Til debatredaktionen D. 1.02.98 af Arne Hansen
Nordmanden Bernt Hauge sultestrejker nu på 19. dag for at redde udvisningstruede tamiler og for fred på Sri Lanka.
Jeg opfordrer alle til hurtigt at indsende erklæringer om støtte til Bernt Hauges sultestrejke, der har til
formål at vække den norske regerings og folkets samvittighed overfor de mange udvisningstruede og
psykisk traumatiserede tamilske asylsøgere og få regeringen til at arbejde aktivt for en bæredygtig og
retfærdig fred på Sri Lanka.
Når jeg straks viderebringer en opfordring jeg lige har fået fra bekendte i Norge, så er det fordi jeg kender Bernt Hauge fra hans arbejde som frivillig med at hjælpe nødstedte tamiler, som frygter for afslag og udvisning til en usikker situation på Sri Lanka, hvor de risikerer deres liv på grund af den asylafvisnings- og udvisningspolitik som Norge, Danmark og mange andre europæiske regeringer fører - og måske kynisk koordinerer!
Så behjertede folk i Danmark og andre europæiske lande bør slutte op om den fælles sag , som Bernt
Hauge nu har sultestrejket for i 18 dage !
Bernt Hauge rejste i april maj 1997 selv til Sri Lanka og undersøgte forholdene - og vel at mærke ikke kun i Colombo som regeringsdelegationer plejer at nøjes med. Efter hjemkomsten skrev Bernt Hauge rapporten "Trygt? Nei!" om sin forskning på de steder afviste ville blive sendt tilbage til i Colombo og i krigsområderne mod nordøst på Sri Lanka .
Den nu sultestrejkende Bernt Hauges rapport kan hentes på internet-adressen
http://login.icenet.no/~antal/s_extra.html
Men allerede i marts 1997 udgav Bernt Hauge sin grundige veldokumenterede rapport: Notat vedr.
behandlingen af tamilske asylansøkere (i Norge). Så Bernt Hauge er en mand, der har taget den moralske
konsekvens af sin indhøstede viden og sat sit eget liv på spil for at redde andres liv igennem et desperat
forsøg på at vække både myndighederne og folk af deres blinde ligegyldighed , bekvemme uvidenhed og
foregivne magtesløshed !
Bernt Hauge mener, at den norske regering og også andre regeringer i lang tid har forsømt at bruge deres
parts-forbindelser til at fremme fredsforhandlinger med udgangspunkt i befolkningsgruppernes langsigtede
fællesinteresse i at undgå krig og undertrykkelse og samarbejde om en positiv fred med plads til alle som
vindere. Det er en lige så væsentlig grund til at slutte op om Bernt Hauges aktion for at få politikere til at
handle konstruktivt for en fjernelse af årsagerne til at mennesker flygter.
Bernt Hauge har nu allerede sultestrejket 19 dage hvor længe behøver han at fortsætte ?.
Jeg vil opfordre til straks at sende ham støtteerklæringer til adressen:
Bernt Hauge
Raadgivningsgruppa i Trondheim
Prinsensgate 44, 7011 Trondheim, Norge
Tlf 0047 73 52 30 05
Fax: 0047 73529386
Og samtidig at støtte sultestrejkens formål ved at sende dine krav til den norske regerings politik til de
hovedansvarlige:
Statsminister Kjell Magne Bondevik
Akersgate 42, Postbox 8001 Dep., 0030 Oslo, Norge
E-mail: postmottak@smk.dep.telemax.no
Tlf: 0047 22 24 40 00
Fax: 0047 22 24 95 00
Justitsminister Aud Inger Aure
Postbox 8005, Dep. 0030 Oslo, Norge
E-mail: aud-inger.aure@jd.dep.telemax.no
Tlf 0047 22 24 51 00.
Fax: 0047 22 24 95 40
>
Med venlig hilsen
Arne Hansen, medlem af Landsforeningen af Danske Flygtningevenner,
Sønderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn , epost arnehans@post3.tele.dk
Internet: http://home3.inet.tele.dk/arnehans