til  støtte for de kræfter, der arbejder for en positiv fredelige ud­vikling.

(Skrevet i 1997 af Arne Hansen. ud fra egne erfaringer og C. U. Schierup: På kulturens slagmark, 93. Se betænkning 1337